Artikler, debat mv. vol 1


 


 

– 20.1.2020 Dagens Medicin
 

Overlægers utilfredshed med sundhedsplatformen ignoreres

Koncerndirektionen burde offentligt indrømme, hvor dilettantisk man har håndteret implementeringen af denne vel nok største IT-begivenhed nogensinde i det danske sundhedsvæsen. Den manglende offentlige indrømmelse har gjort skade på vores indbyrdes relation, og det gavner ingen.

Peter Ellekvist

 15/01/2020

Region Hovedstaden og Region Sjælland gennemførte i efteråret 2019 i fællesskab en undersøgelse af de ansattes tilfredshed med IT-systemet Sundhedsplatformen (SP). Offentliggørelsen af undersøgelsen er foregået uden stor omtale. Af Region Hovedstadens hjemmeside fremgår det blot, at undersøgelsen viser let øget tilfredshed med SP i forhold til en lignende undersøgelse gennemført i 2018.

Det er isoleret set ikke forkert, selv om der næppe er tale om signifikant fremgang, og selv om det ikke er hele sandheden – især ikke når det gælder overlægerne, som er en central gruppe i patientbehandlingen. Her svarer 67 pct. af de adspurgte, at de samlet set er utilfredse eller meget utilfredse med SP. Kun 11 pct. er tilfredse, 2 pct. er meget tilfredse, mens 19 pct. er hverken eller.

Der har ikke været kommentarer fra Region Hovedstadens direktion, og vores egen sygehusdirektør udtalte før offentliggørelsen af undersøgelsen, at resultatet ikke kom til at ændre på noget. Man ville blot fortsætte med en række allerede planlagte forbedringer, som inkluderer optimering af medicinmodulet, samt en kortere vej fra fejl til løsning ved at lade IT-kyndige være tæt på brugerne på afdelingerne.

Det er indlysende, at et velfungerende IT-system er en af forudsætningerne for et velfungerende sygehusvæsen, og når man har besluttet sig for, at fremtidens IT-system i sygehusvæsenet i Østdanmark skal hedde SP, bør det naturligvis bringes til at fungere optimalt. Disse forbedringstiltag er derfor længe ventede, og faktisk er det besynderligt, at de først er blevet igangsat nu. Så vidt så godt.

Hvorfor overhovedet gennemføre en brugerundersøgelse?

Lad os imidlertid antage, at det her havde været en patienttilfredshedsundersøgelse, og at 2/3 af patienterne havde svaret, at de opfattede behandlingen på Region Hovedstadens og Region Sjællands sygehuse som utilfredsstillende eller sågar meget utilfredsstillende. Jeg tvivler på, at en sådan konklusion ville få lov til at passere i ubemærkethed, blot ledsaget af lakoniske kommentarer om, at »vi gør blot som vi hele tiden har haft planlagt at gøre«. Jeg spørger mig selv, hvorfor der så overhovedet skulle gennemføres en brugerundersøgelse.

Naturligvis er overlægernes tilfredshed med sundhedsvæsenets vigtigste IT-værktøj ikke et mål i sig selv.

Ikke sjældent hører man det synspunkt fremført, at overlæger er utilfredse med så meget, at de er forkælede, og at de burde passe deres arbejde i stedet for at beklage sig. Den slag udsagn fjerner blot fokus fra, at det går ud over kvaliteten i patientbehandlingen, når en central personalegruppe i det offentlige sygehusvæsen slås med et IT-system, der i mange tilfælde stædigt modarbejder arbejdsgangene på et dansk sygehus.

Overlæger er dedikerede mennesker, der bruger deres fritid på at forske og på at læse faglitteratur for at holde fagligheden ved lige, og som for resten ikke har nogen øvre arbejdstid, men skal blive ved til dagens opgaver er afsluttede. En demotiveret overlægegruppe er ikke i sygehusejernes interesse, for det skader patientbehandlingen, som er sygehusenes kerneopgave.

Mistillid mellem ledelseslaget og overlægerne

Et afledt problem er den mistillid, der er opstået mellem ledelseslaget – både de lokale direktioner og koncerndirektionen – på den ene side, og overlægerne på den anden. Det er efterhånden velkendt, at man, fra koncernledelsens side og fra implementeringens start, var opsat på kun at få de gode historier om SP frem, samtidig med at man pålagde sygehusdirektionerne at tale enhver kritik af implementeringsprocessen, og af SP som sådan, ned.

Det gav nogle ejendommelige ordvekslinger, når sygehusdirektionerne lokalt skulle forsvare SP mod kendsgerningerne. Rigsrevisionens utvetydigt skarpe kritik af implementeringsprocessen fik ellers overlægegruppen til at tro, at nu måtte selvransagelsen da indfinde sig i toppen.

Det har ikke helt været tilfældet. Bag lukkede døre har de ansvarlige et langt stykke hen ad vejen godt kunnet erkende, at indførelsen af SP var, og er, ekstremt udfordrende for vores arbejdsgange, men udadtil har der ikke været nogen anerkendelse af problemernes omfang.

Det var først da Ekspertrådets rapport landede, at koncernledelsen offentligt indrømmede hvor stor og kompleks en opgave indførelsen af SP var. De massive indvendinger fra overlægeside fandt de øverste ledelseslag ikke grund til at tage alvorligt.

Et godt forhold mellem parterne er nødvendigt for driften af det offentlige sygehusvæsen. Vi har som overlæger på mange områder en konstruktiv dialog med vores direktioner, både lokalt og på koncernniveau, og det skulle gerne fortsætte sådan. Efter min mening burde koncerndirektionen offentligt indrømme, hvor stort et besvær man har påført en væsentlig personalegruppe i sundhedsvæsenet, og hvor dilettantisk man har håndteret implementeringen af denne vel nok største IT-begivenhed nogensinde i det danske sundhedsvæsen.

Den manglende offentlige indrømmelse har gjort skade på vores indbyrdes relation og det gavner ingen.

Peter Ellekvist

Formand for overlægerådetHerlev-Gentofte hospital, Herlev matriklen

 

– 14.1.2020 Information
 
 
 

– 15.01.2019 Sundhedspolitisk Tidsskrift

KRONIK: Når kritikken går på Sundhedsplatformen, har ledelserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland et reaktions- og kommunikationsmønster, som ligger milevidt fra den åbne, demokratiske debat, som de ellers slår til lyd for, at de ønsker. Det mener pensioneret lektor, læge, dr. med. Marek Treiman. 

 
 
 

– 8.1.2020  Opdatering om Sundhedsplatformen
 
 

Kære Regionsrådsmedlem.
 
Du ønskes hermed et godt nytår.
 
Jeg er klar over at din tid er knap og dit læsepensum er stort. Alligevel tillader jeg mig at gøre dig opmærksom på nogle nyere publikationer vedrørende Sundhedsplatformen. De er alle vedhæftet denne mail.
 
Muligvis er du allerede bekendt med, at 4 fagligt tunge personer var for Christiansborgs Sundhedsudvalg i begyndelsen af december. Der var tale om en IT-professor, en Professor i Sundhedsøkonomi, er formand for Overlægerådet i Region Sjælland og yderligere en overlæge.
Filen hedder SP foredrag til FT…
 
Samme Professor i Sundhedsøkonomi som nævnt ovenfor, Jes Søgaard, havde en kronik i Berlingske Tidende på årets første dag, hvor han påpeger en række problemer.
Filen hedder Naive synsninger og ønsketænkning.

Endvidere tillader jeg mig at vedhæfte mit debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift fra i mandags, hvori jeg bl.a. påpeger at Ekspertrådet om Sundhedsplatformen kun havde 2 tidsfastsatte mål – de er begge overskredet uden at jeg ser tegn på at målet er indenfor rækkevidde.
Filnavnet er: Hvorfor skal vi tro…

Endelig vedlægger jeg en artikel fra 2018 som humoristisk, men ifølge min ringe mening også med en vis profeti i sig, sammenligner en kendt boksekamp med hvad der foregår omkring Sundhedsplatformen.
Filnavnet er: Flæskebjerget
 
Med venlig hilsen og god læselyst!
 
Psykolog Flemming Rasmussen,
Ansat i Region Sjælland og daglig bruger af Sundhedsplatformen,
 
 
 
 
 
 


– 8.1.2020 Berlingske Tidende



– 1.1.2020 Berlingske 

Sundhedsplatformen blev besluttet på baggrund af naive synsninger og ønsketænkning
Kronik Jes Søgaard

For ti år siden stod både Region Midtjylland og Region Hovedstaden i en situation, hvor de skulle have nye IT-systemer til deres hospitaler. De gamle var teknisk forældet. Region Midtjylland udviklede sammen med et lokalt IT-firma Systematic et IT-system, som de kaldte Midt-EPJ. Det blev afprøvet grundigt i småbidder på to af regionens hospitaler. Midt-EPJ er nok ikke det allermest digitaliserede IT-system i verden, men det fungerer for regionen og de ansatte på hospitalerne. Region Syddanmark og Region Nord indfører nu også Midt-EPJ, og Systematic kan eksportere deres systemer.
Region Hovedstaden valgte det nok mest digitaliserede og integrerede IT-system for hospitaler i verden fra den største leverandør, Epic fra USA. I Danmark kom Epic til at hedde Sundhedsplatformen.
Koncerndirektionen i Region Hovedstaden udarbejdede en business case for Sundhedsplatformen. Den viste fordele ved øget patientsikkerhed, bedre overblik hos lægerne over patienterne, øget produktivitet og ti andre forbedringer. Samlet forudsagde den en årlig effektivisering, det vil sige besparelse, på 0,5-en mia. kr. frem til 2030 på regionens sygehusbudgetter. Plus bedre behandling og patientsikkerhed. Plus øget medarbejdertilfredshed – og som bonus en plads i IT-eliten på verdensplan.
​Det var jo svært at sige nej tak til for politikerne, og så kom Sundhedsplatformen altså i foråret 2016. Uden yderligere lokal afprøvning i småbidder som i Region Midtjylland. Først på Herlev og Gentofte hospitaler, så de andre og til sidst hospitalerne i Region Sjælland, som man havde fået med i forretningen.
Men ak. I stedet for effektiviseringer på 0,5-1 mia. kr. årligt, som kunne komme patienterne til gode, er der nu meromkostninger i mindst samme størrelsesorden.
Især lægerne klager fortsat over manglende patientoverblik og kompromitteret patientsikkerhed. I det hele taget bare et tungt, tidskrævende og ulogisk IT-system, som ikke støtter dem i deres daglige arbejde med udredning og behandling af patienterne. Det har de givet til kende i en stor survey gennemført af de to regioner, hvor to-tredjedel af lægerne udtrykte (meget) utilfredshed med Sundhedsplatformen.
Hvorfor gik det stik modsat business casens positive forudsigelser?
Fordi analysen var skrivebordsarbejde blottet for empiriske data. »Data« indgik som hvis-så-slutninger på talform, hvis man skal sige det pænt, og som ren ønsketænkning, hvis man er mindre høflig.
Tilgængelig forskning
​Arbejdsgrupper for hvert af de ti hospitaler i regionen fik besked på at kvantificere fordele ved at ibrugtage Sundhedsplatformen og omsætte dem til kronebesparelser. I instruksen fra koncerndirektionen lød det, at estimationerne skulle gøres under den antagelse, at alle Sundhedsplatformens over 2.500 funktionaliteter fungerede 100 pct. efter hensigten fra dag 1. Med den regnestok dokumenterede arbejdsgrupperne millionbesparelser ved bedre patientsikkerhed og meget andet godt.
Der er ikke nødvendigvis kritisabelt at tænke positivt. Men faktisk er flertallet af de antagelser, der ligger til grund for business-casen, direkte modsagt af omfattende forskning om disse IT-systemer gennemført og publiceret i årene op til og med 2015. Koncerndirektionen må have været bekendt med disse forskningsresultater, men vælger helt at ignorere denne viden. Det er beslutningsinformation til politikerne mod bedre vidende. Dét er kritisabelt.
De sidste 20 år er der publiceret flere hundrede forskningsprojekter om disse nye og meget digitaliserede IT-systemer til hospitaler. De enkelte forskningsprojekter publiceres særskilt og samles så i systematiske reviews. Ligesom man gør med forsk
ning i nye behandlinger. Denne forskning er tilgængelig, når hospitalsledelser rundt i verden skal vælge systemer og implementere dem klogt.
Klinikkernes og ledelsernes behov
​Det vigtigste forskningstema er patientsikkerhed sammenfattet i et review fra 2011 med erfaringer fra 2000 til 2009 samt nyere nordamerikanske erfaringer, ditto sydamerikanske og fra det engelske NHS. Ifølge disse reviews er patientsikkerheden af flere årsager ikke på plads endnu i de mest digitaliserede IT-systemer. Noget forbedres, men mere forværres. Forskningen peger samtidig på forbedringspotentialer både i systemudvikling og implementering, så på sigt vil de nye systemer måske samlet set øge patientsikkerheden.
Et andet vigtigt forskningstema er balancen mellem klinikernes behov for et fleksibelt og for dem logisk kommunikationsværktøj og på den anden side ledelsernes behov for struktur og standardisering. Denne forskning er sammenfattet i et review fra 2011 og konkluderer, at med øget digitalisering følger en risiko for formålsforskydning fra klinikernes formål til ledelsernes formål. Det oprindelige formål med patientjournalen som fleksibel kommunikation for klinikkerne underordnes ledelsernes formål for kvalitetsovervågning og fakturering. Denne forskning understreger et behov for at finde en balance mellem de to slags behov og formål. Det paradoksale er blot, at når klinikformål ikke opfyldes, kan klinikerne ikke bruge systemet godt nok, og så får ledelserne ikke troværdige data.
Endeløse menuer
​Et tredje forskningstema er IT-systemernes tekniske performance. En del af denne
forskning knyttes eksplicit på Epic-systemerne, Sundhedsplatformen, som er sammenfattet i et review fra 2016. Konklusionerne er lidet opløftende.
Sundhedsplatformen er ulogisk sat op for de fleste kliniske funktioner, det taler godt sammen internt – altså med sig selv, men meget dårligt med andre systemer, og klinikerne trættes af endeløse menuer, et fænomen, der kaldes teknologisk somnambolisme. Klinikerne klager over manglende patientoverblik og patientsikkerheden, eksempelvis medicinering. Derudover er det dyrt i anskaffelse og i drift – langt det dyreste på markedet.
Fem af de seks citerede reviews er fra 2011 til 2015. Før 2011 kan de være forældet. Efter 2015 kan man jo ikke klandre Region Hovedstaden for, at deres resultater ikke er inddraget i beslutningsoplægget sammenfattet i business casen fra oktober 2015. Det sjette review er fra 2016, men 41 af dets 48 sammenfattede forskningsprojekter er fra før 2015.
Evidenskultur
Beslutningen om Sundhedsplatformen var for vigtig, kompleks og irreversibel og dertil med konsekvenser for alt for mange patienter, sundhedspersoner og skatteydere til ikke at bruge data, men i stedet naive synsninger – og til helt at ignorere den omfattende evidens, der faktisk forelå på beslutningstidspunktet.
Koncerndirektionen kan med nogen ret fremføre, at de i business-casen har fulgt Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer for beslutningsgrundlag for større offentlige IT-investeringer. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler endsige forlanger ikke data, men blot hvis-så-slutninger på talform. Heller ikke gennemgang og brug af foreliggende forskningsviden om genstanden for investeringen anbefales endsige forlanges.
Sundhedsplatformen er ikke det eneste større offentlige IT-projekt, som har fejlet de seneste år. Hvis fejlprocenten skal ned, må der indføres en evidenskultur på området.
Jes Søgaard er professor i sundhedsøkonomi, SDU


– december 2019

Mere end 100 artikler om Sundhedsplatformen på DR.dk.
Hvorfor mon…?
Glædelig jul – kampen køer videre

hfttps://www.dr.dk/nyheder/tema/sundhedsplatformen

 

 

Artikel fra Sjællandske 12.12.2019.

Sundhedsplatformen glemmer patienters recepter

Sjælland – 12. december 2019 kl. 13:00

Af Tine Fasmer

Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den elektroniske patientjournal Sundhedsplatform har i en periode ikke lavet recepter på al medicin, når patienter er blevet udskrevet fra sygehuset. Det drejer det sig om knap 500 lægemidler til et ukendt antal patienter. Politikerne i både Region Sjælland og Region Hovedstaden er netop blevet orienteret om fejlen, der blev rettet 11. december.

Læs også: Kritiseret Sundhedsplatform tog en tur på Christiansborg

Fejlen betyder, at apoteket ikke har kunnet udlevere lægemidlet, når borgeren henvendte sig efter indlæggelsen, fordi recepten ikke eksisterede.

Men de to regioner vurderer, at risikoen for patienterne er lille, fordi de får en gennemgang af deres medicin sammen med en læge, når de udskrives. Desuden er der ikke fejl på »medicinlisten«.

»Problemstillingen (har) primært medført gener og ekstra arbejde for patienter, apoteker, praktiserende læger, hospitalslæger og plejepersonale« står der i brevet til politikerne.

Oprørte læger

Men fejlen oprører overlæge og professor Jacob Rosenberg, der er regionsrådsmedlem for De Konservative i Region Hovedstaden:

– Denne nye fejl understreger, at man ikke kan regne med Sundhedsplatformen…(og).. nødvendigheden af at komme af med Sundhedsplatformen, skriver han på Facebook.

Også Peter Marckmann, overlæge i nyremedicin på Sjællands Universitetshospital Roskilde, er chokeret:

– Det bliver afdramatiseret over for politikerne. Men virkeligheden ser ikke sådan ud. Hvis der mangler en recept, vil nogle patienter tro, at så skal de nok ikke have medicinen alligevel. Sådan en fejl kan få katastrofale følger, ingen ved jo, hvor lang tid patienten går uden nødvendig medicin, siger Peter Marckmann.

Han gør opmærksom på, at nok er denne fejl rettet, men lægerne dagligt kæmper med andre fejlkilder i Sundhedsplatformen.

– Vi har netop fået en fejlmeddelelse, om at man ikke kan rette i Sundhedsplatformen, når medicinen skal afstemmes. Det betyder, at vi skal åbne FMK (det Fælles Medicinkort, som de praktiserende læger bruger, red.) og skrive der. Hvis en patient får 20 præparater – og det er ikke så ualmindeligt på en nyreafdeling – så skal jeg altså åbne FMK 20 gange og huske, hvad jeg skal overføre fra Sundhedsplatformen. Det tager tid, og det giver ekstra risiko for fejl, siger Peter Marckmann og tilføjer:

– Det er fuldstændigt vanvittigt, at man fortsætter med Sundhedsplatformen. Jeg har netop haft en patient, der blev overført fra Rigshospitalet, hvor vi opdagede, at der var sket en fejl med medicinen, da han blev overflyttet. Vi redder gang på gang patienterne på målstregen.

Det bliver opdaget

Koncerndirektør i Region Sjælland Leif Panduro Jensen mener, at recept-fejlen ikke er en meget alvorlig fejl.

– Det er selvfølgelig ikke godt, at patientens recept ikke er der. Men patienten opdager det jo, når vedkommende går på apoteket for at indløse recepten, og så bliver det løst med et opkald til lægen, siger Leif Panduro Jensen.

Avisen spurgte, om koncerndirektøren har samme holdning, når det kommer til den store gruppe medicinske patienter, som får mange forskellige typer medicin, ofte er på sygehuset og måske både er fysisk og mentalt svækkede.

– Svage patienter har typisk hjemmesygeplejerske, der kommer og hjælper borgeren med at få talt medicin op i de rette doser. Så sygeplejersken vil reagere, når der mangler recept på medicin, der står på medicinlisten, siger Leif Panduro Jensen.

Ukendt antal patienter

Han er ikke vidende om, hvor længe Sundhedsplatformen har genereret denne fejl. De to regioner har heller ikke overblik over, hvor mange patienter der er berørt af de manglende recepter.

– Det kan ikke teknisk lade sig gøre at finde frem til. Der er jo mange, mange patienter, der udskrives med recept på lægemidler hver eneste dag. Men det er klart, at der vil være en øget opmærksomhed omkring det i den kommende tid, siger Leif Panduro Jensen, der pointerer, at fejlen kom har omfattet en mindre del af sygehusenes mange recepter.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fået en rapport om fejlen fra regionerne.

 
 
9. december 2019 – Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sundhedsplatformen ligger nu på dit bord, Heunicke

 

DEBAT: Sundhedsminister Magnus Heunicke skal nu forholde sig til den kritik, som en lille stærk gruppe af tunge kapaciteter på det sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og IT-teknologiske område er kommet med om Sundhedsplatformen. Vi må have en uvildig undersøgelse med deltagelse af kyndige eksperter til at vurdere spørgsmålet om Sundhedsplatformens fremtid og de videre perspektiver for EPJ-systemer i Danmark, skriver tidligere kontorchef i CPR-registeret, Torben Jerlach.

 

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2821-sundhedsplatformen-ligger-nu-pa-dit-bord-heunicke.html

 

 

 

 

11. december 2019 – DigiTech

 

Eksperter bekymrede over Sundhedsplatformen: Her er deres femanbefalinger til Folketinget

Fire eksperter på sundheds- og it-området har haft foretræde for Folketingets sundheds- og ældreudvalg. Her holdt de oplæg omderes bekymringer over Sundhedsplatformen – og gav anbefalinger til en afklaring af systemets fremtid.

 

I artiklen i DigiTech fortælles, at eksperterne tæller Jørgen Banslerog Jes Søgaard, der er professorer i henholdsvis datalogi og sundhedsøkonomi, samt Anne Jung, der er formand for overlægerådet i Region Sjælland, og Niels Bentzon, der er overlæge i brystkirurgi.

 

Helt konkret beder de fire eksperter Folketinget om at få en kommission til at vurdere

følgende fem punkter.

• Økonomi (fortsat drift vs. skift til bedre system)

• Påvirkning af patientsikkerhed og behandlingskvalitet

• Indflydelse på arbejdsmiljø

• Håndtering af data

• Stillingtagen til fælles dansk EPJ

 

Som reaktion på eksperternes præsentation har Folketingets Sundheds og Ældreudvalg ifølge artiklen i DigiTech bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at melde sig på banen.

»Vil ministeren kommentere den præsentation, som blev fremvist under foretræde for udvalget af overlæge Niels Bentzon m.fl. 3/12-19: Forløb, status og visioner for Sundhedsplatformen, SP, jf. SUU alm. del- bilag 112, herunder de konkrete forslag i præsentation og bemærkningerne om, at de amerikanske erfaringer også er dårlige?« skriver udvalget ifølge DigiTech i en henvendelse til ministeren.

 

– 7.12.2019

Anne Jung, formand for Overlægerne i Region Sjælland, kommer med en række udtalelser om Sundhedsplatformen til P4 Sjælland, som hun sammen med IT-professor, en Professor i Sundhedsøkonomi og yderligere en overlæge, afleverede til Folketingets Sundhedsudvalg.

https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=VniQ77iFcqc

 

– 2.12.2019 

Foretræde for Folketingets Sundheds og ældreudvalg

https://1drv.ms/b/s!ArB1uaX0KoHaij0KIypcDoEhpxxJ

 
– 18.11.2019 – Sundhedspolitisk Tidsskrift

Overlæger: På tide at se på et alternativ til Sundhedsplatformen

Skrevet af Redaktionen d. 18. november 2019 i kategorien Nyheder

 

Nu må det være nok. Nu må de sjællandske regioner sætte sig ned og grundigt analysere mulighederne for at udskifte it-systemet Sundhedsplatformen.

Det siger Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, efter at en ny undersøgelse fra Yngre Læger viser, at de helt har mistet troen på it-systemet. Samtidig giver de den karakteren 1,7 på 12-skalaen, som anvendes i skoler og gymnasier og på universiteter i dag. Alt under karakteren 2 er dumpet.

 

”Det er ikke overraskende, desværre, at flertallet af de yngre læger dumper Sundhedsplatformen. Det er det samme billede, vi ser hos overlægerne, og det samme billede, vi for nylig kunne se i regionernes egne brugerundersøgelser,” siger Lisbeth Lintz.

 

Overlægeforeningens formand peger til gengæld på, at det er ”mildt sagt bemærkelsesværdigt”, at der er så stor forskel på de yngre lægers vurdering af de to dominerende it-systemer i landet.

 

”Region Midtjylland får et skulderklap for det arbejde, der er gjort for at få deres MidtEPJ til at fungere brugervenligt og sikkert, mens Sundhedsplatformen får en klar dumpekarakter. Det er en syngende lussing, ikke mindst til Region Hovedstadens og Region Sjællands indsats for at få deres it-system til at fungere brugervenligt og patientsikkert,” siger Lisbeth Lintz.

 

Håndteringen af indførelsen af Sundhedsplatformen fik for over et år siden uhørt skarp kritik fra Rigsrevisionen og statsrevisorerne, der kaldte håndteringen for amatøragtig. Siden har et ekspertråd, nedsat af de to regioner, peget på, at der har manglet ledelsesmæssig styring og politisk prioritering af arbejdet.

 

”Det er alarmerende, at der efter de to meldinger stadig ikke ses nogen tegn på forbedring af lægernes oplevelse af arbejdet med Sundhedsplatformen, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

 

”Med resultatet af Yngre Lægers undersøgelse kan Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke længere afvise vores krav om en grundig udredning af Sundhedsplatformens fremtidsmuligheder. Vi er nødt til at få iværksat en undersøgelse af, om Sundhedsplatformen overhovedet kan bringes til at fungere sikkert og få lagt en klar tidsplan for arbejdet. Samtidig skal regionerne få undersøgt, hvilke alternativer der er til Sundhedsplatformen, og de økonomiske konsekvenser af et skift af it-systemet. Det skal være en professionel analyse udarbejdet af fagfolk på området. Så vil politikerne kunne træffe en beslutning på et oplyst grundlag: Vil vi fortsætte med Sundhedsplatformen, eller vil vi skifte til et andet system? Det arbejde må gøres, før kontrakten med Sundhedsplatformens ejer udløber. Med den dumpekarakter, Sundhedsplatformen lige har fået, vil det være uforsvarligt bare at fortsætte, som om intet var hændt,” siger Lisbeth Lintz.

 

________________________

 

18.11.2019 Sundhedspolitisk Tidsskrift

 

Yngre læger har helt mistet troen på Sundhedsplatformen

Skrevet af Redaktionen d. 18. november 2019 i kategorien Nyheder

 

Næsten syv ud af ti yngre læger vender tommelfingeren nedad, når de skal bedømme Sundhedsplatformens evne til at understøtte lægers arbejde, viser ny undersøgelse fra Yngre Læger.

Yngre læger i alle fem regioner har deltaget i undersøgelsen, og de er blandt andet blevet bedt om at give deres elektroniske patientjournal en karakter på 12-skalaen, som anvendes i skoler og gymnasier og på universiteter i dag. Resultaterne for Sundhedsplatformen baserer sig på i alt 1536 yngre læger i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Resultaterne for MidtEPJ baserer sig på 683 besvarelser fra yngre læger i Region Midtjylland.

 

I gennemsnit får IT-værktøjet 1,7 i karakterer på skolernes karakterskala, hvor man skal have 2 for at bestå. Helt anderledes ser det ud med tilfredsheden af de jyske systemer. Systemet MidtEPJ får i gennemsnit karakteren 9,22.

 

”Det er første gang, vi måler tilfredsen med de elektroniske patientjournaler blandt vores medlemmer over hele landet, og forskellen i tilfredsen med systemerne er markante,” siger Yngre Lægers formand, Helga Schultz og fortsætter:

 

”Var Sundhedsplatformen til eksamen, og var de yngre læger censorer, så var systemet dumpet. Det råber på handling fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, som skylder vores medlemmer et klart svar: Hvad er deres plan, og hvad er deres tidshorisont?”

 

Faktisk ser det ud som om, at de yngre læger på Sjælland helt har mistet troen på, at systemet nogensinde kommer til at køre. Kun hver 10. yngre læge (11 procent) har nemlig tiltro til, at mangler og fejl i Sundhedsplatformen bliver udbedret.

 

”Vi har gang på gang hørt regionerne love, at lige om lidt bliver det hele meget bedre. Men tallene her vidner om, at lægerne for længst har mistet tålmodigheden og troen på, at det reelt bliver bedre. Det bliver de to regioner nødt til at tage meget alvorligt. Der er brug for handling,” siger Helga Schultz.

 

I begyndelsen blev utilfredsheden med Sundhedsplatformen tit verfet til side med ordene, at det nok bare var de ældre brugere, som ikke kunne finde ud af det. Men sådan er det ikke.

 

Et medlem af Yngre Læger siger i undersøgelsen:

 

”Jeg er ung. Jeg har brugt computere hele mit liv. Jeg har gang på gang demonstreret intuitiv forståelse af IT og elektronik. Men Sundhedsplatformen er for mig en nær-Gordisk knude af antikveret IT.”

 

Da Styrelsen for Patientsikkerhed for nyligt gennemførte tilsyn for at vurdere, om Sundhedsplatformen udgør en risiko for patienterne, konkluderede styrelsen, at systemet er sikkert, men at det kræver vedvarende oplæring, supervision og etablering af konkrete hjælpefunktioner for den enkelte medarbejder.

 

Men disse forudsætninger er ifølge de yngre læger langt fra til stede. Kun 15 procent oplever, at de modtager vedvarende oplæring eller supervision i Sundhedsplatformen. 17 procent oplever, at de let kan få hjælp til at løse problemer med Sundhedsplatformen. Og 75 procent oplever, at de mangler den fornødne tid til at følge arbejdsgangene i Sundhedsplatformen.

 

Også de tal vækker bekymring hos Yngre Lægers formand.

 

”Styrelsen for Patientsikkerhed har konstateret, at disse betingelser skal være opfyldt, for at Sundhedsplatformen kan anvendes på en patientsikker måde. Men når så mange af de yngre læger ikke oplever, at forudsætningerne er til stede, så burde det få alarmklokkerne til at ringe hos de to regioner,” siger Helga Schultz.

 

I Lægeforeningen Hovedstadens 7 siders lange input til Region Hovedstadens budgetaftale for 2020 sendt 24. oktober 2019 til Region Hovedstaden står det bl.a.:

 

“Sundhedsplatformens funktionalitet opleves af mange læger som en væsentlig besværlighed i arbejdet, og det går ud over både arbejdsglæde og arbejdsmiljø.

Efter Lægeforeningen Hovedstadens opfattelse er budgetforslaget ikke tilstrækkelig ambitiøst i forhold til at få Sundhedsplatformen til at fungere som oprindeligt lovet og forudsat. Vi har stort behov for at se reelle forbedringer i Sundhedsplatformen inden for den nærmeste fremtid.”

 

_________________



– 12.11.2019 – Sundhedspolitiske Tidsskrift

Skal vi vente til 2049, før tilfredsheden med SP bliver som ventet?

 

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/2698-skal-vi-vente-til-ar-2049-for-tilfredsheden-med-sundhedsplatformen-bliver-det-forventede.html

 

 

___________________

 

12.09.2019 – sn.dk

Overlæger kræver Sundhedsplatformen afviklet.

 

Den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen er stadig farlig for patienterne, mener overlægerne i Region Sjælland. Derfor kræver Det regionale overlægeråd, at it-systemet afvikles snarest muligt.

 

Sundhedsplatformen, som er er brug på alle sygehuse øst for Storebælt skaber trods

adskillige rettelser fortsat fejl i medicinering, visitering af patienterne, blodprøvebestillinger, henvisninger til og svar på vigtige undersøgelser som røntgen og scanninger samt recepter.

– Det skaber risikofyldte og potentielt livsfarlige situationer for patienterne. Det er en helt uacceptabel situation, for patienternes sikkerhed er det vigtigste for os, udtaler Anne Jung, formand for Det regionale overlægeråd i en pressemeddelelse.

Stjæler arbejdsglæden

Overlægerne kritiserer også systemet for at være belastende for læger, sygeplejersker og sekretærer, fordi systemet er så usmidigt og tidsrøvende.

– Det stjæler arbejdsglæden i en grad, hvor læger giver udtryk for, at de overvejer at forlade deres job i regionen. Frustrationen bliver ikke mindre af, at vi før havde et system, der fungerede, udtaler Anne Jung, der fremhæver, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har udtalt, at han ikke vil acceptere, at it-systemet ikke virker ordentligt.

– Vi forventer derfor, at han griber ind, hvis regionerne ikke selv gør det.

Overlægerådet kritiserer også, at Sundhedsplatformen er meget dyr. De mener, at de store summer, der bruges på it-hjælpepersonale i Region Sjælland og hos SP-leverandøren Epic, i stedet burde stå til rådighed til medicin og sygehuspersonale til glæde for patienterne.

Kræver analyse

– Hvis regionen trods de massive problemer og protester holder fast i Sundhedsplatformen, må vi forlange, at regionen som minimum giver borgerne og personalet klar besked om følgende: Kan den nogensinde bringes til at fungere, hvad vil det helt konkret kræve, hvor lang tid vil det tage, og hvad vil det koste?

Overlægerådet efterlyser også en beskrivelse af mulighederne for at skifte til et andet system set i forhold til patientsikkerhed og økonomi.

 

 

 

7.11.2019 – Lægeformænd udtaler sig stærk kritisk om Sundhedsplatformen

 

https://youtu.be/L2Y7V40IKgU

 

 

 

 

7.11.2019 – Sundhedspolitiske Tidsskrift

 

Hvad vil Hæstorp og Heino Knudsen sige til Folketings-politikerne?

 

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2687-hvad-vil-haestorp-og-heino-knudsen-sige-til-sundhedsudvalget-i-folketinget.html

 

 

 

 

– 20.11.2019   ING/DIGITECH

Den oprindeloge artikel om IT-folk og Sundhedsplatformen.

https://pro.ing.dk/digitech/artikel/it-professionelle-om-sundhedsplatformen-en-fejl-koebe-amerikansk-4417

 

– 18.11.2019 Politiken, debat

 

– 18.11.2019 Politiken

 

– 8.11.2019 Politiken

– 7.11.2019 Sjællandske Medier

 

 

– 1.11.2019 Politiken

 

 

– 14.10.2019

 

– 11.10.2019

Der foreligger nu en underskrevet budgetaftale fra Region Sjælland.
Man skal ned på side 16 ud af 18 sider for at se hvad der står om Sundhedsplatformen.
Kursen er tydeligvis sat: “Fuld kraft frem” – uanset hvad meldingerne om farvandet foran tilsiger. 

https://1drv.ms/b/s!ArB1uaX0KoHaiG6NNMiRJ-c940Et

 

– 8.10.2019

Intensivafdeling slår alarm igen: Patienternes sikkerhed og vores arbejdsglæde er på spil

 

Sundhedsplatformen står urokkelig fast på klippegrunden

 

– 7.10.2019 Politiken

– 4.10.2019 Sjællandske medier

 

 

– 4.10.2019 Dagens Medicin

Psykiaterne tager bladet fra munden: Nyt it-system er en hæmskoFor først gang kommer de danske psykiatere med en advarsel om Sundhedsplatformen: Risikoen for medicinfejl er øget og betingelserne for at give god behandling er forringet med det nye it-system i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vi arbejder på at forbedre systemet, svarer de ansvarlige.

– 30.9.2019 Politiken

 

– 19.9.2019 Politiken

 

– 16.9.2019 Udmelding fra Overlægerådet i Region Hovedstaden.

For dem det måtte interessere er Overlægerådet i Region Hovedstaden heller ikke tilfredse med den nuværende Sundhedsplatform (SP). Hvis vi skal have et velfungerende og produktivt sygehusvæsen er vi nødt til at have et effektivt It-system tilpasset danske forhold. Det har SP ikke levet op til i de nu godt 3 år, vi har haft det.

Vi er bare nødt til at lære af historien. For nogle år siden kunne man finde lignende, mere eller mindre offentlige frustrationer fra kolleger over de daværende It-systemer, og det er altså endt, hvor vi er nu med SP.

De forbedringsforsøg, der har været lavet de forgangne år, har været utilfredsstillende og insufficiente, primært på grund af dårlig ledelse. Vi har som fagprofessionelle behov for værktøj, der virker. Vi har set alt for meget rod og mislykkede investeringer. Derfor er en hurtig katastrofe-nedlukning af SP og hurtig overgang til noget andet ikke det, vi ønsker. Udgifter til IT kan meget hurtigt udløse nye voldsomme besparelser andre steder i systemet. Vi skal have lagt en strategi, om hvordan vi løser den nuværende situation. I de overvejelser skal brugerne, dvs. især lægerne, have betydeligt mere indflydelse.

Vi støtter op om vores kolleger i Region Sjælland i forhold til, at de aktuelle problemer vedrørende SP er stærkt bekymrende.
Det skal vi finde en konstruktiv og holdbar løsning på!

Det Uvildige Ekspertråd i Region Hovedstaden har udgivet en rapport i august, som har anbefalet én vej. Den er vi i gang med nu, hvor vi primært afventer resultatet af opdateringen af medicinmodulet inden årsskiftet. Herefter vil det være rimeligt at gøre definitiv status med hensyn til, om SP skal fortsætte.

Den anden vej er skrotning af SP. Her kan erstatningen fx være MidtEPJ fra Systematic, som dog realistisk set tidligst vil kunne implementeres året efter at Region Nord og Syd er gået på, dvs. om ca. 3-4 år. Det er således rettidig omhu at begynde denne proces nu. Det skal være en proces med betydelig inddragelse af brugerne, specielt lægerne. Det er vores værktøj, og derfor os, der må have betydelig indflydelse på udformningen af systemet. Det skal ske konstruktivt. Voldsomme udmeldinger i pressen, giver os ikke mere indflydelse, og har til dato ikke skaffet os de gode løsninger. Kampen for et brugbart It-system i Region Hovedstaden fortsætter og er ikke glemt.

Med venlig hilsen

Region Hovedstadens Overlægeråd

Formand: Morten Boye Petersen

Næstformand: Palle Beck Miliam

 

-16.9.2019 Computerworld

https://www.computerworld.dk/art/248932/trods-skrotningskrav-fra-overlaeger-regionsraadsformand-vil-beholde-sundhedsplatformen?utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=daglige

 

– 16.9.2019 tv2øst

https://www.tv2east.dk/artikel/nervoese-overlaeger-vil-afskaffe-det-dyreste-it-projekt-i-dansk-sundhedshistorie?utm_content=buffer04484&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

 

– 12.9.2019 TV2 øst

Sjællands regionale overlægeråd går nu sammen, fordi de kræver Sundhedsplatformen afskaffet.

 

Sundhedsplatformen er farlig for patienterne og skal afvikles. Det kræver overlægerne i Region Sjælland.

Her kræver overlægerne Sundhedsplatformen “afviklet snarest muligt”:

Sundhedsplatformen skaber fortsat fejl i medicinering, visitering af patienterne, blodprøvebestillinger, henvisninger til og svar på vigtige undersøgelser, f.eks. røntgen og scanninger, recepter m.m. Det sker på trods af, at regionen i tre år har forsøgt at få systemet til at fungere.

Sundhedsplatformen skaber risikofyldte og potentielt livsfarlige situationer for patienterne. Det er en helt uacceptabel situation, for patienternes sikkerhed er det vigtigste for os, skriver overlægerne.

Læger overvejer at forlade deres job 

Overlægerne kræver samlet, at Sundhedsplatformen nu skal skrottes.

Begrundelsen lyder således:

Sundhedsplatformen er belastende for læger, sygeplejersker og sekretærer, fordi systemet er så usmidigt og tidsrøvende. Det stjæler arbejdsglæden i en grad, hvor læger giver udtryk for, at de overvejer at forlade deres job i regionen. Frustrationen bliver ikke mindre af, at vi før Sundhedsplatformen havde et system, der fungerede.

Det er desuden bekymrende, at Sundhedsplatformen er meget omkostningstung, ikke mindst i drift. Store summer bruges på it-hjælpepersonale i Region Sjælland og hos SP-leverandøren EPIC. De mange penge, som i dag bruges på it-personale, burde stå til rådighed til medicin og sygehuspersonale til glæde for patienterne.

Sundhedsminister må gribe ind

I Region Sjælland har hospitalerne brugt systemet i to år til november. Det har været genstand for megen kritik, og så sent som august i år var der problemer med nedbrud på systemet og muligheden for at ordinere medicin til patienterne. 

Alligevel var meldingen, at man ville fortsætte med Sundhedsplatformen trods problemer. Den besked kom fra koncerndirektør i Region Sjælland, Leif Panduro Jensen.

Men siden er systemet blevet gennemgået af et uvildigt ekspertråd – og deres rapport skal forstås som en sidste advarsel. Det understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et interview med DAGBLADET sidste uge. Den bemærkning har overlægerådet også noteret sig.

Vi forventer derfor, at han griber ind, hvis regionerne ikke selv gør det, skriver de i pressemeddelelsen.

 

– 11.9.2019 Politiken

Sundhedsplatform er sikker – hvis man har tid nok
Det kræver konstant oplæring og støtte, hvis Sundhedsplatformen skal være sikker, siger styrelse.
Sundhedsplatform
SAGEN KORT
AMERIKANSK SYSTEM
Sundhedsplatformen »er udviklet til
anvendelse i et andet sundhedsvæsen end det danske«, og den passer ikke til arbejdsgange og samarbejde på danske sygehuse, konkluderer styrelsen.
Det kræver »vedvarende oplæring,
supervision og konkrete hjælpefunktioner« for den enkelte medarbejder.
Der er ikke noget teknisk galt med de to sjællandske regioners milliarddyre it-system, Sundhedsplatformen. Den er bare så ulogisk og omstændelig at arbejde med, at læger og sygeplejersker skal have omfattende uddannelse og tid for at kunne betjene den uden fare for patienterne.
Sådan konkluderer Styrelsen for Patientsikkerhed efter at have gennemført tilsyn på fire intensivafdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Tilsynene blev gennemført, efter at intensivlægernes videnskabelige selskab, Dasaim, havde advaret styrelsen om, at Sundhedsplatformen var til alvorlig fare for patientsikkerheden og årsag til en række alvorlige hændelser.
Efter at have besøgt afdelinger i Hillerød, Herlev, Køge og Nykøbing Falster konkluderer styrelsen, at Sundhedsplatformen ikke har »intuitive brugerflader«.
»Det er derfor en forudsætning for patientsikkerheden, at brugerne er tilstrækkeligt oplært og har reel mulighed for at følge de arbejdsgange, som systemudviklerne og ledelsen har defineret«, skriver styrelsen.
»Disse betingelser skal være opfyldt, for at Sundhedsplatformen kan anvendes som arbejdsredskab på en patientsikker måde«.
Styrelsen har gennemgået 42 problemer ved Sundhedsplatformen, som intensivlægerne havde peget på. I 6 tilfælde var der tale om »konkrete fejl og uhensigtsmæssigheder«, som er blevet rettet op. I 16 tilfælde havde Sundhedsplatformen funktioner til at løse opgaverne, men disse var ikke kendt af lægerne.
I 8 tilfælde var der tale om problemer, som havde betydning for patientsikkerheden, og som styrelsen gennemgik nærmere. Det drejede sig om, at medicinen forsvandt, når patienter blev overflyttet til intensivafdelingen, at patienter fik medicin i forkerte doser, og at lægerne ikke kunne se, hvor meget medicin patienten fik med en infusionspumpe.
Tid og uddannelse
Men der var i de 8 tilfælde ikke tale om faktiske fejl, konkluderer Styrelsen for Patientsikkerhed. Bente Møller, der er sektionsleder og overlæge i styrelsen, forklarer, at »systemet fungerer, men hvis brugerne har svært ved at bruge det, er det et problem for patientsikkerheden«.
»Teknisk set er systemet i orden. Problemet er, at det ikke er intuitivt. Personalet skal være oplært, de skal kende arbejdsgangene, og de skal have den tid, der skal til for at følge dem«, siger hun.
Er de forudsætninger så opfyldt?
»Vores undersøgelse har vist, at i de forhold, som vi har undersøgt, så kan tingene lade sig gøre. Men så har vi talt med en række medarbejdere, der siger, at det tager tid, og det er besværligt. Det er så vores konklusion, at generelt skal der uddannelse og tid til, hvis det ikke skal give patientsikkerhedsmæssige problemer«.
Peter Mandrup Jensen, som er vicedirektør på Nordsjællands Hospital, siger, at hospitalerne er opmærksomme på, at Sundhedsplatformen »kræver omfattende uddannelse« af personalet:
»Efter vores bedste overbevisning lever vi også op til det. Og når styrelsen ikke kan finde noget at udsætte på det, vi gør, synes jeg, at det understøtter det«.
Ninna Rose Holm, der er ledende overlæge på sygehuset i Nykøbing Falster, mener, at rapportens konklusion er, at »Sundhedsplatformen er patientsikker«.
»Styrelsen har trykprøvet Sundhedsplatformen på 8 punkter og har fundet, at der ikke er nogen patientsikkerhedsrisiko«, siger hun.
Det er en forudsætning, at læger og sygeplejersker er tilstrækkeligt uddannet og har den nødvendige tid til at kunne betjene Sundhedsplatformen korrekt. Har de det?
»Ja, på min afdeling på Nykøbing Falster Sygehus har vi«.
Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand intensivlægernes selskab, siger: »Hvis man sætter ledelsesudpegede superbrugere til at betjene Sundhedsplatformen, så fungerer den«.
»Men vi er ikke interesserede i, om den fungerer for superbrugere. Den fungerer ikke for almindelige brugere. Der er den et problem for patientsikkerheden. I den virkelige verden har det vist sig, at det ikke i praksis kan lade sig gøre at opnå det niveau af oplæring, som er nødvendigt for at opretholde patientsikkerheden«.
hans.drachmann@pol.dk

https://stps.dk/da/tilsyn/tilsynsrapporter/~/media/2F328667A62240DF8A9FCA3DEC4F8BEA.ashx

https://stps.dk/da/tilsyn/tilsynsrapporter/~/media/57F3742B822D494FB87C3AA9BBF22EC9.ashx

https://stps.dk/da/tilsyn/tilsynsrapporter/~/media/34034BFC72F145A2BC96A16C92175A3A.ashx

https://stps.dk/da/tilsyn/tilsynsrapporter/~/media/FA694871390249DB95501E610FB726FF.

———-

Den 1. september 2019

Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg(+ kopi til sundhedsminister Magnus Heunicke)
Hermed fremsendes på vegne af en gruppe borgere brev af dags dato til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg med en opfordring til, at der fra centralt hold, dvs. regering og Folketing, bliver grebet ind i forhold til Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Sjælland med henblik på, at der kan udarbejdes en afviklingsplan, så Sundhedsplatformen kan blive erstattet med et andet og bedre IT-system, der er intuitivt og nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion ligesom i resten af landet.Nærværende henvendelse sker på baggrund af en konstatering af, at Sundhedsplatformen 3 ½ efter dens introduktion i Region Hovedstaden fortsat er et system, der fremviser fejl og belaster sundhedsvæsenet i de to regioner i Østdanmark arbejdsmæssigt og økonomisk i en særdeles alvorlig grad. Det drejer sig såvel for de tusindvis af ansatte om mange, daglige arbejdshindringer, der ikke vækker opsigt i offentligheden, som om mere spektakulære funktionsfejl (især i forbindelse med medicinordinationerne) som optræder med mellemrum. På trods af de mange forsikringer fra regionsledelsernes side, fremsat efterhånden over mere end en 1 års periode, er der ikke opnået reelle forbedringer, som bl.a. bevidnet af en række udtalelser fra flere overlæger og for nylig opsummeret i pressen, jf. Hans Drachmanns artikel fra 25. august 2019 på side 4-7 i PS Politiken. 
Denne mail vedlægges• Brev af dags dato til Sundheds- og Ældreudvalget• Bilag til brevet: Sundhedsplatformens hovedproblemer 3 ½ år efter introduktionen• Hans Drachmanns artikel fra 25. august 2019 på side 4-7 i PS Politiken
Jeg har tilladt mig også at sende kopi af denne mail med bilag til sundhedsminister Magnus Heunicke.
Med venlig hilsenTorben Jerlach

—-

​​​​​Dato 1. september 2019

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Folketinget, Christiansborg, 1240 København K

 

Sundhedsplatformen blev sat i drift for knap 3 ½ år siden efter flere års forudgående forberedelser. Alligevel kunne Folketingets Statsrevisorer på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen i juni 2018 karakterisere Region Hovedstadens og Region Sjællands ibrugtagning som værende uprofessionel og kritisabel samt konstatere, at systemet var taget i brug, selvom systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.

Der har lige siden Sundhedsplatformens ibrugtagning i maj 2016 været en massiv kritik fra patienter og især sygehuspersonalet, som dem, der skal benytte systemet. Kritikken er løbende fremkommet i stort tal i bl.a. læserbreve, debatindlæg, kronikker m.v. i dagspressen, og i TV-indslag og i lægefaglige tidsskriftersamt stort set daglige opslag i Facebook-gruppen ”Sundhedsplatformen? NEJ TAK!”. Der har endvidere været mange henvendelser fra patienter og sygehuspersonale til de 2 regioner, til sundhedsministeren og til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Hidtil har besvarelser fra Sundhedsministeriet – også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg – som hovedregel været en gentagelse (copy/paste) af de bidrag til besvarelse af henvendelserne, som ministeriet har indhentet fra de 2 berørte regioner selv. Den ny sundhedsminister har forleden udtalt, at ”det er regionerne, der har indkøbt Sundhedsplatformen, og det er dem, der har ansvaret for at få den til at fungere, så medarbejderne oplever, at systemet er et brugbart redskab i deres travle hverdag – og ikke det modsatte”.

Kritikken, som er fortsat i uformindsket styrke, har således, som det fremgår, ikke givet anledning til, at der fra centralt hold er blevet grebet ind. De fleste af de to regioners forsøg på at lappe på systemet har mildest sagt været stort set uden effekt. Der er hele tiden blevet lovet sygehuspersonalet guld og grønne skove, herunder op til en planlagt opdatering af Sundhedsplatformen i februar 2019, men stort set intet er blevet synderligt bedre.

Sundhedsplatformen blev i sin tid valgt i en forventning om, at det på sigt ville blive den bedste forretning for de to regioner. Siden er der løbet ekstra – ikke forudsatte – udgifter på til at reparere på systemet. Det er tilsyneladende de to regioners agt at lade dette fortsætte, selv om de har måttet erkende, at de besparelser, der var stillet i udsigt ved anskaffelsen af Sundhedsplatformen meget hurtigt forsvandt som dug for solen. Der ligger altså en tikkende bombe under de to regioners økonomi.

Sundhedsplatformen fra amerikanske EPIC var ikke blot det langt dyreste indkøb, da der blev valg løsning tilbage i 2013, men er også langt dyrere i årlig drift, end den løsning fra det århusianske firma Systematic, som blev fravalgt.

Der er tal fremme om, at Region Hovedstadens årlige driftsudgifter er på omkring 370 mio. kr., mens Region Midtjylland bruger omkring 75 mio. kr. Denne forskel vil være der hvert år, så længe Sundhedsplatformen benyttes samtidig med, at der fortsat vil være betydelige ekstraomkostninger i forbindelse med de fortsatte forsøg på at reparere systemet.

Det er blevet mere og mere klart, at Sundhedsplatformen ikke passer til det danske sygehusvæsen. Det er ikke så mærkeligt, når det det tages i betragtning, at det er udviklet af EPIC til betalingssygehuse i USA, hvor der er behov for en omfattende registrering af alt – helt ned til det enkelte plaster, hvad der foretages og benyttes i forbindelse med patientbehandlingen med henblik på udfærdigelsen af regningen til forsikringsselskaberne.

I modsætning hertil har man på Fyn og i Jylland fået IT-systemer til sygehusene, der har været væsentligt billigere i anskaffelse end i Region Hovedstaden og Sjælland, har langt lavere årlige driftsomkostninger end i Region Hovedstaden og Sjælland, ogfungerer tilfredsstillende.

Det er også blevet mere og mere klart, at Sundhedsplatformen eren større del af problemet end en del af løsningen for de to regioners sygehuse. Sundhedsplatformen betyder således, at økonomiske midler, som i Region Hovedstaden og Sjælland burde være forbeholdt patientbehandlingen i stedet bruges på IT. Det problem kan Region Hovedstaden og Sjælland åbenbart ikke selv håndtere på rette vis, men må derfor have hjælp udefra.

Det er på høje tid at finde ud af, hvad der skal til, for at sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland kan overgå til at anvende de systemer, der benyttes i de øvrige 3 regioner på Fyn og i Jylland. Disse systemer er udviklet med udgangspunkt i og tilpasset de behov, som det danske sygehuspersonale har. I forbindelse med Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden og Sjælland forsøgt at tilpasse arbejdsgange m.v. til det, som EPIC’ssystem kan, dvs. at man sætter systemet før mennesket.

I Hans Drachmanns artikel på side 4-7 i PS Politiken søndag den 25. juli 2019 er det nævnt, at sundhedsministeren har mulighed for at gribe ind over for regionernes IT-anvendelse.

Det er også kun på initiativ fra centralt hold, dvs. regering og Folketing, at der kan udarbejdes en afviklingsplan, så Sundhedsplatformen kan blive erstattet med et andet og bedre IT-system, der er intuitivt og nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion ligesom i resten af landet.

Vi håber, at Folketingets Sundheds-og Ældreudvalg vil se positivt på denne henvendelse og vil sørge for, at der bliver grebet ind i forhold til Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Sjælland.

Med venlig hilsen

Alice Bergstein – Fhv. skolepædagog, nu førtidspensionist og kræftpatient

Flemming Bang Rasmussen, Psykolog

Marek Treimann – Dr. med, lektor emeritus

Marianne Mac Manus – Sygeplejerske

Torben Jerlach – Fhv. kontorchef, cand.polit. og hjertepatient

 

Bilag til brev af 1. september 2019 til Folketingets Sundhedsudvalg om Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformens hovedproblemer 3 ½ år efter introduktionen

1. Meget høje årlige driftsomkostninger, jf. nærmere herom i bemærkningerne i brevet.
2. Forøget patientrisiko. Det skyldes især problemer på områder som medicinhåndtering, samspil med medicinsk udstyr, ventetider for behandling, håndtering af information om analyser og patienters identitet samt mod systemets søgefunktion, som skal understøtte et overblik over patientens tilstand. Kun en lille del af omfanget af disse problemer kan aflæses ud af statistikkerne om de rapporterede, utilsigtede hændelser (UTH). Hertil kommer, at ikke-intuitive og besværlige arbejdsgange, systemets uforståelige fejlmeldinger og andre faktorer bidrager til patientrisikoen ved at trætte og presse personalet, som forsøger at yde sit bedste under disse vanskelige omstændigheder.
3. Problemer med medicinadministration og -ordination. Der er ingen tvivl om, at medicineringsproblemer lige nu stadig udgør det største og mest iøjnefaldende problem for lægerne. Det er besværligt for dem og skaber utryghed om, hvorvidt patienterne får den medicin, der foreskrives. Og patienterne er utrygge på grund af den direkte sikkerhedsrisiko. Medierne har i lang tid været fremme med mange eksempler om problemerne med medicinhåndteringen i Sundhedsplatformen, herunder dårlig sammenhæng mellem Det Fælles Medicinkort (FMK) og Sundhedsplatformen. Regionerne har arbejdet med problematikken længe og lovet forbedringer i form af bedre overblik og mindre registrering frem mod februar 2019 hvor Sundhedsplatformen er blevet opgraderet – en opgradering som også skulle indeholde flere forbedringer. Når en så væsentlig del for at kunne udføre arbejdet enkelt og sikkert ikke har været klar fra starten, og regionerne ikke har kunnet få medicinhåndteringen til at virke efter års forberedelser og efterfølgende 3 ½ års drift, kan det synes tvivlsomt, om det nogensinde vil kunne lykkes. Skulle det alligevel mod forventning lykkes på et tidspunkt, løser det ikke de øvrige problemer, der er redegjort for i nærværende redegørelse.
4. Arbejdseffektiviteten er gået ned. Man når ifølge lægerne måske de samme patienter i dag som før, men det skyldes primært ekstra afsat tid i ambulatorierne. Alt andet bliver nedprioriteret, bl.a. oplæring, uddannelser, forskning mm. Udsagn fra regionerne om, at produktiviteten er kommet op på niveauet før Sundhedsplatformen, holder ikke. Tallene indfanger ikke en række problemstillinger. De tunge og komplicerede arbejdsprocesser i Sundhedsplatformen øger lægernes daglige tidsforbrug til rutinearbejde. Det sker sammen med Sundhedsplatformens øvrige udfordringer på bekostning af den nødvendige læring og faglige udvikling, hvilket på sigt risikerer at underminere kvaliteten af de faglige miljøer på sygehusene og forskningsmulighederne. Især uddannelse af yngre læge er i den forbindelse truet. Der vil sagt med andre ord efterhånden vise sig sekundære langtidsskader i de to regioners sygehusvæsen. Disse skader er ikke geografisk begrænset, men spreder sig til de øvrige tre regioner, når der sker personaleudveksling over Storebælt.
5. Oplæring og support af brugerne er utilstrækkelig, selv om regionerne har søgt at imødekomme kritikken. Det er fortsat svært at lære at bruge Sundhedsplatformen. Selv efter diverse optimeringskurser har niveauet ikke flyttet sig, og håbet om en bedre fremtid synes fjern. Det står i grel modsætning til de systemer, der anvendes i de 3 andre, vestdanske regioner.
6. Manglende brugervenlighed. Det er bl.a. svært af skabe overblik over den enkelte patient og dennes kontakter, samt at dokumentere den individuelle sygepleje med de mulige standardsvar i systemet. Det er vanskeligt at gennemskue, om de handlinger, der foretages i Sundhedsplatformen, er korrekte, eller om de kan give problemer senere hen. Der hersker usikkerhed om, hvorvidt der er genfundet al den relevante information om patienten.
7. Brugergrænsefladen, dvs. Sundhedsplatformens skærmbilleder, er ikke intuitiv. Det er med til at gøre det svært at lære at bruge systemet, men i særdeleshed er det en udfordring af benytte den til funktioner, som man sjældent bruger.
8. Mange besværlige fejlmeldinger. Sundhedsplatformen er også karakteriseret ved, at de fejlmeldinger, som personalet oplever ofte kræver en fejlfinding i lang tid, hvor det ikke er muligt at fortsætte med arbejdet og behandlingen af patienten, før fejlen er løst. Dette problem er stadig gældende også efter den seneste opdatering af systemet. Det er en helt særlig besværlig problemstilling for så vidt angår ikke-systematiske fejl, der dukker op og forsvinder, uden af helpdesk har kunne udrede problemet. Det skaber usikkerhed om korrekt behandling og utryghed.
9. Rettelser tager lang tid, hvis det overhovedet er muligt. Det er Sundhedsplatformens medicinhåndtering, jf. ovenfor, et eklatant eksempel på. Men dette problem er gældende også på andre områder. Det tyder på, at Sundhedsplatformen i sin systemmæssige opbygning er tung og svær at overskue, og at programrettelser åbenbart er vanskelige at gennemføre korrekt i det nu mere end 50 år gamle programmeringssprog MUMPS, som EPIC anvender til Sundhedsplatformen.
10. Samarbejde med registre og databaser har været mangelfuld. Rygraden i den rationelle, systematiske udvikling af de sundhedsfaglige ydelser her i landet udgøres af de kliniske kvalitetsdatabaser sammen med Landspatientregistret. Databasernes opfyldelse af denne funktion forudsætter en kontinuerlig og fejlfri indrapportering af data om diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering m.m. fra sygehusene i hele landet. Denne indrapportering har vist sig meget mangelfuld og/eller fejlbehæftet fra Sundhedsplatformen.
11. En monopollignende situation. Det vil på sigt være et problem i forbindelse med systemets videreudvikling, at der i praksis ikke vil være andre IT-virksomheder end EPIC, der kan byde på sådanne videreudviklingsopgaver. Det skyldes, at det halvtreds år gamle programmeringssprog MUMPS anvendt af EPIC til Sundhedsplatformen, er et sprog, som der ikke generelt undervises i, hvorfor udbuddet af MUMPS-kyndige derfor er ringe. Og ville en anden leverandør forsøge at bygge videre på MUMPS-programmerne i Sundhedsplatformen, skulle de først selv uddanne medarbejdere i MUMPS. Dette forhold giver under alle omstændigheder anledning til høje vedligeholdelsesomkostninger og ofte også problemer med skalering, vedligeholdelse, dokumentation, videreudvikling, hastighed og effektivitet. Det vil formentlig afholde andre fra at byde på videreudviklingsopgaver. EPIC har således fået et monopol herpå og regionerne er bundet til EPIC, så længe man benytter Sundhedsplatformen, med deraf følgende manglende konkurrence og dermed fare for højere priser for videreudviklingsopgaver.
12. Utryghedsskabende effekt på mange patienter. Fra et patientsynspunkt er det klart, at problemerne med Sundhedsplatformens medicinhåndtering giver anledning til betydelig utryghed, men også en risikobevidsthed, som syge mennesker ikke burde komme ud i. Patienterne oplever fortsat, at systemets dokumentationskrav opfyldes af personalet på bekostning af den nødvendige tid til patientkontakt og -kommunikation. Patienterne oplever også fortsat et dårligt samspil på tværs af afdelingerne, som det netop var Sundhedsplatformens opgave at forhindre. Patienterne oplever endvidere, at der er problemer med bestilling af undersøgelser og prøver, og at systemets booking og svarmoduler lever sit helt eget liv, så tingene ikke bliver bestilt korrekt, og patienterne ikke kan regne med de oplysninger om booking af tidsaftaler på sygehuset, som de modtager fra systemet.

 

—-

 

– 30.8.2019

https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=9sV2PHPpaI4

 

– 30.8.2019

https://yle.fi/uutiset/3-10700107

 

Sundhedsplatformen fungerer dårligt i Finland – præcist som hos os. Og præcist som hos os, får de at vide at det værste er overstået, og at indenfor måneder, kommer det til at fungere godt. Har vi hørt det før?
Jeg er ikke så god til finsk, så jeg har ladet Google Translate fungere, med de problemer som det giver.

Tre lægeres dumme estimat af et kæmpesystem på 600 millioner dollars: Stadig ufuldstændigt bør ikke udvides andetsteds

Apotti planlægger at tage de spørgsmål, personalet rejser alvorligt. Alle problemer vil blive løst i løbet af det indeværende år.
27. marts, 2017 kl. 16:39Opdateret 28. marts, 2018 kl. 14.41

 

Ifølge læger på Peijas Hospital i Vantaa, bør Apotia-patientinformationssystemet (der flyttes til en anden service), der blev lanceret i november, ikke indsættes andre steder. Læger fortæller Yle, at der stadig er store mangler i systemet, der er langsomt at rette op.

Læger vurderer, at deres arbejdsevne med Apot er faldet med 20 til 30 procent på grund af kompleksiteten, ufuldstændigheden og vanskeligheden ved at bruge systemet.
Yle har interviewet tre Peijas-læger. To af dem ønsker at forblive anonyme, fordi emnet er følsomt, og medarbejderne er blevet instrueret ved sofaborde om ikke at tale om problemer udad.
Det grundlæggende problem er, at lægenes tid i stigende grad bruges på computerklap og “sekretærarbejde”, hvilket resulterer i markant mindre patientpleje end før.
– Det tager for meget tid at bruge Apot. De samme oplysninger skal indtastes mange gange. Det er vanskeligt at ordinere til yderligere undersøgelser, og listen over lægemidler er underligt decentraliseret, hvilket komplicerer administrationen af medicinen. Mængden af papirarbejde er næsten dobbelt så stor som den førstnævnte, siger en læge i Peijas.
Ifølge læger var der mange forventninger og forhåbninger til Apott, men nu er den overvældende følelse skuffelse. På forhånd var systemet fremstillet af US Epic overophedet. Det blev lovet at fremskynde behandlingskæder og strømline behandlingen.
I øjeblikket er effekten helt modsat. Det vigtigste spørgsmål med hvide jakker er, hvordan et system med så mange bugs er bragt til Finland.

HVAD DEN GÅR GLIP AF: FORVIRREDE LÆGEMIDDELLISTER OG SOLID ORDINERINGSPRAKSIS

Der er to værste problemer: forvirrede medicinlister og over-the-counter rammer. Læger er især irriterede over, at Apotti insisterer på en servicekontakt, hver gang en patients problemer diskuteres efter en kort note i den medicinske rapport.
“På grund af statistikken og mulig fakturering er denne procedure forståelig, men stiv logning tager meget mere tid fra lægen end før, og man kan spørge, om det er fornuftigt at bruge lægens dyre arbejdstid på denne måde,” siger en læge i Peijas.
Når en læge ordinerer patientpleje hos Apot, såsom medicin og billeddannelse, bliver han eller hun nødt til at bestemme yderligere undersøgelser, f.eks. Tidspunktet for prøveudtagning.
– Før blev patientens endelige vurdering dikteret, og sekretæren reserverede tid til at fortsætte. Den tid, det tager at foretage yderligere aftaler, tager doktorens arbejdstid, men sekretæren skal stadig tage forbehold. Så det er som at udføre dobbeltarbejde her, siger en læge i Peijas.

 

Patientoverførslen er også langsom. Ifølge læger er det kun én person ad gangen, der kan håndtere en patients problemer i systemet. Hvis lægen skriver eller dikterer patientens tekst eller på anden måde ordrer, er rapporten “låst”, og ingen andre kan behandle patientens oplysninger.

– Det er ganske almindeligt, at forskellige fagfolk beder hinanden om at lukke patientens rapport for at få arbejdet gjort. Hvis patienten er i dårlig stand, og flere mennesker skal være involveret i patientens pleje på samme tid, ser jeg dette som en mulighed for nødsituationer, siger Peijas læge.
Der er allerede foretaget korrektioner på lægemiddellisten, men situationen er ifølge medicinske kilder i Finland ret uændret.
– Vi blev lovet, at alt ville blive rettet, men jeg er i tvivl om evnen til at ændre visse store grundlæggende ting. Det er åbent for alle, hvor meget spillerum der er til rådighed i systemet, siger en læge hos Peijas.

TILLITSVALGT: APOT HAR HAFT DET SVÆRT, PERSONALET ER HÅRDT

 

EEVA-MAIJA NIEMINEN FRA PEIJAS , LEKTOR I LUNGESYGDOM VS. AFDELING, MEDLEM AF DEN FINSKE MEDICINSKE FORENINGS DELEGATION, DELER KOLLEGERNES BEKYMRINGER. IFØLGE HAM HAR BEGYNDELSEN VÆRET NÆSTEN TARPO I EN BLINDFOLD. APOT BLEV LOVET AT FREMSKYNDE ARBEJDET, MEN INDTIL VIDERE HAR DET HOVEDSAGELIG BREMSET DET.

Nieminen har talt omfattende med personalet som tillidsmand. Ifølge ham er der meget mere ved Apot end modstand mod forandring.
– Efter min mening er tingene forbedret i de sidste fire måneder, men de meget tiltrængte reformer er blevet implementeret alt for langsomt, siger tillidsmanden Nieminen.
Nieminen påpeger, at der har været meget overarbejde i Peijas, og at personalets trivsel er blevet testet af Apot.
– Personalet har været nødt til at gøre en sindssyg fleksibilitet. Til tider er det frustrerende og modbydeligt at slå en knytnæve på bordet. Vi var klar til fleksibilitet og udvikling, men jeg synes ikke personalet er blevet rost nok.
Tillidsmanden er også utilfreds med kommunikationen mellem ledelse og personale. Ifølge ham blev det ikke på forhånd annonceret, hvordan lægernes arbejde ville ændre sig markant.
– Apots træningsmiljø blev taget i brug kun en måned før systemet blev lanceret. Jeg håber, at folk i de nye enheder vil blive trænet mere for Apot i fremtiden, end vi blev trænet.

ABBOTTEN UDVIDES TIL VANTAA I MAJ, FORVIRRET MED MEDDELELSER

Apot forventes at udvide snart ud over Peijas. I maj implementeres systemet af byen Vantaa, og næste år udvides det (du flytter til en anden tjeneste) iHelsinki og Uusimaa Hospital District, eller HUS, i januar og maj.
Peijas ‘læger, der er interviewet ovenfor, vil gerne se en mere omfattende liste over systemmangler blandt personalet. Ifølge Nieminen bør der investeres flere ressourcer i udviklingen af Apot, fordi udviklingen af systemet nu har været så langsom i de fire måneder.
Ifølge ham er der usikkerhed blandt Peijas-ansatte, især om hvor mange ressourcer der er til rådighed til videre udvikling.

 

Helsingin Sanomat rapporterede tidligere (skiftede til en anden tjeneste),at Valvira, der fører tilsyn med sociale og sundhedsydelser, har modtaget omkring tyve advarsler om Apoti i begyndelsen af året, men der er ingen alvorlige sager blandt dem.

Valvira fik at vide i pressen, at beløbet ikke er særlig stort for et stort system, da der sidste år var omkring hundrede lignende rapporter om Lifecare-patientinformationssystemet.
Nieminen siger på den anden side, at Peijas ‘læger kun har rapporteret til husets eget HaiPro-system (du går til en anden tjeneste).
– Læger er ikke blevet informeret om, at sådanne systemrelaterede problemer kunne rapporteres til Valvira. Og HaiPro-underretninger er ikke blevet udført korrekt, når vi skal arbejde med systemet og patienterne. Der har heller ikke været nogen information om, hvorvidt HaiPro-meddelelser vil gå til Valvira, forklarer Nieminen.
Nieminen tvivlede oprindeligt på, at HaiPro-meddelelser ville gå til Valvira. Dog blev han senere informeret om, at HaiPro-meddelelser ville blive flyttet fra HUS til Valvira.

APOT CEO ERKLÆRER: “PROBLEMER RETTET”

Apots administrerende direktør Hannu Välimäki indrømmer, at Apots lancering har været mere end forventet og ikke er gået så godt som planlagt. Især viste det sig, at medicinen var større end forventet, og selv små overraskelser kom.
Välimäki håber på tålmodighed fra Peijas ‘personale og understreger, at fire måneder har været for kort til at optimere driften af systemet. Administrerende direktør lover, at alle spørgsmål, herunder lægemiddelfortegnelser og recept, vil blive løst i år, før HUS’s næste implementering begynder tidligt næste år.
– Det kan ikke siges, at projektet gik som planlagt, fordi feedbacken er dette, det er klart. Der er en masse utilfredse læger og sygeplejersker i Peija, siger Välimäki.

 

– Hvis vi tænker på de næste implementeringer af HUS, har vi nu 9 til 10 måneder til at gøre det. Jeg tror, at vi i løbet af dette tidsrum får systemet til at tilfredsstille både Peijas-brugere og fremtidige HUS-brugere. Selvfølgelig vil mange forbedringer af medicinprocessen også gavne fremtidige implementeringer i Vantaa, ”siger han.

Välimäki tilføjer, at Apotti har fungeret godt teknisk. Der er ikke fundet nogen rollover eller langsomhed. Risici for patientsikkerhed er heller ikke rapporteret. Problemerne er hovedsageligt relateret til systemets fluiditet.
– Selvfølgelig tilfredsstiller dette ikke sygeplejersker, der kæmper med dette og er nødt til at bruge mere tid på noget end før. Men vi gør nu vores yderste for at bringe Peijas-produktionen tilbage til, hvor den var før og uden for, så fordelene ved systemet kan realiseres.
Välimäki understreger, at fordelene ved Apot ikke realiseres før i maj, da fordelene kun kan realiseres, hvis der er ægte integration mellem de forskellige sektorer, primær sundhedsvæsen, specialiseret og social pleje og “videnstyring”.
De fremtidige fordele ved Apot, der endnu ikke er realiseret, er baseret på det faktum, at et system fungerer på tværs af alle sektorer.
– Dette vil give os mulighed for bedre at allokere ressourcer og fremskynde processer. Den samlede fordel kommer på længere sigt, da flere oplysninger begynder at samle sig i systemet, siger Välimäki.

PRISLAPPEN INKLUDERER ALT UDVIKLINGSARBEJDE

Hvad med Apots prismærke på 600 millioner dollars, og kan udviklingsarbejde stoppe på grund af mangel på penge? Ifølge administrerende direktør Välimäki inkluderer “dealen” reparation og optimering af alle fundne bugs samt videreudvikling over en lang periode på 10 år.
Han understreger, at det værste nu ligger bag, og Peijas personale har gjort værdifuldt arbejde med at udvikle systemet. Ifølge ham kan frugterne af dette arbejde bruges mere vidt på HUS næste år.
Ifølge Välimäki er der 30.000 Apot-brugere i HUS-området, og ca. 5.000 mennesker har været involveret i udviklingsprocessen indtil videre. Dette inkluderer læger, sygeplejersker, socialarbejdere og administratorer.
– Så vi er virkelig involverede, men ikke alle 30.000 kunne være involverede. Derfor er der også utilfredse parter. Vi er nu i optimeringsfasen for Peijas, med 2.000 brugere involveret, for at få endnu mere feedback der, og at vide, hvordan vi skal gå videre til vores næste udviklingsarbejde, ”siger Välimäki.
Torsdag 28.3.2019. klokken 02.41 Eeva-Maija Nieminen specificerede, at Haipro-meddelelserne ville blive placeret fra HUS til Valvira, selvom hun oprindeligt havde mistænkt problemet. Jutta ændrede sig i denne henseende.

 

Boks med oplysninger om Apotti:
Stort social- og sundheds-patientinformationssystem. Erstatter adskillige andre systemer i HUS.

  • Brugere er HUS Universitetshospital, Helsinki, Vantaa, Kirkkonummi, Kauniainen, Tuusula og Kerava.
  • Leveres af USA-baserede Epic Systems. Systemet er ændret, så det passer til Finland.
  • Implementeret i HUS Peijas i november 2018. Udvidet til Vantaa i maj for social og grundlæggende sundhedsydelser.
  • I januar 2020 til brug i Hyvinkää, Lohja, Porvoo, Jorvi, Raseborg og HUS Gynekologi og psykiatri-enheder.
  • Maj 2020 til brug i Meilahti og Töölö hospitaler, hud- og allergihospital, kirurgisk hospital, HUS Malmi, Laakso, Aurora og Herttoniemi hospitaler og HUS billeddannelse.
  • Ifølge de aktuelle skøn vil der være 35.000 brugere og 1,6 millioner kunder.
  • Det anslås at koste omkring 600 mio. EUR over en tiårs kontraktperiode.
Kilder: HUS og Apotti

——-

 

– 24.8.2019 Lolland-Falsters Folketidende

Fhv. kontorchef, cand. polit. Torben Jerlach

Skjoldborgsvænge 1A Næstved

Kære regionsformand Heino Knudsen (S)

Du har om Sundhedsplatformen forleden udtalt, at din »tålmodighed er tyndslidt…! Implementeringen har været katastrofal! Men ekspertgruppen nedsat af Region H konkluderer, at der ikke er noget, der tyder på, at systemet ikke kan komme til at virke samt at vi med Sundhedsplatformen kan bringes i den digitale Superliga. Det er det vi skal! Vi skal have mere fart på arbejdet med forbedringer for medarbejderne. Hurtigt!«

Jeg er ganske enkelt helt uenig med dig i din vurdering, ligesom jeg er uenig i ekspertgruppens vurdering, at systemet blot skal »fikses« – hvilket jo har været forsøgt i mere end tre år.

Det siges godt nok, at tro kan flytte bjerge. Men gælder det også, når det drejer sig om Sundhedsplatformen? Indtil videre er der intet, der tyder på det, selvom der gennem de seneste år nok er opsendt mange bønner til de højere magter og brugt mange kræfter på udbedring.

Der vil være ekstraomkostninger af ukendt størrelse forbundet med at »fikse« systemet. De vil kun kunne skaffes ved at skære yderligere ned på personalet i Region Hovedstaden og Sjælland til skade for behandlingen af patienterne samtidig med, at man ville stå med et system, der er mange gange dyrere i årlige driftsomkostninger, end det er tilfældet i de tre regioner vest for Storebælt.

Sundhedsplatformen fremstår i dag som et digitaliseringsprojekt iværksat for digitaliseringens egen skyld og som et projekt, der er løbet af sporet i jagten på et potentiale for et eller andet helt fantastisk, der nok aldrig vil indtræffe, men hvor patienter og sundhedspersonale er blevet taget som gidsler i en uønsket virkelighed. Man ville simpelt hen for meget.

Ingen dårlig idé
Nu er det jo ikke sådan, at digitalisering af patientjournaler er en dårlig idé – tværtimod. De tre øvrige regioner vest for Storebælt har alle elektroniske patientjournaler, som ikke kræver omfattende uddannelse som Sundhedsplatformen, men er lette og intuitive at anvende, er effektive, styrker patientsikkerheden og understøtter den kliniske funktion. Og kan de bruges på sygehuse på Fyn og i Jylland, er de selvfølgelig også anvendelige på Sjælland. Jeg har set nævnt eksempler på. at læger, som flytter til Vestdanmark fra Sjælland, er fuldt kørende i systemet, så snart de har fået deres log-in kode.

Der er altså en anden farbar vej for Region Hovedstaden og Region Sjælland end blot at fortsætte med år efter år at bruge penge på at lappe på Sundhedsplatformen. Dertil vil nogle nok sige: Men sætter man så ikke de penge over styr, som hidtil er brugt på systemet?

Nogle gange kan det betale sig at stoppe, mens legen er god, især hvis det, man kan få, er et system, der er væsentligt billigere i årlig drift og så oven i købet fungerer efter hensigten. Den mulighed er der. Den mulighed bør forfølges. Det vil oven i købet være en god forretning set allerede over en kortere årrække.

Det bliver mere og mere klart, at Sundhedsplatformen er en større del af problemet end en del af løsningen, og at der samtidig er gode muligheder for at sadle om. Det er nu på høje tid at finde ud af, hvad der skal til for, at sygehusene i Region Hovedstaden og Sjælland kan overgå til at anvende de systemer, der benyttes i en af de øvrige tre regioner.

Den ny sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har i en skriftlig kommentar til en henvendelse fra nogle overlæger på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, i Ugeskrift for Læger den 19. august placeret ansvaret for at få Sundhedsplatformen til at fungere på skuldrene af dig og din kollega som regionsformand i Region Hovedstaden. Jeg vil opfordre til, at I sammen snarest tager jer en snak på tomandshånd for at sætte en helt ny retning, så der ikke fortsat skal spildes sundhedskroner i de to østlige regioner.

Ekstra ressourcer
Det vil kræve ekstra ressourcer, uanset om Sundhedsplatformen skal holdes kunstigt i live i en årrække, eller den skal afvikles og hurtigt erstattes med en god velafprøvet jysk løsning, som på sigt vil være den økonomisk mest fordelagtige løsning, og som også vil være til gavn for patienter og personale. De midler kan kun tilvejebringes ved at tage dem fra patientbehandlingen, hvis der ikke i en overgangsperiode tilføres de to regioner ekstra bevillinger fra staten.

Smid håndklædet i ringen og anmod om, at spørgsmålet om finansieringen af Sundhedsplatformens afvikling tages op i de årlige forhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner om de næste års budgetter for regionerne, som netop starter i indeværende uge og forventes afsluttes en gang i løbet af september.

 
 

 

– 25.8.2019 Politiken, læserbrev.

En tilpasset sportsvogn

Flemming Sylvest Pedersen, Solbakken 12, Greve

I Politiken 16.08. blev regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) citeret for at sige, at den jyske patientjournal fra Systematic er bedre end Sundhedsplatformen. Det blev efterfølgende korrigeret i Politiken 17.08.

Det havde hun faktisk ikke sagt, men man skal vist være flueknepper, for at fortolke hendes udsagn anderledes. Hun sagde, at det jyske system har været i gang i flere år, og derfor er »tilpasset deres kliniske virkelighed«, og det er også det, vi skal. Vi skal tilpasse vores system til den virkelighed, der er ude på hospitalerne. Det kan ikke gå for stærkt.

Dette er både rigtigt og forkert. Det er rigtigt, at det haster med at få Sundhedsplatformen til at fungere ordentligt, og at det jyske system har været i gang i flere år.

Men det er forkert, at det er tilpasset deres virkelighed. Det svarer til, at man køber en lastbil og derefter ombygger den til en sportsvogn i stedet købe en bil, som fra starten var en sportsvogn.

Det jyske system er slet ikke blevet tilpasset, det er fra grunden opbygget til at passe til det offentlige danske hospitalsvæsen. Sundhedsplatformen derimod er opbygget til at passe til det private amerikanske sundhedssystem, og derfor har en gennemgribende tilpasning været nødvendig. Den har nu stået på i 3,5 år, uden at systemet er blevet tilfredsstillende. 

 

– 25.8.2019 Politiken

Tegning: Roald Als

 

Ctrl + Alt + Delete: Sundhedsplatformen starter forfra

Sundhedsplatformen har gjort det sjællandske sundhedsvæsen sygt, og der er brug for akut behandling, hvis personalet ikke skal miste tilliden og troen på fremtiden, har et ekspertråd konkluderet.
For tre uger siden sad overlæge Peter Marckmann under sit daglige arbejde på Roskilde Universitetshospital og ordinerede medicin til en af sine nyrepatienter.
»Jeg tastede medicinen ind i Sundhedsplatformens medicinmodul og tjekkede, at ordinationen var lagt ind. Det var den, og så lukkede jeg«, forklarer Peter Marckmann.
»Lidt senere ringede en kollega og spurgte, om jeg ikke kunne ordinere medicin til den samme patient. Det kunne jeg ikke forstå, for det havde jeg jo lige gjort«.
Sygeplejersken, som skal give medicinen til patienterne, kunne heller ikke se medicinen.
»Jeg åbnede min egen computer igen, og medicinen stod der stadig. Det var helt forrykt. Patienten ville slet ikke have fået sin vigtige antibiotika, hvis vi ikke havde fået snakket sammen«.
Senere fandt Peter Marckmann ud af, at hans bestilling af blodprøver fra den samme patient i de næste tre dage også var forsvundet.
»Den var pist væk. Det betød, at patienten ikke fik taget blodprøver om morgenen«, siger Peter Marckmann.
Han har, lige siden Sundhedsplatformen blev taget i brug på hospitalerne i Region Sjælland i november 2017, været en af de skarpeste kritikere af den elektroniske patientjournal fra det amerikanske it-firma Epic, som har kostet Region Hovedstaden og Region Sjælland 2,8 milliarder kroner at anskaffe.
Og oplevelsen for tre uger siden har ikke gjort ham mildere stemt. Fejlene har været mange. Når patienter er gået fra at få ambulant behandling til at være indlagt, er lægernes ordination af medicin forsvundet. Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt, at man aldrig før har set så mange problemer for patientsikkerheden ved et it-system.
Men fejlen for tre uger siden var ny.
»Det er helt nyt, at én læge kan se en medicinordination på sin computer, mens en anden ikke kan. Det er livsfarlige fejl. Hvis sygeplejersken, der skal give medicinen, ikke kan se ordinationen, så får patienten ikke sin medicin, og det er jo farligt for patienten. I mine øjne er det totalt uforsvarligt og meget utrygt at arbejde med et system, som skaber den slags fejl«, siger Peter Marckmann.
I følge Svend Hartling, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, er der ingen patienter, der er kommet noget til. Problemet opstod, fordi to servere ud af 10 var gået ned, så medicinordinationer og bestillinger ikke gik igennem.
»It-systemer kan altid gå ned. Det gjorde de gamle systemer, vi havde, i ekstrem grad«, siger Svend Hartling.
Han forklarer, at omkring 3.000 patienter blev berørt af fejlen, men da der blev sendt advarsler ud til personalet, var der ingen patienter, der kom til skade.
Men nedbruddet, der varede et døgn, og advarslerne fra it-afdelingerne var til alvorlig skade for Sundhedsplatformens renommé og lægernes i forvejen nedslidte tillid.
Tilbage til papir og blyant
Nogle timer efter at nedbruddet var blevet opdaget, fik medarbejderne i Region Sjælland en advarsel fra it-afdelingen om, at mange ansatte »ikke kunne se den indlagte patients medicin« i Sundhedsplatformen.
De kunne heller ikke se medicinen, når patienten skulle udskrives, »og der kan derfor ikke tages stilling til, hvilken medicin, patienten skal fortsætte med efter udskrivelse«.
Læger og sygeplejersker blev derfor opfordret til at skrive ned på papir, når de ordinerede medicin eller bestilte blodprøver.
I Region Hovedstaden blev læger og sygeplejersker også advaret. I første omgang skulle de bruge nødprocedurer.
Men det blev fulgt op af en meddelelse om, at nødsystemet også var ramt af fejlen. Personalet skulle derfor bruge papir og blyant samt »god og sikker mundtlig kommunikation«.
Senere måtte læger og sygeplejersker i gang med et oprydningsarbejde. I to forsøg fik den amerikanske leverandør af Sundhedsplatformen, Epic, trukket lister over de patienter, der var blevet berørt af fejlen. Det viste sig at være 2.450 patienter i Region Hovedstaden og 550 i Region Sjælland.
Personalet måtte så i gang med at opdatere oplysningerne for patienterne. Det var, erkender koncerndirektør Svend Hartling, et besværligt oprydningsarbejde.
Det var ikke kun besværligt. Det udløste også en vis galgenhumor hos læger og sygeplejersker, forklarede formanden for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz, der selv arbejder på Holbæk Sygehus.
De ansatte undrede sig over, at man, efter at have købt et dyrt it-system til næsten tre milliarder kroner, skulle gå over til »god og sikker mundtlig kommunikation« og papir og blyant som i gamle dage.
»Det var vel ikke meningen«, konstaterede Lisbeth Lintz.
En møllesten
Men der er mange ting, der ikke er gået helt efter planen, siden de to regioner i december 2013 indgik aftalen med Epic om at købe Sundhedsplatformen, der skulle være et kvantespring ind i fremtiden.
Regionerne var klar over, sagde de, at antallet af patienter, som blev undersøgt og behandlet, ville falde lidt i to eller fire uger, efter at det nye forkromede it-system var blevet taget i brug. Men efter et par uger skulle aktiviteten være oppe på normalt niveau igen, lød beskeden fra ledelsen.
Sådan gik det ikke. Både Region Hovedstaden og Region Sjælland fik en alvorlig nedgang i antallet af behandlede patienter, i takt med at hospitalerne blev koblet på Sundhedsplatformen. Forklaringen var den enkle, at lægerne ikke kunne behandle så mange patienter, fordi de skulle bruge mere tid på at taste oplysninger ind i et kompliceret og ulogisk it-system.
I Region Hovedstaden betød det, at regionen mistede et tilskud fra staten på 53 millioner kroner i 2017, fordi hospitalerne havde behandlet for få patienter. I følge Region Hovedstaden kom aktiviteten dog tilbage på normalt niveau i 2018.
I Region Sjælland steg udgiften til patienter, som måtte henvises til privathospital, fordi regionens egne hospitaler ikke kunne behandle dem til tiden. Og hospitalerne måtte igennem en hård sparerunde.
Sundhedsplatformen, som skulle have været en kæmpegevinst og henvist hospitalerne i de jysk-fynske regioner til en lavere division, skabte stor utilfredshed blandt personalet. Først og fremmest blandt lægerne.
En af dem var Erik Michael Andersen fra Næstved, der arbejdede som overlæge på en medicinsk afdeling i Region Sjælland. Han valgte sidste år at få nyt job i Region Syddanmark »for at komme væk fra Sundhedsplatformen og blive gammel nok til pensionering«.
»Uden sundhedsplatformen ville jeg have fortsat 5 år mere i Region Sjælland og ikke sluttet min overlægekarriere som 65-årig«, forklarer han.
Han havde lært at bruge Sundhedsplatformen, men arbejdet med den »gik uendeligt langsomt, og min arbejdsdag øgedes med 2-3 timer. Ellers kunne jeg ikke nå det samme som før«.
Erik Michael Andersen betegner Sundhedsplatformen som »en møllesten om halsen på Sundhedspersonalet«.
Gevinst blev til ekstraregning
I første omgang var svaret fra ledelsen i Region Hovedstaden, at der ikke var noget galt med Sundhedsplatformen. Det var lægerne, der betjente den forkert. Kritiske læger blev kaldt til tjenstlige samtaler.
Men da en tilfredshedsundersøgelse i april 2018 viste, at det var 66 procent af lægerne i Region Hovedstaden, der var utilfredse med Sundhedsplatformen, kunne det ikke længere affejes som sure opstød fra ældre, forandringsangste læger.
»Vi har ikke altid været gode nok til at lytte til de hårdtarbejdende, men også frustrerede medarbejdere, der kaldte på konkrete forbedringer af systemet«, udtalte regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) ved den lejlighed.
Hun har også erkendt, at regionsledelsen har tegnet et alt for lyst billede af, hvad Sundhedsplatformen ville betyde for regionens økonomi.
Det amerikanske it-system var klart det dyreste af de tre, som de to regioner skulle vælge mellem i december 2013. Men det blev valgt med den begrundelse, at det på sigt ville det blive den bedste forretning for regionerne.
En businesscase, som regionens embedsmænd havde fået udarbejdet, og som lå til grund for valget, viste, at Sundhedsplatformen ville udløse en gevinst på mellem 575 og 910 millioner kroner om året, fordi den ville gøre arbejdet på hospitalerne langt mere effektivt.
Den beregning måtte Sophie Hæstorp Andersen aflive efter godt et år med Sundhedsplatformen.
De nøgne tal, der kendes i dag, viser, at Sundhedsplatformen både var langt dyrere i indkøb og er langt dyrere i drift end den model fra det aarhusianske firma Systematic, som de jysk-fynske regioner alle har valgt.
Region Hovedstaden bruger i dag 370 millioner kroner om året til at drive Sundhedsplatformen. Region Midtjylland bruger cirka en femtedel – 75 millioner – på deres elektroniske patientjournal. Selv om de to systemer ikke kan sammenlignes direkte, og Sundhedsplatformen dækker flere funktioner, er forskellen så stor, at ledelsen i Region Hovedstaden er holdt op med at påstå, at Sundhedsplatformen har skabt økonomiske gevinster.
Den største ændring i Region Hovedstadens holdning skete dog i juni sidste år, da Folketingets Statsrevisorer på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen konkluderede, at regionernes ibrugtagning af Sundhedsplatformen havde været »uprofessionel og kritisabel«.
Sundhedsplatformen var taget i brug, »selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler«. Regionerne var blevet advaret af et konsulentfirma om, at Sundhedsplatformen ville betyde, at lægerne ikke kunne behandle så mange patienter. Men i stedet for at lytte, fyrede regionsledelsen konsulentfirmaet og gemte advarslerne væk.
Dermed kunne man, forklarede ledelsen i Region Hovedstaden til Rigsrevisionen »fastholde et pres på organisationen for at sikre, at aktiviteten kom op på normalt niveau«.
Hård kritik fik konsekvens
Rigsrevisionens beretning fik den konsekvens, at regionen fik ny direktør, forklarede Sophie Hæstorp Andersen i Politiken for en uge siden. Oprindeligt var den højest placerede embedsmands fratræden ellers blevet offentliggjort som hans eget ønske.
Regionen erkendte også, at der var alvorlige problemer med Sundhedsplatformen og nedsatte et dialogforum, hvor medarbejdere og politikere kan drøfte, om der sker fremskridt.
Regionsformanden lovede, at alting ville blive bedre, når der var gennemført en opdatering af Sundhedsplatformen – det skete i februar – og der blev nedsat et ekspertråd med uafhængige eksperter, som skulle følge, vurdere og rådgive ledelsen om forbedringerne.
Da ekspertrådet fremlagde sin rapport i forrige uge var dommen over ledelsens forbedringsindsats hård og umisforståelig: Ledelsen har manglet en klar plan. Det er uklart, hvem der bestemmer. Det amerikanske selskab Epic har ikke deltaget aktivt nok. Regionens it-afdeling har slet ikke været indrettet til at løse opgaven, og det har taget alt for lang tid at rette fejl og gennemføre forbedringer.
»Der er brug for markante forbedringer«, sagde ekspertrådets formand, Lilian Mogensen, der er tidligere direktør i ATP og Udbetaling Danmark.
Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at opdateringen af Sundhedsplatformen i februar har ført til nævneværdig forbedring.
På et møde i det nye dialogforum i april var overlæge Palle Beck Miliam fra gastroenheden på Hvidovre Hospital inviteret til at svare på, om fremtiden for lægerne var blevet lysere efter opdateringen.
Hans svar var:
Sundhedsplatformen er »fortsat besværlig« for læger. Tastearbejdet er stort. Medicinmodulet mangler forbedring. Indberetning til nationale databaser fungerer stadig ikke. Supporten fra it-afdelingen er ikke blevet bedre.
»Det korte svar bliver således et rungende NEJ!!!«, skrev han i sin præsentation.
Forringet helbredstilstand
Tre et halvt år efter at Sundhedsplatformen blev taget i brug på de første hospitaler, ser helbredstilstanden på hospitalerne på Sjælland og i hovedstaden ud til at være betydeligt forværret.
Økonomien er blevet belastet.
Ventetiderne er gået i vejret.
De to regioners evne til at overholde forløbstiderne i behandlingen af kræftpatienter er blevet forværret.
Seneste opgørelse viser, at det er under 40 procent af patienter med brystkræft i Region Hovedstaden, der får et behandlingsforløb, der lever op til de nationale krav. Det er cirka en halvering i forhold til tiden før Sundhedsplatformen.
Lægernes mentale tilstand ser heller ikke ud til at være blevet forbedret. Seneste måling fra Region Hovedstaden, der blev offentliggjort i december, viste, at 61 procent af lægerne var uenige i, at Sundhedsplatformen understøtter deres arbejde tilfredsstillende. Nu ventes der på den næste måling.
Og formanden for Region Sjælland, Heino Knudsen (S), der er lillebror i samarbejdet, erkendte for en uge siden, at hans »tålmodighed efterhånden også er noget slidt«.
Region Hovedstaden, der – ikke mindst i egne øjne – skulle være landets fremmeste, ligger på en række områder som den sidste i klassen.
Så hvad gør man?
Mange læger, der har det svært med Sundhedsplatformen, drømmer om, at regionerne kunne gennemføre et hurtigt skifte til samme elektroniske patientjournal fra Systematic, som de tre jysk-fynske regioner har valgt.
Det kunne da også have været en mulighed. De sjællandske regioner fik nemlig i 2017 tilbudt en option, så de uden udbud kunne skifte til det system, som Region Syddanmark valgte efter et udbud, og som endte med at være Systematic.
Men den mulighed sagde it-chefen i Region Hovedstaden nej til – i følge regionens oplysninger uden at spørge politikerne.
»Da vi, som bekendt, er i gang med at implementere Sundhedsplatformen i begge regioner, vil en option på ny anskaffelse ikke være meningsfuld. Vi takker derfor nej tak til optionen, men tak for tilbuddet«, skrev regionens it-direktør Torben Dalgaard til Region Syddanmark på vegne af begge de sjællandske regioner.
Dermed havde embedsmændene fjernet muligheden for, at de sjællandske regioner kunne skifte til den jysk-fynske model uden at gennemføre et tidskrævende, vanskeligt og dyrt udbud.
Post til ministeren
Mange læger – ikke mindst dem på Sjælland – håber, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil komme dem til hjælp.
Tre af dem har netop skrevet et åbent brev til sundhedsministeren, hvor de beder ham gribe ind, før voksende ventelister fører til, at mange flere patienter henvises til privathospitaler og udløser nye sparerunder.
»Vi er mange, som har den logiske løsning på problemet: Drop Sundhedsplatformen hurtigst muligt«, skriver de tre overlæger fra Sjællands Universitetshospital, Per Boye Hansen, Morten Krogh Jensen og Peter Møller.
Sundhedsministeren har da også mulighed for at gribe ind, siger Kent Kristensen, der er lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Paragraf 193a i sundhedsloven giver ministeren ret til at »fastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til elektroniske patientjournaler«.
»Reglen giver ministeren en ganske vidtgående kompetence og giver hjemmel til administrativt at fastsætte så detaljerede krav til it-anvendelsen, at regionerne må nedlægge systemer, der ikke opfylder kravene«, siger han.
»Bestemmelsen indebærer reelt, at der, hvor regionerne ikke kan finde ud af at samarbejde om it-udviklingen, kan ministeren overtage styringen«.
Det er sundhedsminister Magnus Heunicke dog ikke klar til. I en skriftlig kommentar til Politiken udtaler han, at ekspertrådets kritik af regionernes håndtering af Sundhedsplatformen »ser ud til at flugte med den kritik, som Rigsrevisionen har fremført«. Men han er ikke indstillet på at gribe ind på nuværende tidspunkt.
»Det er regionerne, der har indkøbt Sundhedsplatformen, og det er dem, der har ansvaret for at få den til at fungere, så medarbejderne oplever, at systemet er et brugbart redskab i deres travle hverdag – og ikke det modsatte«, siger ministeren.
Tavlen vaskes ren
I Region Hovedstaden bryder man sig ikke om forslag om at udskifte Sundhedsplatformen. I stedet gør regionen nye forsøg på at få Sundhedsplatformen til at fungere fornuftigt.
Det politiske flertal er således i gang med at gennemføre nogle af de forslag fra lægerne, som politikerne tidligere har afvist:
Der ansættes lægesekretærer, som ellers skulle afskediges på grund af Sundhedsplatformen.
Nogle læger har fået lov at diktere deres journaler, hvilket tidligere blev bandlyst.
Og regionen er gået i gang med at opfylde et ønske fra lægerne om at indføre automatisk talegenkendelse.
Det hele koster, men så er det godt, at regionen har sparet på behandlingen af de syge. Seneste økonomirapport viser et forbrug, der ligger 354 millioner under årets budget. Det samme var tilfældet sidste år.
Det har gjort det muligt at bruge 68 millioner på at ansætte lægesekretærer, afkorte ventelister, indføre talegenkendelse og forbedre Sundhedsplatformen, fremgår det af regionens seneste økonomirapport.
Og så har regionen bedt centerdirektør og neurokirurg Jannick Brennum om at bruge de midler, der skal til for at fikse Sundhedsplatformens medicinmodul, som har skabt så mange problemer.
Fire sengestuer, der alligevel stod tomme, fordi Rigshospitalet ikke kunne rekruttere sygeplejersker, er blevet ryddet for senge og indrettet til et værksted, hvor 35 medarbejdere er blevet sat sammen for at løse problemet.
Læger og sygeplejersker blev i juni sat sammen med medarbejdere fra it-afdelingen og 5-6 ansatte, der er fløjet ind fra Epics hovedkvarter i Wisconsin i USA.
»Vi ville have dem ind at arbejde midt på sygehuset, så de kan finde løsninger, der passer til arbejdet på sygehuset. Er der noget, de er i tvivl om, kan de gå ud på afdelingerne og se, hvad der er brug for«, siger Jannick Brennum.
For at hjælpe arbejdet på vej har regionen ansat en gruppe konsulenter fra firmaet Quorom.
Det første resultat af arbejdet med at forbedre medicinmodulet skulle gerne lægges frem i næste uge.
»Det skulle gerne gøre livet lettere for læger og sygeplejersker på alle hospitaler. Andre forbedringer har en længere tidshorisont«, siger Jannick Brennum.
Der er, siger han, tale om en helt ny tilgang, hvor hospitalspersonalet skal inddrages i løsningerne.
»Hvorfor gjorde vi ikke det fra starten, kan man spørge? Fordi vi hele tiden lærer«.
Vil lægerne så være tilfredse med Sundhedsplatformens medicinmodul næste år?
»Jeg tror ikke, de vil være 100 procent tilfredse. Det vigtige er, at det vil være blevet enklere at bruge, og det vil ikke lave fejl«.
hans.drachmann@pol.dk

 

– Læserbrev i Politiken lørdag 24/8-2019:

Regionernes økonomi
Torben Jerlach, Skjoldborgsvænge 1, Næstved:

Det er nu, regeringen skal handle i forhold til den skandaløse Sundhedsplatform i Region Hovedstaden og på Sjælland.
Uanset om Sundhedsplatformen forsøges holdt kunstigt i live i de kommende år, eller den bliver erstattet med en god velafprøvet jysk løsning, som virker, er der behov for ekstramidler.
De kan kun skaffes ved at tage pengene fra patientbehandlingen, medmindre der i en overgangsperiode tilføres de to regioner ekstra bevillinger fra staten.
En afvikling af Sundhedsplatformen vil på sigt være den billigste løsning, som også vil være bedst for patienter og personale.
Tag det op i økonomiforhandlingerne med Danske Regioner.

– 24.8.2019 Debatindlæg i Jyllands-Posten

Sundhedsplatformen – regeringen må gribe ind

Af TORBEN JERLACH, fhv. kontorchef, cand.polit., Næstved

Sundhedsplatformen humper nu på fjerde år fortsat videre på krykker i Region Hovedstaden og Sjælland.
Problemerne vil ingen ende tage. Det samme gælder forsikringerne om, at det nok skal blive bedre om nogen tid.
Nu har et ekspertråd nedsat af Region Hovedstaden selv også meldt sig i koret, som siger, at systemet bare skal ”fikses”. Hvad skal patienterne og sygehuspersonalet efterhånden tro?
Systemet vil grundlæggende være det samme – uegnet til danske sygehuse, og et
digitaliseringsprojekt iværksat for digitaliseringens egen skyld.
Nu må regeringen gribe ind over for de to regioner – for de kan ikke selv løfte opgaven.

23.8.2019 Debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift af Flemming Sylvest Pedersen

Nu er det på tide at udskifte Sundhedsplatformen
Debat: Det nytter ikke at blive ved at med at kaste gode penge efter dårlige i Sundhedsplatformen. Hvorfor blev Ekspertrådet, nedsat af Region Hovedstaden, ikke bedt om at vurdere, hvor godt Sundhedsplatformen passer til det danske hospitalsvæsen og hørt om en mulig udskiftning?” skriver pensioneret programmør og systemudvikler Flemming Sylvest Pedersen i debatindlæg.
Region Hovedstaden har haft nedsat en ekspertgruppe, som skulle komme med forslag til, hvordan Sundhedsplatformen, Region Hovedstaden og Region Sjællands elektroniske patientjournal kunne forbedres efter at være udsat for kritik af sundhedspersonalet.
Ekspertrådet konstaterede, at arbejdet med at forbedre systemet er sket uden en klar plan, uden styring og uden klare meldinger fra ledelsen i Region Hovedstaden om, hvad der skulle ske.
Derfor er der brug for en akut og hurtig indsats for at få forbedret Sundhedsplatformen, som har skabt stor utilfredshed hos læger og sygeplejersker, og hvor ikke mindst et dårligt fungerende medicinmodul har nedbrudt de ansattes tillid til Sundhedsplatformen og skabt risiko for patienternes sikkerhed.
Rapporten nævner alt det, som skal til, for at få rettet op på Sundhedsplatformens skavanker, og det er ikke småting, som skal gøres, bl.a. skal leverandøren Epic medvirke mere aktivt i forbedringerne.
Det kommer til at koste rigtig mange penge, som Region Hovedstaden ikke har for mange af, så jeg er spændt på hvilke besparelser, de vil gennemføre for at skaffe alle pengene.
Ekspertrådet blev nedsat som følge af den massive kritik af implementeringen af Sundhedsplatformen (SP), beskrevet i Rigsrevisionens beretning fra juni 2018 og Statsrevisorernes efterfølgende kritik. Her skrev formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen, bl.a.:
“Man kan ikke tro, at det er professionelle folk, der er i stand til at lave så ringe et produkt. Det er synd for politikerne og Region Hovedstaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører.”
Men så er det jo godt, at Region Hovedstaden har taget kritikken alvorligt og nedsat et ekspertråd med fem koncerndirektører, vicedirektører, IT-direktører, IT-underdirektører og en enkelt som er læge og sundhedsdirektør. Altså en enkelt, som må formodes at have forstand på hospitalsvæsenet.
Ekspertrådet skal komme med råd om, hvordan man bedst og mest effektivt får forbedret og videreudviklet SP.
Jeg kan anbefale, at man læser rapporten, som findes på Region Hovedstadens hjemmeside. Men jeg vil lige komme med en advarsel: Man skal ikke være allergisk overfor floromvundne managementbegreber, som det er meget svært at forstå det faktuelle indhold af. Og måske skal man have et it-opslagsværk i nærheden, så man bedre kan forstå, hvad der menes med agile udviklingsmetoder, digitale visioner, digital ledelse og digitale transformationskompetencer.
Men nu er Ekspertrådet så kommet med deres anbefalinger, og man må nok sige, at de har haft grovfilen fremme.
Desværre er Ekspertrådet ikke blevet bedt om at vurdere, hvor godt SP passer til det danske hospitalsvæsen.
Men det er der andre eksperter, som har udtalt sig om. Hospitalsvæsenet er nemlig fyldt med eksperter. Der er hundredvis af dem, læger, sygeplejersker og lægesekretærer. De fleste af dem er stærkt utilfredse med SP, som tager tid fra deres egentlige arbejde, at passe patienterne. Men disse eksperter har Region Hovedstaden valgt at negligere. Når de udtaler sig kritisk, kalder regionspolitikerne og hospitalsledelserne det nedladende for ‘klinikerstøj’.
De sande eksperter har gennemskuet, at årsagen til, at SP ikke passer til det danske hospitalsvæsen er, at det er lavet til amerikanske betalingshospitaler. Her er hovedformålet at opkræve betaling fra patienternes sundhedsforsikringer, samt minutiøst at dokumentere hver detalje i behandlingen af patienten for at have ryggen fri, hvis hospitalet eller lægen bliver sagsøgt af patienten i tilfælde af fejlbehandling.
Desværre blev Ekspertrådet ikke bedt om at komme med en vurdering af SP, og det ville de nok heller ikke have været i stand til, grundet deres mangelfulde ekspertise om sundhedsvæsenet.
Men hvorfor blev Ekspertrådet så heller ikke spurgt om en mulig udskiftning af SP med et mere velegnet system?
Ja, det kan man undre sig over, men Region Hovedstadens udgangspunkt var, at SP skulle fortsætte, koste hvad det vil.
Andre end Region Hovedstaden har også udtalt sig om en evt. udskiftning af SP. Et af de mere kuriøse eksempler er formanden for foreningen Yngre Læger, som til spørgsmålet om, hvor vidt Sundhedsplatformen skal skrottes, har udtalt:
“Jeg tænker nej, for nu er der brugt så mange ressourcer og kræfter på, at vi alle har skulle sætte os ind i systemet”.
Hun uddybede, at tanken om at starte forfra kan tage pippet fra folk, men at hun gerne vil samarbejde om, hvordan man kan forbedre Sundhedsplatformen.
Jeg tror, at hun ikke har drøftet dette spørgsmål med ret mange af sine medlemmer, som ville få julelys i øjnene ved tanken om at slippe for SP.
Jeg tror også, at der ikke en ret mange, som har forstået, at man ikke skal kaste gode penge efter dårlige.
Hvis Ekspertrådes kommissorium derimod havde indeholdt muligheden af at udskifte SP med et andet system, kunne rapporten have set ud som følger:
Vi må erkende, at det ikke er muligt på kort sigt at udskifte SP med et andet system, så man må være indstillet på at SP skal fortsætte nogle år endnu. Man skal for at undgå at bruge for mange ressourcer på et system under afvikling, kun foretage de mest nødvendigt ændringer og forbedringer. Men man skal hurtigst muligt påbegynde implementeringen at et mere velegnet system, som kunne være Region Midtjyllands system MidtEpj, som er opbygget af moduler af Columna fra firmaet Systematic.
Belært af erfaringerne fra implementeringen af SP, skal man gå helt anderledes til værks. Man skal IKKE lave en big-bang fuldskala implementering på et helt hospital, men starte forsigtigt med et pilotprojekt på en enkelt afdeling.
Når afdelingen har fået overført patienterne til det nye system og er begyndt at anvende dette i stedet for SP, skal man vurdere, hvor godt det nye system fungerer. Er der noget, som skal tilpasses eller forbedres?
Når disse tilpasninger er foretaget, kan man indføre det forbedrede system på endnu en afdeling. Igen skal det vurderes, om der er behov for yderligere tilpasninger.
Til sidst er alle hospitalets afdelinger overført til det nye system, og alle relevante patientdata er også overført. På dette tidspunkt kan man neddrosle anvendelsen af SP, så man kun har læseadgang til eventuelle historiske data.
Herefter går man i gang med det næste hospital, og man kan evt. igangsætte i større klumper, måske tre.fire afdelinger ad gangen.
Man skal også huske at få indført i kontrakten, at en vis del af betalingen tilbageholdes, indtil det nye system har gennemført en aftalt afleveringsprøve.
Så nu drejer det sig bare om at komme i gang.

– 22.8.2019 Sjællandske + 26.8.2019 Lolland-Falsters Folketidende

https://sn.dk/Debat-/Der-er-stadig-gode-chancer-for-at-sadle-om/artikel/864900

– 19.8.2019 – Åbent brev til minister fra 3 overlæger

Sundhedsplatformen har gjort vores arbejdsdag på hospitalerne til en absurd farce

Sundhed og Sygehuse

Ugeskrift for Læger 19. august 2019, 1. sektion, side1543

Af Per Boye Hansen, overlæge Morten Krogh Jensen, overlæge, dr. med. Peter Møller, overlæge Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde. InteressekonflIkter: ingen pbhn@regionsjaelland.dk

Kære sundheds-og ældreminister Magnus Heunicke Som du ved, blev Sundhedsplatformen (SP) indført i Region Hovedstaden og Region Sjælland i henholdsvis maj 2016 og november 2017. I den sidste region trods talrige protester fra klinisk arbejdende overlæger i Region Sjælland, da vi havde set, hvordan det var gået i hovedstaden. Region Sjællands regionsdirektør, Per Bennetsen, havde endog en »god mavefornemmelse« forud for indførelsen af SP, hvilket ifølge filosof Svend Brinkmann generelt ikke borger for den store indsigt.
Salgstalen fra de it-ansvarlige var, at vi i løbet af få uger ville være oppe på vanligt arbejdstempo og producere 100 procent, og til stor glæde for alle ville effektiviteten herefter være støt stigende over de følgende måneder. Det nye it-system ville derfor ifølge beregninger fra Region Hovedstadens it-afdeling hurtigt tjene sig ind, idet den årlige økonomiske gevinst efter fuld implementering på hospitalerne ville være et sted mellem 575 og 910 millioner kroner.
(Politiken 9. juli 2017). I den virkelige verden er det gået ganske anderledes, og er du i tvivl, kan du hente oplysninger fra tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som i udtalelser til pressen, »flere gange har man følt sig ført bag lyset« og »truet med sanktioner mod regionerne«. Du kan også kontakte regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, som »har været meget vred«, fordi hun ikke blev ordentligt informeret om, hvor galt det stod til med dette dysfungerende system. Måske endnu bedre kan du søge oplysninger om ventelister og overholdelse af udredningsgarantier i de to regioner, og sammenligne med de andre regioner, når man følger udviklingen siden 2016.
Implementeringen af SP skete under skandaløse forhold med mangelfuld oplæring af personalet og masser af tekniske fejl, som først blev opdaget senere og har vist sig at være farlige for patienterne . Dette fremgår også af en 36 sider lang rapport fra Rigsrevisionen fra 2018, hvor man retter en sønderlemmende kritik mod Region Hovedstaden og påpeger, at systemet, da det blev indført, var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler. Disse fejl er langtfra rettet, og bl. a. det meget indviklede medicinmodul medfører fortsat talrige problemer i hverdagen, trods flere forgæves forsøg på opgradering af systemet. Det er ikke kun den dyre medicin , som forringer patientbehandlingen pga. sparerunder. Dette it-system , som har kostet over 3.000.000.000 kroner med de sidste opgraderinger, er uden tvivl medvirkende til jævnlige fyringsrunder af klinisk og paraklinisk arbejdende personale til fordel for it-kyndige. Der er således tale om en ond spiral, som i tiltagende grad forringer arbejdsvilkårene for læger og sygeplejersker, så det er tæt på at være kritisk for patientplejen . Før SP brugte vi langt mere tid på at tale med og undersøge vores patienter ved stuegang og i ambulatoriet .
Nu består hovedparten af lægens hverdag i at skrive i journalen, at udfylde og sende henvisninger til andre afdelinger og ringe rundt for at indhente oplysninger på undersøgelser, der mangler til stuegangen og i ambulatoriet . Noget sekretærerne tidligere klarede langt hurtigere og bedre, mens vi kunne koncentrere os om de syge patienter . Vi ser fortsat langt færre patienter ved stuegang og i ambulatoriet end før indførelsen af SP, og når ikke til de vigtige konferencer i løbet af dagen, hvor kritisk syge patienter skal diskuteres.
De sidste besparelser og fyringsrunder i Region Sjælland har bl. a. medført, at den mave-tarm-kirurgiske afdeling er flyttet fra universitetshospitalet på Roskilde Sygehus til Køge Sygehus , og at der ikke længere er en læge i vagt på røntgenafdelingen på Roskilde Sygehus i weekenden. Ved en nylig vagt på den hæmatologiske afdeling måtte en svært syg patient derfor flyttes fra Roskilde til Køge pga. et indeklemt brok, og en anden patient måtte med lægeledsagelse til pleuradrænage (udtømmelse af væske fra lungehinderne) på røntgenafdelingen på Køge Sygehus pga. tiltagende åndenød. Noget vi før klarede lokalt og i et snuptag.
I en tilfredshedsundersøgelse udført i Region Hovedstaden i januar 2019, altså mere end to et halvt år efter implementeringen, var to ud af tre læger utilfredse med SP, idet de ikke mente, at it-systemet understøttede deres arbejde.
Kære sundheds-og ældreminister Magnus Heunicke, vi savner lys for enden af tunnelen og håber, at du har løsningen, inden de mange kostbare henvisninger til privathospitalerne pga. knappe ressourcer og voksende ventelister i det offentlige sygehusvæsen medfører yderligere besparelser.
Vi er mange, som har den logiske løsning på problemet: drop SP snarest muligt.
Men hidtil er det klinisk arbejdende personale desværre ikke blevet hørt, og politikerne har alene modtaget katastrofal rådgivning fra administrativt ansat personale og læger uden den mindste patientkontakt og indsigt i de kerneydelser, som leveres i hospitalsvæsenet .

> Svar: Sundhedsministeren: Det er regionens ansvar
Ugeskrift for Læger har kontaktet sundhedsminister Magnus Heunicke for et svar.
Vi har modtaget denne skriftlige kommentar: »Rigsrevisionen har kritiseret implementeringen af Sundhedsplatformen . Det har jeg noteret mig. Og jeg kan konstatere, at kritikken fra medarbejderne fortsætter.
Styrelsen for Patientsikkerhed følger sagen og har fokus på, om de udfordringer, som medarbejderne giver udtryk for, medfører risici ift. patientsikkerheden .
Det er Region Sjælland , der har indkøbt Sundhedsplatformen , og det er dem, der har ansvaret for at få den til at fungere, så medarbejderne oplever, at systemet er et brugbart redskab i deres travle hverdag – og ikke det modsatte.«

 

– 17.8.2019 Artikel i Politiken af Hans Drachmann

Skal den leve eller dø? Overlæger kræver klarhed om Sundhedsplatformens fremtid

Professionelle må undersøge, om den elektroniske patientjournal kan komme til at fungere, hvad det vil koste, og hvad alternativet er, mener Overlægeforeningen.

Overlægeforeningen vil have foretaget en professionel analyse af, om de sjællandske regioners elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen, kan bringes til at fungere, hvornår det kan ske, og hvad det vil koste.
»Nu har vi hørt på i flere år, at problemerne med Sundhedsplatformen vil blive løst, men det er ikke sket. Derfor foreslår jeg, at vi trækker en streg i sandet og siger, at nu vi have afklaret, om Sundhedsplatformen kan bringes til at fungere, eller vi skal finde et andet system«, siger Lisbeth Lintz, der er formand
for Overlægeforeningen.
Konkret foreslår Overlægeforeningen, at man beder en gruppe professionelle fagfolk om at udarbejde en analyse, der skal give svar på, hvad det vil kræve at få Sundhedsplatformen til at fungere tilfredsstillende, hvornår det kan ske, hvad det vil koste, samt hvad der kan være af alternativer.
»Så vil politikerne kunne træffe en beslutning på et oplyst grundlag: Vil vi fortsætte med Sundhedsplatformen, eller vil vi skifte til et andet system?«.
Lisbeth Lintz forestiller sig, at man kan få udarbejdet en sådan professionel analyse i løbet af et halvt års tid. Og så kan politikerne være klar til at træffe en beslutning i god tid, inden kontrakten med den amerikanske leverandør af Sundhedsplatformen, Epic, udløber.
»Vi må ikke risikere, at vi står der, når kontrakten løber ud, og bare må sige; Nå, nu kan vi ikke gøre andet end at forlænge«, siger Lisbeth Lintz.
Vrede på Sjælland
Det er ikke mindst de medlemmer, hun er formand for, som oplever problemerne med Sundhedsplatformen i det daglige. Lisbeth Lintz arbejder selv som overlæge i Region Sjælland, hvor lægerne har rejst en voldsom kritik af, at man har udskiftet et ældre men velfungerende it-system med et system,
som i følge Lisbeth Lintz »er bøvlet at arbejde med« og giver alvorlige problemer for patientsikkerheden.
I forrige uge skete der et nedbrud, så den medicin, som lægerne ordinerede, i en række tilfælde ikke kunne ses af de sygeplejersker, der skulle give patienterne medicinen. Også nødsystemet gik ned, og så måtte it-afdelingen opfordre personalet til at anvende god og sikker mundtlig kommunikation.
»Det var der mange, der gjorde sig muntre over, for det var vel ikke meningen med at købe et nyt og dyrt it-system, at man skulle gå over til sikker, mundtlig kommunikation. Men det er i stor udstrækning det, vi benytter os af«, siger Lisbeth Lintz.
»Og det er jo det, der er kerneproblemet. It skal bruges til at opfange menneskelige fejl, som jo sker, fordi vi er mennesker. Her er det den omvendte verden, hvor vi skal sidde og fange de fejl, som it-systemet producerer«.
»Og det er jo ikke, fordi de to regioner ikke har forsøgt at gøre noget. De har gjort meget for at få det til at fungere. Men det nytter ikke noget, at man siger, at nu har vi brugt så mange penge på Sundhedsplatformen, at vi er nødt til at fortsætte, fordi det er for dyrt at afskaffe Sundhedsplatformen. Ja, det har været dyrt, men det kan jo være for dyrt at fortsætte med det. Det er derfor, min opfordring er, at man får lavet en professionel analyse af det. Vi kan ikke blive ved med at bruge så mange penge på et it-system, som vi ikke kan være sikre på kommer til at fungere tilfredsstillende«.
Onsdag fremlagde Region Hovedstaden en rapport fra et uafhængigt ekspertråd, der kritiserede regionen for mangelfuld og uklar ledelse i arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen. Der er brug for markante forbedringer, og det haster, konkluderede eksperterne.
Hvorfor skal vi så have flere eksperter til at se på sagen?
»Det, som eksperterne skriver, er det, vi har sagt i mere end tre år. Der er ting i Sundhedsplatformen, der skal laves gevaldigt om, og ledelsen skal have langt større fokus på det. Men vi er nødt til at få lavet en grundig analyse, så man tage stilling til, om det er pengene værd, eller det er så dårligt og dyrt, at man
er nødt til at finde et alternativ«.
Samme som sidste år
Overlægernes formand peger på, at Sundhedsplatformen blev taget i brug på hospitalerne i Herlev og Gentofte i maj 2016. I juni sidste år kritiserede Rigsrevisionen de to regioner for at have taget Sundhedsplatformen i brug på en uprofessionel måde. Samtidig blev en række patienter på Sjælland
fejlmedicineret, fordi lægernes ordination ikke fulgte med, når en patient gik fra ambulant behandling til at blive indlagt. Især Sundhedsplatformens medicinmodul har været udsat for skarp kritik, og Styrelsen for
Patientsikkerhed konstaterede, at den aldrig tidligere havde oplevet så mange problemer med patientsikkerheden ved et it-system.
»For et år siden var meldingen fra regionerne, at opdateringen af Sundhedsplatformen, som skulle være sket i november, men blev udsat til februar, ville bringe tingene i orden. I dag må vi sige, at vi ikke kan mærke ret meget til virkningen af den opdatering. Der er enkelte ting, der er blevet bedre, men grundlæggende står vi i samme situation, som vi gjorde sidste sommer«, siger overlægernes formand.
»Det er derfor, jeg mener, at nu må vi få lavet en professionel analyse, og så må politikerne træffe en beslutning. Vi har politikerne til at tage den slags beslutninger, også selv om de kan være ubehagelige. Det nytter ikke noget, at de bare siger, at de sætter turbo på, og så bliver det godt. For det er borgerne i
Østdanmark, der hver dag løber risikoen«.
Synes du ikke, at regionspolitikerne tager det ansvar på sig?
»Jeg synes ikke, jeg kan se, at politikerne drager konsekvensen af, at vi stadig har et it-system, der ikke fungerer«.
Risikerer du ikke, at arbejdet med analysen bliver en syltekrukke?
»Det gør man altid. Men vi kan jo ikke blive ved at sidde fast i det her dødvande. Vi er nødt til at se på, hvilket it-system, vi vil have om fem år. Hvis det skal være Sundhedsplatformen, så skal der være en vej derhen til et velfungerende system. Hvis ikke det skal være Sundhedsplatformen, men et
andet system, må vi vide, hvordan vi kommer hen til det«.
Man hører ikke så meget kritik af Sundhedsplatformen som tidligere. Kan det ikke være, fordi det går bedre på en række områder?
»Det gør det ikke. Tværtimod. Både patienter og medarbejdere oplever fortsat problemer, men de er nået til et apatisk stade. Hvad skal vi gøre ved det? Er der nogen, der gør noget?«.
Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen kan dog ikke umiddelbart støtte forslaget fra Overlægeforeningen om at få lavet en professionel analyse af, omSundhedsplatformen kan bringes til at virke tilfredsstillende.
»Jeg kan ikke rigtigt se, hvad vi skal bruge endnu en analyse til. Jeg hører fra langt de fleste medarbejdere og organisationer, at de ønsker ro om Sundhedsplatformen, og at vi bruger alle kræfter på at lave forbedringer og ikke begynder forfra med et nyt system«, siger hun.
»Jeg har svært ved at se, hvorfor et konsulentbureau skulle hyres til den opgave, og jeg kan ikke se, at der er noget i ekspertrådets rapport, der peger på, at det er det, vi skal gøre«, siger hun.

 

– 15.8.2019 Artikel i Politiken af Hans Drachmann

Uvis pris for at lappe Sundhedsplatformen

Der er lang vej endnu, før Sundhedsplatformen fungerer, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Arbejdet med at forbedre de to sjællandske regioners nye it-system, Sundhedsplatformen til 2,8 milliarder kroner, er sket uden en klar plan, uden styring, og uden klare meldinger fra ledelsen i Region Hovedstaden om, hvad der skulle ske.
Derfor er der brug for en akut og hurtig indsats for at få forbedret Sundhedsplatformen, som har skabt stor utilfredshed hos læger og sygeplejersker og hvor ikke mindst et dårligt fungerende medicinmodul har
nedbrudt de ansattes tillid til Sundhedsplatformen og skabt risiko for patienternes sikkerhed.
Det er konklusionen fra et »uafhængigt ekspertråd«, som Region Hovedstaden i november satte til at følge og vurdere de forbedringer af Sundhedsplatformen, som regionen lovede de ansatte. Det er ikke gået godt,
konkluderer ekspertrådet.
»Så nu haster det med fokuseret forbedringsindsats«, skriver rådet.
»Der er brug for fokus på det væsentlige for at højne patienttilfredshed og brugertilfredshed markant«.
Regionen nedsatte rådet, efter at Rigsrevisionen sidste sommer havde rettet en hård kritik mod de to sjællandske regioner for at have taget Sundhedsplatformen i brug på en uprofessionel og kritisabel måde. Ekspertrådet konkluderer nu, at ledelsens arbejde med at forsøge at forbedre Sundhedsplatformen har været lige så dårligt.
Blandt andet konkluderer ekspertrådet, at Region Hovedstadens it-afdeling, CIMT, slet ikke »er indrettet til at håndtere en omfattende udviklings- og driftsopgave« som Sundhedsplatformen. It-afdelingen bør finde en ny rolle og fokusere på hospitalernes behov, skriver rådet.
It-afdelingen har dog heller ikke fået meget hjælp af det amerikanske selskab Epic, der har leveret Sundhedsplatformen, som er det i særklasse dyreste indkøb af den slags i Danmark. Der er brug for, at Epic »i højere grad medvirker aktivt til at øge tempoet i nødvendige fejlrettelser og forbedringer«, skriver rådet.
Prisen ukendt
»Der er brug for markante forbedringer. Og hvis vi skal have det, og hastigheden i forbedringerne skal øges, så kræver det en ændret tilgang i arbejdet med Sundhedsplatformen«, siger ekspertrådets formand, Lilian
Mogensen, der er tidligere direktør i ATP og Udbetaling Danmark.
Kan Sundhedsplatformen komme til at fungere?
»Vores mandat var, at givet, at man har Sundhedsplatformen, hvordan kan vi få den til at fungere bedst muligt, og vi er ikke stødt på noget, der tyder på, at problemerne ikke kan løses«.
Hvornår kan problemerne løses?
»Det har vi ikke forholdt os til. Det afhænger af, hvor mange penge, de vil investere i det«.
Hvad vil det koste?
»Det kan jeg ikke udtale mig om. Vi har ikke undersøgt priser eller hvad det koster at udbedre de forskellige ting«.
I skriver, at det er uklart, om der er afsat penge til at få forbedringer hurtigt nok. Hvad mener I med det?
»Vi mener, at det er klart, at der skal prioriteres. Man må se på, hvad der mangler at blive fikset, lægge en klar plan og ikke lade sig forvirre af, at andre mener en hel masse«.
Hvad er der galt med Sundhedsplatformen?
»De har ikke fået den tilpasset tilstrækkeligt til, hvordan den enkelte læge skal bruge den, men den kan og skal gøres bedre«.
Lang vej endnu
Jens Gordon Clausen, der er koncerndirektør i Region H, erkender, at ekspertrådet på nogle punkter giver regionsledelsen »med grovfilen«.
»Det er også helt berettiget, og vi er gået i gang med arbejdet«, siger han.
Regionen har således inddraget hospitalerne mere direkte i arbejdet og bedt en centerdirektør på Rigshospitalet om at løse problemerne med Sundhedsplatformens medicinmodul.
»Der er mange gode og klare anbefalinger af, hvilken vej, vi skal gå, og hvordan vi kommer i mål«.
Kan Sundhedsplatformen bringes til at fungere?
»Jeg er ikke i tvivl om, at den kan bringes til at fungere, men det kræver, at man skifter gear ledelsesmæssigt og tuner ind på, det, klinikerne har behov for og meget hurtigt skaber forbedringer«.
Hvis man ser på rådets konklusioner, tyder det på, at I har et dysfunktionelt system, som medarbejderne har mistet tilliden til, og en it-afdeling, som ikke er i stand til at løse opgaven?
»Det er ikke nogen nyhed, at Sundhedsplatformen ikke er implementeret godt nok, og at læger og personale ikke er tilfredse. Nu har vi så en dialog om, hvad der skal til for at komme i mål. Det kræver et kontant gearskifte«.
Hvad vil det koste at komme i mål?
»Udgangspunktet er, at der er penge i it-organisationen og på hospitalerne. Men der kan være ønsker fra den politiske eller kliniske verden, som koster penge, og så må vi have en diskussion af, hvad der er vigtigt at bruge penge på nu«.
Hvornår kan I være i mål?
»Det er en konstant udvikling, hvor man hele tiden bliver bedre, og hvor der kommer nye ønsker, som vi tager op. Men når store grupper er utilfredse, er vi ikke i mål med første del«.
Hvornår vil I være i mål med første del?
»Det kan jeg ikke svare på«.
Efter tre et halvt år er I ikke kommet i mål med første del. Har I overvejet, om
det er klogt at bruge mere tid og flere penge, eller I skulle finde et andet
system?
»Det er et politisk spørgsmål«, siger Jens Gordon Clausen.

– 15.8.2019 Artikel i Politiken af Hans Drachmann

Ekspertråd med hård kritik: Reparation af Sundhedsplatformen er hastesag

Ekspertråd er særdeles hård i sin kritik af Regions Hovedstadens håndtering af it-system.

Der skal tages helt andre midler i brug, hvis de sjællandske regioners itsystem, Sundhedsplatformen, skal komme til at fungere tilfredsstillende, og lægernes og sygeplejerskernes tillid til Sundhedsplatformen skal genskabes.
Det er konklusionen fra et råd af uafhængige eksperter, som i dag er klar til at fremlægge sin vurdering af Region Hovedstadens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen, der har udløst en række problemer for patientsikkerheden, først og fremmest på grund af fejlmedicineringer.
»Der er brug for markante forbedringer«, siger Lilian Mogensen, der er formand for ekspertrådet.
I sin rapport påpeger ekspertrådet en række mangler i regionens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen:
Der har manglet en klar plan. Der har manglet udmeldinger fra ledelsen. Det er uklart, hvem der bestemmer. Det amerikanske selskab Epic har ikke deltaget aktivt nok. Regionens it-afdeling har slet ikke været indrettet til at løse opgaven, og det har taget alt for lang tid at rette fejl og gennemføre forbedringer.
Ekspertrådet understreger, at det »nu haster det med en fokuseret forbedringsindsats«. Men samtidig er det »uklart, om der er afsat tilstrækkelige økonomiske midler« til hurtigt at opnå de »nødvendige forbedringer«.
Regionsledelsen får med egne ord »med grovfilen«, siger Jens Gordon Clausen, koncerndirektør i Region Hovedstaden:
”Det er også helt berettiget, og vi er gået i gang med arbejdet«.

– 15.8.2019 Artikel i Politiken af Hans Drachmann

Den jyske model virker bedre nu, erkender regionsformand, men hun holder fast i Sundhedsplatformen

»Vi skal tilpasse vores system til den virkelighed, der er ude på hospitalerne, og det kan ikke gå hurtigt nok«, siger Sophie Hæstorp Andersen

De største problemer med Sundhedsplatformen er løst, men der er stadig problemer, der skal løses, og det vil alle kræfter nu blive sat ind på.
Sådan siger formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), efter at et ekspertråd torsdag fremlagde en skarp kritik af en uklar og mangelfuld ledelse i regionen, som ikke har evnet at skabe de nødvendige forbedringer af den sjællandske elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen. Systemet, der blev indkøbt for omkring 1 milliard kroner af det amerikanske firma Epic, og som samlet har kostet 2,8 milliarder kroner at installere.
»Du hører mig ikke sige, at alle problemer er løst. Det er derfor, vi har bestilt denne rapport, og det er derfor, jeg har bedt koncernledelsen om en plan for det videre arbejde«, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Sundhedsplatformen er, siden den blev taget i brug på de første hospitaler i Herlev og Gentofte i maj 2016, blevet kritiseret for at være alt for omstændelig og ulogisk at bruge. Det har betydet, at lægerne skal bruge mere tid bag computeren og har mindre tid til patienterne, og samtidig har der været alvorlige problemer med Sundhedsplatformens medicinmodul, som har ført til både fejlmedicineringer og manglende medicineringer med alvorlige konsekvenser for patienter.
Katastrofal ledelse
I juni 2018 fastslog Rigsrevisionen, at de sjællandske regioners ibrugtagning af Sundhedsplatformen havde været uprofessionel og kritisabel. Det fik Region Hovedstaden til at nedsætte det uafhængige ekspertråd, som skulle følge arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen, og i den rapport, som rådet fremlagde i går, fik regionsledelsen i hovedstaden med egne ord »med grovfilen«. Arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen er sket uden en klar plan, uden styring, og uden klare meldinger fra ledelsen i Region
Hovedstaden om, hvad der skulle ske. It-afdelingen har slet ikke været i stand til at håndtere opgaven, konkluderede rådet.
Er virkeligheden ikke, at de to rapporter beskriver, at man har haft tre et halvt år med elendig ledelse af projektet?
»Virkeligheden er, og det har vi også erkendt, at implementeringen har været katastrofal, og ledelsesmæssigt har det simpelt hen ikke været godt nok«, siger regionsformanden.
Skal det have konsekvenser?
»Det har da haft konsekvenser. Vi har fået en ny regionsdirektør. Det er en af konsekvenserne. Nu sidder jeg med en ny ledelse og en ekspertgruppe, som peger fremad med en række anbefalinger, og det har jeg tænkt at benytte mig af«.
Ekspertrådet konkluderer, at det »haster med fokuseret forbedringsindsats«. Nogle af forslagene fra rådet har regionen, der har haft en løbende dialog med eksperterne i løbet af året, allerede iværksat. En centerdirektør på Rigshospitalet er blevet bedt om at få Sundhedplatformens medicinmodul til
at fungere, og på hospitalerne har ledelsen fået lov at træffe hurtigere beslutninger på egen hånd.
»Og så skal vi have lagt pres på Epic for at levere hurtigere. Det er der også klare planer for, hvordan vi griber an«.
Har I overvejet, om det ud fra en økonomisk betragtning er det rigtige at blive ved at bruge penge på Sundhedsplatformen, eller om man ville få mere ud af at skifte til et andet system?
»Jeg hører fra de fleste medarbejdere og organisationer, som jeg møder i Region Hovedstaden, at de ønsker ro om Sundhedsplatformen og videreudvikling og forbedring af systemet. De ønsker ikke at skulle begynde forfra med et nyt system«.
Hvornår vil Sundhedsplatformen virke fornuftigt?
»Jeg oplever det sådan, at den virker fornuftigt for rigtig mange, men der er også nogle steder, hvor det ikke fungerer godt nok«.
For et år siden sagde du, at opgraderingen af Sundhedsplatformen i februar ville løse de vigtigste problemer. Det fremgår af ekspertrådets rapport, at det ikke skete. Risikerer man ikke, at det går på samme måde igen?
»Der er jo ikke andet at gøre end at blive ved med at arbejde på at gøre tingene bedre. Jeg hører det også sådan, at medarbejderne oplever løbende forbedringer, men de oplever bare ikke, at det går hurtigt nok, og de ved ikke altid, hvornår forbedringerne kommer. Det er den del, vi er nødt til at arbejde videre med«.
Hvor mange penge vil du smide efter det her?
»Det kan jeg ikke sige konkret. Vi bruger jo løbende flere penge på sundhedsit, og det gjorde vi også, før vi fik Sundhedsplatformen. Jeg kan ikke se, at pengene ville være givet bedre ud, hvis vi begyndte forfra«.
»For nogle enkelte kritikere handler det her om, at man nu har fået endnu en rapport, som man vil bruge til at slå Sundhedsplatformen ihjel med. Det synes jeg ikke er relevant. Jeg synes faktisk, det i stigende grad er kedsommeligt. For mig handler det om, hvordan vi hurtigst muligt får løst de problemer, der er, så vi har et velfungerende system«.
Men det centrale spørgsmål er vel, om det kan lade sig gøre til en pris, der er fornuftig?
»Det centrale er for mig, at vi har et ekspertudvalg, der siger, at det kan lade sig gøre, og det vil jeg gerne lytte til«.
Lange udsigter
Du er ikke bange for, at Region Hovedstaden og Region Sjælland kommer til at hænge i bremsen med langt højere driftsomkostninger og langt mindre effektivt arbejde ude på sygehusene, end man ser i de jysk-fynske regioner?
»Det er ikke noget, som jeg synes, man kan se i sol og måne, at der er frygt for. Vi er tværtimod kommet op på den aktivitet, vi havde tidligere. Og der er ofte større risiko ved at begynde helt forfra igen. Tænk, hvis de var begyndt helt forfra i Region Midtjylland, da de havde problemer. Så havde de jo aldrig fået
det her Midt-Epj, som alle roser til skyerne i dag«.
Burde I ikke undersøge, om der kan være et alternativ?
»Vi har fået afdækket, at alternativet er at begynde forfra med et fuldstændig nyt udbud, at man så skal tilpasse et system en gang til, og det vil kræve udgifter i milliardklassen og sætte udviklingen i stå i mange år fremover«.
Vil det sige, at I hænger på Sundhedsplatformen fra Epic for tid og evighed?
»Nej, det gør vi ikke«.
Men du siger, at det er så omfattende og koster så mange milliarder, at det er en dårlig idé at udskifte systemet?
»Ja, det vil det være på nuværende tidspunkt. For vi ville ikke skifte fra noget velfungerende til noget andet velfungerende. Vi ville skifte fra noget, som vi allerede er et godt skridt på vejen med, men som vi ikke er nået i mål med, til noget, som vi skulle begynde fuldstændig forfra med at tilpasse. Ja, måske ville det endda være et andet amerikansk system. Det er jo dem, der er førende internationalt på området«.
I kunne jo også vælge det danske system fra Systematic, som de har valgt i Jylland og på Fyn?
»Jeg tror ikke, vi ville kunne tilsidesætte, at man skal lave et udbud, og jeg tror ikke, at vi bare kan overtage det midtjyske system«.
Hvis I ikke skal have Sundhedsplatformen fra Epic for tid og evighed, hvornår skal den så skiftes ud?
»Den dag, vi vurderer, der igen er behov for at springe et skridt fremad i den internationale superliga, og vi kan se, at andre kan gøre det bedre end de nuværende leverandører, så må det være på sin plads«.
Mener du, at I i dag har et bedre fungerende system end Region Midtjylland
har?
»Nej, det mener jeg ikke, vi har«.
Deres er bedre?
»Deres har været i gang i langt flere år og er derfor tilpasset deres kliniske virkelighed, og det er også det, vi skal. Vi skal tilpasse vores system til den virkelighed, der er ude på hospitalerne, og det kan ikke gå hurtigt nok«, siger Sophie Hæstorp Andersen.

 

– 8.8.2019 Debatindlæg i Politiken

Patienten bliver taberen, når regionerne ikke kan samarbejde
Uoverensstemmelser mellem regionerne modarbejder en fagligt ensartet national kvalitet.
Sundhedsvæsen
CHRISTIAN MØLLER-NIELSEN,REGIONSRÅDSMEDLEM (V), TIDL. LÆGEFAGLIG DIREKTØR I REGION MIDTJYLLAND,SPECIALLÆGE

DE FEM DANSKE regioners sundhedssamarbejde er på flere områder utilstrækkeligt og modarbejder målsætningen om en fagligt ensartet høj kvalitet til patienterne i hele Danmark.
Stærke regionale lokalpolitiske interesser kombineret med manglende respekt for Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer overtrumfer flere gange løsninger for den bedste patientbehandling.
Det seneste eksempel for utilstrækkeligt samarbejde mellem regionerne er det forskellige niveau for udredning af kvinder med mistanke om brystkræft. Langt hovedparten af kvinderne udredes efter nationale standarder, men faglig uenighed mellem kræftlæger giver et uensartet udredningsprogram i regionerne.
Det er uacceptabelt, og regeringen bør sikre, at alle patienter i Danmark tilbydes samme høje udredningsniveau ved mistanke om kræftsygdom.
DET KLASSISKE eksempel for forskellighed på it-området er hospitalernes livsvigtige elektroniske patientjournaler (EPJ). EPJ har udviklet sig i forskellige retninger i de tidligere amter og senest i de fem regioner. Det tidligere Aarhus Amt og efterfølgende Region Midtjylland udviklede gennem mere end ti år en velfungerende elektronisk patientjournal i samarbejde med Aarhus-firmaet Systematic. Systemet kaldes Midt-EPJ.
Region Hovedstaden fravalgte bevidst denne løsning og investerer i stedet mere end 1 milliard kroner i Sundhedsplatformen, som nu i tre år har været præget af forsinkelser og driftsproblemer. Danmark står fortsat med flere forskellige elektroniske patientjournaler på forskelligt udviklingsniveau, og det er ganske enkelt tåbeligt. Regeringen bør diktere, at alle regioner bruger Midt-EPJ.
ET EKSEMPEL på utilstrækkeligt fagligt samarbejde mellem regionerne til ugunst for patienterne er behandling af svær hjerneskade. For at sikre den bedste behandling har det i årevis via Sundhedsstyrelsen været besluttet, at den højtspecialiserede neurorehabilitering kun foretages to steder i Danmark. For de tre regioner i Jylland og Fyn er behandlingen samlet på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, som er internationalt fagligt anerkendt. Men Region Syddanmark og Region Nordjylland tilbageholder af tilsyneladende økonomiske årsager svært hjerneskadede patienter i eget hospitalsregi frem for som aftalt at henvise til Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Det er ikke værdigt for et samarbejdende sundhedsvæsen i Danmark.
REGERINGEN BØR diktere, at alle regioner altid følger de af Sundhedsstyrelsen udarbejdede nationale faglige retningslinjer.
Regionerne har faktisk på en lang række områder haft succes med at løse nye faglige opgaver og levere effektiv drift inden for de budgetrammer, som Folketinget beslutter. Desværre er der dog stadig usaglige uoverensstemmelser mellem regionerne, som både er udgiftsdrivende og modarbejder fagligt ensartet national kvalitet.
De foregående regeringer har blandt andet via de årlige forhandlinger med regionerne bidraget til langt bedre patientbehandling. Den nødvendige prioritering og yderligere kvalitetsforbedring i de kommende år kræver, at den socialdemokratiske regering nu stiller krav til regionerne om et langt mere forpligtende indbyrdes samarbejde.

 

– 6.8.2019 Omtale i TV2 Øst af Anne Lundbye

Fejl i it-system – akut syge patienter risikerede ikke at få livsvigtig medicin

IT-systemet bag Sundhedsplatformen har været ramt af en fejl. Det førte til, at
akut syge patienter risikerede ikke at få den rette medicin.

IT-systemet bag Sundhedsplatformen, som benyttes i Region Sjælland, har tirsdag eftermiddag været ramt af en fejl, der fører til at læger og sygeplejersker ikke kan se ordineret medicin.
– Det er fuldstændig uforsvarligt, urimeligt og grotesk. Det er livsfarligt for patienterne, og det er virkelig utrygt for os læger og sundhedspersonale at opleve, siger Peter Marckmann, der er overlæge på medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Han oplever i skrivende stund, at når han ordinerer livsvigtig medicin til akutsyge patienter, kan andre kollegaer, som sygeplejersker og læger, der skal udlevere medicinen, ikke se det i systemet.
– Jeg sidder som indlæggende læge og ordinerer hvilken medicin, patienten skal have. Men en lægekollega og sygeplejerske kan slet ikke finde noget medicin frem på sin skærm, siger Peter Marckmann.
Rammer akutte indlæggelser og overflytninger
Overlægen har tidligere været ude og kritisere Sundhedsplatformen offentligt. Sidste år fortalte han til TV2 ØST, at det især er medicinmodulet, der har skabt problemer.
– Der har tidligere været problemer med, at medicineringsmodulet har været uoverskueligt, og at der har været fejl i forbindelse med receptudstedelser, og at det er tungt at arbejde med. Men det, der er sket den her gang, er fuldstændig vanvittigt, siger Peter Marckmann.
– I går var vores oplevelse at det var noget, der skete i forbindelse med de akutte indlæggelser eller overflytninger, og det er typisk der, hvor folk har noget, der skal handles på hurtigt. Hvis den læge, der modtager patienten og planlægger behandlingen og vedkommendes beslutninger ikke kan ses af lægekollegaer eller af sygeplejerskerne, der giver medicinen, så er vi fuldstændig på herrens mark.
Og det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne, påpeger overlægen:
– Hvis lægen sidder og ordinerer et eller andet vigtigt antibiotikum eller noget andet livsvigtigt, og sygeplejersken ikke kan se, at lægen har ordineret det, så får patienten jo ikke medicinen. Så kan de dø, siger Peter Marckmann.
Flere oplever problemer med bestillinger og ordinationer
Overlægen fra Roskilde er ikke den eneste, der i skrivende stund oplever problemer med Sundhedsplatformen. Flere medarbejdere har rapporteret om problemet i Facebook-gruppen Sundhedsplatformen? NEJ TAK. Her fremgår det også, at Region Hovedstaden har samme problem.
– Det er en endnu mere horribel fejl, end vi har oplevet tidligere. Den ene læge kan konstatere, at nu er medicinen lagt ind, og det ser rigtigt ud, men så kan det slet ikke udføres, fordi sygeplejersken ikke kan se medicinen, siger Peter Marckmann.
– Det er utilstedeligt, at systemet kan levere sådan nogle fejl. Det er endnu en understregning af, at det er et håbløst system. Det må have dødsstødet. Jo før jo bedre.
Det er ikke kun ordineringen af medicin, den har været gal med. Fejlen i Sundhedsplatformen medfører også, at blodprøver, ordinationer og tilsyn ikke kunne ses.
– Det underminerer fuldstændig udredning og behandling af patienter. Det er total uforsvarligt, siger overlæge Peter Marckmann.
Som om myndigheder og politikere ikke vil erkende problemet
Det er ikke første gang, Sundhedsplatformen er ramt af fejl og møder kritik fra flere sider. Ifølge overlægen fra medicinsk afdeling burde Styrelsen for Patientsikkerhed gå i rødt og kræve øjeblikkeligt stop for Sundhedsplatformen.
– Det er ligesom om, at myndigheder og politikere bare ikke vil erkende, at det er en fejlløsning, man har valgt. I høj grad bliver skylden skudt over på brugerne. Men manbliver nødt til at gøre noget, siger Peter Marckmann.
– Det er computersystemet, der er sygt og ikke brugerne.
Men det er den indstilling, personalet bliver mødt med, når de fortæller om problemer med Sundhedsplatformen – som om det er dem, der ikke kan finde ud af at betjene systemet. Og derfor har de fleste kollegaer til overlægen opgivet at gøre noget ved det, mener overlægen.
– De fleste lader sig ikke ryste på samme måde, som jeg bliver af det. Folk virker lidt
opgivende over det. Men alle er enige om, at det ikke er holdbart, siger Peter
Marckmann.
Ifølge Region Sjællands presseafdeling skulle fejlen nu være udbedret.

 

– 5.8.19 2019 Erik Michael Andersen i Facebook-opslag på Sundhedsplatformen Nej Tak

“Tanken om at starte forfra kan næsten tage pippet fra folk” siger formanden for Yngre Læger i medierne vedrørende eventuel skift fra SP til en bedre elektronisk journal i regionerne øst for Store Bælt.

Det tror jeg ikke et øjeblik på. Tværtimod er jeg sikker på, at det vil være en befrielse for sundhedspersonalet. (Og samtidig også en kæmpestor pengemæssig besparelse)

Systemerne vest for Store Bælt er legende nemme at arbejde med.

Og jeg ved hvad jeg taler om.

I 2018 arbejdede jeg et halvt år i Region Syddanmark for at komme væk fra SP. Det tog en halv formiddag at lære deres system: Cosmic. Og det siges, at MidtEPJ er endnu bedre, hvilket vel bevises ved, at Region Syddanmark og Region Nord nu også vil have dette system.

Cosmic fungerer solidt, HURTIGT, EFFEKTIVT og INTUITIVT i modsætning til SP. Jeg kunne det hele fra mit tastatur med lynets hast. Bestille nye tider til mine ambulante lungepatienter, sende henvisninger til andre specialer, bestille blodprøver og diverse undersøgelser ect.. Derfor kunne jeg allerede fra næste dag tage 18 ambulante patienter dagligt, og gå hjem kl 15:30. Det samme som jeg nåede i Region Sjælland inden SP gjorde sit indtog og ødelagde min arbejdssituation.

– 5.8.2019 TV2 øst

https://www.tv2east.dk/artikel/sundhedsplatformen-er-en-god-forretning-usa-firma

– 4.8.2019

Til sundhedsminister Magnus Heunicke

 

Kære Magnus Heunicke

Allerførst her fra en Næstved-borger et noget forsinket tillykke med dit flotte valgresultat og den velfortjente ministerpost samt også et velkommen tilbage fra ferie.

Jeg håber du har haft lejlighed til at puste ud sammen med familien i løbet af sommerferien og møder med friske kræfter. For det bliver der i den grad brug for.

Der er ikke blot et forståelsespapir fra regeringsforhandlingerne, der skal udmøntes med skyldig hensyntagen til socialdemokratiets eget sundhedsudspil og vel også behovet for at tilføre denne sektor tilstrækkelig midler.

For inde i sygehusvæsenet i Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger der en tikkende bombe, nemlig Sundhedsplatformen. Jeg ved fra mailkorrespondance i oktober/november 2018 med dig som folketingsmedlem, at du fra starten har været undrende over for den sundhedsplatform, herunder hvorfor der i Danmark skal være to forskellige udbydere. Og du har givet mig ret i, at det er som om selve ansvaret altid er flyttet rundt.

Du tilkendegav dengang i efteråret 2018, at du helt principielt har den holdning, at man altid som politiker skal være klar til at kaste lys over ting og få dem ryddet op. Uanset partifarver på de ansvarlige. Ellers skal man ikke være i politik længere. Så derfor mente du også, at man skal til bunds i den sag. Og hvis Sundhedsplatformen er en større del af problemet end en del af løsningen, så skal det undersøges, hvilke muligheder der er for at sadle om. Det var jo – som du skrev dengang – ikke din beslutning, men du tilkendegav at ville arbejde videre med spørgsmålet på de indre linier.

Nu er situationen den, at du har ministeransvaret og dermed også muligheden for at få ryddet op i denne sag. Og det kan kun gå for langsomt.

Sundhedsplatformen virker stadig ikke tilfredsstillende, er bøvlet at bruge for sygehuspersonalet og en tidsrøver, som laver grove fejl. Sundhedsplatformen betyder bl.a. i sig selv, at der ikke kan behandles lige så mange patienter som før, at der bruges forholdsmæssigt langt flere IT-medarbejdere i de to regioner til at holde Sundhedsplatformen i luften end der bruges i de øvrige regioner, og at selve driften ifølge oplysninger i bl.a. medierne er 5 gange så dyr som med det vestdanske system.

Sundhedsplatformen dræner sygehusvæsenet for penge og personale til at tage sig af patienterne og er ved at tage pusten fra de mange medarbejdere, der nidkært øst for Storebælt dag efter dag kæmper med Sundhedsplatformen, så patienterne ikke kommer til at mærke alt for meget.

Jeg ved, at der allerede er en del personer, der efter din ministerudnævnelse har henvendt sig til dig om Sundhedsplatformen bl.a. i mails, og der har allerede også været artikler i medierne og åbne breve fra borgere, ligesom det har været tilfældet i de seneste 3-4 år.

Sundhedsplatformen har i alle årene været en rigtig møgsag. Det er ikke længere tilstrækkeligt at sige, at man lige må se tiden an. Kritikken vil fortsætte, for problemerne og utilfredsheden med Sundhedsplatformen vil ikke forsvinde. Problemerne løses ikke med tiden, for de skyldes den grundlæggende opbygning af Sundhedsplatformen, som ikke er velegnet til danske forhold.

Der er ingen grund til at klamre sig til Sundhedsplatformen, men al mulig grund til at skrotte den hurtigst muligt og erstatte den med et velfungerende system, der passer til danske forhold. Det vil oven i købet være en god forretning på den lidt længere bane. Findes der et alternativ? Svaret er et stort ja, for de tre vestdanske regioner vil inden længe anvende det samme system MidtEPJ, som er let og intuitivt at anvende, ikke kræver omfattende undervisning, er effektivt og styrker patientsikkerheden. Køb af et nyt system vil være meget hurtigt tjent hjem alene på driftbesparelsen. Så det vil være helt uansvarligt, hvis man ikke fra centralt hold nu tager spørgsmålet om Sundhedsplatformen op, for det er åbenbart ikke en opgave regionerne selv kan magte.

Jeg håber derfor, at du snarest vil iværksætte et arbejde forankret udenfor regionernes regi, f.eks. i en særlig ekspertgruppe, med henblik på, at der udarbejdes en afviklingsplan for Sundhedsplatformen, således at den hurtigst muligt kan erstattes af et nyt og bedre IT-system, som er intuitivt og nemt at bruge og kan understøtte den kliniske funktion. I den forbindelse bør muligheden for at overgå til at bruge det vestdanske system MidtEPJ vurderes, idet dette system er let og intuitivt at anvende, ikke kræver omfattende undervisning, er effektivt og styrker patientsikkerheden.

Så kan det blive lettere at være patient, blive lettere at være sundhedspersonale og gøre det lettere at optimere kvaliteten og effektiviteten på hospitalerne, som faktisk var de tre ting, som man søgte at opnå med Sundhedsplatformen, men som den overhovedet ikke nu på fjerde år har kunnet levere.  Det ville også være i overensstemmelse med Socialdemokratiets sundhedsudspil, hvor man vil sætte mennesker før systemet. Lige nu er det omvendte tilfældet i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 

Jeg håber, at du har mod på at gå igang med opgaven og dermed sætter en helt nødvendig ny retning, så der ikke fortsat skal spildes sundhedskroner i de to østlige regioner, og det ikke fortsat dér skal gå udover patienter og personale.

Med venlig hilsen

Torben Jerlach 

PS! Dit ministerium vil kunne forsyne dig med det meget stort antal artikler, notater, læserbreve, besvarelse af folkeringsspørgsmål, som er fremkommet i de seneste år, der på forskellig vis belyser problemerne med Sundhedsplatformen. 

 

– 4.8.2019 Artikel fra Politiken af Hans Drachmann

Sundhedsplatform er langt dyrere i drift end jysk model

Region Hovedstaden betaler fem gange så meget til den årlige drift af elektronisk patientjournal som Region Midtjylland.

Det koster Region Hovedstaden 370 millioner kroner om året at holde den omstridte patientjournal Sundhedsplatformen fra det amerikanske firma Epic kørende. Det er fem gange så meget, som Region Midtjylland har i årlige driftsomkostninger på den elektroniske patientjournal fra det aarhusianske
firma Systematic.
Det fremgår af oplysninger fra de to regioner om de årlige udgifter til at drive den elektroniske patientjournal. Tallene er ikke fuldstændig sammenlignelige, da de to systemer ikke dækker præcis det samme, og Region Hovedstaden har 1,8 millioner indbyggere mod 1,3 millioner i Region Midtjylland.
Men tallene viser tydeligt, at det vil være en god forretning at udskifte Sundhedsplatformen, mener Jakob Rosenberg, der er medlem af regionsrådet for Liberal Alliance og til daglig arbejder som professor og overlæge på Herlev Hospital.
»Det kan betale sig at skifte Sundhedsplatformen ud«, siger Jacob Rosenberg.
Region Midtjylland har sidste år oplyst til regionsrådet, at de årlige udgifter til drift og udvikling af den elektroniske patientjournal udgør 75 millioner kroner. Til sammenligning oplyser Region Hovedstaden over for Politiken, at den samlede udgift til drift og vedligehold af Sundhedsplatformen er ca. 370
millioner kroner.
Både Region Syddanmark og Region Nordjylland har inden for det seneste år valgt Systematic som fremtidig leverandør. Region Syddanmark oplyste ved beslutningen sidste år, at det ville koste godt 250 millioner kroner at skifte til Systematic.
»Det viser, at udgiften til at købe et nyt system vil være meget hurtigt tjent hjem alene på driftsbesparelsen. Det vil ikke tage ret lang tid«, siger Jacob Rosenberg.
Formanden for regionens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K), siger, at selv om tallene ikke er 100 procent sammenlignelige, er han »ikke i tvivl om, at Region Hovedstaden bruger rigtig mange penge på
Sundhedsplatformen, mens kollegerne i det jyske kan klare sig for langt mindre«.
»Det er penge, der går fra behandlingen af patienterne. Og da der stadig er store problemer for medarbejderne, og medarbejdertilfredsheden er lav, er vi nødt til løbende at bevilge flere penge for at rette op på problemerne«, siger Christoffer Buster Reinhardt.
»Derfor håber jeg, at regeringen vil gribe ind, så vi kan få et fælles nationalt system i hele Danmark«.
Problemløsning koster
Socialdemokraternes Lars Gaardhøj mener, at det kan være en god idé at få kigget nærmere på driftsudgifterne til Sundhedsplatformen og få sammenlignet med andre regioner.
»Hele ideen med Sundhedsplatformen var at få tingene gjort bedre, men også billigere, og der er vi ikke nået til endnu, tør jeg godt sige. Det er rimeligt at få kigget på, om de løbende driftsudgifter er o.k.«, siger han.
Socialdemokraterne er dog ikke parat til at se på en udskiftning af Sundhedsplatformen.
»Vi er i en fase, hvor vi skal se at få den til at virke optimalt«.
Karin Friis Bach (R) siger, at det er svært at sammenligne driftsudgifterne, men hun erkender, at der er en »kæmpeforskel«.
»Lige nu arbejder vi på at udbedre nogle ting på Sundhedsplatformen for at få den effektivitet, vi gerne vil have, og det er medvirkende til, at vi får høje udgifter. Men når vi er kommet til en stabil drift, skal driftsudgifterne hos os ikke være højere end i andre regioner«, siger hun.
Halvering af udgift
Både Region Nordjylland og Region Syddanmark forventer, at de med valget af Systematic kommer til at spare et betydeligt beløb i driftsomkostninger.
Da Region Nordjylland for godt en måned siden traf beslutningen, var det med en forventning om, at udgiften til den elektroniske patientjournal ville falde med 18 procent til 45 millioner kroner om året.
I Region Syddanmark forventer man en endnu større besparelse.
Som tingene ser ud nu, hvor systemet endnu ikke er taget i brug, vil den direkte løbende betaling til leverandøren blive mere end halveret, oplyser Nicolai Arvedsen, der er afdelingschef i regionens it-afdeling.
»Vi har beregnet, at vi kommer til at betale 26,7 millioner om året direkte til leverandøren. Det er under det halve af, hvad vi hidtil har betalt«, siger han.
»Vores leverandøromkostninger er relativt lave. Hvad vores samlede omkostninger inklusive udgiften til personale kommer til at være, ved vi først i 2021«.

 

-4.8.2019 Artikel i Politiken af Hans Drachmann

Læger og sygeplejersker klager over den: Men Sundhedsplatformen er en god forretning for USA-firma

Det amerikanske it-firma har på fem år haft et overskud på 307 millioner kroner i sin danske afdeling.

Sundhedsplatformen, som har givet læger og andet personale på hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland en del problemer de seneste tre år, har været en god forretning for det amerikanske selskab Epic, der har leveret den elektroniske patientjournal.
Epic har i løbet af fem år haft en indtjening på mere end en milliard kroner fra de to regioner, og det samlede overskud, siden aftalen med regionerne blev indgået, er på 307 millioner kroner.
Det viser det seneste årsregnskab fra Epics danske datterselskab, Epic Copenhagen Aps, der blev oprettet i 2013 som aftalepart for de to danske regioner.
Sidste år havde Epic Copenhagen en nettoomsætning – indtægt uden moms og afgifter – på 148 millioner
kroner. Det udløste et overskud før skat på knap 52 millioner.
Samlet har Epic, siden kontrakten blev indgået med de to sjællandske regioner blev indgået i 2013, haft en
nettoomsætning på 1.042 millioner kroner og et samlet overskud før skat på 307 millioner.
Det giver en overskudsgrad – overskud i forhold til omsætning – på cirka 30 procent i gennemsnit hen over årene.
Til sammenligning har det aarhusianske firma it-firma Systematic, der i en årrække har leveret en elektronisk patientjournal til Region Midtjylland og har indgået aftale om også at levere til Region Syddanmark og Region Nordjylland, haft en overskudsgrad på omkring 14 procent i gennemsnit de
seneste fem år.
Det dækker dog over Systematics samlede forretninger – ikke kun
indtjeningen fra regionerne.
Epic var dyrest
Da Region Hovedstaden og Region Sjælland i december 2013 indgik aftalen med Epic, skete det efter et udbud, hvor det amerikanske selskab indleverede det dyreste tilbud. Men regionerne vurderede, at Epics Sundhedsplatform var så meget bedre end de to andre, der var med i finalerunden – herunder Systematic – at Epics model ville være den økonomisk mest fordelagtige på sigt.
Formelt afleverede Epic Sundhedsplatformen i december 2017, da alle de sjællandske hospitaler var blevet koblet på, og det amerikanske selskab havde bestået en overtagelsesprøve.
Men Sundhedsplatformen har siden da udløst mange og store problemer for de ansatte – først og fremmest lægerne – så de to regioner har været nødt til at bede Epic om yderligere assistance.
Regionerne og Epic har været enige om, at der ikke har været tale om fejl i Sundhedsplatformen, der fungerer og meget sjældent går ned. Problemerne, som lægerne har oplevet, er først og fremmest, at det er meget omstændeligt, ulogisk og tidskrævende at arbejde med Sundhedsplatformen. Det betyder, at de kommer til at bruge meget mere tid foran computeren, så de ikke har så meget tid til at undersøge og behandle patienter.
Der er også sket en række medicineringsfejl, hvor patienter har fået forkert eller ingen medicin. Styrelsen for Patientsikkerhed har konstateret, at den aldrig tidligere har oplevet så mange problemer med patientsikkerheden, når et nyt it-system er taget i brug.
I et tilfælde fik 11 alvorligt kræftsyge patienter på Sjællands Universitetshospital i Roskilde mangelfuld behandling, fordi den medicin, som lægerne havde ordineret, forsvandt fra medicinlisten, når patienterne gik fra ambulant behandling til indlæggelse. En af de 11 patienter døde.
Det udløste kritik fra Styrelsen for Patientsikkerhed, men kritikken blev rettet mod afdelingen – ikke mod Epic – da der ikke formelt var fejl i Sundhedsplatformen. Den var meget vanskelig at betjene korrekt, men det var hospitalets ansvar, at lægerne vidste, hvad de skulle gøre, konkluderede
styrelsen. Det fandt lægerne på afdelingen ikke helt retfærdigt.
14 ansatte
Epics danske selskab havde i 2018 i gennemsnit 14 ansatte på lønningslisten. Det var to flere end året før, fremgår det af regnskabet.
Region Nordjylland, der for godt en måned siden valgte Systematic som ny leverandør af en elektronisk patientjournal, har oplyst, at anskaffelsesprisen til det aarhusianske firma udgør 58 millioner kroner.
Region Syddanmark, der sidste år valgte Systematic, skal betale 170 millioner til leverandøren.
Det er ikke kun anskaffelsesprisen, der var høj ved Region Hovedstadens og Region Sjællands køb hos Epic. De årlige udgifter til driften er også betydeligt højere. Således har Region Hovedstaden en årlig driftsudgift til den elektroniske patientjournal på 370 millioner kroner, hvor Region Midtjyllands udgifter kun er en femtedel af det, nemlig 75 millioner.
Region Midtjylland har 1,3 millioner borgere, mens Region Hovedstaden har 1,8 millioner.

FAKTA
Epics overskud i Danmark
2013/2014: 40 millioner kroner
2015: 56 millioner kroner
2016: 111 millioner kroner
2017: 48 millioner kroner
2018: 52 millioner kroner
Resultater før skat.
Kilde: Regnskab for Epic Copenhagen Aps, cvr.dk

– 1.8.2019 Politiken

https://politiken.dk/indland/art6596516/Regionsledelse-s%C3%A5-stort-p%C3%A5-alle-advarsler-om-it-system

 

– 31.7.2019 Artikel i Politiken af Hans Drachmann
Jysk-fynske regioner vælger dansk og sparer millioner

Region Nordjylland har som tredje region valgt en elektronisk patientjournal fra det aarhusianske firma Systematic. Det er billigere i både indkøb og i drift.

 

Hospitalerne i de tre jysk-fynske regioner – Syd, Midt og Nord – vil om godt to år bruge den samme elektroniske patientjournal fra det danske firma Systematic, mens de to sjællandske regioner vil bruge Sundhedsplatformen fra det amerikanske firma Epic.
Det er en kendsgerning, efter at Region Nordjylland lige før sommerferien besluttede at indkøbe det samme system fra Systematic, som Region Syddanmark købte sidste år, og som oprindelig er udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland.
Prisen, som de to jyske regioner skal betale for anskaffelsen, er mindre end halvdelen af det, som Region Hovedstaden har betalt det amerikanske firma Epic i anskaffelsespris, og blot en tredjedel af det, som Region Hovedstaden og Region Sjælland tilsammen har betalt for anskaffelsen.
Og mens udgifterne til driften af it-systemerne ser ud til at vokse markant år for år i Region Hovedstaden efter indkøbet af Sundhedsplatformen, regner begge de jyske kommuner med at få en betydelig besparelse på driftsudgifterne i de kommende år.
I Region Nordjylland har man beregnet, at man vil spare 10 millioner kroner på driften af den elektroniske patientjournal, når det nye system er installeret om godt to år. Det svarer til knap 20 procent af de nuværende udgifter.
Det er med it-direktør Klaus Larsens ord den »gode nordjyske model: bedre og billigere«.
»Jeg ved, at vi får et billigere system. Det kan vi regne os frem til. Vi får også et bedre system med nyere teknologi, og samtidig kan vi samarbejde med de andre regioner, hvor vi før stod mere alene med en leverandør. Det glæder vi os meget til«, siger han.
Besparelsen på drift og vedligehold opstår, fordi det er billigere at have »en samlet løsning fra én leverandør«, fremgår det af det beslutningsgrundlag, som politikerne i den nordjyske region fik.
Også Region Syddanmark forventer en besparelse på driftsudgifterne, når det nye system fra Systematic er taget i brug.
»Driften af det nye EPJ-system bliver billigere end driften af det nuværende«, oplyste regionen, da valget af Systematic blev truffet sidste år. Besparelsen var dog ikke gjort endeligt op.
Nordjyder udnyttede option
Region Nordjylland har ved indgåelsen af aftalen med Systematic udnyttet den mulighed – option – som regionen fik i 2017, da Region Syddanmark gennemførte et udbud, som endte med, at Systematic fik opgaven med at levere en elektronisk patientjournal. Optionen betød, at Region Nordjylland kunne vælge at købe et tilsvarende system, uden at opgaven skulle sendes i udbud.
»Vi køber nøjagtig det samme system og de samme moduler som Region Syddanmark. Integrationen med vores andre systemer og de lokale forhold med bygninger er forskellige, men i bund og grund er det det samme, vi har købt. Vi får nøjagtig det samme grundsystem«, siger it-direktør Klaus Larsen.
Samlet set koster anskaffelsen af den nye elektroniske patientjournal 121 millioner kroner. Heraf udgør betalingen til Systematic 58 millioner kroner.
Region Syd, der sidste år besluttede at indgå aftale med Systematic, har oplyst, at anskaffelsesprisen var 170 millioner kr.
De to regioner, der tilsammen har 1,8 millioner indbyggere, skal dermed samlet betale 228 millioner til Systematic for selve anskaffelsen.
Til sammenligning har Region Hovedstaden, der ligeledes har 1,8 millioner indbyggere, betalt 547 millioner kr. i anskaffelsespris til det amerikanske selskab Epic. Det fremgår af en opgørelse til regionsrådet i august 2017.
Region H afviste option
Region Hovedstaden og Region Sjælland fik i sommeren 2017 også tilbud fra Region Syd om en option, så de to regioner kunne vælge at udskifte den meget udskældte Sundhedsplatform med Systematics model uden at sende opgaven i et tidskrævende og kostbart udbud.
Men det afslog den daværende koncernledelse i Region Hovedstaden uden at forelægge sagen for politikerne.
»Et ja til en option var i modstrid med den strategi om at indføre Sundhedsplatformen, som var politisk besluttet, og et ja til en option ville skabe stor usikkerhed for brugerne, programmet og hos leverandøren Epic«, forklarede regionen, da Politiken skrev om den sag i sommeren 2018.
For Region Nordjylland har optionen haft en række fordele. Blandt andet har den gjort det muligt for regionen at skifte til Systematics system allerede i oktober 2021 – om godt to år.
Det var vigtigt, fordi regionen i begyndelsen af 2022 skal tage et nyt supersygehus – Aalborg Universitetshospital – i brug.
»Så snart kontrakten var godkendt, gik vi i gang og begyndte at tale med Systematic«, siger Klaus Larsen.
»Vi vil gerne have systemet i skabet, inden det nye sygehus skal tages i brug. Vi mener ikke, at vi kan byde de ansatte at gøre to store ting på en gang«.

– 31.7.2019 Artikel i Politiken af Hans Drachmann

Danmark delt i to – med en dyr og en billig patientjournal

De vestdanske regioner har valgt en elektronisk patientjournal, der er billig i indkøb og giver besparelser på driften. I Region Hovedstaden stiger udgiften til it-afdelingen efter anskaffelsen af den dyre Sundhedsplatform.

Personalet på hospitalerne i Region Hovedstaden har med Sundhedsplatformen fra det amerikanske firma Epic fået den dyreste elektroniske patientjournal at arbejde med.
Den var ikke blot den dyreste indkøbspris. Den ser også ud til at forøge de løbende udgifter til de ansatte i it-afdelingen, som skal få den stærkt udskældte patientjournal til at fungere bedre.
Siden arbejdet med at indføre Sundhedsplatformen begyndte i 2013, er den årlige udgift til itafdelingen i Region Hovedstaden steget med 280 millioner kroner til 1.546 millioner kr. i år. Det svarer til en stigning på 22 procent.
I samme periode er udgiften til at betale løn til de ansatte i it-afdelingen –Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) – steget med 60 procent eller 213 millioner kroner om året. Og selv om en del af stigningen kan forklares med andre ting end Sundhedsplatformen, er der ikke udsigt til, at Sundhedsplatformen vil føre til de besparelser på driften af it-systemerne, som var stillet i udsigt.
Det erkender Svend Særkjær, der siden 1. januar i år har været regionsdirektør i Region Hovedstaden. Han peger på, at det kun er en fjerdedel af de samlede udgifter i it-afdelingen på mere end 1,5 milliarder kr., der anvendes på Sundhedsplatformen, og der er en række forklaringer på stigningen i driftsudgifterne. For eksempel, at it-medarbejdere, der tidligere var ansat på hospitalerne, nu er blevet en del af it-afdelingen CIMT.
»Når det er sagt, så har vi fokus på stigende it-udgifter«, siger Svend Særkjær.
De stigende udgifter fremgår af en opgørelse, som CIMT har udarbejdet til Jacob Rosenberg, der er medlem af regionsrådet for Liberal Alliance og til daglig er professor og overlæge på Herlev Hospital.
Sundhedsplatformen blev indført på hospitalerne i Region Hovedstaden i 2016-2017, hvor den skulle afløse 30 udslidte it-systemer. Det skulle have udløst en besparelse på de årlige driftsudgifter til it. Men det har det ikke, konstaterer Jacob Rosenberg.
»Når man køber nyt software og bruger en masse penge på at installere det, burde udgifterne til driften falde. Men der er ikke tegn på, at de falder. Samtidig er erfaringerne fra klinikken, at problemerne med
Sundhedsplatformen fortsætter, så jeg kan ikke forestille mig, at det bliver billigere«, siger Rosenberg, der finder udviklingen bekymrende.
»Hver gang der bruges en krone på it-afdelingen, er der en krone mindre til patienterne. Det er meget enkelt. Det betyder, at man har færre penge til medicin og personale til at tage sig af patienterne«.
Alene stigningen i it-afdelingens lønbudget på 213 millioner svarer til omkring 400 sygeplejersker, påpeger han.
Forslag om afviklingsplan
Udviklingen i Region Hovedstaden tegner anderledes end i de to jysk-fynske regioner Region Syddanmark og Region Nordjylland, der det seneste år har valgt at købe en elektronisk patientjournal fra det aarhusianske firma Systematic, som Region Midtjylland tidligere har valgt. De jysk-fynske regioner er sluppet langt billigere i anskaffelsespris. De forventer begge at få en betydelig besparelse på driften i de kommende år. Og med en fælles patientjournal vil de både kunne samarbejde bedre om behandlingen af
patienterne og dele omkostningen til en udvikling af systemet.
I de sjællandske regioner førte Sundhedsplatformen til et fald i aktiviteten, fordi lægerne skulle bruge så meget tid ved computeren, at de ikke kunne behandle så mange patienter. Region H mistede derfor en indtægt på 54 millioner i 2017, men det blev indhentet sidste år, fremgår det af et notat fra regionen.
Politikerne har dog måttet afsætte flere penge til at bekæmpe ventetider på udredning og kræftbehandling, og den har måttet genansætte lægesekretærer, der ellers var opsagt. Senest har regionen åbnet for, at lægerne igen kan diktere i stedet for selv at skrive i Sundhedsplatformen.
»Vi lytter til vores personale og prøver at justere ind, så det kan øge kvaliteten og lette nogle af de tungere arbejdsgange«, siger regionsdirektør Svend Særkjær.
Jacob Rosenberg mener, at man bør begynde at forberede en afvikling af Sundhedsplatformen, der ifølge kontrakten kan opsiges med udgangen af 2021.
»Jeg er godt klar over, at man ikke bare kan afvikle Sundhedsplatformen fra den ene dag til den anden, men man kan godt forberede en afviklingsplan i de kommende år«, siger Jacob Rosenberg.
Svend Særkjær var indtil årsskiftet regionsdirektør i Nordjylland, hvor han var med til at forberede valget af Systematic. Men han mener ikke, at man på nuværende tidspunkt skal lægge planer for en udskiftning af
Sundhedsplatformen.
»Vores fokus er at få Sundhedsplatformen til at fungere bedst muligt, så vi bedre kan indfri de forventninger, der berettiget bør være til en så stor investering«, siger han.

FAKTA
Anskaffelsespriser
Der er stor forskel på den pris, som regionerne har betalt eller skal betale direkte til leverandøren for selve
anskaffelsen af deres nye elektroniske patientjournal:
Region Hovedstaden: 547 millioner til Epic, USA.
Region Syddanmark: 170 millioner til Systematic, Aarhus.
Region Nordjylland: 58 millioner til Systematic, Aarhus.
Kilder: Region H, Region Syddanmark, Region Nordjylland

– 26.7.2019

Jyllandsposten, 26/7, 2019:
Debat: De fem regioner skal tvinges til at samarbejde

Generelle politiske emner

📷Jyllands-Posten 26. juli 2019, 1. sektion, side15

 

Af Christian Møller-Nielsen regionsrådsmedlem (V) fhv. lægefaglig direktør i Region Midtjylland, Hammel

De fem danske regioners sundhedssamarbejde er på flere områder utilstrækkeligt og modarbejder målsætningen om en ensartet, høj faglig kvalitet til patienterne i hele Danmark. Stærke regionale lokalpolitiske interesser kombineret med manglende respekt for Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer overtrumfer flere gange løsninger for den bedste patientbehandling.
Det seneste eksempel for utilstrækkeligt samarbejde mellem regionerne er det forskellige niveau for udredning af kvinder med mistanke om brystkræft.
Langt hovedparten af kvinderne udredes efter nationale standarder, men faglig uenighed mellem kræftlæger giver et uensartet udredningsprogram i regionerne.
Det er uacceptabelt, og regeringen bør sikre, at alle patienter i Danmark tilbydes samme høje udredningsniveau ved mistanke om kræftsygdom.
Det klassiske eksempel for forskellighed på it-området er hospitalernes livsvigtige elektroniske patientjournaler (EPJ). EPJ har udviklet sig i forskellige retninger i de tidligere amter og senest i de fem regioner.
Det tidligere Århus Amt og efterfølgende Region Midtjylland udviklede gennem mere end 10 år en velfungerende elektronisk patientjournal i samarbejde med Aarhus-firmaet Systematic. Systemet kaldes Midt-EPJ.
Region Hovedstaden fravalgte bevidst denne løsning og investerer i stedet mere end 1 mia. kr. i Sundhedsplatformen, som nu i tre år har været præget af forsinkelser og driftsproblemer. Danmark står fortsat med flere forskellige elektroniske patientjournaler på forskelligt udviklingsniveau, og det er ganske enkelt tåbeligt. Regeringen bør diktere, at alle regioner bruger Midt-EPJ.
Et eksempel på utilstrækkeligt fagligt samarbejde mellem regionerne til ugunst for patienterne er behandling af svær hjerneskade.
For at sikre den bedste behandling har det i årevis via Sundhedsstyrelsen været besluttet, at den højtspecialiserede neurorehabilitering kun foretages to steder i Danmark.
For de tre regioner i Jylland og Fyn er behandlingen samlet på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, som er internationalt fagligt anerkendt. Region Syddanmark og Region Nordjylland tilbageholder af tilsyneladende økonomiske årsager svært hjerneskadede patienter i eget hospitalsregi frem for som aftalt at henvise til Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Det er ikke værdigt for et samarbejdende sundhedsvæsen i Danmark.
Regeringen bør diktere, at alle regioner altid følger de af Sundhedsstyrelsen udarbejdede nationale faglige retningslinjer.
Regionerne har faktisk på en lang række områder haft succes med at løse nye faglige opgaver og at levere effektiv drift inden for de budgetrammer, som Folketinget beslutter. Desværre er der dog stadig usaglige uoverensstemmelser mellem regionerne, som både er udgiftsdrivende og modarbejder national ensartet faglig kvalitet.
De foregående regeringer har blandt andet via de årlige forhandlinger med regionerne bidraget til langt bedre patientbehandling.
Den nødvendige prioritering og yderligere kvalitetsforbedring i de kommende år kræver, at den socialdemokratiske regering nu stiller krav til regionerne om et langt mere forpligtende indbyrdes samarbejde.

Det er ikke værdigt for et samarbejdende sundhedsvæsen i Danmark.

– 2019-07-21 Mail fra Flemming Sylvest Pedersen

Befri Sjælland for Sundhedsplatformens forbandelse

Flemming Sylvest Pedersen, pensioneret programmør og systemudvikler

Åbent brev til sundhedsminister Magnus Heunicke:

Kære Magnus Heunicke

Tillykke med din udnævnelse til sundhedsminister. Foran dig venter en periode med hårdt arbejde, for der er mange problemer i sundhedssystemet.

Jeg bor på Sjælland, og især på Sjælland er hospitalerne hårdt presset, fordi sundhedspersonalet hver dag skal kæmpe med et dysfunktionelt elektronisk patientjournalsystem, Sundhedsplatformen (SP).

Jeg går ud fra, at du ikke er helt uvidende med hensyn til problemerne med SP. Det har i hvert fald ikke skortet på artikler og læserbreve i pressen om disse problemer.

Den opmærksomme læser af alle disse skriverier vil have bemærket, at omtalen af SP kan opdeles i to kategorier.

Den ene kategori forsøger hele tiden at bagatellisere problemerne, mens de forsikrer, at »potentialet« i SP er meget stort, og at problemerne meget snart vil blive løst. Skribenterne i denne kategori er især ledende personale på hospitalerne eller i patientforeninger samt regionspolitikere. De er karakteriseret ved, at de ikke selv beskæftiger sig med SP. En underkategori er desuden visse tidsskrifter og brancher – her tænker jeg især på IT-Branchen, der har udgivet en artikel, som skamroser implementeringen af SP, og som indledningsvis kommer med faktuelt forkerte oplysninger.

Den anden kategori består af personer, som dagligt beskæftiger sig med SP, og hvoraf de fleste bliver hæmmet og begrænset i udførelsen af deres egentlige arbejde, nemlig at tage sig af patienterne.

Hvem vil du lytte til?
Nu stiller jeg så dette retoriske spørgsmål:

Hvilken af disse to kategorier vil du lytte mest til?

Jeg håber, at det er lægerne, sygeplejerskerne og lægesekretærerne. Lægesekretærerne skal du nok ikke forvente at få talt ret meget med, for ved indførelsen af SP skyndte Region Hovedstaden sig at afskedige de fleste, for de blev jo overflødige, nu da lægerne selv skulle skrive i patientjournalen.

Men hvordan er det kommet så vidt, at forskellige ansatte i sundhedssektoren har vidt forskellige opfattelser af, hvor godt SP fungerer?

Jeg tror, at det hænger sammen med, at SP blev indført som en spareøvelse. Det fremgår ganske tydeligt af SPs business case, at der var et meget stort »besparelsespotentiale« i SP. Desværre begyndte man at gennemføre business casens besparelser, før SP var begyndt at fungere bare nogenlunde. Jeg behøver vist ikke at nævne, at alle disse effektiviseringer og besparelser, som var beskrevet i business casen, endnu ikke – efter tre års drift – er blevet realiseret, og næppe nogensinde vil blive det.

Men hvorfor er det gået så galt?

Fejlkøb udviklet til betalingshospitaler
Her er svaret ganske simpelt: Købet af SP var et fejlkøb.

SP er – på trods af al den lovprisning, der har været af dette moderne, elektroniske system – et forældet, meget lidt brugervenligt system, som for mange år siden blev designet til amerikanske betalingshospitaler. Kort sagt, så er det primært et faktureringssystem.

De amerikanske hospitaler – i modsætning til de danske offentlige hospitaler – får betaling for deres ydelser fra patienternes forsikringsselskaber. Derfor er det meget vigtigt, at der skal registreres i mindste detalje, hvordan lægerne og sygeplejerskerne har behandlet patienterne – ikke fordi det har nogen som helst betydning for patienten, men det er fundamentet under deres indtjening.

Så det danske og det amerikanske hospitalsvæsen er så forskellige, at det er meget vanskeligt at omplante et amerikansk system til danske forhold.

Tilpasning af sproget har f.eks. voldt store problemer. Også på dette område blev det demonstreret, at SP er et meget umodent system. Det indeholder nemlig ikke noget sprogmodul sådan som f.eks. Microsofts systemer gør, hvorfor deres systemer, eksempelvis Word, findes i utallige sprogvarianter. Så da den danske version skulle genereres, benyttede man sig af Google Translate, hvilket afstedkom mange pinlige oversættelsesfejl.

Jeg håber, at du også får lejlighed til at tale med hospitaler, som har en velfungerende elektronisk patientjournal. Dem har vi også nogle af i Danmark. Jeg vil især fremhæve Region Midtjylland, som har en danskproduceret patientjournal, der er udviklet i samarbejde med de læger og sygeplejersker, som skal bruge det i deres daglige arbejde.

 

Til slut vil jeg ønske dig god arbejdslyst med håb om, at du på længere sigt kan befri Sjælland for Sundhedsplatformens forbandelse.

– 2019-07-11 Mail fra Peter Marckmann

Kære Magnus Heunicke

Tillykke med din ministerpost!

Du har nok ikke kunnet undgå at høre om Sundhedsplatformen (SP), men jeg vil alligevel sikre mig, at du får direkte besked fra en daglig bruger af SP gennem snart 2 år: SP er elendigt fungerende, en trussel mod patienternes sikkerhed – især pga medicineringsfejl, og en hån mod sundhedspersonalet på Sjælland, som bruger urimelig meget tid på den usmidigt og ulogisk fungerende software. Udgifterne til anskaffelsen af SP og de enorme horder af IT-hjælpe-personale, der skal til for at undgå at alting bryder helt sammen, er enorme. Dine embedsmænd vil kunne orientere dig om omkostningerne ved at drive SP sammenlignet med det velfungerende jyske system (Midt-EPJ).

Jeg håber meget, at du vil se på SP-problemet og sikre en hurtig løsning. Løsningen må nødvendigvis indbefatte afskaffelsen af SP, som trods flere opdateringer, som hver gang er sket med løfter om afgørende forbedringer, fortsat er et udueligt værktøj for sundhedspersonalet. Jeg sammenligner det med at udstyre en tømrer med en gummihammer og bede ham fortsætte med at slå søm i. Så grelt er det.

Afskaffelsen af SP skal ske snarest – der er ved at brede sig en opgivende, desillusioneret stemning i sundhedsvæsnet på Sjælland, samtidig med at opgaverne fosser over i det private.

Jeg håber, at du vil tænke på mig og mine kolleger – og at du vil tænke og handle hurtigt!

Med venlig hilsen

Peter Marckmann, overlæge, dr.med., medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde

 

-9.7.2019 Ritzau

https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/offentlig_it/article11491550.ece

– 30.6.2019 Jyllandsposten

Sundhedsplatformen kommer aldrig til at virke –
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør.
30.06.2019 KL. 16:00

KIRSTEN FREDERIKSEN
formand, Dansk Sygepleje Selskabs Uddannelsesråd
SUSANNE FRIIS SØNDERGAARD
forskningssygeplejerske

Sundhedsplatformen kommer aldrig til at virke

Den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen har været en fiasko. Derfor skal man ikke opgive at lave en ny, men det kræver gentænkning.
Der klages over snirklede funktioner, som kræver mange klik og stort tidsforbrug af de sundhedsprofessionelle. Og der er problemer, når der skal kommunikeres mellem platforme om medicinregistrering, dokumentation, blodprøvebestillinger og henvisninger.
Mange fejl er blevet afhjulpet, siden systemet blev rullet ud i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men der er stadig masser af problemer. I februar i år fik 46 patienter f.eks. en forkert dosis hjertemedicin på grund af it-fejl på Sjælland, og måneden efter kvitterede et blåt flertal med at være klar til at skrotte Sundhedsplatformen.
Hvordan er vi kommet hertil?
Når der opstår problemer i sundhedsvæsenet, er det en god idé at undersøge, om fortiden kan hjælpe os med at forstå nutiden. Og her har patientjournalen historisk været lægens arbejdsredskab med dens indhold af informationer og refleksioner om patientens forløb og diverse undersøgelsesresultater.
Journalerne var inddelt i forskellige medicinske og kirurgiske specialer, og lægerne dokumenterede overvejende i forhold til deres eget speciale. Som sygeplejersker havde vi vores egne rapportsystemer, der blev anvendt til dokumentation af den planlagte, den udførte og den evaluerede sygepleje. Terapeuterne havde tilsvarende deres egne behandlingsjournaler.
I begyndelsen af 1980’erne, da de første elektroniske patientjournaler blev indført, så man fordele ved et samlet system, og der opstod ønsker om, at patientjournalen blev et fælles arbejdsredskab for alle de sundhedsprofessionelle, som havde med patienter at gøre.
Gennem mere end 18 måneder har vi i dagspressen kunnet læse overskrifter som ”Sundhedsplatformen er en bombe under patientsikkerheden”, ”Sundhedsplatformen ligner en it-katastrofe under opsejling”, og ”Overlæge siger

De første elektroniske journaler var opbygget ud fra den såkaldte biomedicinske model hentet i den traditionelle papirlægejournal, hvor elementer som diagnoser, ordinationer, korte statusbeskrivelser eller blodprøvesvar blev dokumenteret kort. Man så en fordel ved at have en kronologisk opbygning uden hensyntagen til lægelige, medicinske og kirurgiske specialer eller flerfaglige arbejdsprocesser.
Denne måde at opbygge elektroniske patientjournaler på er fortsat det dominerende design, både i Danmark og resten af verden. Det gælder også Sundhedsplatformen, som den amerikanske leverandør Epic har opbygget ud fra den samme biomedicinske model.
Problemet er bare, at en lang række forskningsresultater fra 1983 og frem har vist, at denne måde at designe elektroniske patientjournaler på gør data vanskelige at håndtere. Det skyldes, at designet medfører uoverskuelige og inkonsistente data, som både kan udgøre en risiko for patientsikkerheden og et problem i forhold til datakvalitet.
Forskningen viser samtidig, at jo større kompleksitet en elektronisk patientjournal har i indhold og design, jo sværere er det for sundhedsprofessionelle at bruge den.
Spørgsmålet er i forlængelse deraf, om det overhovedet kan lade sig gøre at udvikle en elektronisk patientjournal, som møder de krav, som både de flerfaglige sundhedsprofessionelle, ledere og forskere vil være tilfredse med.
Det vil være oplagt at inddrage erfaringerne fra andre it-systemer.
Her er vores svar: Ja, det kan det, men det kræver, at vi gentænker design og brugerflade for sundhedsvæsnets elektroniske patientjournal. Vi bliver nødt til at gøre op med den traditionelle, enstrengede biomedicinske tankegang og tanken om ”en for alle” og til gengæld tænke ”alle for en”, altså med patienten i centrum.
Her må vi læne os op ad dygtige it-programmører og designere, som har viden og kompetencer til at udvikle elektroniske patientjournaler på baggrund af de fagspecifikke sundhedsprofessionelles krav til indhold og design. Internationale undersøgelser viser, at jo tættere et samarbejde der er mellem udviklere og de fagprofessionelle, jo mere specifikke og anvendelige bliver data, og jo højere bliver patientsikkerheden.
Vi afprøvede selv i 2016 en fagspecifik elektronisk patientjournal udviklet til brug af sygepleje på operationsstuen. Afprøvningen viste, at det var muligt at have fokus på både indhold, design, brugervenlighed og høj datakvalitet i et og sammesystem.
Afprøvningen viste også, at de sundhedsprofessionelle i højere grad brugte systemet efter hensigten, og at det, der blev dokumenteret i forhold til den enkelte patient, blev forbedret sammenlignet med den elektroniske patientjournal, der blev brugt forud for vores forsøg. Det særlige ved vores it-system var, at det var designet og kodet i forhold til sygeplejerskernes arbejdsproces på operationsstuen, og at brugerfladen var udformet med fagspecifikke termer, som var let genkendelige.
Men der er ingen træer, der gror ind i himlen, for vores forsøg viste samtidig, at det ikke er nok med en fagspecifik elektronisk patientjournal. Der skal også en velorganiseret implementeringsproces til, hvor ikke mindst de sundhedsprofessionelles it-færdigheder har afgørende betydning for succes.
LÆS OGSÅ
Blå blok vil give dødsstødet til Sundhedsplatformen
Forsøget illustrerer, at problemerne med Sundhedsplatformen ikke kun drejer sig om selve systemet. Også udrulningen af det totale system over en nat i Region Sjælland og Region Hovedstaden var særdeles uhensigtsmæssig.
Der er åbenlyst brug for it-systemer, som kan fungere på tværs af professioner og sektorer i den danske sundhedssektor. Men for at kunne håndtere nye systemer har de sundhedsprofessionelle brug for en realistisk implementeringsstrategi og en realistisk udrulning af systemerne.
Her er det tankevækkende, at en rapport fra statsrevisorerne viser, at Region Hovedstadens forberedelse og implementering på Herlev og Gentofte Hospital har været uprofessionel og kritisabel ved indførelsen af Sundhedsplatformen. Statsrevisorerne anfører også, at it-systemet blev taget i brug med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville være om at implementere det, fordi der laves om på de grundlæggende arbejdsgange.
Sundhedsplatformen har nu gennem halvandet år fået en hård medfart af medarbejdere og medier. Men det oplagte spørgsmål er, om der er noget galt med Sundhedsplatformen, eller om de kritikpunkter, som fremsættes, ikke blot er forventelige resultater, når der ses på krav og forventninger til it-systemets brugerflade, funktionalitet, tilgængelighed og den mangelfulde implementering?

Resultatet er i hvert fald, at de sundhedsprofessionelle i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået et dårligt fungerende værktøj til deres højt specialiserede og komplekse praksis. Og de har ikke fået et it-system, der understøtter deres hverdagspraksis, og som møder de dokumentations- og registreringsbehov, som deres specialiserede praksis kræver.
Når vi i sundhedsvæsenet skal skabe den bedste behandling og pleje af syge borgere, er forventningen, at læger, sygeplejersker og terapeuter arbejder sammen med forskere om at udvikle og anvende evidensbaseret praksis.
Vi foreslår fremadrettet, at denne tænkning også anvendes af politikere og højtstående ledere i staten, regioner og kommuner, så der kommer opmærksomhed på at bruge forskningsbaserede resultater som grundlag for vigtige beslutninger som eksempelvis nye it-systemer.
Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge forpligtet sig på Sundhedsplatformen frem til år 2022. Det betyder, at der er god tid til at planlægge, hvad der skal ske, når kontrakten udløber. Vi foreslår, at denne tid bruges på at udvikle et forskningsbaseret system, der imødekommer sundhedsprofessionelles behov i en dansk sammenhæng.
Det vil være oplagt at inddrage erfaringerne fra andre it-systemer i det danske sundhedsvæsen for at få inspiration til udviklingen. Eksempelvis er der i perioden 2016-2017 i Region Midtjylland og Region Nordjylland udviklet og testet et system på operationsområdet, som tager hensyn til både indhold, design, brugervenlighed og høj datakvalitet som grundlag for en høj patientsikkerhed.
LÆS OGSÅ
46 patienter fik forkert dosis hjertemedicin på grund af it-fejl
Skal vi komme i gang?

 

– 29. 6. 2019 Berlingske, Debatindlæg
Regeringsindgreb burde lukke Sundhedsplatformen

Torben Bach Sørensen, fhv. IT-direktør, Grenaa

Når uerfarne IT-folk alene udrustet med flotte teoretiske uddannelser
har afgørende indflydelse på valg af samfundskritiske IT-systemer,
går det, som danskerne desværre har erfaret, ofte helt galt.
Et enkelt eksempel: Når Region Hovedstaden og Region Sjælland
vælger et amerikansk udviklet IT-system, vælger man også et
produkt, som løbende udvikles og opdateres efter amerikanske
forhold, hvor man som bekendt forlanger, at IT-systemet har
økonomi integreret, således at man kan udskrive patientfaktura og
styre opkrævning etc.
Uanset, om man fravælger disse moduler, vil økonomidelen ved hver
eneste opdatering af systemet skulle fravælges, så længe man har
systemet.
På det seneste viser det sig, at Sundhedsplatformen
sikkerhedsmæssigt bryder alle regler. At tro, at politikerne i
hovedstadens regionsråd kan gennemskue de højt uddannede IT-folks
anbefalinger, er som bekendt ikke tilfældet. Jeg frygter, at
patienterne på Sjælland i årtier vil opleve konsekvenserne af de to
regioners valg.
Hvorfor blander en jyde sig så i de tossede beslutninger på Sjælland?
Det gør jeg, fordi det er statens kasse, dvs. også mine skattepenge,
som misrøgtes af uforstandige politikere, der nægter at lytte til
fortvivlede brugere og kritik fra erfarne IT-folk fra erhvervslivet i
Danmark.
At Sundhedsplatformen koster kassen for alle danske skatteydere
burde resultere i et regeringsindgreb, der afsluttede farcen. Ved
danskerne og danske patienter overhovedet, at den årlige
vedligeholdelse af Sundhedsplatformen koster mere end fem gange
et tilsvarende system i Region Midtjylland? Hvert eneste år! Man
fristes til at spørge: Er der en voksen til stede?

– 22.6.2019

https://www.dr.dk/nyheder/indland/10-spoergsmaal-til-region-h-efter-kritik-hvordan-vil-i-sikre-jeres-patienters

 

– 22.6.2019

  • – 22.6.2019 Politiken, forsiden

-10.6.2019

https://m.youtube.com/watch?v=7fy83E_pFNs&feature=youtu.be

 

– 8.6.2019

Det norske tidsskrift “Overlegen” er i juni 2019 temanummer om Sundhedsplatformen.

https://beta.legeforeningen.no/contentassets/b601e43a4b534ce0a3b60a222232a347/overlegen-nr.-2-2019.pdf

– 7.6.2019

 

– 5.6.2019

 

– 4.6.2019

 

– 3.6.2019

 

– 2.6.2019

 

– 1.6.2019

 

– 31.5.2019

 

– 30.5.2019

 

– 29.5.2019

 

– 28.5.2019

 

– 27.5.2019

 

– 26.5.2019

 

– 25.5.2019

 

– 24.5.2019

 

– 23.5.2019

 

– 22.5.2019

https://www.computerworld.dk/art/247599/sundhedsplatformen-kan-tre-aar-efter-implementering-ikke-kommunikere-med-vigtige-databaser-data-tastes-ind-i-haanden?utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=daglige

 

– 22.5.2019

 

– 21.5.2019

 

– 20.5.2019

 

– 19.5.2019

 

– 18.5.2019

 

– 17.5.2019

 

– 16.5.2019

 

– 15.5.2019

 

– 14.5.2019

 

– 13.5.2019

 

– 12.5.2019

 

– 11.5.2019

 

– 10.5.2019

 

– 9.5.2019

 

– 8.5.2019 Dag 2

 

– 7.5.2019 Dag 1 i valgkampen frem til FV-2019

 

—————-

-2.5.2019 TV2 Øst

21 sygeplejersker har de sidste fire måneder sagt deres job op på Akutafdelingen på Slagelse Sygehus. Flere fortæller om dårlig ledelse og manglende patientsikkerhed.

Man forlader ikke sit arbejde. Man forlader en ledelse, der ikke fungerer

Tidligere sygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Alene i årets første fire måneder har hele 21 sygeplejersker forladt Akutafdelingen. Det svarer til 15 procent af de i alt 140 sygeplejesker, der normalt er på afdelingen – altså næsten hver sjette.

TV2 ØST har talt med fire tidligere ansatte. Ingen af dem har lyst til at stå frem med navn eller ansigt, fordi de er bange for, at det kan få konsekvenser for deres fremtidige jobmuligheder i Region Sjælland. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Akutafdelingen, som tæt på hver sjette sygeplejerske har forladt siden januar.  Foto: Katja Kafling – TV2 ØST

‘Udfaldet kunne have været, at patienten døde’ 

Historien, om hvorfor hun forlader sit job, skal frem, siger en af de tidligere sygeplejersker.

– Der er et rigtig, rigtig dårligt arbejdsklima. Det er et kæmpe pres, fortæller hun og peger på, at det også handler om patienternes ve og vel.

(…) det har været rigtig dårlige patienter, hvor udfaldet kunne have været, at patienten døde

Tidligere sygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Ifølge hende er det almindeligt, at der ikke er tid til at tilse patienter, der har det dårligt: 

– Jeg har stået med to dårlige patienter på en gang og ligesom skulle vælge, hvilken stue jeg skulle være på, og det har været rigtig dårlige patienter, hvor udfaldet kunne have været, at patienten døde. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Hanne Schjønning, ledende oversygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus.  Foto: Tina Mortensen – TV2 ØST

Ledelsen: Vi kæmper imod sygeplejerskemangel

Foruden de 21 sygeplejersker har også to social- og sundhedsassistenter sagt deres job op i årets første måneder. Hanne Schjønning, der er ledende oversygeplejerske på Akutafdelingen på Slagelse Sygehus, erkender, at der er tale om flere opsigelser end sædvanligt, men siger samtidig:

Her i Vandkantsdanmark er vi særligt udfordrede

Hanne Schjønning, ledende oversygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus 

– Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over det. Men vi står i den situation ligesom mange andre sygehuse og hospitaler i Danmark, at vi lider under sygeplejerskemangel, og her i Vandkantsdanmark er vi særligt udfordrede.

Artiklen fortsætter under billedet.  

– Man er på en akutafdeling, fordi man gerne vil være i en akutafdeling. Man forlader ikke sit arbejde, man forlader en ledelse, der ikke fungerer, siger sygeplejesken.  Foto: Katja Kafling – TV2 ØST

Patients blodprop blev først opdaget efter et døgn

Det er dog ikke det, det handler om for de sygeplejersker, vi har talt med. De siger samstemmende, at det er en kombination af et dårligt psykisk arbejdsmiljø og manglende sikkerhed for patienterne, der er afgørende.

Det viser sig, at patienten har en blodprop på hjernestammen, som kunne have været opdaget langt tidligere, hvis nogen havde gjort opmærksom på, at denne her patient lå der

Tidligere sygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

‘Patientfarlig’ er et ord, der går igen, ligesom der bliver talt om en ledelse, der ikke lytter til sygeplejersker med erfaring. Én fortæller om en vagt, hvor en patient, der havde slået sig og var faldet, kom ind på Akutafdelingen, uden at der blev taget ordentligt hånd om patienten det første døgn. 

– Da jeg kommer dagen efter til en 16 timers vagt, har patienten stadig ikke været set af en læge, og mundvigen hænger på patienten. Det viser sig, at patienten har en blodprop på hjernestammen, som kunne have været opdaget langt tidligere, hvis nogen havde gjort opmærksom på, at denne her patient lå der. 

Men det er ikke et billede, man kan genkende hos ledelsen på Akutafdelingen: 

– Det er jeg helt uenig i skulle være tilfældet. Vi har et system, som tager hånd om patienterne, og hvor de løbende bliver vurderet. Jeg er godt klar over, at der er nogle af vores patienter, der synes, de venter længe, men det er en vurdering af, at de godt kan vente i forhold til de andre patienter, der er her, siger Hanne Schjønning til TV2 ØST og understreger, at hun står inde for Akutafdelingens patientsikkerhed. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Ifølge ledelsen arbejder man hårdt på at genbesætte de ledige stillinger på Akutafdelingen. Den ledende oversygeplejerske afviser, at patienterne skulle være i fare.  Foto: Katja Kafling – TV2 ØST

Ledelsen: Sygeplejersker har let ved at få nye jobs 

Når det gælder arbejdsklimaet og forholdet mellem ledelse og medarbejdere, siger de tidligere ansatte sygeplejesker, at der et rigtigt dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor ledelsen ikke lytter, og hvor man risikerer at blive hevet ind til møder, man ikke er forberedt på, hvis man har kritiseret arbejdsgangene. 

Man er på en akutafdeling, fordi man gerne vil være i en akutafdeling

Tidligere sygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

– Vi synes som sagt, at det er ærgerligt, at så mange har sagt op, men vi skal også være ærlige og sige, at med den sygeplejerskemangel, der er – og man bare kan slå op i en annonce, så kan man få et nyt job – så er det heller ikke ligeså attraktivt at blive og kæmpe for, at det, man står i, kan blive bedre, for det er nemt at søge sig et nyt arbejde, siger Hanne Schjønning. 

Sygeplejerske: Jeg forlod ikke et dårligt job, men en dårlig ledelse

Men sygeplejersken mener ikke, at opsigelserne handler om, at sygeplejersker har let ved at få et nyt job: 

– Man er på en akutafdeling, fordi man gerne vil være i en akutafdeling. Man forlader ikke sit arbejde, man forlader en ledelse, der ikke fungerer, siger hun.

Vi har spurgt de tidligere ansatte, vi har talt med, om de vil kunne forstå, hvis nogen tænker, at de bare er utilfredse medarbejdere, der vil hævne sig på deres gamle arbejdsplads. Det afviser de. Som én siger: 

– Jeg kan godt forstå, hvis nogen tænker det om mig. Men hvad så med de 22 andre ansatte, der også har sagt op? 

I alt har 23 sagt deres jobs op i år. 21 sygeplejesker og to social- og sundhedsassistenter. Opsigelserne er især faldet i januar, februar og marts. Derudover har en sygeplejerske sagt sit job op i slutningen af april.

Ifølge ledelsen arbejder man hårdt på at genbesætte stillingerne, ligesom man har lukket de dele af Akutafdelingen, der lige nu er underbemandet, for at tage presset af medarbejderne og sørge for, at patienterne bliver sendt videre rundt på sygehuset.

—————

Hvordan det hele startede!!!

Vi taler jo løbende om hvorfor Sundhedsplatformen blev valgt på Sjælland.
Den her – lange – artikel fra Politiken fra februar, 2018, er god at få forstand af.

Regionerne gik efter den dyreste model

Hans Drachmann,Hans Davidsen Nielsen

18. Februar 2018

Politiken

Sundhedsplatformen fra det amerikanske selskab Epic skulle bringe de sjællandske hospitaler op i en helt ny, international liga. I stedet har den sat hospitalerne i bakgear. To chefer fra Region Hovedstadens it-afdeling, der

spillede afgørende roller i udbuddet, er i dag begge ansat hos Epics danske underleverandør NNIT.

Det er svært at blive andet end overvældet af Epics intergalaktiske hovedkvarter.

På en liste over de 10 fedeste steder at arbejde i USA kommer it-koncernen ind på førstepladsen foran Facebook og Google.

Epic holder til på Mælkevejen – Milky Way – i den lille vindblæste forstadsby Verona i staten Wisconsin, hvor næsten 10.000 ansatte arbejder på softwarefabrikken inden for hospitalsvæsen.

Det er her, historien om Sundhedsplatformen begynder – det danske itprojekt, der skulle sikre 2,5 millioner borgere bedre

behandling og lette arbejdet for 44.000 ansatte i Region Hovedstaden og Sjælland. Men som nu i stedet har bragt mangelæger på randen af nervøst sammenbrud.

Epics campusbyggeri ligner en blanding af en forlystelsespark og fantasiverden med gynger og rutsjebaner, eget Harry Potter-univers og et Deep Spaceauditorium med plads til 11.000 tilhørere.

Grundlæggeren Judith Faulkner ynder at optræde for sine mange kunder og medarbejdere iført kostume.

»Gør godt. Hav det sjovt. Tjen penge«, lyder den 74-årige milliardærs motto.

Siden 1979 har den kvindelige pendant til Bill Gates bygget Epic op fra grunden og skabt et erhvervseventyr ved at sætte strøm til elektroniske patientjournaler på store hospitaler i USA.

En episk fortælling, som man kender dem fra de græske værker ' Iliaden' og ' Odysseen', skriver koncernen på sin hjemmeside. Deraf navnet – Epic.

Det var den fortælling, som en delegation af embedsmænd fra de to sjællandske regioner fik, da den sidst i 2011 rejste til Verona for at undersøge, om Epic kunne tilbyde fremtidens it-system til hospitalerne i Hovedstaden og på Sjælland.

To år senere havde regionerne valgt Epic som leverandør af regionernes nye Sundhedsplatform med den

begrundeludbrede se, at selskabet havde givet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, som ville øge effektiviteten og patientsikkerheden på hospitalerne.

I dag ved vi, at Sundhedsplatformen har ført til det største tilbageslag for hospitalerne i hovedstaden siden regionernes dannelse i 2007.

Politiken har foretaget en gennemgang af forløbet, der førte til valget af Epic, og kan på den baggrund bringe en række nye oplysninger om forløbet.

Blandt andet: at omkostningerne ved Epics tilbud var 10 procent – mere end 200 millioner kroner – højere end

konkurrenternes, at to personer, som var tidligere kolleger i Region Hovedstaden og havde en afgørende indflydelse påvalget, havde tæt kontakt under udbuddet og i dag begge er ansat i det danske it-selskab NNIT, som er underleverandør til Epic, at der blev rejst en sag ved Klagenævnet for Udbud, og sagen viste, at regionen ændrede på spillereglerne, efter at de havde læst tilbuddene fra Epic og to andre leverandører.

Region H på hælene

Allerede inden rejsen til USA i 2011 havde begejstringen for det amerikanske selskab Epic været stor blandt de ledende embedsmænd og cheferne i de to regioners it-afdelinger.

Især i hovedstaden havde man længe arbejdet på at få udskiftet det gamle itsystem, som læger og sygeplejersker

jævnligt og højlydt beklagede sig over.

Det var ikke kun personalet, der pressede embedsmændene. Det gjorde Rigsrevisionen og Folketingets statsrevisorer også. Siden 2007 havde de opfordret de nye regioner til at udnytte en »historisk chance« for at få indført moderne elektroniske patientjournaler, som kunne fungere på tværs af hospitalerne.

Danske Regioner havde lovet, at alle regioner inden udgangen af 2013 skulle have en velfungerende elektronisk patientjournal.

Den opgave havde Region Sjælland løst ganske godt, skrev Rigsrevisionen.

Men i Region Hovedstaden, som normalt betragter sig som landets førende, haltede det gevaldigt.

Hospitalernes it-systemer fungerede elendigt. Et forsøg på at etablere en elektronisk patientjournal var kuldsejlet.

Regionen var ikke kommet ud af stedet.

Det gjorde det ikke bedre, at man i Region Midtjylland var godt i gang med at et – i dag velfungerende – it-system fra det aarhusianske firma Systematic til hospitalerne i hele regionen.

Midtjyderne var dermed i gang med at give kollegerne i hovedstaden baghjul på et tidspunkt, hvor de to regioner

kæmpede om at få et nyt nationalt center for partikelterapi til næsten en milliard kroner. De to socialdemokratiske

regionsformænd, Vibeke Storm Rasmussen og Bent Hansen, var dårligt på talefod.

Rivaliseringen var indædt, og i hovedstaden drømte man om at indføre et nyt it-system, som de andre regioner ville

kigge misundeligt på.

Troen på, at det amerikanske selskab Epic kunne indfri de ambitioner, var på forhånd stor. Det viser et notat, som

ledelsen i Region Hovedstadens it-afdeling skrev i august 2011, efter at have foretaget »indledende sonderinger af

markedet« såvel »internationalt som nationalt«. Embedsmændene var ikke i tvivl.

»Epic er en af de førende amerikanske sundhedsplatforme, der anvendes af hver 4. læge i USA«, fremgår det af notatet.

Systemet anvendes af hospitalskæden Kaiser Permanente i Californien – som altid har haft en høj stjerne hos danske

læger – og Epics løsning ville være »meget interessant såvel økonomisk som funktionelt«, fremgik det af notatet.

Konklusionen var klar: »Epic som Sundhedsplatform vil være et kvantespring i understøttelsen af regionens klinikere«.

Planen var, at Region Hovedstaden og Region Sjælland skulle gå sammen med »det helt store perspektiv, at alle

sundhedsaktører på Sjælland arbejder i en og samme Sundhedsjournal«. Og ikke nok med det: »Et sådant samarbejde kunne efterfølgende udvides nationalt og eventuelt tillige inden for Skandinavien«.

Store perspektiver

Perspektiverne var med andre ord store for regionerne, og forretningsudsigterne enorme for det firma, der ville få ordren.

Planen var ikke blot storstilet. Den var også konkret. En styregruppe med ledende embedsmænd fra regionerne skulle træffe beslutningerne. Forarbejdet skulle udføres af en arbejdsgruppe med chefer fra it-afdelingerne.

Godt to år senere var Epic – og den danske samarbejdspartner NNIT, som var kommet til – valgt som leverandør af den nye Sundhedsplatform.

Kontrakten åbnede helt som planlagt for, at de jysk-fynske regioner kunne blive koblet på uden udbud. Epic og NNIT

kunne se ind i en lys fremtid, mens de midtjyske politikere og det aarhusianske firma Systematic måtte opgive deres

drømme om at skabe en fælles dansk elektronisk patientjournal til alle landets hospitaler og patienter.

Begejstringen var stor, da Judith Faulkner besøgte Herlev Hospital 20. december 2013 for at underskrive aftalen.

»Vi er stolte over, at Danmark har valgt os til at levere det bedste inden for sundheds-it til de to regioner«, sagde hun.

Region Hovedstadens koncerndirektør Svend Hartling sagde, at »Sundhedsplatformen vil være med til at definere og sætte rammerne for helt nye måder at arbejde på og vil bringe kvaliteten i vores arbejdsgange op på et nyt og mere modent niveau«. Sundhedsplatformen skulle øge effektiviteten, skabe bedre patientforløb og forbedre

patientsikkerheden.

21 måneder efter at den blev taget i brug på Herlev og Gentofte Hospital, er resultatet nærmest det modsatte.

Aktiviteten på hospitalerne er faldet markant. Færre patienter behandles, ventelisterne stiger. Indberetningen til

Landspatientregistret og til de videnskabelige databaser halter, og hospitalerne er under skærpet overvågning af

Styrelsen for Patientsikkerhed.

På Sjælland har overlægerne i Køge og Roskilde slået alarm, fordi platformens medicinmodul fungerer så dårligt, at det bringer patienternes helbred i fare.

Mange læger har spurgt, hvordan det kunne så galt, og hvorfor de to regioner netop foretrak løsningen fra Judith

Faulkners eventyrland i Wisconsin.

To centrale mænd

Centralt i forløbet står to it-uddannede mænd, som har kørt professionelt parløb, siden de i begyndelsen af 00' erne blev ansat i Københavns Amts it-afdeling.

Den ene er Jan Kold, der er ingeniør, oprindeligt med speciale i robotstyring.

Han blev ansat i Københavns Amt i 2001 og året efter forfremmet til it-chef.

Den anden er Claus Balslev, der i 2004 blev ansat som it-konsulent i amtet.

Da regionerne blev dannet i 2006, flyttede de begge videre til Region Hovedstadens it-afdeling.

Jan Kold som it-direktør og dermed chef for it-afdelingen.

Claus Balslev som en af hans medarbejdere.

Senere avancerede Claus Balslev, og fra januar 2012 var han chef for den afdeling, der skulle anskaffe

Sundhedsplatformen.

I dag er de to ansat i it-selskabet NNIT, som ejes delvis af Novo Nordisk, og som vandt udbuddet sammen med Epic.

Jan Kold skiftede fra regionen til NNIT i 2011. Claus Balslev godt fire år senere.

I foråret vidste Jan Kold, at hans åremålsansættelse som it-direktør i Region Hovedstaden ville udløbe om efteråret, og han gik i gang med at lede efter et nyt job. Han fortæller, at han fik en række henvendelser, men valgte selv at henvende sig til NNIT, som han kendte fra et tæt samarbejde med både Københavns Amt og regionen.

»Det ender med, at jeg bliver ansat i NNIT til at etablere en forretning på sundhedsområdet«, siger Jan Kold.

Han blev fritstillet fra sit direktørjob i Region Hovedstaden 30. september 2011 – en måned før tid.

11 dage senere tog den nye vicedirektør i NNIT til den store årlige konference – E-sundhedsobservatoriet – for folk, der arbejder med sundheds-it, på Hotel Nyborg Strand. Her var leverandører, embedsmænd og sygehuspersonale samlet,og på det tidspunkt vidste alle i branchen, at Region Hovedstaden forberedte et stort udbud inden for et år eller to.

Epic havde på linje med 20 andre firmaer en udstilling, hvor de præsenterede deres produkter, og Jan Kold opsøgte folkene fra Epics salgsafdeling.

»Overvejelsen var, at der er nogle få seriøse spillere i verden, som kan løfte det danske sundhedsvæsen betragteligt«, siger han.

»Min tro var, at Epic var det rigtige.

Epic har en stor platform med patienten i centrum. Jeg sagde: ' Jeg tror, at I har brug for os'. Hvis man skal ind i et nyt land og en ny verdensdel, så er man nødt til at have en baggrund og en viden om, hvordan man agerer i det land«. Men det store amerikanske firma med den enorme selvtillid havde ikke tradition for at bruge underleverandører. »De mente,at de kunne selv«, siger Jan Kold.

Der skulle flere møder og en rejse til Wisconsin til, før han havde overbevist Epics ledelse om, at de skulle bruge NNIT som underleverandør.

»Vi kunne to ting: Vi kunne dansk, hvilket er en fordel. Og så kendte vi – hvad der efter min opfattelse betød lige så

meget – det danske hospitalsvæsen og den måde, det foregår på i Danmark«. I sommeren 2012 begyndte rygterne at løbe om, at Region Hovedstaden ville gå sammen med Region Sjælland om sundhedsplatformen, der så skulle dække alle hospitaler på Sjælland. Og i september 2012 sendte regionerne opgaven i udbud med Claus Balslev som regionernes programchef.

Otte firmaer viste interesse. Fem af dem blev vurderet kvalificerede, og efter første runde blev to sorteret fra. Tilbage var tre amerikanske selskaber med hver en dansk underleverandør: Epic og NNIT, Cerner og CGI samt IBM med aarhusianske Systematic.

19. august 2013 modtog Region Hovedstaden og Region Sjælland de tre tilbud på at løse opgaven, som regionerne

skønnede ville løbe op i en samlet udgift på 2,8 milliarder.

Programchef Claus Balslev forklarede til Dagens Medicin, at regionerne ville give læger, sygeplejersker og andre

klinikere stor indflydelse på valget.

»Vi har altid haft et element af brugerinddragelse, når vi skifter it-systemer, men denne gang bliver inddragelsen rigtig mange gange større, for det er afgørende, at vi vælger rigtigt, da platformen formentlig skal holde i mere end 10 år«, sagde han.

Testet af læger

Første afprøvning skete på 25. etage på Herlev Hospital, hvor de tre systemer blev bedømt af 18 udvalgte læger,

sygeplejersker og andre klinikere.

I et særligt eksperimentarium blev der gennemspillet simulerede forsøg med dukker og medicinstuderende, hvor 9 læger, 7 sygeplejersker og 2 lægesekretærer testede de tre bud på en sundhedsplatform. Bagefter gav de point på en skala fra 1 til 10 til de tre.

Resultatet var, at Epic scorede højest på alle temaer foran Cerner og IBM, fremgår det af rapporten fra forsøget, der

konkluderede, at personalet fandt, at Epics model havde en »særdeles tilfredsstillende« brugervenlighed og gav et »godt overblik«. »Løsningen er nem at gå til. Det er nemt at overskue mulighederne. Der er få klik og trin mellem opgaver«, lød vurderingen dengang.

I dag bliver Sundhedsplatformen kritiseret skarpt af mange læger for at være for tung, langsommelig og kompliceret – det modsatte af konklusionen fra 25. etage i Herlev.

Politiken har talt med flere læger blandt de 18 klinikere for at høre, hvordan der kan være så stor forskel på det system, de roste for fem år siden, og den Sundhedsplatform, de bruger i dag.

En af lægerne fortæller, at hans kolleger haft »en fabelagtig fest« ved at minde ham om, hvem der var med til at sige god for Sundhedsplatformen.

»Systemet så tjekket ud, og man kunne linke til en masse. Men hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg have spurgt meget mere til hastigheden. Jeg har virkelig lært, at man skal huske at stille de rigtige spørgsmål«, siger han.

En anden deltager, overlæge og kardiolog Klaus Peder Klausen, siger, at de kun blev præsenteret for et lille hjørne af det amerikanske system.

»Hvis man sammenligner det med at købe en ny bil, fik vi lov til at prøve hornet og gearskiftet uden at køre en egentlig tur. Derfor var værdien af forløbet på Herlev begrænset. Regionerne købte et amerikansk system, som skulle integreres til de danske og de integrationer kunne man heller ikke teste – og det viste sig at give mange problemer«, siger han.

Søren Lauesen, der er professor på ITUniversitetet i København, har set nærmere på, hvordan forsøget i Herlev blev gennemført. Han har også foretaget tidsstudier, der viser, at lægerne på endokrinologisk afdeling i Herlev i dag bruger 18 minutter på en konsultation mod før 10, og at de nu bruger 40 procent af tiden på at klikke og taste ved computeren.

Hvorfor opdagede man ikke problemerne, da man valgte systemet? Det har Søren Lauesen spurgt i en rapport om

valget, og han giver selv svaret: For det første skulle lægerne ikke selv skrive journalen. Det skal de i dag, hvor lægerne har overtaget en stor del af lægesekretærernes arbejde.

Kun i et enkelt tilfælde under forsøget i Herlev skulle en læge selv skrive journalen, og det var en psykiater, der »altid havde elsket at skrive notater«, fremgår det af Søren Lauesens rapport.

»Så er det ikke så mærkeligt, at man ikke opdager, at det kan være tidsrøvende for lægen at dokumentere«, skriver han.

For det andet fungerede opkoblingen til medicinsystemet heller ikke under forsøget i Herlev, og man »opdagede derfor ikke, at det kom til at kræve over 20 klik med Epic«. Da eksperimentet i Herlev var overstået, blev 500 af regionernes klinikere – læger, sygeplejersker og lægesekretærer – inviteret til en præsentation af de tre systemer på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Roskilde Kongrescenter og Hotel Vinhuset i Næstved.

Her fik de tre tilbudsgivere et par timer hver til at vise deres systemer frem, hvorefter klinikerne kunne stille spørgsmål fra salen. Til sidst skulle deltagerne udfylde et evalueringsskema og give karakterer på en skala fra et til ti.

Her vandt Cerner klart. I alle 21 spørgsmål i evalueringen kom Cerner ind på førstepladsen foran Epic og IBM.

Derefter skulle programledelsen – anført af Claus Balslev – skrive en endelig indstilling om, hvem der skulle vinde.

Det var en kæmpemæssig opgave, der omfattede en gennemgang af over 13.500 sider. Vinderen var den, der fik flest point efter et særligt pointsystem, der tog højde for brugervenlighed, økonomi, implementering og teknik.

Størst vægt blev der lagt på funktionaliteten.

Prisen kom i anden række, fremgår det af udbudsmaterialet.

Epics tilbud var klart dyrere – omkring 10 procent – end de to andre, men da den endelige afvejning var færdig, kom Epic ud som vinderen.

»De tre tilbudsgivere, Cerner, Epic og IBM, har tydeligt demonstreret, at de alle kan levere professionelle sundheds-itsystemer, men valget er faldet på Epic«, skrev regionerne i en pressemeddelelse 8. november 2013.

Nu skulle politikerne i de to regionsråd blot godkende afgørelsen, og så kunne kontrakten med Epic skrives under.

Hos Epics danske underleverandør, NNIT, sprang champagnepropperne.

»Vi er meget stolte af sammen med Epic at få betroet denne opgave, og vi ser frem til at bevise over for regionerne og deres borgere, at vi er det rigtige valg«, udtalte vicedirektør Jan Kold i en pressemeddelelse fra NNIT.

Fantastisk samarbejde

Hos Cerner, der blev nummer to med en ganske lille afstand til Epic, havde man svært ved at forstå og acceptere afgørelsen.

Firmaet bad advokatfirmaet Bech-Bruun klage til Klagenævnet for Udbud.

Cerner havde allerede under konkurrencen fået en fornemmelse af, at noget var galt, og at Epic havde haft særlige fordele.

Blandt andet studsede man over, at regionens tidligere it-direktør Jan Kold nu var vicedirektør hos NNIT, som deltog i udbuddet sammen med Epic. Cerner havde også undret sig over et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og NNIT, som foregik netop, som selskaberne arbejdede med deres tilbud.

Region Hovedstaden havde udsendt en pressemeddelelse med overskriften ' Skarpe IT-hjerner på arbejde for

fremtidens akutmodtagelse. Her kunne man læse, hvordan 600 medarbejdere fra NNIT »i en intens workshop« havde udtænkt smarte løsninger på akutmodtagelsens udfordringer. Jan Kold udtrykte på NNIT's vegne glæde over »samarbejdet med hospitalet og talte om en »fantastisk måde at udnytte hinanden på«. Ved gallamiddagen om aftenen var det hospitalets vicedirektør Claes Brylle Hallqvist og en projektleder, der overrakte prisen for den bedste idé.

Cerners klage til Klagenævnet for Udbud havde to centrale påstande: For det første havde Epic og NNIT på grund af Jan Kolds fortid og kendskab til regionens ønsker haft en »særlig og uberettiget konkurrencefordel«, skrev Cerners advakat i

klageskriftet.

For det andet havde regionerne brugt en metode til at vurdere tilbuddene, som var i strid med udbudsbetingelserne og ikke kunne bruges til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Regionerne havde lagt for lidt vægt på prisen, mente Cerner.

Derfor krævede firmaet, at regionerne undlod at indgå aftale med Epic.

Regionernes advokat afviste i sit svar påstandene som »grundløse«. Advokaten fra firmaet Lett begrundede det blandt andet med, at Jan Kold var fratrådt længe før, det konkrete udbudsarbejde gik i gang, og at der kun havde været to ledende medarbejdere fra Bispebjerg Hospital med til NNIT's workshop.

Tilbuddene var vurderet, som de skulle.

»Epics løsning var bedst«, skrev han.

I et fortroligt notat til de to regionsråd var hans vurdering lidt mere nuanceret: Cerners »mest centrale« klagepunkt var, at regionerne havde valgt en pointmodel, der gav økonomien for lidt vægt.

Og det kunne gøre den uegnet, havde klagenævnet statueret i andre sager, skrev advokaten, der konkluderede:

»Hvorvidt dette er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering«. Regionernes advokat mente dog, at klagen burde afvises, og at den fremstod som »en fisketur i kølvandet på kontraktuel skuffelse«. Klagenævnet for Udbud afviste at give klagen opsættende virkning og dermed stoppe underskrivelsen af kontrakten, og kort før jul i 2013 blev underskrivelsen fejret på Herlev Hospital.

»Kæmpe tillykke«

Men klagesagen fortsatte. Og Cerners advokat fandt nye oplysninger i takt med, at regionerne noget modstræbende gav aktindsigt i papirerne.

En række e-mails illustrerede det gode og tætte forhold, som NNITs Jan Kold havde til regionernes programchef Claus Balslev.

Da Jan Kold uden om den officielle udbudsmail i oktober 2012 skrev til Claus Balslev, at Epics tilbud var sendt af sted, svarede Claus Balslev: »Og så den mere uofficielle mail..

Kæmpe tillykke – det er noget af en milepæl du hev i land der – det er godt gået!«. Nogle måneder senere – mens regionerne studerede tilbuddene – havde NNIT ved et »forbilledligt samarbejde mellem vores PR-team, Kold samt Bispebjerg Hospital« fået en »fin omtale« i dagbladet Børsen af workshoppen med Bispebjerg Hospital.

Jan Kold videresendte omtalen til programchefen, Claus Balslev.

»Lad mig endelig vide, hvis jeg kan gøre noget«, skrev Jan Kold.

Det var, mente Cerners advokat, udtryk for, at der mellem Jan Kold og Claus Balslev var en »sådan nær relation«, at det gav NNIT og Epic en »uberettiget konkurrencefordel«, som havde betydning for afgørelsen.

Regionernes advokat betegnede det blot som »et mere uformelt tonefald« og afviste anklagen som »irrelevant«.

Stillet på vægten

Det lykkedes for Cerners advokat at få andre, nye oplysninger frem ved at at bede om at få oplyst, hvordan regionernes embedsmænd havde vægtet økonomien, da de skulle vurdere de tre tilbud.

Det overraskende svar, som kom frem i foråret 2014, var, at regionerne havde ændret på vægten undervejs.

I første runde havde regionerne ment, at prisen burde tillægges en vægt på 30 procent. I anden runde, hvor tilbuddet fra Epic var 10 procent dyrere end de andre to, var vægten blev sat ned til 25 procent, oplyste regionernes advokat.

Skete denne ændring før eller efter, at regionerne havde åbnet tilbuddene fra de tre firmaer, spurgte Cerners danske

advokat.

Svaret var, at vægtningen blev udmøntet, »efter at regionerne var bekendt med de endelige løsninger«. Det var, mente Cerners advokat, klart i strid med afgørelser fra EU-Domstolen at ændre på vægten efter gennemgangen af tilbuddene.

Regionernes advokat svarede, at der »ikke var tale om en ændring«, men om en »helt ny udmøntning af vægtningen«, og advokaten afviste, at der var nogen klar praksis for, hvad man måtte gøre på det område.

I øvrigt, tilføjede advokaten, havde det ikke haft nogen betydning.

Sagen endte efter godt et halvt år med, at regionernes advokat fra firmaet Lett i juni 2014 tilbød Cerners advokat at indgå et forlig om at afslutte sagen. Det var hans »klare vurdering, at regionerne ville få medhold i sagen«, men det ville koste tid og penge at føre sagen, så hvis Cerner ville trække sagen tilbage, ville regionerne betale egne omkostninger.

Cerners advokat fra Bech-Bruun men te omvendt, at der var »stor sandsynlighed« for, at Cerner ville have »fået helt eller delvist medhold«. Men da det ville være vanskeligt at føre bevis for, at Cerner skulle have vundet udbuddet, og der derfor kun var udsigt til en mindre erstatning, sagde han ja til at indgå forlig.

Konspirationer?

Politiken har spurgt Claus Balslev, der som programchef var ansvarlig for vurderingen, hvorfor man stillede på vægten, efter at tilbuddene var åbnet. Han har i en mail svaret, at han ikke erindrer, at der blev stillet på vægtene.

»Det var i øvrigt ikke mig, der traf beslutninger om vægtene, det skete i styregrupperegi«. Region Sjællands

koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, der var formand for regionernes styregruppe, har ikke ønsket at svare på

spørgsmål. Han henviser til næstformanden, koncerndirektør Svend Hartling fra Region H.

Han ønsker heller ikke at deltage i et interview, men har i en mailkorrespondance forklaret, hvorfor regionerne valgte at ændre på vægtningen, så prisen betød mindre.

»I løbet af udbudsprocessen bliver det klart, at funktionalitet og implementering er vigtigere end ren pris. Klinikernes dagligdag og behov for funktionalitet var vigtigst«. Hvorfor ændrede man ikke vægtningen, før man havde set de tilbudte priser? »Det kan jeg ikke umiddelbart huske, men det kan vi undersøge nærmere«. Klageren så mailkorrespondancen mellem Jan Kold og Claus Balslev som udtryk for, at Epic og NNIT havde en særlig fordel under udbuddet. Ser du noget problem i dette? »Der er intet i de omtalte mails, der viser tegn på, at Epic skulle have fået særlige fordele i processen«.

Gik det samlet set fair og ordentligt til? »Ja, det gjorde det naturligvis«. Hvis nogen kunne få det indtryk, at I fra starten havde udset Epic som jeres favorit, hvad vil du så sige til det? »Det er ikke korrekt. Der er nogle, der gerne vil få det til at lyde sådan. Men vi har fulgt alle udbudsretlige regler til punkt og prikke og har på ingen måde favoriseret nogle i vores vurderinger. Så det er ærgerligt, at der florerer sådanne konspirations-lignende tanker«, skriver Svend Hartling.

Epics direktør i Danmark, Trey Bomier, har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Jan Kold mener ikke, at han, NNIT eller Epic har haft en fordel på grund af hans kendskab til regionen og de ansatte.

»Jeg kan ikke se, at jeg havde et fortrin under udbuddet. Jeg havde en historik og en erfaring. Jeg havde arbejdet i

regionen i 10 år, og derfor havde jeg en viden om nogle ting. Men når vi taler om selve udbuddet, så har jeg ikke haft en anden indsigt end resten af markedet og de andre, der bød«, siger han.

Claus Balslev mener heller ikke, at Epic og NNIT har haft særlig fordel af hans og Jan Kolds tætte relation.

»Det er helt forkert«, skriver han.

»Jeg havde for det første en god relation til de andre leverandører også, herunder Cerner, som jeg to gange kontaktede og opfordrede til at deltage i udbuddet.

For det andet traf jeg ingen beslutninger, som kunne tilgodese Epic og NNIT, og det ville jeg slet ikke have været i stand til, idet flere end i alt 600 mennesker var med til henholdsvis at formulere kravene, evaluere dem og komme med en vurdering«.

hans.drachmann@pol.dk hans.davidsen@pol.dk

 

– 23.4.2019 Nordjyske Medier

 

-31.3.2019 Mette Marie Olesen, Facebook

Lidt søndagslæsning i form af en sygeplejerskes personlige beretning om turen fra MIDT-EPJ til Sundhedsplatformen og tilbage igen. I 2013 rykkede jeg teltpælene op og drog fra den midtjyske muld og et provinshospital til hovedstadens pulserende arbejdsliv. Midt-epj havde et par år på bagen. Der var lidt knas i starten med opdateringer og der blev lukket ned på både planlagte og uforudsete tidspunkter. Men det var et godt arbejdsredskab for mig. Der var medicin-,korrespondence-,biokemi-,sygepleje/journal- og mange andre moduler, samlet i ét. Når man nu gerne ville spare på træerne, så var det et system, man relativt hurtigt fik rutine i.

I København kom jeg til fælles introduktion af sygehusets ledelse og der blev fortalt om de kommende elektroniske tider. Det var i perioden, hvor den endelige udbyder af en elektronisk journal til begrebet Sundhedsplatformen,vist lige var blevet fastlagt på Epic. Jeg blev forklaret, at dette system ville “være banebrydende nyt og det absolut mest omfattende i det danske sundhedssystem, da alting nu blev samlet i et program”. Det undrede mig, for jeg syntes da ikke lige, at det hele lød så banebrydende nyt i mine ører. Som den til tider lettere “klap nu lige hesten”- midtjyde jeg nu er, røg lappen op med spørgsmålet: “Kunne man sætte lidt flere ord på hvordan det program, som er SÅ dyrt, er anderledes og banebrydende nyt? Alle ting er jo samlet allerede i det midtjyske system?”

Jeg arbejder i neurologien og har mange patienter med sprogvanskeligheder i rygsækken, så jeg er vandt til også at kigge på kropssprog, mimik og øjenkontakt, når jeg skal forstå et andet menneske. Jeg tror, at det må have været et røvirriterende spørgsmål, jeg stillede på mit klingende jysk. Der blev i hvert fald sukket dybt og kigget op til Vorherre undervejs. Jeg fik dog ikke rigtigt noget andet svar, end at systemet her samlede over 30 programmer og at det jo dermed ubetinget, var det største og mest innovative. Med andre ord, hvis jeg ikke kunne forstå det, kunne jeg vist godt hoppe på 4-toget retur til Jylland.

Nuvel jeg startede på mit arbejde og havde nogle gode Opus-år. Det var anderledes, end det jeg kom fra og man brugte nogle nye udtryk både dokumentationsmæssigt og i daglig omtale. For eksempel EWS’er man ikke i Jylland. Man TOKS’er (Early Warning Score ><Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom)😃. Det gik og efter tilvendingsfasen, kørte det.

Så kom Sundhedsplatformen. Nu var det min tur til at blive irriteret. Det blev jeg lige fra dag 1 af på skolebænken. Det tog mig rigtigt lang tid, at finde nogen som helst logik i opdelingen af faneblade, opgaver, betegnelser, journal og planer og jeg kunne mærke, at der var en del, der ikke gav mening for mig.

Det blev ikke bedre, da vi gik live. Dette til trods for, at min afdeling faktisk havde sat en hel del ekstra ressourcer af, til at få os godt i gang: Vi gik ned til 50% af patienter i de første uger og jeg mener, vi forinden fik 2-3 ekstra dage, hvor vi havde fri fra afdelingen. Her skulle vi træne og nørde med Rover og SP, så vi var godt klædt på. Med andre ord, afdelingen tog virkeligt opgaven på sine skuldre.

Men nej, det gav stadig ikke mening for mig. Best/ord’en eksempelvis, hvor jeg skal anføre ansvarshavende læge, når jeg bestiller og han så skal logge ind og godkende efterfølgende? Mage til dobbeltkonfekt skal man da lede længe efter, og det provokerede mit ansvars-gen og faglige stolthed. Jeg var vant til, at når patienten havde lidt småfeber og nedsat appetit, jamen så bestilte jeg da væske- og infektionstal til næste runde. Jeg ved godt, at lægen har ordinationsret på blodprøver, men at han/hun nu skulle bruge tid på at godkende min handling, som var ment til hjælp og gjort ud fra mange års erfaring? Jeg tror faktisk, at jeg følte mig lidt umyndiggjort?
Nuvel, man kunne godt stadig lave individuelle patientplejeplaner, hvor jeg kunne beskrive forhold hos den enkelte. Men det store upersonlige “klik’eri” og konstante leden rundt imellem forskellige faner irriterede stadig voldsomt.
Den klodsede Rover og tidsforbruget i både medicinrum og ved skærmen hjalp absolut heller ikke på humøret.

Det store springende punkt kom dog en dag, da det gik op for mig, at jeg af systemet kan få en grøn “thumbs-up” angivende, at alle sygeplejeopgaver er løst hos patienten. Dette til trods for, at patienten kan have risikeret slet ikke at have fået føde eller væske i min vagt eller ikke have haft gang i maven i 4 dage, medmindre at det var kodet ind som opgave/problem. Hvem pokker tror, at jeg altid har tiden til lige at “bladre” 3-4 dage tilbage i det ret omfattende fanesystem (hvor ting i øvrigt kan dokumenteres flere forskellige steder), for at finde ud af, hvad plejesituationen reelt er?!!

Det var her, at Sundhedsplatformen for mig blev en klods om benet, i stedet for at være et innovativt, supersystem. Utrygheden ved ikke at have systemet som en hjælp til at have overblik, men oplevelsen af et til tider formålsløst klik’eri. Jamen altså. Jyden her hun brokkede sig og søgte trøst i gruppen her.

Jeg har haft et års selvvalgt pause fra arbejdsmarkedet. Jeg skulle flytte retur til Midtjylland og bylivet er skiftet ud med livet på en gård.
Nu er jeg så lige startet op på nyt job og dermed med Midt-epj igen. Det er 6 år siden, at jeg sidst har haft det i hænderne, så jeg bad til min samtale om, at jeg gerne ville på kursus i det. Jeg er dog startet i afdelingen, så jeg har allerede haft det i hænderne, inden jeg har været på kursus. Det går forbavsende godt.

Det var mærkeligt at skifte igen, for jeg havde stort set glemt midt-epj. I starten havde jeg en foruroligende uro, for jeg havde fornemmelsen af, at der var noget jeg havde glemt at have styr på i løbet af arbejdsdagen. For eksempel ikke at skulle scanne hver eneste pille ind og dobbelt/tripelklick’e i samme proces.
Det er lidt vildt, som SP-elefanten fylder i ens arbejdsrutiner. Laver jeg nu medicinfejl? Er der noget, der mangler? Men det er der ikke. Jeg har styr på det. Jeg har bare nu et arbejdsredskab, som er meget mere ENKELT og LOGISK. Et redskab hvor jeg mentalt, kan flytte koncentrationen fra skærmen og musen, til hvad mine hænder rent faktisk udfører.
I min dokumentation er der plads til individuelle faktorer og problemer og jeg kan hurtigt få overblik over alt hvad der er foregået i forrige vagter af både korrespondence, sygepleje-, læge-,terapiopgaver m.m.

Selv om det måske lyder sådan, er alt ovenstående ikke nødvendigvis en salgstale for Midt-epj. Men det er et udtryk, for den frustration og faktisk vrede jeg har. Både over den forskel på min arbejdsdag et forbistret dokumentationssystem kan gøre, men også den uligehed den skaber i landsdelene imellem. Vred over, at nogen ikke tager et ansvar og får det skidt skrottet. Med et presset system, er det da med at lave fornuftige og effektive valg og ikke se flyvende,lyserøde grise og bygge luftkasteller med lappeløsninger.

Nå, men det var lige lidt ventilering, der skete her. Tak fordi du læste med🌻

PS. Kom bare over til mig, hvis du er træt af “røde” sygehuse. Bemærkede i et nyligt vist dokumentarprogram på DR, at der ikke var så mange røde markeringer på sygehuse i det midtjyske udover lidt i Århus og en enkelt i Randers? Jeg siger ikke, at det er SP’s skyld..Men…Det er da tankevækkende😇

 

– 28.3.2019 Berlingske Tidende

 

– 18.3.2019 DR.TV

https://www.dr.dk/tv/se/jeg-svigter-mine-patienter/jeg-svigter-mine-patienter-2/de-manglende-varme-haender-dr2-dok-2018

 

– 24.3.2019 Politiken, kronik, Stine Riegels Læsøe, sygeplejerske

Skrivebordssygeplejerskerne har desværre sat sig uundgåelige spor i vores daglige arbejde. Det sker i form af utallige vejledninger, instrukser og handlingsanvisninger, der ingen mening giver.
STINE RIEGELS LÆSØE

Jeg er dødtræt af pseudoarbejde
TIDSSPILDE. Der går alt, alt for meget tid med at kontrollere og stille spørgsmål som ikke giver mening i det danske sundhedsvæsen.Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Skrivebordssygeplejerskerne har desværre sat sig uundgåelige spor i vores daglige arbejde. Det sker i form af utallige vejledninger, instrukser og handlingsanvisninger, der ingen mening giver.
STINE RIEGELS LÆSØE
JEG ER sygeplejerske. I nutidens merkantile sprogbrug producerer jeg lindring.
Jeg er glad for mit arbejde. Sygeplejefaget er en spændende blanding af naturvidenskab, relationsarbejde, administration og håndværk.
Både børn og voksne kan forstå, hvad en sygeplejerske laver. Eller – det kunne de indtil for få år siden. I dag er det svært at forklare et barn, hvad det er for vigtige opgaver, der gør, at sygeplejersker ofte har for travlt, og ofte ikke når at gøre deres arbejde forsvarligt.
Men vi har for travlt, og selv om sundhedsvæsenet vokser i omfang, gør vi ikke længere vores arbejde forsvarligt – det ville vi gerne kunne gøre. Nu har jeg fundet hjælp til at forstå og forklare, hvad det er, der er gået så skævt, også i mit fag.
Bogen, der har hjulpet mig, hedder: ’Pseudoarbejde’. Den er skrevet af Dennis Nørmark, antropolog, og Anders Fogh Jensen, filosof – som hører til henholdsvis højre og venstre side i dansk politik.
Bogen handler bredt om både det offentlige og det private arbejdsmarked, og sundhedsvæsenet er ikke glemt.
Den har givet mig mod på at gentage min påstand højt: Der er rigeligt med ressourcer i det danske sundhedsvæsen. Desværre bruges over halvdelen af ressourcerne på meningsløse opgaver, der ikke gavner nogen.
Som det beskrives i bogen, skal vi i vores arbejde i bedste Facebook-stil hele tiden »fortælle andre, hvad vi laver, i stedet for bare at lave det«. Og som de konkluderer: »Bare fordi man kan dokumentere, hvad man laver, betyder det jo ikke, at kvaliteten er god!«
Nej, det er ingen garanti for kvalitet, at vi beskriver det, vi gør.
ORD ER taknemmelige. Kvaliteten bliver hverken værre eller bedre af at blive beskrevet.
Den forringes til gengæld af tidsmangel, idet vi skal regne med at bruge lige så meget tid på at dokumentere det, vi har gjort, og det, vi har tænkt at gøre, som på at planlægge og udføre håndværket.
Kvaliteten bliver også alvorligt forringet af, at så godt som al faglig undervisning på afdelingen igennem de senere år er erstattet af undervisning – ikke bare i afdelingens nyeste it-systemer, men også de nyeste måder, det administrative personale mener, vi skal anvende it-systemerne på.
Som om det er systemerne, og ikke de syge, der er i centrum for vores indsats. Kvalme er for eksempel et symptom, vi ofte møder hos vores patienter. Kvalme kan blandt andet være forbundet med selve ernæringen, med hvordan maven fungerer, med smerter, med angst og med den medicin, man får.
Så først besluttede man, bag skrivebordene, at vi skulle skrive alt om kvalme i ernæringsboksen. Men så fandt man på, at det nærmere hørte sammen med mavefunktionen; derefter blev det knyttet til angst og sindstilstand.
Nu skal jeg så logge ind mindst otte forskellige steder, hvis jeg faktisk gerne vil vide, hvordan det er gået med den kvalme, patienten døjede med, sidst jeg var på vagt.
Således er det symptombillede, sygeplejersken skal kunne danne sig af patientens tilstand, for hvert nyt it-system blevet mere og mere fragmenteret; delt ud på utrolig mange rubrikker opfundet af skrivebordssygeplejersker.
Som det konstateres i bogen »Kvalitet kræver, at man kan håndtere det, der ikke kan lægges planer for«. F.eks. alvorlig sygdom og død, tilføjer jeg.
Jeg mener, at det er spild af tid at skrive alle sine planer ned, når nu alt kan ske. Selvfølgelig har vi som fagfolk en plan, hvis patienten får det dårligere, hvis hun får det bedre såvel som ved status quo. Men når tilstanden svinger, må man tage en dag ad gangen.
Men pseudoarbejdet kræver skriftlig planlægning, uanset der skal være indskrevet i systemet.
Jeg arbejder på en afdeling for alvorligt syge og døende. Jeg er mindre ramt af pseudoarbejde end så mange andre hårdtarbejdende mennesker. Det er et meningsfyldt og livsbekræftende arbejde, som jeg er glad for.
Men det er hverken meningsfuldt eller livsbekræftende, når jeg skal bruge den ene halvdel af min arbejdsdag på at dokumentere den anden halvdel. Lærebøger i lindrende sygepleje er jo allerede skrevet. Hvorfor skal jeg skrive en ny lærebog, hver gang jeg plejer en ny patient?
Og hvorfor skal patienten udspørges om 14 forskellige områder, der dækker hele hendes fysiske og psykiske formåen på alle livets områder?
Er det til gode for patienten, eller er det for at tilfredsstille ’systemet’? Hun kan med god ret spørge, hvad det kommer mig ved? Gavner det hende, at jeg spørger ind til alle disse områder af hendes liv?
For eksempel må jeg tilstå, at vi ofte undlader at spørge til den obligatoriske rubrik om sexliv, og dermed forsømmer vi vores faglige forpligtelser.
Men sexlivet er ikke altid det første, der trænger sig på, når man er alvorligt syg og skal dø. Og gavner det patienten, at jeg får at vide, hvordan patientens tidligere sexliv har været? Eller bliver det bare oplevet som nyfigenhed?
Hvem er det, der har bestemt, at jeg og mine kolleger skal stille sådan et utal af meningsløse spørgsmål til svært syge mennesker, der ofte allerede igennem år har været forbi mange kollegers hænder, før de kommer til os?
Men I læsere må forstå, at pligten til at stille alle disse spørgsmål ikke er til diskussion, det er et vilkår i mit arbejde. Derfor tager jeg det op her til diskussion.
Som et andet eksempel på meningsløst arbejde har jeg flere gange pligtskyldigt siddet og udfyldt de krævede oplysninger på en computer på kontoret, mens mine patienter er døde alene på deres stuer.
DETTE ER dagligdag hos os. Er jeg så en dum og dårlig sygeplejerske? Det kunne man sagtens mene, og det spørger jeg også mig selv om, om jeg er?
Men alle mine kolleger gør det samme. De er ikke alle sammen dumme … »Pyt med hænderne, bare vi har forstanden i behold«.
Bogen fortæller, at sådan argumenterede man, da begrebet ’vidensarbejder’ blev indført, og manuelt arbejde blev outsourcet til lavtlønslande. Det er en farlig holdning, der igennem de seneste år i overdreven grad praktiseres både i uddannelsesvæsenet og i hele samfundet.
Det er farligt, fordi: »det akademiske liv har det tydelige præg over sig, at det mangler kontakt til civilisationen og almindeligt menneskeligt liv«.
Resultatet er, at vi i Danmark mangler praktiske mennesker i rigtig mange fag. Og et samfund kan ikke fungere uden praktisk og håndgribelig indsats. Man kan hverken drage omsorg for børn eller for syge gamle bag et skrivebord, ligesom man hverken kan bygge huse eller veje eller relationer uden hænder.
Nogen må vove sig ud i virkeligheden. En fyldt ble tømmer ikke sig selv.
Som samfund og som kultur bærer vi alvorligt præg af, at vi tror, vi kan tænke og snakke os bort fra lidelsen. Mats Alvesson, svensk professor i samfundsvidenskab, minder i ’Pseudoarbejde’ om, at: »mange kan godt lide pseudoarbejde, det er nice, det holder de reelle problemer væk«.
Hans udsagn bekræftes af det faktum, at rigtig mange sygeplejersker læser videre straks efter deres halvakademiske professionsbachelor. Så undgår de alt det ildelugtende, ulykkelige, grimme og afmægtige. Bag et skrivebord kan man bevare illusionen om, at der findes en løsning på alt.
De ’undgår’ så også de dybe glæder, når man på trods af lidelsen opnår en god relation, og med sine hænder kan være med til at lindre. Skrivebordssygeplejerskerne har desværre allerede sat sig uundgåelige spor i vores daglige arbejde i form af utallige vejledninger, instrukser og handlingsanvisninger.
Skrivelser, der ofte modsiger hinanden indbyrdes. Vejledninger der bærer præg af, at de er udtænkt af nogen, der ikke ved hvad der er praktisk muligt. I gamle dage var der som regel ti roere og en styrmand.
I dag opleves det for mig på gulvet ofte som om der er omtrent ti styrmænd og kun en, der ror.
VI, DER fortsat er på gulvet, udmattes af, at ansvarligheden udvandes. De, der har konstrueret Sundhedsplatformen og Cura (kommunalt it-system) bliver ikke stillet til ansvar for de dødsfald, der sker som følge af forkerte tekniske funktioner.
Vi, der står i praksis med de mangelfulde redskaber, ved godt, at det er os, der vil blive stillet til ansvar. Samtidig udmattes vi af en overfodring af unødige facts om vores it-systemer og en konstant omlægning af kodeord, pinkoder og andre teknikker til de daglige hjælpemidler.
Det er et utrygt pseudosystem at skulle fungere i som sygeplejerske med ansvar for svært syge mennesker. Vi ved, hvad det vil sige, at stå med et it-system, der ikke fungerer. Hvad det vil sige, ikke at kunne give de syge den lindrende medicin, der er ordineret, og som den syge har akut behov for.
Disse situationer gør så at sige vores faglige indsats meningsløs.
Som årene går, bliver vi på gulvet også mere og mere sultne efter at få vedligeholdt og tillært ny viden om vores fag. For mit vedkommende om hvordan man lindrer bedst, når mennesker er døende.
Men som sagt er stort set al kursusvirksomhed erstattet af undervisning i ændrede it-funktioner, nye koder og nye måder at klassificere vores observationer og informationer om patienterne på. Vi, der er ansat i plejesektoren, er generelt ikke særlig interesserede i it-systemer – det er bl.a. derfor, vi ikke arbejder i it-branchen.
Vi mærker med alle disse pseudoopgaver, at vi lever i en tid og et samfund, der flygter fra lidelsen. At arbejde hedder i vore dage at performe , og vores sygeplejefaglige forpligtelser omhandler også, tro det eller ej, pligten til at spørge patienten, hvilke roller han har, og har haft i sit liv. ’Pseudo’ er for mig at se det helt rigtige begreb til at betegne de forpligtelser, jeg er blevet påført som sygeplejerske. Det jo ikke en teaterverden, jeg arbejder i.
Nok så mange fine ord, velformulerede læresætninger, socialkonstruktivistiske ideer, hermeneutiske fortolkninger og fænomenologiske tilgange kan ikke fjerne smerten, lidelsen, ildelugten eller fortvivlelsen fra dem, der har det svært.
Selv Dansk Sygeplejeråd taler langt hellere om sundhed end om sygdom, lidelse og død. Vi tror så åbenbart som samfund, at vi kan planlægge og snakke os uden om sorg, smerte og fortvivlelse. Men livet er en risikabel sag, uanset hvor meget ned i detaljen vi snakker, og hvor smukke formuleringer vi fremtryller.
Bogen argumenterer for, at vi som samfund skal kunne tåle at leve med flere risici. »Vi har kvalt vores sans for proportionalitet i overdreven bekymring og indsat pseudoarbejde som vores eneste forsvar«.
Jeg genkender disse påstande i min arbejdsdag. Fordi 1 ud af 1 million patienter risikerer at få et allergisk chok, skal vi starte hver vagt med at tage et adrenalinsæt fra køleskabet og bære det rundt i lommen de 8 timer, vi er på job – og huske at lægge det tilbage, inden vi går hjem. For adrenalin skal helst opbevares ved 4 grader.
For at forstå, hvilke økonomiske kræfter vi også i vores offentlige ansættelser er en del af, må vi forstå, at forbrugersamfundet med fokus på bnp og indtjeningsmuligheder lever af, at vi er utrygge, og at vi lever pseudoliv.
Tilfredse, trygge mennesker, der ved, at de bidrager til fællesskabet med ægthed og reel værdi, har ikke så stort behov for at købe sig til hverken underholdning, image, trøst eller pseudosikkerhed. Men for dem, der mener, at øget økonomisk vækst fortsat er vejen frem for et samfund som vores, er der selvsagt et enormt marked i angst og mistrivsel.
At forbrugersamfundet nu har fået lov til at sætte sig så dybe spor i vores faglighed og arbejdsglæde, og har erstattet ægthed med pseudo – det er simpelthen blevet en trussel for den menneskelige værdighed.
Forfatterne beskriver i ’Pseudoarbejde’ alvoren for de medarbejdere, der afkræves pseudoarbejde en stor del af deres arbejdsdag:
»Det er ikke alene os, der siger, at der findes pseudoarbejde. Det gælder for samtlige personer, vi har interviewet til denne bog, ligesom det fremgår af de undersøgelser, vi citerer, at folk blankt indrømmer det selv. At de føler, at der er en dyb meningsløshed og deprimerende tomhed forbundet med meget af deres arbejde, og at flere af dem er gået fysisk og psykisk ned på disse sjæleknusende og meningsløse aktiviteter«.
I mit virke som sygeplejerske har jeg set alt for mange dygtige kolleger bukke under for pseudoarbejdets krav – og tro mig, det er ofte de menneskeligt dygtigste, der først slides op.
De orker ikke at fungere som fagligt dygtige, varme mennesker i så kompleks en lidelse, når arbejdsdagen efterhånden indeholder så megen meningsløs aktivitet. Forfatterne har heldigvis flere forslag til, hvordan man kommer pseudoarbejdet til livs. For, som de konstaterer om os, der er i arbejde:
»De har faktisk noget arbejde, de kunne og burde udføre, men pseudoarbejdet placerer sig som en mur af meningsløshed imellem dem og den meningsfulde og værdiskabende del af jobbet«.
De foreslår blandt andet: Stop med at uddanne til pseudoarbejde, anerkend vigtigt arbejde, indfør borgerløn, udpeg de rigtige og væsentlige opgaver. Der er masser af arbejdsopgaver derude; lad os som samfund kunne tåle at leve med flere risici. Få selvrespekten tilbage, anbefaler de. Spørg dig selv: Bruger du din tid på noget væsentligt? Bruger dine ansatte deres tid på noget væsentligt?
Personligt håber jeg, at vores samfund fremover vil genoptage anerkendelsen af godt håndværk, vil skelne mellem gavnlige (ægte) og ikke-gavnlige opgaver (pseudoopgaver).
At det vil frasortere de meningsløse opgaver, og droppe udgifterne til al den smukke varme luft, der ikke har hold i virkeligheden, Samt at det vil afskaffe al det irrelevante skriveri, og således både give patienterne en bedre sygepleje – og give mig og mine engagerede og dygtige kolleger vores glæde og faglige stolthed tilbage.

– 11.3.2019

Indslag fra os på NRK-nyheder før Helse Midt-norge skal beslutte it-leverandør 14/3-2019.

IMG_0636

https://www.nrk.no/mr/kritisk-til-innforing-av-nytt-datasystem-1.14466882

– 4.3.2019 Læserbrev i Politiken

Husk løftet, Blixt
Flemming Rasmussen,
Wiemosen 37, Roskilde:
Sundhedsplatformen på de sjællandske sygehuse har nu været igennem en længe ventet opgradering. Med min bedste vilje kan jeg, og med mig mange andre sundhedsansatte, ikke se, at det har ført til forbedringer.
Ændringer og småjusteringer (nogle til det dårligere, nogle til noget andet og enkelte til det bedre) er, hvad det har kunnet blive til. 3. juli sidste år blev formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Liselott Blixt, citeret flere steder i pressen for at sige:
»Jeg giver Region Sjælland og Region Hovedstaden et halvt år, så skal Sundhedsplatformen fungere, ellers skal den skrottes. Om nødvendigt vil jeg samle flertal i Folketinget«.
Derfor er vi mange, der krydser fingre for, at dette løfte huskes nu, hvor der forhandles om sundhedsvæsnet fremover på Christiansborg.
Tænk, hvis det igen kunne blive sådan, at sygehuspersonalet kunne få mere overskud til patienterne, fordi den mængde ’personale-ram’, der skal bruges til at håndtere en elektronisk patientjournal, kunne blive mindre. Og det vil ske med en skrotning af Sundhedsplatformen.

– 2.3.2019 Berlingske Tidende

– 1.3.2019 Flemming Sylvest Pedersen

Nu har jeg opdaget en artikel, som underbygger rygtet om at Vibeke Storm Rasmussen, tidligere regionsformand i Region Hovedstaden, blev fornærmet på Region Midtjylland, og derfor absolut ikke ville have et østjysk system til at blive Sundhedsplatformen:

Kristian Lund
Partikelkanon debuterer – men projektet udstiller regionerne
Skrevet af Kristian Lund d. 04. februar 2019

Så skete det. Den første patient er behandlet med på Dansk Center for Partikelterapi. Danmark er i gang og det er en kolossal gevinst.

Fantastisk.

Selve centeret har kostet 800 mio. kr., som blev finansieret af staten og regionen, mens A. P. Møller Fonden har betalt broderparten af selve protonacceleratoren.

Nu er det planen at blive fortrolig med teknikken, så man fra april kan begynde at behandle børn og unge med kræft. Derefter er det forventningen at centeret kan behandle alle danskere som har behov for partikelterapi – og så skal danske patienter ikke længere sendes til udlandet for at få så avanceret terapi.

Den fortælling er fantastisk – det er lige før, man glemmer forhistorien, og den er da også så pinlig, at den velsagtens er det bedste eksempel på, hvorfor regionerne nu er truet på livet.

Tilbage i 2013, da beslutningen om at lokalisere centeret skulle træffes, udbrød der krig mellem Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Sundhedsstyrelsen, som har det sidste ord i sådanne beslutninger, valgte at invitere en ekspertgruppe til at hjælpe sig, og de to regioner, som var kandidater til at blive hjemsted for projektet, blev involveret i udpegningen af eksperterne og i den metode de skulle anvende.

I den fase fungerede regionerne og det danske sundhedsvæsen perfekt – parterne var enige om fremgangsmåden.

Den enighed sluttede brat, da Rigshospitalet blev forbigået og eksperterne pegede på en placering i Aarhus, og den afgørelse lagde Sundhedsstyrelsen sig op ad.

Men Region Hovedstaden lagde sig ikke fladt ned. Her var ingen dybfølte lykønskninger til konkurrenten. Nej, regionens daværende formand Vibeke Storm Rasmussen (S) kæmpede først for at få beslutningen omgjort – og senere fulgte hendes efterfølger Sophie Hæstorp-Andersen (S) trop. Sundhedsstyrelsens afgørelse var useriøs. Siden påstod regionen, at tiden var løbet fra den valgte teknologi. Hovedstadsregionens topfolk såede også tvivl om finansieringen, som først faldt på plads, da lokaliseringen var besluttet.

Alt blev gjort for at skade projektet, og da alt håb var ude for at få beslutningen omgjort, så ville Region Hovedstaden etablere et konkurrerende center på Rigshospitalet – og så ville økonomien i projektet i Aarhus simpelt hen falde fra hinanden.

Forløbet afslørede ubønhørligt, at regionerne aldrig kunne enes om større tiltag, og det blev siden bekræftet, da Region Hovedstaden valgte at satse på sundhedsplatformen og lokkede Region Sjælland med på projektet, eller da Region Hovedstaden gik enegang med sin akuttjeneste 1813.

Efter den ubehagelige rivalisering, er det svært at tro på, at regionerne nogensinde skal kunne finde effektive og omkostningsbevidste løsninger i fællesskab. Hvis den tillid forsvinder, bliver det nærliggende at satse på et nationalt sundhedsvæsen, som jo netop er kernen i regeringens sundhedsreform.

Sagen om Dansk Center for Partikelterapi kan derfor – hvor lykkeligt den end ender – vise sig at blive et søm i regionernes ligkiste.


Systemer, som SP skulle afløse, er ikke udfaset endnu

Skrevet af Flemming Sylvest Pedersen d. 27. Februar 2019 i kategorien Nyheder

Debat

Af Flemming Sylvest Pedersen

Pensioneret programmør og systemudvikler

KRONIK: Det forlyder tit, at Sundhedsplatformen afløste 30 forældede systemer, men det er ikke korrekt. Noget var faktisk af ædelt guld, og de sidste 21 af de 30 systemer er stadig under udfasing, skriver pensioneret programmør og systemudvikler Flemming Sylvest Pedersen i denne kronik.
“Midt om natten kl. 02.57 den 21. maj 2016 blev der endegyldigt lukket ned for 30 forældede it-systemer på hospitalerne i Herlev og Gentofte.”

Denne bombastiske udmelding er begyndelsen af en artikel i IT-Branchens netmedie itb.dk den 29. august 2018, med titlen ‘Historien, der aldrig blev fortalt’.

Dvs. ud med det gamle skidt, som ikke virker ordentligt, og ind med Sundhedsplatformen, som kan det samme, blot meget bedre.

Erfaringerne viser desværre at denne fortolkning ikke er helt retvisende.

For noget af det gamle skidt, som blev smidt på lossepladsen, var faktisk af ædelt guld.

Artiklen er en glødende hyldest til det imponerende stykke arbejde, som blev udført, da Sundhedsplatformen blev implementeret til tiden, og til den aftalte pris. Implementeringer omtales ofte som ‘go live’.

Da jeg læste artiklen første gang, troede jeg at det var et bestillingsarbejde fra NNIT. NNIT er det firma, som arbejdede sammen med leverandøren Epic med implementeringen af Sundhedsplatformen. Der var ikke anført nogen forfatter til artiklen, hvilket virkede ejendommeligt, da den havde karakter af en leder, skrevet af chefredaktøren. Men ved at læse kommentarerne til artiklen, hvor en kommentator efterspurgte navnet på forfatteren, blev det afsløret, at forfatteren var Rune Fick Hansen, kommunikationschef i IT-Branchen.

Efterfølgende kontaktede jeg Rune for at høre, hvem der havde opfordret ham til at skrive artiklen. Det var der ingen der havde, han havde forfattet den af egen drift.

Jeg tvivler dog stadig på at dette er helt korrekt.

Det er i hvert fald påfaldende, hvor glad firmaet NNIT, som stod for den tekniske implementering af Sundhedsplatformen, er for artiklen.

Jan Kold, vicedirektør i NNIT, citerede historien på LinkedIn, og det samme gjorde en anden person, som Jan Kold likede, og som også tilføjede: “Historien om Sundhedsplatformen fortalt af en anonym kilde, der nok ikke er en utilfreds overlæge.”

Denne indstilling, at kritikere af Sundhedsplatformen er mavesure overlæger og andre ansatte, som ikke kan se hvor vidunderligt systemet er, er udbredt.

Denne holdning er meget typisk for ledere og andre ansvarlige for Sundhedsplatformen, og i det hele taget ledere i sundhedsvæsenet. F.eks. har vicedirektøren for Slagelse Sygehus, Trine Holgersen, udtalt, at de mange kritiske historier om Sundhedsplatformen fjerner fokus fra de positive ting ved det nye it-system. Og blandt de mere kuriøse udtalelser holder jeg meget af denne fra direktøren i Danske Patienter, Morten Freil: “Sundhedsplatformen er et godt, fremtidssikret system, som bare lige skal fikses”.

Men jeg ville gerne have at vide, hvad det var for 30 systemer som var blevet lukket ned, så jeg spurgte Rune Fick Hansen om, hvad det var for systemer. Men det vidste han desværre ikke, han vidste det kun fra de personer, som havde været med til implementeringen, og som han havde interviewet. Så bad jeg om at få at vide, hvem han havde talt med, men det ville han ikke fortælle, da de var bange for at blive hængt ud, da det var deres opfattelse, at det var meget upopulært at udtale sig positivt om Sundhedsplatformen.

Jeg spurgte også direktøren for It-Branchen, om hun kunne give mig disse oplysninger, som jeg ikke kunne få lokket ud af Rune, men hun afviste med samme begrundelse. Men hun vidste måske heller ikke, at den indledende sætning i artiklen var forkert.

Senere opdagede jeg en henvisning til artiklen fra Facebook-gruppen “Sundhedsplatformen Ja Tak”. Dette opslag var skrevet af Julie-Marie Riis Broxgaard, som er ansat i NNIT.

Jeg var nu blevet mere interesseret i at høre om de skrottede 30 systemer, så jeg spurgte hende, om hun kunne fortælle mig hvad det var for systemer, men det nægtede hun at fortælle. Måske vidste hu det ikke.

Så kontaktede jeg firmaet NNIT – jeg fandt mailadressen på pressemedarbejderen – og mailede til hende. Men hun ville ikke fortælle hvad de 30 nedlagte systemer var for nogen, det måtte jeg spørge CIMT om. CIMT er den tekniske afdeling i Region Hovedstaden, Center for It, Medico og Telefoni. Da jeg bad om e-mailadressen til hendes chef, fik jeg at vide, at uanset hvem jeg spurgte i NNIT, ville jeg få det samme svar.

Så langt om længe kontaktede jeg CIMT og fik tilsendt en fin liste med de 30 systemer. Men så var jeg ved at tabe underkæben: Efter omkring 2 1/2 år efter implementeringen af Sundhedsplatformen, er der udfaset 9 (ni) systemer! Hvilken bedrift! De sidste 21 systemer er stadig under udfasning. Så den bombastiske udmelding om at 30 systemer blev lukket ned den mindeværdige nat, var faktuelt forkert. Mon It-Branchen var klar over den viderebragte misinformation? Jeg afventer spændt en reaktion.

Implementeringen var ubestrideligt en stor bedrift, nok den største implementering af et it-system i Danmark, men desværre var det det forkerte system, som blev implementeret. Det var nemlig et system, designet i 1960-erne til amerikanske betalingshospitaler, hvor det primære formål er at få et system, som kan opkræve betaling for patienternes behandling hos patienternes forsikringsselskaber.

Problemerne ved dette system viste sig også snart efter implementeringen, og i dag, 2 1/2 år efter den første igangsætning i Region Hovedstaden, slås man stadig med nedsat kapacitet og mange fejl, især med medicineringen.

Måske den største fejltagelse var at kassere CIS-systemet til hospitalernes intensiv-afdelinger. Læger på intensivafdelingen på Rigshospitalet har udtalt: Indførsel af Sundhedsplatformen har betydet, at afdelingen er banket mere end ti år tilbage mht. overblik og registrering. Men det er naturligvis bare klynk fra nogle sure overlæger.

Jeg synes at jeg vil slutte med en kommentar, som er skrevet af en bruger af Sundhedsplatformen, som en kommentar til artiklen ‘Historien, der aldrig blev fortalt’:

Hun fortæller:

“Min version af samme go live:

I glemmer, at der allerede var indført OneSign, som huskede koderne, og at flere af systemerne var hægtet op på den kode, som man loggede på netværket med.

Jeg husker tydeligt de samme dage, hvor amerikanerne var med på hospitalet og prøvede sig frem for at få møget til at virke, og ingenting gjorde.

Hvordan patienterne ikke kunne indlægges, operationer ikke kunne bestilles, og patienterne blev sendt hjem igen fra ambulatoriet, fordi det ikke virkede.

Hvordan systemet blev ændret uge for uge, så det, der virkede den ene dag, virkede ikke den næste…

Og frustrationerne efter at have ventet i timevis på Helpdesk bare for at få at vide, at de oprettede en sag. Sager, som først er ved at blive lukket nu 2,5 år senere…

Hvordan vi fik at vide, at hvis det forsvandt fra skærmen, så havde vi nok gjort det rigtigt, men ingen var sikre. Frustrationen, når kolleger gik grædende hjem eller ned med stress samtidig med, at ledelsen blev ved med at understrege, at systemet virkede, men at medarbejderne ikke var omstillingsparate…”

Det er, som med alt andet ved Sundhedsplatformen, et meget selektivt udvalg af virkeligheden…

Ja, afhængigt af hvor ens placering er i hierarkiet, er udsigten forskellig.

—–

– Weekendavisen uge 35 2018

Vi har lavet en opdatering, som med kirurgisk præcision beskriver SP 2 1/2 år efter:

Katastrofe. Vi ønsker en afviklingsplan for Sundhedsplatformen. Vi er bekymrede for patienterne, vi er bekymrede for personalet, og vi er bekymrede for økonomien. Det kan være nødvendigt, at Folketinget tager et nationalt ansvar.

Den dræbende platform

ELSEBETH SIIM
NIELS BENTZON
JACOB ROSENBERG

Det lignede et rødt kort fra Rigsrevisionen, da den i juni gennemgik forløbet op til Region Hovedstadens indførelse af Sundhedsplatformen (SP). Efter denne fodbold-VM-med-VAR-sommer er der god grund til at gennemse forløbet fra alle vinkler og granske, om den store investering har været klog og hensigtsmæssig. Eller om Sundhedsplatformen er som Titanic på vej ned og næppe kan reddes, uanset hvor mange gode penge, man bliver ved med at kaste efter dårlige.

Hvorfor vedkommer det os, tænker De måske? Fordi 44.000 personer er ansat i det østdanske syge­husvæsen, og 1.647.000 borgere i Region Hovedstaden/Sjælland er eller bliver patienter en dag. Så enhver skatteborger har interesse i, om beslutningstagerne forvalter ressourcerne til sygehusdriften optimalt. Sundhedsplatformen kostede 2,8 milliarder kroner – i »startgebyr«, for det koster fortsat dyrt til løbende drifts- og lønudgifter. SP-organisationen knopskyder sig som en Hydra med flere og flere IT-konsulenter, byggere og superbrugere, som anvender tusindvis af timer på at rette fejl og fadæser.

SP-systemet »dræber«. Sundhedsplatformen er ­dræbende omstændelig, ulogisk og så opmærksomhedskrævende, at det går ud over behandlingskvaliteten. God kvalitet i en patientkontakt er mange ting – og delvis svær at måle. Man kan måle, om udredning foretages hurtigt, og om behandlingen teknisk set er korrekt og komplikationsfrit udført. Eller rettere – kunne, for med Sundhedsplatformen er det blevet svært at få data ud og opgøre selv de mest elementære ting, for eksempel antallet af indgreb eller komplikationer.

Danmark er i front med vor unikke registerforskning. Vi har haft folketællinger, fødselsregister og sessionsregister i over 100 år, Folkeregisteret siden 1923, Cancerregisteret siden 1944 og CPR-numre siden 1968. Vi er verdensledende. Eller var. For Sundhedsplatformen har meget svært ved at ­kom­munikere med de 86 landsdækkende kvalitets­databaser. Så den virker dræbende på dansk forskning. Hvad var Regionsdirektørens svar til dét faktum? Et kælderkoldt og lakonisk: »Vi må acceptere nogle huller i data«.

»Sundhedsplatformen er ­dræbende omstændelig, ulogisk og så opmærksomhedskrævende, at det går ud over behandlingskvaliteten.« ILLUSTRATION: CHARLOTTE PARDI
»Sundhedsplatformen er ­dræbende omstændelig, ulogisk og så opmærksomhedskrævende, at det går ud over behandlingskvaliteten.« ILLUSTRATION: CHARLOTTE PARDI
God behandlingskvalitet består i høj grad også ­i noget, der ikke let kan tælles eller måles: God ­kommunikation, god omsorg og pleje, medmenneskelighed og nærvær. Før Sundhedsplatformen havde man for eksempel tre kvarter til at tale med en kvinde med nyopdaget brystkræft om diagnosen, behandlingen og den psykiske krise, en kræftdiagnose oftest medfører. Hvem frygter ikke kemoterapi, hårtab, brystamputation og ikke mindst at dø af kræft? Så grundig information og dialog om tilrette­læggelse af den bedste behandling er essentiel. Men med Sundhedsplatformen har lægen fået dobbeltjob: Der må nu kun bruges halvt så meget tid til samtale med den skrækslagne patient om dødsangst, den omfattende behandling og dens mange fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. For Regionen mener, at lægerne skal og let kan overtage sekretærjobbet med at skrive journal, kode, registrere og indberette snesevis af oplysninger. Det kan lægerne måske nok lære, men der er nok en grund til, at det tager et par år at uddanne sig til sekretær, og nu flytter man dyrebar lægetid væk fra patientkontakten over til at være amatørsekretær.

At finansiere driften af Sundhedsplatformen gennem fyring af lægesekretærerne er udtryk for en udtalt mangel på forståelse for sekretærernes arbejde, som ­ er en livsnerve i sygehusvæsenet. Et velfungerende sekretariat er altafgørende for driften af afdelingerne – og dermed også god og effektiv patientbehandling.

Sundhedsplatformen er dræbende for den gode patientkontakt og den gode patientoplevelse af at blive mødt af personale med høj faglig kompetence. Regionen begrundede sekretær-fyringerne med, at dermed »sættes patienten i centrum, det øger patientsikkerheden og det giver bedre behandling i mere effektive forløb«. Tre standard- og universal­argumenter, som politikere og administratorer ofte (mis-)bruger som begrundelse for hvad som helst. Da regionspolitikerne så sidste år måtte se realiteterne i øjnene og sørge for, at (nogle få) sekretærer blev genansat, undrede mange sig over, at Regionsadministratorerne ikke skyndte sig at advare imod dette – når de nu havde fremturet med, at sekretærer angiveligt skulle være årsagen til dårligere behandlingskvalitet, ringere patientsikkerhed, og at patienterne ikke er i centrum. Vor mangeårige erfaring med cancerpatienter er, at de ikke har behov for at »sidde sammen med lægen og indtaste journaloplysninger på en skærm«, som Regionen mener. Patientens behov og rimelige krav er, at vi møder patienten i øjenhøjde, informerer, støtter, vejleder og lægger en god behandlingsplan. Og så journalfører vi, når patienten er gået.

Sundhedsplatformen sætter ikke patienten i ­centrum, men tværtimod ud på sidelinjen, når lægens opmærksomhed flyttes over til en PC-skærm. Den sinker processen i stedet for at optimere. Man når at se færre patienter i ambulatorierne, og patientsikkerheden er ringere, fordi overskueligheden er elendig, og risikoen for fejlmedicinering er stor. Eksempelvis har Foreningen af Danske Anaesthesi- og Intensivlæger (DASAIM) meldt ud, at de er bombet mere end ti år tilbage i tiden, de stoler ikke på Sundhedsplatformen, medicinpumper kan ikke dosere korrekt, og man er gået tilbage til papir og blyant for at kunne registrere rigtigt.

Se også video med de tre overlæger bag advarslen:

Videoen er tilrettelagt af Birgit Pedersen

Er vi nu ikke bare som Statler & Waldorf i Muppet show de sure, gamle mænd, der sidder i logen og rakker ned på alt nyt? Er det så slemt? JA! Det er slemt. Sommeren 2016 var særligt rædselsfuld, fordi intet virkede. Røntgen- og scannerafsnittene havde også lige fået nyt IT-system – fra belgiske Agfa. Som heller ikke duede, og alt var i sort. Så regionens påstande om, at vi med Sundhedsplatformen samler 30 systemer i ét, er fake news. Mange afdelinger anvendte tidligere 6-7 systemer, og nu har de fleste 3-4. Ikke ét!

Efter tre ugers introduktion i 2016 skulle alt køre på fuld kraft igen, sagde direktionen. Det var indlysende uladsig­gørligt, men blev sagt »for at holde et pres på organisationen«, forklarede en koncerndirektør to år senere. Dét med presset lykkedes fint: Pligttro og ­samvittighedsfulde sygehusansatte gik i hobetal ­grædende og fortvivlede hjem efter et fuldt dags­program med uafviselige patienter og derefter at have tæsket løs på et tastatur hele aftenen.

Sundhedsplatformen indebærer et sisy­fotisk tastearbejde i et system blottet for logik og fornuft. Sundhedsplatformen-sproget er stadig en kaudervælsk blanding af volapyk-amerikansk og dansk. Ordblindt dansk desuden, for Sundhedsplatformen staver skidt, og søgefunktionen er en katastrofe. Absurde dialogbokse med vrøvl og nonsens vælter ud af skærmen. Man kæmper in absurdum mod »hard-stop«-bokse såsom: »Ingen af de valgte mangler kan lukkes administrativt af følgende årsager: Nogle af manglerne kan ikke lukkes administrativt«. IT-helpdesk/hotline er ofte ikke til hjælp: ventetiderne er uoverkommelige, og trods god vilje får man sjældent løst sit problem. Sager kan ligge to år uden at blive håndteret, hvilket siger noget om, hvor uendeligt mange sager, der indberettes. Plus de tusindvis af sager, man ikke når eller orker at indberette.

At skrive journal i Sundhedsplatformen er som at kæmpe sig igennem en militær forhindringsbane eller køre på ski ned over en pukkelpist. Svært, og mange styrter undervejs eller opgiver at gennemføre. Men enkelte kommer igennem, så man kan møde enkelte kolleger, der synes, at Sundhedsplatformen er lidt sjov. At overvinde den sorte pukkelpist eller løse den svære Sudoku giver jo en vis sejrsrus og selvsikkerhed. Hvorefter man kan blive udtaget til at være SP-superbruger, hvilket fører til produktionsnedgang, når disse læger, sygeplejersker og sekretærer, som kan noget særligt med Sundhedsplatformen, flyttes fra kerneydelsen – det kliniske arbejde med at udrede og behandle patienter – over til at guide, vejlede og undervise andre fortvivlede medarbejdere i at kæmpe sig igennem Sundhedsplatformen-menuerne.

»Jamen, I har jo fået en F35-jager«, sagde Regionsdirektøren engang stolt. Nå. Men det er nok mere realistisk at få 44.000 ansatte til at køre Honda Civic end til at styre en rumraket eller blive jagerpiloter på en F35. Som Regionen i øvrigt syntes, man sagtens kan bygge om på, mens den er i luften, hvilket var en af flere grunde til, at Sundhedsplatformen startede »til tiden« den 20.05.16. Ellers havde SP-direktøren jo heller ikke fået sin bonus. At den så startede i svært defekt og ufærdig tilstand var mindre vigtigt, men det var årsagen til, at Rigsrevisionen påpegede, at ibrugtagningen af Sundhedsplatformen var elendigt forberedt, de ­økonomiske beregninger var amatøragtigt udført, undervisningen var værdiløs, og systemet var slet ikke klar.

Et kinesisk ordsprog siger, at »uanset, hvor langt du er ude ad en forkert vej, så vend om«.

Prioriteringen med at starte Sundhedsplatformen i ufærdig tilstand har været potentielt dræbende, idet kræftsyge børn har fået forkerte doser kemoterapi, og karkirurgiske patienter er døde på grund af de stigende ventelister, som har ramt flere afdelinger, hvilket også kan være en delkonsekvens af opsigelser og rekrutteringsproblemer begrundet i Sundhedsplatformen. Sundhedsdatastyrelsens direktør nøjes diplomatisk med at kalde det »bekymrende«, at monitorering af ventetider, kræftpakker, udredningsret samt opgørelser af aktivitet og kommunal medfinansiering er lagt død på grund af de manglende indberetninger. Så Sundhedsplatformen virker dræbende på udredningsgarantier, behandlingsgarantier og kræftpakker, ligesom det dræber uddannelse og forskning. Burde dette ikke være nok til, at Folketinget og sundheds­ministeren tog sagen op?

Sundhedsplatformen er også dræbende i forholdet mellem personale og ledere. Hvem vil ikke helst dyrke den gode korpsånd og være stolt af sin arbejdsplads? Løbe DHL-stafet med hospitalets logo på trøjen eller reklamere på kongresser i ind- og udland for sin gode arbejdsplads? Spørg blot i Novo, Ikea eller Apple. Men hvordan reagerede regionslederne på al kritikken? Svar: Med »benægt, benægt, benægt«. Alle de flittige og samvittighedsfulde ansattes tilkendegivelser var utidig brok og »klinikerstøj«, alt bøvlet var de lidt dumme og dovne medarbejderes skyld, de brugte Sundhedsplatformen forkert, og de skulle bare lære det!

Men hvad gør det ved medarbejderne at blive irettesat og hånet af deres ledelse? Når administratorer udlægger snubletråde for deres medarbejdere i stedet for at støtte dem, og når professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen kunne konkludere, at »direktionens magtarrogance medfører en konfrontationspræget samarbejdskultur«? For eksempel når Sundhedsplatformens programchef med arrogance og slet skjult fryd udtaler, at »nu tager vi privilegier fra lægerne! Nu skal de selv registrere, og vi kan se alt, hvad de laver«. Det signalerer ikke just korpsånd, men snarere begejstring over at have fået et kontrolapparat. Hvilket jo er hjælpsomt, hvis man ser det som en særlig opgave at give advarsler til SP-kritikere blandt de ansatte.

Svaret er, at det er dræbende for medarbejdernes arbejdsglæde, entusiasme og virkelyst. Mistillid til ledelsen medfører stress, udbrændthed, håbløshed og sygdom. Så markant at mange dygtige fagfolk med lang erfaring sagde »Farvel til SP-ismen« og har søgt job uden for sygehusene eller er gået på tidlig pension. Det er også surt at være kompetent og veluddannet som læge, men at føle sig tvunget væk, fordi man er ordblind eller udlænding og ikke kan udfylde den ny sekretærrolle. Interessant nok har ingen registreret, hvor mange medarbejdere, der er søgt væk på grund af Sundhedsplatformen, er gået ned med stress eller har fået højere dosis af mavesårs- eller blodtrykspiller.

Professor i Sundhedsøkonomi Jes Søgaard har udtalt, at Regionen går bankerot om få år, hvis man fortsætter kursen mod den økonomiske afgrund, som Sundhedsplatformen leder til på grund af nedsat produktivitet. Søgaard udtalte også om Regionens valg af Sundhedsplatformen, at »det er ikke bare dårlig forvaltning; det er manipulerende forvaltning på patienternes, sundhedspersonalets og skatteborgernes bekostning«. Regionens beregninger om »gevinstrealisering« (management-konsulent-new-speak for fyringer) blev da også skudt totalt ned i Rigsrevisionens beretning, hvor man konkluderede, at der manglede både startdata og relevante beregninger for gevinstestimaterne, samt at aktivitetsnedgangen ikke var indregnet.

Når mange medarbejdere tages ud af produktionen for at understøtte Sundhedsplatformen som såkaldte byggere og superbrugere er det både hæmmende ­for kerneopgaven (at hjælpe syge med­borgere) og dyrt. De manglende ­registreringer og store udgifter til driften af Sundhedsplatformen medfører nu en sparerunde på 400 millioner kroner. Så Sundhedsplatformen er dræbende for Regionens økonomi og dermed for skatteborgernes pengepung, ligesom kæmpesparerunden sandsynligvis får negativ indvirkning på både behandlings­kvalitet og effektivitet på sygehusene.

Sundhedsplatformen er bygget til enkeltstående amerikanske privat­hospitaler, så man kan afregne alt (medicin, sengetøj, vattamponer – alt!) med forsikrings­selskaberne. Syge amerikanere ligner nok syge danskere med galdesten, slidgigt og kræft, men dermed ophører al lighed med det danske hospitalsvæsen. Sundhedsplatformen er ikke bygget til de offentlige, danske sygehuse og kan aldrig ombygges til det, idet dens programmeringssystem, »Mumps«, fra 1966 (!) aldrig vil muliggøre disse tilpasninger.

Mange tror på det ideligt gentagne udsagn om, at »Sundhedsplatformen er kommet for at blive«, og at skrotning af Sundhedsplatformen er »… for stort, så det må vi lade ligge«. Det er almen psykologisk lærdom, at man tilpasser og indretter sig under svære forhold. »Menneskets infame tilpasningsevne«, som PH kaldte det i krigsårene i 1940rne. I en nylig tilfredshedsundersøgelse svarede dog kun én procent, at Sundhedsplatformen var fin. Regionens mål var 80 procent.

Et kinesisk ordsprog siger, at »uanset, hvor langt du er ude ad en forkert vej, så vend om«. Den ansvarlige politiske beslutning er at erkende, at Sundhedsplatformen var et fejlkøb, og at de amerikanske sælgere og jurister var meget dygtige. Det er fristende at se paralleller til kontrakterne, der blev tegnet vedr. IC4-togene, EFI, Polsag, Amanda, PROASK, DeMars et cetera. Hvilket er den sandsynligste årsag til, at regionspolitikerne føler sig bundet på hænder og fødder juridisk og ikke kan slide sig ud af rævesaksen. Derfor var regionsrådsformand Sofie Hæstorp Andersens undvigende svar på Rigsrevisionens sønderlemmende kritik da også blot, at »der kommer en rigtig god løsning i morgen«, nærmere bestemt i februar 2019, hvor der kommer nogle justeringer. Den besværgelse lyder bekendt, så hvor mange tror lige på det?

De østdanske sygehuse har nu i over to år forgæves kæmpet med at tilrette Sundhedsplatformen. Selv om det er smerteligt at erkende en dyr fejl, må vi for både patienters og behandleres skyld appellere til, at ansvarlige politikere tager den nødvendige beslutning at skrotte det dræbende SP-system og erstatte det med noget, der virker. Det findes. Det er kuleskørt, at vi ikke kan enes i lille Danmark om at have samme system i hele landet. »Uha, da! Monopol!«, siger regionsrådsformanden straks – men tænk, hvis Politiet, Skat eller DSB skulle have fem forskellige systemer, hvor man ikke kan kommunikere på tværs i landet. Fem forskellige rejsekort? Nej, vel?

Vi ønsker en afviklingsplan for Sundhedsplatformen. Vi er bekymrede for patienterne, vi er bekymrede for personalet, og vi er bekymrede for økonomien. Det kan være nødvendigt, at Folketinget tager et nationalt ansvar, for vi bør både som behandlere og borgere kunne kræve, at vi får genetableret betingelserne for god undervisning og forskning, og at vi kan behandle/blive behandlet hurtigt, effektivt og omsorgsfuldt i et hospitalsvæsen, der virker. »Don’t cling to a mistake just because you spent a lot of time making it«.

Elsebeth Siim er overlæge i plastikkirurgi. Niels Bentzon er overlæge i brystkirurgi og formand for Dansk Brystkirurgisk Selskab. Jacob Rosenberg er professor, dr.med. og overlæge i mave-tarmkirurgi samt medlem af Regionsrådet i Reg. H. (LA).

https://www.weekendavisen.dk/2018-35/samfund/den-draebende-platformhttps://www.weekendavisen.dk/2018-35/samfund/den-draebende-platform

 

– KRONIK Berlingske Tidende

17 maj 2017. Stadig aktuel 2 år efter!!

Niels Bentzon

Julie, 41 år, har lige taget plads. Hun har to mindre børn, godt job, rar mand og livet smiler. Men i dag vælter hendes verden. Hun har fået brystkræft, og det ændrer hendes liv. Julie skal opereres, have kemoterapi og mere til. I ambulatoriet på brystkirurgisk afdeling bruger vi en times tid på at tale om diagnosen, om bedste behandlingsplan, om operationsforløbet, om hendes skræk for at dø, om situationen i forhold til job, børn, mand, etc. – og vi er ganske gode til det efter mange år i faget.

Meget er dog forandret efter indførelsen af Sundhedsplatformen, SP. Nu skal vi »sidde sammen« med Julie foran en pc-skærm og sætte 117 krydser og flueben i alverdens rubrikker, skabeloner og bokse samt afstemme, signere, acceptere og godkende, at Julie skal have fjernet bryst og lymfeknuder og have panodil bagefter.

Regionens filosofi er, at det vil »engagere og inddrage borgeren aktivt i hendes behandling«. I omtalen af SP-systemet (Berl. 19.04.17) gengives regionsdirektørernes påstand, at »det er en stor gevinst for dialogen mellem patient og læge, at de sidder sammen ved computeren«. Antagelsen er fejlagtig. Det »inddrager« ikke patienten at sidde foran en pc-skærm og være med til at indtaste og afkrydse: Angst for at dø: ja/nej; rædsel for at børnene bliver uden deres mor: ja/nej; bange for hårtab: ja/nej. Fortsæt selv.

Denne tanke er tværtimod dræbende for god kommunikation. Inddragelse handler om tillid og tryghed. Patienten skal føle, at personalet har faglig og personlig kompetence og gør sig umage med at yde den bedste pleje og behandling. God kommunikation er en dialog, der skal skabe tryghed og motivation, også så patienten føler et medansvar for sin behandling. Inddragelse er ikke at afkrydse skemaer og bokse på en pc-skærm sammen.

Men det er en af flere propagandafloskler, som amerikanske EPIC har brugt til at oversælge danmarkshistoriens dyreste IT-system til 2,8 mia. kroner til Region Hovedstaden.

Efter en noget uigennemskuelig anskaffelsesproces, hvor man kunne tvivle på, om valgmulighederne blev sagligt og uvildigt fremlagt, om det nu var det bedste og til den rigtige pris, om man havde sikret sig juridisk i forhold til kontraktbrud og om starten var optimalt forberedt. Og hvorfor kneb det med pressens mulighed for at få aktindsigt i beslutningsprocessen?

Implementeringen af SP var problematisk. Og soleklart alt for tidligt, så man igangsatte en bil, der endnu ikke havde hjul, rat eller spejle. Dertil var undervisningen af brugerne svært mangelfuld. Hvilket regionsadministratorerne forholdt sig til med »benægt-benægt-benægt«. Efter fire ugers introduktion skulle produktionen være tilbage på 100 procent, mente regionen. Efter et år er vi der langtfra endnu, og produktionstabet det første år er 430 mio. kr. Det medførte en ret traumatisk polarisering mellem de sygehus-ansatte og administratorerne, når ledelsen undertrykte og bagatelliserede beretninger om medarbejdernes frustrationer som »klinikerstøj« eller uvilje mod at tage nyt til sig. Brugerne er problemet – ikke systemet, lød det! Det tillidsknæk er meget kontraproduktivt, og det ville vi gerne have undværet.

Ikke for ingenting kaldes Sundhedsportalen for »Sundhedsvæsenets IC4-tog«. Ansaldo Bredas og EPIC’s sælgere må have gået på samme handelsskole, for meget tyder på, at de begge oversolgte deres produkter til godtroende købere, der i alt for høj grad troede på sælgernes lovprisninger og købte noget andet, end de troede.

Bannere, skilte og indlæg på sygehusenes hjemmesider fremstiller SP som gavnlig for patientsikkerheden. Et indlysende godt argument. Men er det rigtigt, og hvor ved vi det fra? Brugernes erfaring efter et år med SP er, at det forringer overblikket, ordinationer forsvinder, medicinafstemning fungerer dårligt, henvisninger bliver væk, udskrivningsbreve til praksis er volapyk, og journalernes sproglige og faglige kvalitet er ringere end før.

Læger som sekretærer

Anskaffelsessummen på 2,8 mia. kr. skulle finansieres over ti år via driftsgevinster, fordi SP er så smart, og alle sekretærer kan fyres. Sekretærernes arbejde kan lægerne jo bare lave. Så nu skal læger også udføre sekretærarbejdet med kodninger, registreringer og journalskrivning, hvor sidstnævnte ikke længere er en tekst, men en tour-de-force gennem en kringlet og ulogisk række af sære begreber og intuitivt uforståelige dialogbokse, som minder om et BRIO labyrintspil, hvor en kugle skal dribles gennem forhindringsbanen uden at ryge i hul. Vrøvlet vælter ud af skærmen på et sprog, der er et kaudervælsk miskmask af amerikansk og dansk, som får The Julekalender til at fremstå som Shakespeares sonetter og Villy Søvndals engelsk til at lyde som Churchill. F.eks. kunne man i starten afkrydse, om det var det rigtige eller det forladte bryst, der skulle fjernes. Google-oversættelse af right breast or left breast.

SP er teknisk set en database bygget (langsomt og med knopskydning) af teknokrater og økonomer til enkeltstående, amerikanske privathospitaler. SP kan ikke finde ud af, at der ikke skal kodes, registreres, signeres, godkendes og betales for hver enkelt ydelse i en patients indlæggelsesforløb. Kommunikation med andre IT-systemer er svær, for SP er ikke bygget til et land med landsdækkende registre og databaser. Det medfører et væsentligt kvalitetstab, at vedligeholdelsen af disse kvalitetsdatabaser forringes, fordi der ikke kan trækkes valide data ud fra 2016-17.

Snesevis af oplysninger dobbeltregistreres og bogføres sære steder, hvor de kan forsvinde. Vi kan stadig ikke få medicinafstemning ved udskrivelse til at fungere: I marts var 16 procent korrekt og i april var den nul. Selvom alle speciallæger viser stor læringsvilje og har trænet i snesevis af timer i et år. Systemets manglende brugervenlighed gør det potentielt livsfarligt, bl.a. når kommunikationen om medicinering til praksissektoren forringes.

Fem IT-systemer

Sygehusene trængte i den grad til ny IT. Og regionsadministratorerne argumenterer med rette, at de gamle systemer var dårlige og langsomme. Og SP er bedre, siger man. Ja, da, en ny bil skulle gerne være bedre end en Fiat fra 1966. Men den kan stadig være fuld af fejl. Og mange vil nok spørge sig, hvorfor de fem danske regioner pinedød skal have hver sit IT-system. Burde man ikke nøjes med ét IT-system i hele det danske hospitalsvæsen? Hvem går ind for, at Politiet eller Skattevæsenet skal have fem forskellige IT-systemer i de fem regioner? De har det vist svært nok med ét. Hvem vil drømme om at anbefale fem forskellige rejsekort i Danmark? Eller ville det være smart med fem forskellige skinnebredder til jernbanenettet?

SP dræber forhåbentlig ikke patienter, selvom forringet overblik, dårligere journalkvalitet og systemfejl indebærer en vis risiko. Men det har en dræbende virkning på kommunikationen, på arbejdsmiljøet og på arbejdsglæden, når tusindvis af sygehusansatte føler, at de nu slås med et ulogisk, tidskrævende og frustrationsfremkaldende IT-system. Hos mange skaber det forbitrelse på systemet, på hinanden og på en IT-hotline, der ofte ikke magter at hjælpe.

Flere gode kolleger er gået tidligt på pension, nogle har fået musearm og overbelastningsskader, og stressniveauet er steget pga. SP. De ansatte – og borgerne – blev lovet besparelser, effektivisering, øget sikkerhed og brugertilfredshed. Det lever SP ikke op til. Patienterne må ikke lide overlast, men vi må bede dem bære over med, at læger nu har dobbelt arbejdsfunktion og mindre tid til at yde god patientkontakt.

Et tidskrævende og dysfunktionelt IT-system giver dårligere patientkommunikation og større risiko for fejl pga. øget stress- og frustrationsniveau. Det er rigtigt ærgerligt, for regionens intention med IT-anskaffelsen har givetvis været den bedste, og administratorernes frustration over, at sælgernes løfter var urealistiske, og at systemimplementeringen gik skævt, har ramt hårdt. Og medført beklagelige kløfter i samarbejdsforholdet.

Vi må derfor stadig bede om stor tålmodighed, mens systemet tilpasses, rettes og korrigeres, så det forhåbentlig kan bruges sikkert på danske sygehuse.

Niels Bentzon er overlæge og formand for Dansk Brystkirurgisk Selskab.

– 19.2.2019

Per Boye Hansen, overlæge, speciallæge i hæmatologi og intern medicin,
Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Den såkaldte opgradering af SP d. 2.2.19 har absolut ikke løst problemerne med SP. Tværtimod er vi blevet sat yderligere tilbage med talrige nye problemer som medfører kaos på afdelingerne. Røntgenbeskrivelser når ikke længere frem til tiden. Dette har medført, at vi skal ringe til de pågældende røntgenafdelinger, og få dem til at sende beskrivelserne per mail. Yderst tidskrævende i et ambulatorium med max 20 min til hver kræftpatient, hvor mange netop kommer for at få svar på billeddiagnostiske undersøgelser.
Udskrivelser er yderligere besværliggjort af et meget indviklet medicinmodul (hvor man ellers oppefra har lovet, at det skulle gøre hverdagen nemmere for os!!). I dag forsøgte jeg endnu engang ”medicinafstemning” på patient, som skulle udskrives. Det var med ”side-side-visning og det hele”. Da det ikke lykkedes efter flere forsøg, og der var mange røde farver som lyste faretruende op på skærmen, kontaktede jeg efter ca. ½ time en af vores superbrugere. Der kom oven i købet to, som heller ikke forstod hvor problemet lå. Efter en masse klik og omveje blev skæmbilledet mere fredeligt at se på, og vi blev enige om, at arbejdet nu vist var gjort, uden at vi forstod hvorfor. Ca. 45 minutter af stuegangen var spildt.
Efterfølgende var der besked i min ”in-basket” om at, afstemningen var fejlet – men da var patienten sendt af sted med betydelig forsinkelse.

Sådan er vores hverdag blevet, med utålelige arbejdsvilkår og et markant nedsat tempo så man korser sig, når man kører hjem. Hvilket spild af kostbar tid. Jeg tror, håndværkere ville have nedlagt arbejdet efter få timer med så dårligt værktøj….

– 26.1.2019 Politiken Læserbrev

Patienten i centrum

Flemming Rasmussen, Wiemosen 37, Roskilde;

Vi kunne nok have klaret os nogle halve årtier endnu, hvis ikke den fatale fejlinvestering i Sundhedsplatformen var blevet foretaget på Sjælland. Nu er det desværre sket, og så skal der rykkes på at etablere den landsdækkende, elektroniske patientjournal, EPJ.
Så kan patienterne komme i centrum i stedet for it. Og personalet kan få tid til at behandle patienter og løbende udvikle og optimere patientbehandlingen i stedet for at bruge tiden på it.
Jeg foreslår, at politikerne på tværs af Folketinget sætter sig sammen og beslutter at gennemføre en landsdækkende EPJ – og skulle nogle være i tvivl, så skal det ikke være sundhedsplatformen.

– 24.1.2019 Ekstra Bladet Lederen

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/de-har-faaet-en-god-ide/7487291

– 19.12.2018 Dagens Medicin Sundhedsvæsenets julesang

https://cdn.dagensmedicin.dk/wp-content/uploads/2018/11/07160439/Sundhedsvaesenets-julesang.pdf

– 18.12.2018 Sjællandske Tidende, Så lyt dog til personalet tæt patienterne!

– 17.12.2017 Ugeskrift for læger Historien om EPJ

http://ugeskriftet.dk/debat/historien-om-epj

– 14.12.2018  Dagens Medicin

– 10.12.2018. En landsdækkende epj er ikke et monopolproblem.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/1608-en-landsdaekkende-epj-er-ikke-et-monopolproblem.html

– 14.11.2018 Henrik Strubes satiriske Facebook- novelle

HVAD VAR DET NU LIGE JEG SKULLE HA AMPUTERET?

Jeg sku ha amputeret et eller andet. Det har sikkert været knæet. Eller osse var det armen, hvad ved jeg.

Nej, nu ved jeg, hvad det var. Jeg sku ha skiftet hjertet. Der havde været så meget med det. Overbelastning. Skilsmisse, skuffelser, ulykkelige forelskelser, elskede mennesker, der er døde fra mig. Alt det.
Hjertet var simpelthen blevet tungt og slidt.

“Du er slidt, hjerte mit,” som Cliff Richard synger.

Nå, men hvad helvede, man rendte til nogle undersøgelser.
Eet sted kom jeg ind til en af de her hjertespecialister, og i den forbindelse skal jeg altså indskyde – der blev sagt indskyde – at sådan en kammerat altså har en rædi, rædi lang uddannelse bag sig.
Jeg tror guddødemig, at det tar mindst ti år at blive speciallæge.

Nåmen øh, jeg sætter mig på gangen udenfor hendes konsultation. På et tidspunkt går døren op, og ud træder en mand, irgrøn i hovedet og med vidt opspilede øjne.
Han bøjer sig ned til mig og råber så spyttet står ud fra ham: “HVOR ER TOILETTET!”

Så blir man jo sur og råber tilbage “STÅR DER KRAK I
HO´DET PÅ MIG?”

Men så kommer jeg i tanke om, at han måske har det der angina piktoris, og sikkert går og får ordineret nitroglycerin, og jeg skal kraftedemig ikke ha, at han eksploderer lige op i hodet på mig. Så jeg sir bare. “Derhenne. Ha en fortsat go dag.”

Så kan han fandme gå hen og detonere et andet sted.

Nå, men jeg banker på døren til hendes kontor, og træder ind i hendes konsultation.

Hun sidder ved skrivebordet og glor ind i skærmen. Uden at fjerne blikket fra den, pegede hun på en stol.

Jeg sætter mig. Hun fortsætter med at stirre på et eller andet skærmbillede.
Der er stille.
Engang imellem høres hendes velplejede fingernegle, raspe hen over tastaturet. Det lyder lissom kakelakker, der kratter hen over et flisegulv.

Jeg tror, der gik et kvarters tid. Jeg sad og kiggede på mågerne, der fløj udenfor vinduet. Så løber tankerne jo. Det er ef flot fugl, og så rimer den på Åge. Om jeg forstår ham Frank Jæger med “Åh, at være en Høne.” Larsen har endda skrevet melodi til den og indsunget pragtværket. EN HØNE.

Hvis man endelig sku være fjerkræ, så ville man sgu da være een eller anden elegant fugl, som fløj frit højt over jordens overflade. Sådan een har jeg tatoveret på indersiden af min arm.
Sgu da ikke en høne! Sådan en, der går hele dagen med røven i vejret og leder efter noget. Og finder det!
Hvorfor har politiet egentlig ikke ansat høns? Arhmen, seriøst! Sporhøner?

“HVAD ER DIT PERSONNUMMER?” Lyder det så. Hun havde åbenbart afsluttet journalhalløjet med ham den omvandrende håndgranat med det grønne ansigt.

Jeg har lyst til at sige et eller andet fuldstændig åndet tal, bare for at se hvad der sker.
Men det gør man jo ikke. Man kigger sig hurtigt omkring for at se, om der skulle gemme sig en russisk hacker et eller andet sted bag møblern. Så et hurtigt tjek rund i loftshjørnerne efter overvågningskameraer. Så læner man sig frem og hvisker sit cprnummer.

Så kører eenfingerballetten på tastaturet.

“Er du Mads-Henrik Strube?” spørger hun så. Altså, hun spørger skærmen. Hun er ikke vendt mod mig.
Så rejser jeg mig og går hen til knagerækken, hvor hendes overtøj hænger, og svarer: “Ja.”

Jeg mener, hvis hun kan spørge sin computerskærm hvem jeg er, så kan jeg sgu da lissågodt svare hendes frakke.
Gir det mening?

Det der udtryk med “Gir det mening?” skal jeg tale med Beatrice om. Jeg er sikker på, at det gir anledning til en gang frisk hestegødning i knæstrømpen, og så skal folk eddermanemig få “mening” rundt omkring.

Nå, doktoren er åbenbart vant til lidt af hvert, for hun har ikke fjernet blikket fra skærmen endnu.

Jeg får så en masse spørgsmål, som jeg svarer på. Så godt jeg nu kan. Det ka så godt være, at der har været en smutter nu og da, men mon ikke programmet selv gå ind og retter det.
Så det gir mening. Tænker jeg. (Jeg skal ha pudset Beatrive på “tænker jeg” – snart.)

Så for helvede. Nu sagde hun noget. “Sundhedsplatform!”
“Vi kommer til at starte helt forfra,” sagde hun. “Personnummer?”
Jeg rejste mig og gik hen og sagde det ind i frakken.
“Hvorfor i alverden står du og taler ind i min frakke?” spurgte hun.
“Det gir mening,” svarede jeg.

Hun rejste sig og gav mig hånd.

“Du hører fra os,” sagde hun.

Det gjorde jeg. En måneds tid efter kom en tyk kuvert med nogle skemaer, hvor man skulle krydse af:

HVORDAN HAR DIN OPLEVELSE VÆRET?

Og gu skal jeg ej medvirke til at skabe beskæftigelse for yderligere et antal regnedrenge og exelpiger, som kan sidde og udforme rapporter, som ledelsen, bestyrelsen, CEO érne, direktionen og politikerne kan lade som om de læser.

De skal omskoles, hele holdet.

Der er brug for dem ude på gangene, inde ved sengene og ude i foyeren.
Gir det mening?

Årh, så knap dog ægget med det udtryk. Jeg ringer til Beatrice.

PS. Må gerne deles. Hvor tit skal det siges?

– 30.11.2018. Sundhedspolitisk tidsskrift, Festskrift

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/1573-sundhedsplatformen-har-fodselsdag-festen-er-aflyst.html

– 28.11.2018. DRdk Ekspertråd med mundkurv………. alibiråd?

Eksternt ekspertråd må ikke fraråde Sundhedsplatformen
Region Hovedstaden har nedsat et ekspertråd, som skal følge Sundhedsplatformen. Men eksperterne må ikke fraråde systemet. Politiker kalder det for en mundkurv.

Medarbejdere på Region Hovedstadens hospitaler har løbende påpeget problemer med Sundhedsplatformen.
Efter skarp kritik fra Rigsrevisionen har Region Hovedstaden valgt at nedsætte et hold af seks eksterne eksperter, der skal kigge it-systemet Sundhedsplatformen efter i sømmene.
Men nu viser det sig, at ekspertpanelet ikke får helt frie hænder.
Af panelets kommissorium, som P4 København har fået adgang til, fremgår det nemlig, at panelet ikke må anbefale en tilbagerulning af it-systemet.
Og den præmis møder kritik fra Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet, Henrik Thorup:
– Hvad i alverden er det, de skal sidde og lave? De skal sidde og arbejde fuldstændigt positivt for Sundhedsplatformen, siger han og fortsætter:
– Det, synes jeg, er højst usædvanligt for at sige det mildt. Jeg har aldrig hørt noget lignende.
Med vores investeringer signalerer vi til vores medarbejdere og til omverdenen, at vi ønsker at beholde Sundhedsplatformen. Det er således også en grundlæggende præmis for Ekspertrådets arbejde.
REGION HOVEDSTADEN
Men ifølge Jens Gordon Clausen, som er koncerndirektør i Region Hovedstaden, så giver det god mening, at de eksterne eksperter skal arbejde med præmissen om at beholde Sundhedsplatformen.
– Det er en klar grundlæggende politisk forudsætning for vores arbejde, at vi ønsker at bevare Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. Det er en del af budgetaftalen, som blev indgået for 2019, og det er det, som vi arbejder inden for, siger Jens Gordon Clausen.
Nyt system kan være dyrt
Det er politikerne i forretningsudvalget, der har efterspurgt de eksterne eksperter. Eksperterne skal blandt andet hjælpe med regionens forberedelser til den kommende opgradering af Sundhedsplatformen i februar 2019.
– Det er jo fuldstændig en mundkurv. Hvad skal man bruge ekspertpanelet til?
REGIONSRÅDSPOLITIKER HENRIK THORUP (DF)
Ifølge Bent Greve, som er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, er det meget normalt, at der bliver opsat rammer for eksperternes arbejde:
– Her har man formentlig valgt det af to grunde. Man vil have nogle relativt hurtige råd, og man vil ikke risikere at skulle ud i et nyt system, som måske kan være meget dyrt at få, siger Bent Greve.
Men eksperterne burde få helt frie hænder, mener Jacob Rosenberg, der er overlæge på Herlev Hospital og regionsrådsmedlem for Liberal Alliance.
– Hvis eksperterne er så gode, som vi håber, så kan det jo godt være, at de finder ud af, at det er smartere ikke at have Sundhedsplatformen, og så må de selvfølgelig gerne fortælle det, siger Jacob Rosenberg.
Afviser mundkurv
Og det bakkes op af Henrik Thorup.
– Det (præmissen, red.) er jo fuldstændig en mundkurv. Hvad skal man bruge ekspertpanelet til? Hvis der skulle gøres noget effektivt, så må det være, at man gav eksperterne frie hænder til at gennemgå det, som man burde have gjort for 2,5 år siden, inden man startede med Sundhedsplatformen, siger Henrik Thorup.
Jens Gordon Clausen afviser, at ekspertrådet skulle have fået mundkurv på.
– Jeg synes på alle måder, at vi har givet ekspertrådet en klar og meningsfuld opgave, og det er inden for de rammer, at de så skal rådgive os, siger han.
Ekspertrådet skal rapportere til Region Hovedstaden frem til 1. juli 2019.

– 26.11.2018. TVØST ,Få hele overblikket: Her var udfordringerne med Sundhedsplatformen 

https://www.tveast.dk/artikel/faa-hele-overblikket-her-var-udfordringerne-med-sundhedsplatformen

– 25.11.2018. TVØST Hård kritik af Sundhedsplatformen

https://youtu.be/Xj6VXE7uzBo

======================================================================

– 8.11.2017

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/378-martin-geertsen-et-fejl-at-skrotte-ti-system-pa-intensivafdeling.html

 

– 23.8 + 3.10.2018

Sundhedsministeriets svar i dag er reaktion på fremsendelse af Lasse Larsens papir Sundheds IT ved en korsvej.

2018-08-23 sundheds it ved en korsvej

2018-10-03 sundhedsministeriets svar

– 8.10.2018 Susanne Kledal

Mandag morgen med stuvende fuld intensiv afd.. CIMT melder om 20 min ventetid, men nu har jeg gloet på dette skærmbillede i 45 min..

😴 Det er SÅ godt at vide, at SP er så driftsikkert

 
 
– 8.10.2018  Birgitte Abdel, sygeplejerske

JEG ER SÅ TRÆT LANGT IND I SJÆLEN … af at befinde mig i et miljø, hvor der tales mere om, hvordan alting skal registreres og dokumenteres og krydses af i de rigtige, snorlige rubrikker … end om de mennesker, vi har ansvar for at drage omsorg for…

“Har du udfyldt dit og dat og alverdens mærkværdighedder?”
“Har du registreret påkrævet dokumentation?”- (dvs. udfyldt 14-18 punkter om pt. åndelige og seksuelle orientering og hvad der ellers står)
“Har du taget et billede af patienten, således at det stttraaks kan ses i SP? og hvis ikke har du husket at registrere, at pt. ikke ønsker det?”

Samlet set: har du gort, hvad du kunne, for at holde ryggen og luftvejene fri i nævnte rækkefølge? Så enhver der finder på at foretage audit vil rødme af stolthed.

Tænk, det ved jeg ikke, om jeg har. Men jeg ved, at jeg har mødt pt., – været der og lyttet. Og forsøgt at gøre besøget/indlæggelsen i AKA så god som muligt for pt.
At jeg har fokuseret på det enkelte menneske, jeg har mødt.
OG selvfølgelig dokumenteret, det jeg mener er relevant for optimal pleje og behandling.

Det var jo det, jeg troede jeg skulle – jeg er jo sygeplejerske, er jeg ikke?

– 8.10.2018 Tina Kolbech Hansted Skovgaard.

Jeg var involveret i endnu en medicinfejl i dag.En hjemmesygeplejerske ringer til min afdeling i dag. Hendes borger, vores patient har fornyeligt været indlagt hos os og på kirurgisk afdeling.
Da hjemmesygeplejersken kommer hjem til patienten for at dosere medicin, oplyser patienten at der mangler et præparat, nemlig
Solu-medrol. Patienten mener at han skal have det livslangt, og han har da også gået 8 stk med hjem fra indlæggelse. Præparatet findes ingen steder i fmk. Hverken st ham har fået det før, at der er sat slut-dato på, eller skal det tages livslangt? Der står simpelthen intet i fmk. Hjemmesygeplejersken siger, at hendes borger husker ret godt og plejer at have nogen lunde styr på sin medicin.

Så er det jeg tænker… HVAD SÅ MED DE PATIENTER, DER IKKE HUSKER SÅ GODT😱😱😱😱😱

Har vi noget overblik over, hvor mange patienter hvis medicin forsvinder i fmk?

Jeg kam simpelthen ikke forstå at nogen tør lægge navn til så alvorlig en fejl.”

– 12.10.2018

Vi kan først slippe af med SP ved udgangen af 2024,
hvis Region Hovedstadens beslutning står ved magt.
Slide vil blive vist på Dsr generalforsamling i Hovedstaden og Sjælland i slutningen af måneden.

Tids faktorer i forbindelse med et nyt udbud efter Region Hovedstaden vedtog budget 2019 • Ophør med Epic ult. 2024. • Implementering af nyt system 4.kvartal 2024 • Kontrakt med ny leverandør 2023. • Udbud af EPJ til Region Sjælland og Region Hovedstaden 1.1.2023 • Kravspek udarbejdes 1.1.2022 • Beslutning om udbud senest december 2021 • Epic kontrakt ophører 31.12.2021, men må forlænges til ult.2024 • Regionsvalg november 2021? • Evaluering 2021 (Region Hovedstadens beslutning sep 2018)

– 15.10.2018 Susanne Kledal

“Nederen SP.. I dag ville jeg tage en blodprøve, som er sjælden i intensiv-kontekst, men velkendt hos neurologerne. Man ved, at prøven eksisterer, men ingen hits går igennem bestillingssystemet “best/ord”. En neurolog blev forstyrret med spørgsmål, om den hed noget andet? Men nej nej, den var god nok..Den kunne bare ikke gennemføres i intensiv-sammenhæng.
En laborant blev forstyrret x 2. Hun var i gang med andet, men henviste til ledende laborant, som skulle ringe tilbage. Vente vente vente
Sekretærerne blev involveret i denne vanskelige opgave, og først, da den ledende laborant fik dirigeret sekretæren sindrigt via et særligt nummer, kom der hul igennem.
Processen tog ca 2 timer, krævede 5 menneskers engagement og alle kunne vrides efterfølgende. Sådan kan det meste af en formiddag gå..med det rene nonsens. SP skal nok bestemme, hvilke undersøgelser og prøver, vi i vores “kontekst” må bestille. Endnu en arbejdsdag forsuret af dette åndssvage IT-system.. “I dag ville jeg tage en blodprøve, som er sjælden i intensiv-kontekst, men velkendt hos neurologerne. Man ved, at prøven eksisterer, men ingen hits går igennem bestillingssystemet “best/ord”. En neurolog blev forstyrret med spørgsmål, om den hed noget andet? Men nej nej, den var god nok..Den kunne bare ikke gennemføres i intensiv-sammenhæng.
En laborant blev forstyrret x 2. Hun var i gang med andet, men henviste til ledende laborant, som skulle ringe tilbage. Vente vente vente
Sekretærerne blev involveret i denne vanskelige opgave, og først, da den ledende laborant fik dirigeret sekretæren sindrigt via et særligt nummer, kom der hul igennem.
Processen tog ca 2 timer, krævede 5 menneskers engagement og alle kunne vrides efterfølgende. Sådan kan det meste af en formiddag gå..med det rene nonsens. SP skal nok bestemme, hvilke undersøgelser og prøver, vi i vores “kontekst” må bestille. Endnu en arbejdsdag forsuret af dette åndssvage IT-system.. “

– 15.10.2018

Sammen med kolleger har jeg skrevet en kronik i Berlingske i dag. Vi har alle tre været læger i 20-30 år. I takt med at politikere har insisteret på, at hospitaler skal drives som produktionsvirksomheder med alt hvad dertil hører af rationalisering, ensretning og kontrol er der på hospitalerne blevet stadig dårligere forhold for patienter og personale. På Sjælland har et katastrofalt dårligt og enormt tidskrævende IT=system yderligere forværret situationen. Ledende politikere og embedsfolk synes at have en opfattelse af at det bare gælder om at indsamle en masse patientdata, sætte dem ind i en database og så få en diagnose. Ligeværdig og respektfuld samtale, omsorg og pleje er der mindre og mindre tid til. Som læger demoraliseres vi af at skulle fungere i et system, hvor mennesker reduceres til at være summen af deres data og diagnoser. Det er alt det kronikken handler om.

https://www.e-pages.dk/berlingske/3941/article/792785/24/2/render/?token=b891a00e18fd66cae7eef391a33c74f9

Ellen Holm er overlæge ved medicinsk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus, Hanne Pedersen er overlæge ved medicinsk afdeling på Rigshospitalet, Glostrup, og Per Dyhr Hansen er overlæge ved medicinsk afdeling, Rigshospitalet, Glostrup. Alle tre er speciallæger i geriatri (ældres sygdomme)

– 15.10.2018 Thomas Emil Christensen

“ Optimering og effektivisering af arbejdsgange med EPIC:

1) Man har en prøve fra en patient (pleuravæske). 2) Man har en læge, der har brugt 7 år på universitet for at lære, hvad sådan en prøve skal analyseres for. 3) Man har EPIC, der siger ”Denne best./ord. er ikke tilgængelig på denne lokation. Vælg venligst fra en anden præferenceliste.” uanset hvilken analyse, lægen vil bestille. 4) Man har en læge, der opgiver efter 30 minutters forgæves forsøg. 5) Man har en behjertet sygeplejerske, der forsøger at hjælpe. 6) Man har efter yderligere 30 minutters arbejdstid omsider bestilt de pågældende undersøgelser, men kun fordi man accepterer EPICs påstand om, at pleuravæsken er udhentet ved coloskopi. 7) Man har en læge og en sygeplejerske, der overvejer at overleve arbejdsdagen vha. pillemisbrug.“

– 16.10.2018

Sådan kan en bestilling af en analyse foregå i Sundhedsplatformen:

https://www.facebook.com/groups/217879532080844/

– 17.10.2018 Susanne Kledal, læge

Videre i føljetonen om den fantastiske sundhedsplatform..
I dag var en af de intensive pt. kommet så langt, at jeg ville genindsætte hans sædvanlige antihypertensiva.. (Blodtryksnedsættende medicin).. Han havde haft en tumultuarisk indgang til hospitalet to mrd forinden, da han havde været omkring først traumecenteret og siden neurokirurgerne for at få evacueret SDH (blødning under skalpen) og anlagt trykskrue pga forhøjet intrakranielt tryk..
Der havde ikke været tid til detaljerapport om hans medicin inden.. man havde prioriteret at redde hans liv og førlighed..
Men nu havde vi så tid -og behov- for at starte vanlig behandling på denne pt, som i øvrigt tillige er svært hjertesyg.
Inde på specialafd havde de noteret hvilke antihypertensiva, der var tale om, men ikke doseringerne.. og kunne jeg så komme ind på FMK??
Nej da.. det skal jo ikke være nemt, vel? Jeg havde en kollega inde over, for det måtte bestemt være MIN SP-begrænsning? Han kunne dog HELLER ikke finde FMK (fælles medicinkort) og dermed se, hvilke doseringer af Metoprolol og Ramipril, der var vanlig behandling hos pt.
Jeg måtte ekstemporere, og det kan jeg da også, men når man nu VED, at FMK ligger derinde et sted, hvorfor H….. kan man så ikke finde det frem i SP??
Det system er så tungt og trægt .. Vi hænger i bremsen hver eneste dag på en eller anden måde.. Rutineting bliver uoverstigelige.. Der popper hele tiden gærder op, man skal finde ud af at komme over😡😡

– 19.10.2018 Kevin Lohmann Eienstrand, Dagens Medicin

Sundhedsplatformen bedømmer læger med gule stjerner

https://dagensmedicin.dk/sundhedsplatformen-bedoemmer-laeger-med-gule-stjerner/

– 20.10.2018 Berlingske Tidende, læserbrev

– 20.10.2018

Så har bestyrelsen fået 50.000 flyers. De er SÅ flotte og vi er MEGET tilfredse med resultatet. En kæmpe tak til Merete Brenø og mand for deres flotte donation til os. 👏👏👏👏👏👏👏 Vi starter uddelingens første bølge på mandag kl. 11.00, hvor vi vil følge i fodsporene for den vanvittigt dårlige implementering af Sundhedsplatformen. Vi starter på Herlev/Gentofte, hvor vi ‘overfalder’ alle sagesløse stakler/personaler/patienter/biler/cykler vi møder på vores vej og tvangsfodrer dem med vores fantastiske flyer. Vi mødes centralt hos Alice Bergstein kl. 11.00, og så fordeler vi os afhængig af hvor mange vi bliver. Gudenåvej 10, st. th 2720 Vanløse. Indtil videre er vi 3, nemlig Marianne Mac Manus, Alice Bergstein og mig. Det kunne være så fedt hvis nogle flere ville være med, selv om det er med så kort varsel. Det bliver starten på et eventyr, hvor vores flyers bølge efter bølge som en god tsunami skyller ud over Sjællands regioner og selvfølgelig til sidst kvæler og drukner Sundhedsplatformen. 🌊🌊🌊🌊🌊🌊🌊 Og det ender selvfølgeligt som et godt H.C.Andersen eventyr: Og Sjælland levede lykkeligt for altid befriet for Sundhedsplatformen. Hip Hip HURRA! 🎉🎊🎇🎆🎯⛔🌈🎂🥧🍾🍻🍹

– 21.10.2018  Jyllands Posten

Nye vinduer i et saneringsmodent hus?
Igen har Sundhedsplatformen vist sig at være så kompliceret, at ingen kan overskue, hvad der sker. Mere end 3.000 patienter er blevet udskrevet fra hospitalet med medicin, som lægen har ordineret det – men på en måde, som har gjort, at flere har misforstået ordinationen og har taget dobbelt dosis – og har skullet behandles efterfølgende for at modvirke leverskade.
En eller anden havde sat flueben i, at medicin altid skal udskrives på færrest mulige piller. Men når patienterne er vant til at tage to piller ad gangen, og der nu er dobbeltdosis i den enkelte pille – ja, så har vi balladen. Faktisk var det Giftlinien, der så et mønster i flere henvendelser om forgiftning og rettede henvendelse til regionerne på Sjælland. Er det ikke sådan nogle fejl, vi må acceptere, når vi nu har et nyt system? Måske – hvis vi troede på, at der var tale om indkøringsvanskeligheder. Men nu efter tre år?
Så nej, systemet er bygget til USA og det amerikanske system. Også derovre er mange kede af det. Men her til lands er det en katastrofe. Den ene fejl efter den anden dukker op. Og lægerne kan nå at se færre patienter.
Noget skyldes en katastrofal implementering, som også Rigsrevisionen har skrevet: »uprofessionelt og på grænsen til det amatøragtige«. Men også fordi systemet er tungt at bruge, og i forsøget på at mindske fejl stiger fejlantallet. Og pengene fosser ud af regionernes kasser – i et forsøg på at rette op på et system, der ikke kan rettes op. Som jeg har sagt: »Hvorfor sætte nye vinduer i et saneringsmodent hus?«
Flemming Rasmussen
psykolog, ansat i Region Sjælland
Roskilde

– 21.10.2018 Erik Michael Andersen, læge

Kompasset i sundhedsvæsenet øst for Storebælt er i uorden. Hvis nogen ikke skulle vide det.

Slutbrugerne af Sundhedsplatformen skal tænke sig godt om. Man kan nemt blive hjernevasket af løgn på løgn og til sidst tro, at dette system alligevel kan anvendes.

Det ved især os, der tidligere arbejdede med den velfungerende EPJ, kaldet Opus, i Region Sjælland, at det IKKE kan. Vi blev fuldstændig væltet omkuld af SP i november 2017. Jeg har talt med flere, der nu desværre synes, at SP godt kan anvendes trods de store skavanker. Vil de acceptere situationen efterhånden? Håber det ikke.

Selv sagde jeg op. Ville simpelthen ikke finde mig i det.

Her er et citat fra Berlingske Tidende, forfattet i går af Kathrine Lilleør, sognepræst og ph.d.. Citatet er fra en artikel vedrørende den mistænkte svindler fra Socialstyrelsen – de 111 milioner:

”Lyver man længe nok, bliver løgnen til sidst om ikke sandhed, så mindre forkert. Det ødelæggende ved at lyve er ikke den enkeltstående løgn. Den kan såre. Bestemt. Men det er ikke den ene løgn, der korrumperer os. Det er den gentagne løgn. Ikke bare engang imellem. Men stort set hele tiden over længere tid, så man til sidst lever på en løgn. Uden at man selv erkender det. Da smadres det indre kompas, og de allernærmeste kan slet ikke undgå at slå sig for livet.”

Og det gør slutbrugerne så (Sundhedsplatformen? NEJ TAK). Og tak for det Sten Oyre.

Kompasset i sundhedsvæsenet øst for Storebælt er i uorden. Hvis nogen ikke skulle vide det.

Slutbrugerne af Sundhedsplatformen skal tænke sig godt om. Man kan nemt blive hjernevasket af løgn på løgn og til sidst tro, at dette system alligevel kan anvendes.

Det ved især os, der tidligere arbejdede med den velfungerende EPJ, kaldet Opus, i Region Sjælland, at det IKKE kan. Vi blev fuldstændig væltet omkuld af SP i november 2017. Jeg har talt med flere, der nu desværre synes, at SP godt kan anvendes trods de store skavanker. Vil de acceptere situationen efterhånden? Håber det ikke.

Selv sagde jeg op. Ville simpelthen ikke finde mig i det.

Her er et citat fra Berlingske Tidende, forfattet i går af Kathrine Lilleør, sognepræst og ph.d.. Citatet er fra en artikel vedrørende den mistænkte svindler fra Socialstyrelsen – de 111 milioner:

”Lyver man længe nok, bvliver løgnen til sidst om ikke sandhed, så mindre forkert. Det ødelæggende ved at lyve er ikke den enkeltstående løgn. Den kan såre. Bestemt. Men det er ikke den ene løgn, der korrumperer os. Det er den gentagne løgn. Ikke bare engang imellem. Men stort set hele tiden over længere tid, så man til sidst lever på en løgn. Uden at man selv erkender det. Da smadres det indre kompas, og de allernærmeste kan slet ikke undgå at slå sig for livet.”

Og det gør slutbrugerne så (Sundhedsplatformen? NEJ TAK). Og tak for det Sten Oyre.

– 26.10.18. Dagens Medicin

Sundhedsplatformen BRYDER IT ARBEJDSMILJØLOVEN – BIG TIME!

Sten Oyre 26/10/2018 kl. 20:05
Citatet her er meget afslørende:
“Det er mest alvorligt i forhold til, at det giver en mistillid til, hvorvidt systemet fungerer eller ej. Vi må bare erkende, at en medicineringsproces er ekstremt kompliceret og indeholder så mange delelementer, og vi forventer, at man har styr på dem alle sammen”

Jeg er overbevist om Sundhedsplatformen bryder it arbejdsmiljøloven. Faktisk alle 3 punkter (se bilag) Jeg har selv arbejdet i begge systemer, som Danmark ender med at have om kort tid. Sundhedsplatformen i Østdanmark og MidtEPJ i Region Midtjylland, snart udbredt til hele Vestdanmark.

Sundhedsplatformen vil jeg give Svend Hartling helt ret i er ekstremt kompliceret. Så kompliceret, at jeg mener den bryder it arbejdsmiljø loven (Programmerne skal være lette at bruge) og er decideret farlig, idet det er endog meget svært, at undgå at lave fejl. Der er kun en ‘læge’ som kan betjene Sundhedsplatformen helt korrekt, nemlig Dr. Whatson Sundhedsplatformen! Alle andre laver før eller siden fejl, idet det netop er ekstremt kompliceret.
Og det er tåbeligt og fuldstændig urealistisk at forvente, at man har styr på de mange komplicerede delelementer.
Sundhedsplatformen, DET FUNGERER IKKE!

MidtEPJ’s medicinmodul derimod er nærmest fejlfrit. Det er lynhurtigt at lære og de fleste behøver ingen undervisning. Jeg fik 0 timer. Medicinmodulet og samarbejdet med FMK fungerer og man er meget tryg ved de ordinationer man laver i MidtEPJ. Og det er en utrolig lettelse efter at have arbejdet i den ekstremt kompliceret og utrygge Sundhedsplatform.
MidtEPJ, DET FUNGERER!

Sten Oyre
Formand for foreningen ‘Sundhedsplatformen? Nej tak!’
Overlæge, speciallæge i psykiatri.

PS. Vil lige tilføje at jeg ikke har nogle økonomiske interesse og/eller tilknytning til Systematic, firmaet som har lavet MidtEPJ.

Bilag. Arbejdstilsynets skærmbekendtgørelse slår fast, at arbejdsgiveren skal tage hensyn til følgende faktorer når der udvælges programmer (software) og når arbejdet planlægges:

1) Programmerne skal passe til det arbejde, der skal udføres.
2) Programmerne skal være lette at bruge og om nødvendigt kunne tilpasses den enkelte medarbejders niveau.
3) Der skal tages hensyn til god ergonomi ved skærmarbejdspladsen.

– 26.10.2018. DR.dk

TEMA SUNDHEDSPLATFORMEN 76 ARTIKLER
KØBENHAVN
Ingen opdagede fejl i 2,5 år: Udskældt sundhedsplatform har sat forkerte doser på pilleglas
Patienter kan have taget forkerte doser medicin på grund af Sundhedsplatformen.

Cirka 300-350 patienter alene i Region Hovedstaden kan nu forvente at få et opkald fra et hospital, hvor man vil sikre sig, at patienterne har fulgt anvisningeln fra lægen og ikke det, der står på medicinæsken. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig © Scanpix)
AF LINE GUDNITZ BAUN OG MARCEL MIRZAEI-FARD

KL. 11.04
MAIL TWITTER FACEBOOK
På grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen kan en lang række patienter have fået forkert medicin eller forkerte doser af medicin.

Det gælder både patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Fejlen har medført, at der står forkerte doser medicin på mærkatet på de pilleglas og pilleæsker, som patienter har fået på apoteket. Alene de sidste seks måneder drejer det sig om 3.829 recepter eller ordinationer på medicin.

Det oplyser Region Hovedstaden og Region Sjælland.

LÆS OGSÅ:
Patient døde efter medicineringsfejl: Kan skyldes fejl i udskældt it-system

Hvis patienten har fulgt mærkatet – og ikke lægens anvisninger – så kan der være risiko for fejlmedicinering. Og det er selvfølgelig ikke godt nok, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Når der er en ny fejl i den her uge, så kommer der måske en ny fejl i næste uge. Det er simpelthen ikke til at leve med.
JACOB ROSENBERG, REGIONSRÅDSMEDLEM I REGION HOVEDSTADEN (LA) OG OVERLÆGE PÅ HERLEV HOSPITAL
– Det er også derfor, at vi tager det alvorligt og kontakter de patienter, hvor vi mener, at der kunne være en risiko, siger han.

SUNDHEDSPLATFORMEN
Sundhedsplatformen er et system med elektroniske patientjournaler, som skal samle al information om hver enkelt patient.
Hospitalerne i Region Hovedstaden har løbende indført Sundhedsplatformen siden maj 2016.
I efteråret kom turen til sygehusene i Region Sjælland.
Sundhedsplatformen har voldt store problemer og medført en nedgang i antallet af behandlinger af patienter, da man indførte det i Region Hovedstaden.
Landets tre øvrige regioner – Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland – bruger ikke Sundhedsplatformen.
Fejlen har stået på siden Sundhedsplatformen blev lanceret på Herlev-Gentofte Hospital i marts 2016. Fejlen blev rettet torsdag den 25. oktober, efter at en læge indberettede problemet.

Men det giver ingen mening, at fejlen ikke er fundet før, mener Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.

– Vi har siden maj 2016 fortalt om, at vi var dybt bekymrede for de ting, der skete omkring medicineringen, og at det var dybt problematisk i forhold til patientsikkerheden. Derfor er det selvfølgelig smadder ærgerligt, at fejlen ikke er fundet noget tidligere, siger hun.

At fejlen først er blevet opdaget efter 2,5 år, kommer bag på Leif Panduro Jensen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

– Det er måske en indikation af, at det ikke har medført så mange konsekvenser for patienterne, men det ved vi ikke endnu, før vi har undersøgt det lidt dybere, siger Leif Panduro Jensen.

Ifølge Jacob Rosenberg, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Liberal Alliance og overlæge på Herlev Hospital, er sagen dybt rystende.

– Tilliden er væk hos det kliniske personale. Når der er en ny fejl i den her uge, så kommer der måske en ny fejl i næste uge. Det er simpelthen ikke til at leve med, siger han.

LÆS OGSÅ:
Sundhedsplatformen bærer en del af skylden for millionbesparelser

Derfor bør det også få konsekvenser, mener Jacob Rosenberg. Han har tidligere advokeret for at få afskaffet Sundhedsplatformen, og den nye fejl er blot brænde på bålet, mener han.

– I min optik bør man straks få afviklet Sundhedsplatformen og få indført et andet system. Det kan ikke gøres fra en dag til anden, men man bør arbejde med en afviklingsplan, siger han.

Cirka 300-350 patienter alene i Region Hovedstaden kan nu forvente at få et opkald fra et ambulatorium, hvor man vil sikre sig, at patienterne har fulgt anvisningen fra lægen og ikke det, der står på medicinæsken.

Efter den første gennemgang af recepter vil Region Hovedstaden og Region Sjælland vurdere, om der skal tjekkes op på recepter op til et helt år bagud.

Hverken regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp-Andersen (S) eller regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) har ønsket at stille op til interview.

– 26.10.2018. Sundhedsplatformen skaber mystiske diagnoser!

https://www.facebook.com/groups/217879532080844/permalink/410279149507547/

– 26.10.2018. BT

Patienter kan have taget forkerte doser medicin på grund af Sundhedsplatformen.

På grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen kan en lang række patienter have fået forkert medicin eller forkerte doser af medicin.

Det gælder både patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden, skriver DR P4 København.

Fejlen har medført, at der står forkerte doser medicin på mærkatet på de pilleglas og pilleæsker, som patienter har fået på apoteket. Alene de sidste seks måneder drejer det sig om 3.829 recepter eller ordinationer på medicin.

Det oplyser Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Hvis patienten har fulgt mærkatet – og ikke lægens anvisninger – så kan der være risiko for fejlmedicinering. Og det er selvfølgelig ikke godt nok, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, til DR P4 København.

– Det er også derfor, at vi tager det alvorligt og kontakter de patienter, hvor vi mener, at der kunne være en risiko, siger han til DR P4 København.

Fejlen har stået på siden Sundhedsplatformen blev lanceret på Herlev-Gentofte Hospital i marts 2016. Fejlen blev rettet torsdag den 25. oktober, efter at en læge indberettede problemet.

Men det giver ingen mening, at fejlen ikke er fundet før, mener Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.

– Vi har siden maj 2016 fortalt om, at vi var dybt bekymrede for de ting, der skete omkring medicineringen, og at det var dybt problematisk i forhold til patientsikkerheden. Derfor er det selvfølgelig smadder ærgerligt, at fejlen ikke er fundet noget tidligere, siger hun til DR P4 København.

At fejlen først er blevet opdaget efter 2,5 år, kommer bag på Leif Panduro Jensen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

– Det er måske en indikation af, at det ikke har medført så mange konsekvenser for patienterne, men det ved vi ikke endnu, før vi har undersøgt det lidt dybere, siger Leif Panduro Jensen til DR P4 København.

Ifølge Jacob Rosenberg, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Liberal Alliance og overlæge på Herlev Hospital, er sagen dybt rystende.

– Tilliden er væk hos det kliniske personale. Når der er en ny fejl i den her uge, så kommer der måske en ny fejl i næste uge. Det er simpelthen ikke til at leve med, siger han til DR P4 København.

Derfor bør det også få konsekvenser, mener Jacob Rosenberg. Han har tidligere advokeret for at få afskaffet Sundhedsplatformen, og den nye fejl er blot brænde på bålet, mener han.

– I min optik bør man straks få afviklet Sundhedsplatformen og få indført et andet system. Det kan ikke gøres fra en dag til anden, men man bør arbejde med en afviklingsplan, siger han til DR P4 København.

Cirka 300-350 patienter alene i Region Hovedstaden kan nu forvente at få et opkald fra et ambulatorium, hvor man vil sikre sig, at patienterne har fulgt anvisningen fra lægen og ikke det, der står på medicinæsken.

Efter den første gennemgang af recepter vil Region Hovedstaden og Region Sjælland vurdere, om der skal tjekkes op på recepter op til et helt år bagud.

Hverken regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp-Andersen (S) eller regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) har ønsket at stille op til interview til DR P4 København.

– 26.10.2018 TV2 news 13.31

Fejl i Sundhedsplatformen – Forkert dosering på medicin fra apoteket

https://youtu.be/SVuL340Ys5o

– 27.10.2018 Politiken

Minister truer regioner: Få styr på it-system
Sundhedsplatformen har ændret lægernes recepter for flere tusinde patienter.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil indføre sanktioner mod regioner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er klar til at indføre sanktioner over for Region Hovedstaden og Region Sjælland for at sikre, at Sundhedsplatformen ikke fortsat skal udsætte patienterne for fare. Det meddeler ministeren, efter at de to regioner for anden gang i denne måned har måttet erkende, at Sundhedsplatformen ændrer på de recepter, som lægerne skriver ud, med risiko for, at patienterne bliver fejlmedicineret. Første gang havde Sundhedsplatformen ændret lægernes recepter for flere end 3.000 patienter, der havde fået ordineret paracetamol. 4 patienter blev indlagt til afgiftning.
Denne gang har regionerne oplyst, at Sundhedsplatformen i to et halvt år har udskrevet forkerte doser, når en læge har ændret ordinationen til en patient. I det seneste halve år har det haft betydning for 3.829 recepter.
»Det er selvsagt helt uholdbart«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en skriftlig udtalelse til Politiken. Hun mener, at de to regioner har svigtet deres ansvar over for patienterne. »Derfor har jeg nu bedt styrelsen om at se på, hvilke håndtag der kan skrues på i forhold til sanktioner, der klart og tydeligt kan markere over for regionerne, at de skal løfte deres ansvar og få styr på deres kontrol«.
Koncerndirektør Svend Hartling forklarede fredag, at af de 3.829 ordinationer er der 300-400, hvor der kan være tale om en risiko for patienterne. De sager vil nu blive gennemgået for at få afklaret, om der er patienter, der har taget skade.
Regionerne skal informere Styrelsen for Patientsikkerhed, når Sundhedsplatformen udløser fejl, som kan skabe risiko for patienternes sundhed og sikkerhed. Det er i de seneste to år sket i et omfang, som Styrelsen for Patientsikkerhed aldrig har oplevet før, har styrelsen oplyst. Overlæge Anette Lykke Petri, der er enhedschef i styrelsen, siger, at styrelsen venter på en redegørelse for, hvor mange af de fejlagtige ordinationer der kan betragtes som alvorlige.
»Før vi har den, kan vi ikke sige, hvor alvorligt det er. Men når vi ser på det samlede antal patienter, der er berørt, så er det alvorligt«, siger Anette Lykke Petri.
De to regioner har hver gang, der er opstået fejl på grund af Sundhedsplatformen, oplyst, at fejlen var blevet rettet. Dermed er sagen stoppet. Men det store antal fejl får nu styrelsen til at konkludere, at der er tale om en generel fejl.
»Der er en kvalitetskontrol, der svigter. Det kan være, fordi der ikke er nogen kvalitetskontrol, eller det kan være, fordi kvalitetskontrollen ikke er tilstrækkelig dækkende«. Hun sammenligner det med, at et flyselskab foretager en omfattende sikkerhedskontrol, før et fly sendes i luften.
»I dette tilfælde har regionerne ansvar for at behandle en masse patienter, men der har helt åbenlyst ikke være den kvalitetskontrol, der er helt almindelig i andre sammenhænge, hvor man har et ansvar for andre menneskers liv«, siger Petri.
Jacob Rosenberg, der er overlæge på Herlev Hospital og regionsrådsmedlem for Liberal Alliance, siger, at han og mange kolleger »fuldstændig har mistet tilliden til Sundhedsplatformen.
»Fejl på fejl vælter frem, og nye fejl afløser de gamle. Det er, som om det aldrig stopper«.
hans.drachmann@pol.dk

– 27.10.2018. Sjællandske

2018-10-27 debatindlæg sjællandske.pdf

– 27.10.2018 TV2 news

– 27.10.2018 TV2 news

– 1.11.2018  Sundhedspolitisk tidskrift

Pilen peger mod dårlig ledelse i Region Hovedstaden
Skrevet af Henrik Thorup d. 1. november 2018 i kategorien Kommentarer

Gruppeformand for DF og 1. næstformand i Region Hovedstaden

DEBAT: Analyser viser i dag, at Region Hovedstaden er den region, hvor det går dårligst på en række parametre. Gruppeformand for DF i regionsrådet, Henrik Thorup, efterlyser handling fra ministeren og forklaringer fra regionsrådsformanden.
I en artikel i dag den 1. november afslører en analyse, som Berlingske-analyse har foretaget, at patienter i Region Hovedstaden behandles i et sundhedsvæsen, der på en lang række områder præsterer dårligere end sygehusene i de fire andre regioner.

Det er trist læsning, og sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet, Jens Søgaard, fremhæver nogle af de problemsager, som Region Hovedstaden har ”bakset” med, hvoraf Akuttelefonen 1813 og Sundhedsplatformen nævnes. Begge har nu i flere år haft problemer med rekruttering af personale samt ventetider, og det har været et fortsat politisk ønske fra flere partier om at få praktiserende læger i front. Herunder mit eget parti, Dansk Folkeparti. Sundhedsplatformen har været stærkt belastende for det store antal patienter, som ikke er blevet tilset/behandlet som forventet, og som fortsat skaber/har it-problemer efter starten for flere år siden.

Sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby (V) retter gang på gang verbal kritik imod regionen, men hvor bliver handlingen fra ministeren af? Tilsvarende har regionsformand Sophie Hæstorp Andersen ”glimret” ved at undlade at svare på kritikken i pressen! Det er helt uhørt og usædvanligt, at den øverste ansvarlige politiker går i flyverskjul i stedet for at stå frem og give personale og patienter en fornuftig forklaring på problemerne. Pilen peger således mod dårlig ledelse.

– 2.11.2018 Jacob Rosenberg, Facebook.

UDLANDSREJSER MED SUNDHEDSPLATFORMEN

Alle har nok efterhånden hørt om Sundhedsplatformen og dens konsekvenser for patienter, personale og ikke mindst økonomien. Der er dog endnu en konsekvens af at have indkøbt et amerikansk udviklet system i stedet for et system fra Danmark, og det er omkostninger til udlandsrejser både før og efter ibrugtagning af systemet.

Der ser ud til at have været nærmest en luftbro mellem Danmark og USA i årene 2014-2018. Flere hundrede personer fra Region Hovedstaden har været på besøg i USA hos leverandøren af Sundhedsplatformen og på besøg på hospitaler i både USA og Europa.

Den største enkeltsending af personer fra Region Hovedstaden til USA var 117 personer på besøg i Madison i maj 2014.

Den samlede udgift til rejser i forbindelse med Sundhedsplatformen er opgivet af administrationen til at være 4.680.466 kroner i årene 2014-2018 – og det er kun for Region Hovedstaden. Detaljerne kan ses i det vedhæftede dokument samt i en særskilt udmelding om udgifterne til rejse til USA i august 2018 på knap 1 million kroner.

Topscorerne for udgifter er Programdirektør Gitte Fangel (221.571 kr.), Business Change Manager Torben Stentoft (134.860 kr.) og Koncerndirektør Svend Hartling (95.414 kr.)

Jeg anfægter ikke, at der har været positivt udbytte af de mange rejser, men det er tankevækkende, at en af konsekvenserne af at vælge et Amerikansk system er, at det åbenbart er nødvendigt at bruge så mange af skatteborgernes penge på denne meget store rejse-aktivitet.

Hvad tænker du?

– 3.11.2018 Læserbrev, Berlingske Tidende

Vi venter spændt
Regionernes sygehuse performer ikke lige godt. Det kan man læse i en analyse i Berlingske (1/11 2018). Dårligst går det i Region Hovedstaden og Region Sjælland – bedst går det i Region Midtjylland. I regionerne på Sjælland har man Sundhedsplatformen, medens den elektroniske patientjournal i Midtjylland er et dansk udviklet system. Man kan ikke lade være med at tænke, at der er en sammenhæng mellem performance og type patientjournal.
Udover at skælde ud på de dårlige regioner bør sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) igangsætte en uafhængig sammenlignende analyse af de to journalsystemer: det jyske og det sjællandske. Det behøver ikke at resultere i en meget stor og detaljeret rapport, som vil tagje flere år at udarbejde – dertil har vi ikke tid. Et halvt års intensivt arbejde vil være tilstrækkeligt til at give håndfaste indikationer på fordele og ulemper ved de to systemer.
God fornøjelse med arbejdet. Vi er mange, der venter i spænding på resultatet. Det skulle have været sat i værk for længe siden.

Søren Thostrup, Snekkersten

– 4.11.2018  “Tæt på sandheden”, DR.DK.

https://www.dr.dk/tv/se/taet-pa-sandheden/taet-pa-sandheden-med-jonatan-spang-3/taet-pa-sandheden-med-jonatan-spang-23#!/10:2

– 5.11.2018  Jannie Sauer, Facebook.

Fyringer i Region Sjælland

Kære politikere
I knap 40 år har jeg arbejdet i det danske sundhedsvæsen og altid været glad for at gå på arbejde.
I perioden med regionerne er sundhedssystemet efter min opfattelse blevet forringet.
Nu har politikere i Region Sjælland besluttet at der igen skal spares. Det medfører fyringer i stor skala på SUH Køge/ Roskilde.
Politikere i Region Hovedstaden- og Sjælland indførte Sundheds Platformen, som efter at have været i brug i 2 år, stadig ikke fungerer optimalt.
Sundheds Platformen har bevirket at mange operationer ikke har kunnet udføres rettidigt, hvilket har givet store ventelister for patienterne. Patienterne har så haft mulighed for at blive opereret i det private, hvor regningen efterfølgende blev sendt til regionshospitalet. Operationer i det private er dyrere, hvorfor der klart kommer et underskud.
Er det nødvendig med sygehusledelser? Kan den administrative overlæge- og oversygeplejerske på hver afd. ikke selv udtale sig til presse m.m. hvis det er aktuelt?
Hvorfor sparer man på det personale, der passer patienterne?
Region Sjælland- og Hovedstaden kæmper mod stædige personer, der har indført et fuldstændig tidsrøvende system.
Forslag til politikerne:
Nedlæg regionerne, skrot Sundheds Platformen og ansæt en økonom på hvert hospital til at holde styr på økonomien. Alle offentlige hospitaler i Danmark bør kunne behandle danske patienter i samme landsdækkende IT- system.

Venlig hilsen
Jannie Sauer

– 11.11.2018 Berlingske Tidende, læserbrev

Pinlige Region Sjælland
Nu har Region Sjælland forsøgt at løse problemet med sin elendige økonomi ved at afskedige 198 læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Og som et særligt raffinement, vil personalet modtage deres opsigelse i e-boks! Hvor usselt! Er det fordi ledelsen ikke tør se folk i øjnene, når beskeden skal afleveres? Personalet reduceres i en tid, hvor stadigt flere syge skal behandles på hospitalerne. Denne situation harmonerer ikke særlig godt med Lars Løkkes tidligere ønske om, at Danmark skulle have verdens bedste sundhedsvæsen. For at opnå dette, opfandt han Regionerne. Mon Lars Løkke er stolt over, hvor godt Region Sjælland performer? Mon han ved, at regionens elendige økonomi skyldes, at den har smidt en masse penge ud ad vinduet, da den anskaffede det amerikanske system, Sundhedsplatformen? Hvornår overtager han og sundhedsministeren ansvaret for at rette op på sundhedsvæsenet i Region Sjælland?Flemming Sylvest Pedersen, Greve

– 11.11.2018  Video af og med Jacob Rosenberg, overlæge. OBS, se den før din nabo!!

IMG_0498

– 13.11.2018. SP foredrag til Folketingets Sundhedsudvalg

SP foredrag til Folketingets Sundhedsudvalg 131118 Endelig version$

– 13.11.2018. P4Sjælland kl 16.30

– 16.11.2018 Sundhedsplatformen -jeg har fået En gave!!

https://youtu.be/9sV2PHPpaI4

– 16.11.2018  DR1 tv-avisen kl 21, prime-time, Pilleskandale

https://youtu.be/VsCs17HF9

– 21.11.2018 TV2 news,  Ny pilleskandale

https://youtu.be/XXHqeOqsP4Y

– 23.11.2018  DR P4 Sjælland, Sundhedsplatformen 1 år i Region Sjælland

https://youtu.be/GMeGxi6BDt4

– 25.11.2018 TVØST, Et år med SP i region Sjælland , Peter Marckmann, overlæge

https://www.tveast.dk/artikel/et-aar-med-sundhedsplatformen-flere-end-1000-uheldige-haendelser-de-foerste-maaneder

NYE INDLÆG VIL FREMOVER VISES ØVERST PÅ SIDEN