Statsministerens manglende svar
23. Juli 2020
Vi har nu fået svar – ikke fra Statsministeren, men fra Sundhedsministeren. Og man kan ved selvsyn konstatere, at det svar ikke forholder sig til en række af de væsentlige kritikker som vi retter mod Sundhedsplatformen.
Svar fra Sundhedsministeren:
https://1drv.ms/b/s!ArB1uaX0KoHamB5Rtf2OiAqIto4m
16/1, 2020 er vi en gruppe der retter henvendelse til Statsministeren fordi ”…vi har fundet det nødvendigt at ulejlige dig med en henvendelse om vores meget alvorlige bekymringer i forhold til Sundhedsplatformen.” Og senere ”Vi er efterhånden stærkt opbragt over Sundhedsministeriets manglende engagement i sagen…”. Den henvendelse fik vi en automatisk genereret mail på – men mere skete ikke. 1/3 genfremsender vi henvendelsen og får samme automatisk genererede mail – men mere sker ikke. Så er hele landet selvfølgelig godt orienteret om, at der var ganske meget at se til i Statsministeriet i den periode, og vi afventede derfor tålmodigt. 28/6 sender vi rykker nummer 2. Ordlyden af den automatisk genererede mail er i mellemtiden ændret – men ellers er resultatet det samme. Tavshed.
—————————
Den 16. januar 2020
Statsminister Mette Frederiksen
Statsministeriet
Kære Mette Frederiksen
Det er med beklagelse, at vi har fundet det nødvendigt at ulejlige dig med en henvendelse om vores meget alvorlige bekymringer i forhold til Sundhedsplatformen. Vi er en gruppe borgere, som gennem de seneste år nøje har fulgt arbejdet med Sundhedsplatformen, som på fjerde år ikke har kunnet bringes til at virke tilfredsstillende som elektronisk patientjournal (EPJ) i Region Hovedstaden og Sjælland.
Vi er efterhånden stærkt opbragt over sundhedsministerens manglende engagement i sagen og vil derfor anmode dig om at foranledige, at din sundhedsminister kommer i arbejdstøjet og får sit ministerium til at gå ind og tage ansvar for at få styr på EPJ-området, hvilket de to regioner til dato ikke har været i stand til.
Den uholdbare situation omkring Sundhedsplatformen er just ikke med til at understøtte regeringens tanke om, at regionerne skal fastholdes som en central aktør i et decentralt sundhedsvæsen. Det vil næppe heller være en god ”reklame” for regionernes virke i tiden frem mod regionsrådsvalget i november 2021 at have et fortsat nødlidende EPJ-system kørende i de to østdanske regioner – en situation, som ingen ansvarlige politikere vil tage hånd om.
Der har siden regeringsskiftet været et utal af skriftlige henvendelser direkte til ministeren fra bl.a. læger, borgere m.v., spørgsmål til ministeren fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, kronikker, læserbreve, debatindlæg, artikler og i det hele taget en omfattende omtale i medierne af de mange problemer med Sundhedsplatformen, som det vil være for vidt at referere i detaljer her. I de tilfælde, hvor sundhedsministeren har svaret herpå – også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, har ministeren blot henvist
til, at elektroniske patientjournaler er regionernes ansvarsområde, og at patientsikkerheden er i orden.
Kritikken af Sundhedsplatformen som et arbejdsredskab, der kraftigt besværliggør arbejdet og indebærer en risiko for forringet behandlingskvalitet og patientsikkerhed, er det seneste halve år blevet fremsat på vegne af flere faglige lægesammenslutninger, bl.a Overlægeforeningen (august 2019), Det regionale
Overlægeråd for Region Sjælland (september 2019), Dansk Psykiatrisk Selskab (oktober 2019) og overlæger fra intensivterapi afsnit 4131 på Rigshospitalet (oktober 2019).
Resultaterne fra de to store tilfredshedsundersøgelser i foråret 2018 og september 2019 giver en bred støtte til disse mange røster. Den seneste dokumenterer, at 3 ½ år efter systemets indførelse er personalets dagligdag på sygehusene i Region Hovedstaden og Sjælland præget af en høj grad af utilfredshed med Sundhedsplatformen, med negative konsekvenser for sundhedsydelsernes kvalitet og arbejdsmiljøet. Resultaterne demonstrerer også, at de ansvarlige ledelser i perioden på 1 ½ år fra den ene til den anden brugertilfredshedsmåling ikke har formået at opnå forbedringer i systemets funktionalitet,
som på en målelig måde har ændret omfanget af brugernes negative oplevelse.
De to regioner står i dag med et IT-projekt, som har kostet den nette sum af 2,8 milliarder kr. i anskaffelse, men hvor de har måttet erkende, at de forventede besparelser på op i mod 1 milliard kr. årligt ikke kan realiseres. Samtidig er det påvist, at udgifterne til den årlige drift af Sundhedsplatformen er 460-480 millioner kr. større, end de havde været med en løsning svarende til den, der benyttes i Vestdanmark (MidtEPJ).
Ifølge en undersøgelse foranstaltet af Yngre Læger i september 2019 er hele 68 procent af deres medlemmer, der bruger Sundhedsplatformen, meget utilfredse eller utilfredse med systemet, mens dette kun gælder for 8 procent af MidtEPJ-brugere i Region Midtjylland. Ifølge de yngre læger går Sundhedsplatformen ud over både patientkontakt og patientsikkerhed. Denne vurdering af specielt patientsikkerheden står i grel modsætning til sundhedsministerens hidtidige svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Det er ikke betryggede for patienterne, men så sandelig heller ikke for sygehuspersonalet,
som har ansvaret for behandlingskvaliteten.
Sundhedsministeren har endvidere afvist over for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg at kommentere de oplysninger, der blev givet til udvalget i forbindelse med et foretræde 3. december 2019 for udvalget af en lille gruppe af tunge kapaciteter på det sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og IT-teknologiske område. Det drejer sig om professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, professor i datalogi Jørgen Bansler, formand for Overlægerådet i Region Sjælland Anne Jung og overlæge Niels Bentzon, Herlev Hospital, som
bl.a. gjorde opmærksom på, at fagligheden er udfordret af Sundhedsplatformen i forhold til
patientsikkerhed, behandlingskvalitet, journalkvalitet, kommunikation med patienter og praksislæger, trivsel og arbejdsglæde, uddannelse og forskning.
De to professorer og to overlæger anbefalede under foretrædet for udvalget, at der blev igangsat en uvildig undersøgelse med deltagelse af kyndige eksperter, der skulle vurdere Sundhedsplatformens økonomi (fortsat drift vs. skift til bedre system), påvirkning af patientsikkerheden og behandlingskvalitet, indflydelse på arbejdsmiljø, håndtering af data og de videre perspektiver for EPJ-systemer i Danmark (fælles dansk EPJ).
Det er let at lade sig vildføre af det forhold, at der foreligger en rapport (juni 2019) fra et ekspertråd nedsat af Region Hovedstaden med en række anbefalinger til orbedringsarbejdet. Men ekspertrådet var gennem sit begrænsende kommissorium på forhånd helt afskåret fra at overveje, om den bedste løsning kunne være at erstatte Sundhedsplatformen med et andet system. De to regioner har også hidtil afvist at ville undersøge, om Sundhedsplatformen har en fremtid med henvisning til, at en sådan undersøgelse vil tage
tid og koste ressourcer. Alene med de store årlige meromkostninger til driften af undhedsplatformen i forhold til de velfungerende EPJ-systemer i Vestdanmark, der er intuitive og ikke kræver omfattende oplæring før brug, kan det vise sig at være en klog beslutning – og også udtryk for samfundsøkonomisk ansvarlighed – at iværksætte førnævnte uvildige undersøgelse, som blev anbefalet på foretrædet for Sundheds- og Ældreudvalget.
Vi håber ikke, at du (dine embedsmænd) blot videresender denne henvendelse til Sundhedsministeriet, som sikkert så bare som vanligt vil komme med et afvisende standardsvar, men ser frem til, at du drager omsorg for, at sundhedsministeren igangsætter den anbefalede undersøgelse af forholdene omkring Sundhedsplatformen.
Med venlig hilsen
Alice Bergstein – Fhv. skolepædagog, nu førtidspensionist og kræftpatient
Flemming Bang Rasmussen – Psykolog, Specialist i Sundhedspsykologi
Flemming Sylvest Petersen – Pensioneret programmør og systemudvikler
Marek Treimann – Dr. med, lektor emeritus
Marianne Mac Manus – Sygeplejerske
Niels Bentzon – Overlæge i brystkirurgi på Herlev Hospital
Peter Marckmann – Overlæge ved medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, dr.med.,
klinisk lektor ved KU, tidligere professor ved SDU, speciallæge i intern medicin og nefrologi
Torben Jerlach – Fhv. kontorchef, cand.polit. og hjertepatient