Artikler, debat mv. vol 2

– januar 2022 Flemming Bang Rasmussen taler med overlæge Peter Marckmann:

Overlæge Peter Marckmann blev så frustreret over Sundhedsplatformen, og over hvor meget den ødelagde hans arbejdsglæde, så han så sig nødsaget til at sige op. En del år før han ellers havde forventet at skulle gå på pension. Nu arbejder han en uge om måneden i Sønderborg – selv om han bor i Roskilde. Han har brugt først deres tidligere elektroniske patientjournal. Uden problemer. Nu er de skiftet til Syd-EPJ, som er en fætter til Midt-EPJ. Sønderborg er med i første runde af udrulningen. Det til trods, og at han på interview-tidspunktet kun havde brugt det i sammenlagt 3 uger – ja, så er han begejstret. Det understøtter den kliniske proces, det hjælper når han begår fejl, medicinmodulet er selvforklarende og godt tænkt. Han bruger stort set ikke helpdesk. Skift mellem ambulant og indlagt status for patienter, giver ikke problemer. Oplæringen bestod samlet af knapt en dags e-learning. Alt sammen modsat hvad han oplevede med Sundhedsplatformen – og som fik ham til at sige op. Han håber meget at man i Region Sjælland og i Region Hovedstaden kan få udskiftet Sundhedsplatformen med et tilsvarende program. Måske endnu en fætter til Midt-EPJ.
——————

-14.11.2021 Politiken

Sygehuse. Kvaliteten halter i Østdanmark

Der er store forskelle i regionernes sygehuskvalitet. Tabellen i artiklen viser, hvordan de 26 kvalitetsmål for landets sygehuse fordeler sig, når man kigger på regionsniveau. Vi ser for nemheds skyld kun på, hvor mange gange hospitalerne har fået en score, der er bedst eller næstbedst eller dårligst eller næstdårligst. Det er ret nemt at kåre en vinder. Region Midtjylland topper listen med 15 indikatorer, hvor de ligger enten bedst eller næstbedst. Arkivfoto: René Schütze

Der er store forskelle i regionernes sygehuskvalitet. Tabellen i artiklen viser, hvordan de 26 kvalitetsmål for landets sygehuse fordeler sig, når man kigger på regionsniveau. Vi ser for nemheds skyld kun på, hvor mange gange hospitalerne har fået en score, der er bedst eller næstbedst eller dårligst eller næstdårligst. Det er ret nemt at kåre en vinder. Region Midtjylland topper listen med 15 indikatorer, hvor de ligger enten bedst eller næstbedst. Arkivfoto: René SchützeDet milliarddyre it-makværk Sundhedsplatformen ser ud til at trække hele kvaliteten i hospitalsvæsenet i Region Sjælland og Hovedstaden ned, viser nye tal.

Analyse

JES SØGAARD,PROFESSOR I SUNDHEDSHEDSØKONOMI, SDU

Der er markante og systematiske forskelle på kvaliteten i de danske sygehuse.

Det er den klare konklusion, når man gransker tallene fra et nyt analytisk værktøj. Det såkaldte nationale kvalitetsprogram for det danske sundhedsvæsen forsøger gennem en række indikatorer at give et samlet billede af kvaliteten på vores sygehuse. Og man måler samtidig også på, hvordan det helt afgørende samarbejde mellem kommunerne og de regionalt styrede hospitaler fungerer. Helt konkret måler man f.eks. på indsatsen over for ældre patienter, overlevelse, patientsikkerhed, patienttilfredshed og effektiv drift.

Det er et komplekst målesystem med i alt 38 indikatorer, og jeg vil derfor ikke gå ned i dem enkeltvis, men størstedelen måler på kvaliteten af selve sygehusene. 12 går på kommunerne. Hvis vi skræller alt det tekniske fra, så står vi tilbage med et par ret overraskende og måske en anelse nedslående konklusioner: Kvaliteten i vores sygehusbehandling svinger meget. Og samtidig må man nok erkende, at debatten om de mange nøgletal, der er frit tilgængelige på Danske Regioners hjemmeside, fylder utroligt lidt i debatten om vores sygehuse. Det kunne man godt være bekymret for, fordi vi som borgere og skatteborgere åbenlyst har en stor interesse i at have sygehuse af høj kvalitet.

Man sidder tilbage med spørgsmålet: Ved borgerne og medierne overhovedet, at de her nøgletal findes? Eller oplever borgerne simpelthen, at det er så vanskeligt at ændre kvaliteten i sygehusvæsenet, at de giver op på forhånd?

Hvis vi tager den første konklusion først: Der er store forskelle i regionernes sygehuskvalitet. Tabellen i artiklen viser, hvordan de 26 kvalitetsmål for landets sygehuse fordeler sig, når man kigger på regionsniveau. Vi ser for nemheds skyld kun på, hvor mange gange hospitalerne har fået en score, der er bedst eller næstbedst eller dårligst eller næstdårligst.

Det er ret nemt at kåre en vinder. Region Midtjylland topper listen med 15 indikatorer, hvor de ligger enten bedst eller næstbedst. I bunden finder vi de to regioner på Sjælland. I disse to østlige regioner ligger 58 procent af målene enten dårligst eller næstdårligst. For de tre vestdanske regioner er det kun 30 procent. Forskellen er statistisk signifikant.

Region Sjælland blev, retfærdigvis, født med vanskelige rammevilkår. Der er områder, som sundhedsvæsenet kun nødtørftigt når ud til, og dele af befolkningen har store helbredsudfordringer. Det overrasker derfor ikke, at Region Sjælland ligger dårligt. Omvendt er det overraskende, at Hovedstaden ligger næstdårligst på kvalitet i sygehusbehandling. Regionen burde objektivt set ligge øverst, fordi bl.a. afstandene i regionen er små, og man har den uden sammenligning bedst uddannede befolkning.

HVIS VI graver ned i de enkelte måleparametre, møder vi et ret nedslående resultat. Region Hovedstaden ligger dårligst af de fem regioner med hensyn til faglig kvalitet. Her kigger man på de kvalitetsstandarder, som sygehusenes speciallæger selv har defineret. Regionen har også hyppigst forekomst af infektioner, som er kommet gennem indlæggelse. Og regionen er langsomst med at få kroniske patienter ud i det nære sundhedsvæsen, som Sundhedsstyrelsen har anbefalet, og som er det letteste for patienterne.

Regionen har den næstdårligste patienttilfredshed på alle områder og ligeså med patienternes oplevelse af at blive inddraget i behandlingen. Kun Region Sjælland er ringere på patienttilfredshed og -inddragelse. Region Hovedstaden har også den næsthøjeste hjertedødelighed og næstlaveste kræftoverlevelse. Hvorfor?

Region Hovedstaden vil indvende, at de med Rigshospitalet modtager mange særligt syge patienter, også fra andre regioner, men Region Midtjylland vil kunne sige helt det samme med Aarhus Universitetshospital, og Region Midtjylland ligger nummer 1 på sygehusbehandling, hvor Region Hovedstaden ligger nummer fire ud af fem.

Så hvad går galt i Østdanmark? Er det lægerne, sygeplejerskerne, socialdemokraterne, borgerne? Nej – slet ikke!

Den eneste fælles årsag, jeg kan komme i tanke om, er det it-system, som de to regioner indførte for fem år siden. De to regioner købte verdens dyreste it-system af en amerikansk leverandør baseret på sælgers løfter og lukkede øjnene for over 100 forskningsartikler, der advarede imod disse overdigitaliserede systemer, som kompromitterer lægers og andre sundhedspersoners arbejdsgange.

Regionernes direktioner førte regionsråd bag lyset ved helt udokumenterede løfter om alle mulige fordele og årlige milliardbesparelser ved effektivisering. Så fulgte en mildest talt amatøragtig implementering, som statsrevisorerne i 2018 kaldte uprofessionel og kritisabel. Siden har kritikken været hård, men ikke højlydt nok til at trænge igennem den voks, som de to regioners topledelser har puttet i ørerne. Svaret herfra er tavshed.

De to regioner gennemførte en tilfredshedsundersøgelse af det forkætrede system, Sundhedsplatformen, i efteråret 2019. Topledelserne i de to regioner, dvs. de to regionsrådsformænd og koncerndirektioner konkluderede: »Beskeden fra medarbejderne er ret tydelig. Vi er slet ikke færdige med at udvikle og optimere Sundhedsplatformen«. Det kan man vist kalde en optimistisk fortolkning: Kun 13 procent af lægerne er tilfredse, og 67 procent af lægerne er utilfredse med Sundhedsplatformen tre år efter ibrugtagning.

JEG HAR LIGE været med til at skrive en bog om Sundhedsplatformen, hvor vi samler og dokumenterer kritikken fra start på beslutningsproces i 2011 til status i dag. Vi spørger også os selv: Er vi (ældre) forfattere bare modstandere af ny teknologi? Nej. Det er vi ikke. Det her it-system, som de to regioner ved en kæmpefejltagelse købte for 6-7 år siden, var faktisk forældet på købstidspunktet, og det kommer ikke til at fungere. Men de to regioners topledelser vil ikke indrømme det. Svaret er som altid: tavshed. Og imens falder kvaliteten på de to regioners sygehuse, og patientsikkerheden forringes.

Du har måske ikke så megen indflydelse på dit sundhedsvæsen. Men du kan stemme til regionsrådsvalget 16. november. Hvilke partier og kandidater støtter Sundhedsplatformen? Og hvem ikke? Det bør borgerne i Region Hovedstaden nok spørge kandidaterne om. Borgerne i Østdanmark fortjener at få et sygehusvæsen på højde med det i Region Midtjylland.


-11.11.2021 Berlingske Tidende


-11.10.2021 Sundhedspolitisk Tidsskrift

Overlæger: Undrer du dig over, at vi mangler sygehuspersonale? Nu skal du høre hvorfor 

Skrevet af Niels Bentzon og Jacob Rosenberg d. 11. oktober 2021 i kategorien Kommentarer

Debat

NIELS BENTZON, 
OVERLÆGE I BRYSTKIRURGI 
OG
JACOB ROSENBERG, 
PROFESSOR, DR. MED OG OVERLÆGE I MAVETARMKIRURGI

DEBAT: Regionerne er ofte magtfuldkomne, og når magt og indsigt ikke følges ad, så går det galt, som det gjorde ved Sundhedsplatformen (SP), skriver overlægerne Niels Bentzon og Jacob Rosenberg. SP og magtarrogance har forpestet arbejdsmiljøet og mulighederne for kreativitet og skabt personalemangel. Det er på tide, at regeringen tager magten tilbage, så SP kan nedlægges, skriver de to, der i dag udgiver bogen “Destruktiv Digitalisering”.

Du har måske undret dig lidt over, hvorfor vi mangler så mange sygeplejersker, jordemødre og i nogen grad også læger og sekretærer på sygehusene, især i Region Hovedstaden og Region Sjælland? Har de ikke verdens mest meningsfyldte job, derinde på sygehusene? De arbejder indendørs, og der er rent og lunt, og et job med at hjælpe andre mennesker og endda ofte gøre dem raske er vel et privilegium?

Ja, men så må der jo være noget andet galt. ”Det er corona og sygeplejestrejkens skyld,” siger regionerne. Det samme siger sundhedsministeren, for han mener sjældent noget om sygehusene, uden at have spurgt regionernes embedsværk først. For det er dér, den virkelige magt ligger, når det gælder sygehusenes drift, økonomistyring, digitaliseringsstrategi m.m. 

Netop ved digitaliseringen af sygehusene har de ofte magtfuldkomne regioner demonstreret, hvor galt det går, når magt og indsigt ikke følges ad. Velkommen til historien om Sundhedsplatformen, SP. 

I den sammenhæng har Region Hovedstadens magtarrogance nemlig i særklasse været kontraproduktiv, idet den til tider konfrontatoriske attitude mod de ansatte i betydelig grad har fjernet ledelsen og medarbejderne fra hinanden. Det er gået ud over mange ting, for destruktiv ledelse medfører et negativt skred mht. arbejdsklimaet, arbejdsglæde, engagement og lysten til at gå på arbejde. Og når denne begejstring dør, påvirkes også forskning, undervisning, rekruttering og fastholdelse i væsentlig grad. Desuden – og endnu værre – kan det gå ud over kvaliteten i den behandling, vi kan tilbyde dig som borger og patient på sygehusene. 

Største og dyreste fejl

I dag, 11. oktober, udkommer vor bog “Destruktiv Digitalisering”, som tager udgangspunkt i den vel nok største og dyreste fejl i det danske sygehusvæsens historie, nemlig fejlinvesteringen i SP. Det var en eklatant fejl at hænge SP’s tonstunge møllesten om halsen på de ansatte. Og det var stærkt destruktivt derefter igennem fem år vedholdende at påstå, at SP er verdens 8. vidunder, og vi har at rette ind, holde bøtte med enhver kritik og bare se at få lært, hvordan skidtet fungerer. For nu styrer den ny “arbejdsgiver”: Et amerikansk faktureringssystem skabt til en verden, hvor amerikanske borgere primært er et forretningsobjekt.

Heri ligger også en god del af forklaringen på de massive problemer med at rekruttere og fastholde gode medarbejdere i det østdanske sygehusvæsen. Det handler også lidt om løn, men nok mindre end man kunne få indtryk af efter alt ståhej om sygeplejerskernes nyligt overståede konflikt. Arbejdsglæden ligger ikke ret meget i en plovmand eller to mere om måneden. Arbejdsmiljøet, kollegialiteten, ånden og mulighederne for kreativitet og medbestemmelse vægter tungere i virkelighedens verden for de allerfleste.

”Management by fear”-kultur

Regionsledelsens ”management by fear”-kultur er i betydelig grad gået ud over medarbejderne. Her må man til gengæld rose nu tidl. regionsrådsformand Sofie Hæstorp for at stå vagt om medarbejdernes rettigheder til at ytre sig. Der ligger endog en forpligtelse i jobbet som ansat i sygehusvæsenet til at ytre sig om forhold, der er indlysende uhensigtsmæssigt. Og intet er mere oplagt uhensigtsmæssigt end SP. Men frygten for regionens sanktioner og hævn overfor åbenmundede medarbejdere er stadig udtalt blandt de sygehusansatte.

Når læger, jordemødre og sygeplejersker tvinges ind i nye arbejdsroller, in casu som amatørsekretærer for at tilfredsstille et amerikansk faktureringssystem, så flyttes opmærksomhed fra patienten (med måske akut eller livstruende sygdom) til at varetage ”systemets” interesser, dvs. afkrydse, indkode og skrive mest muligt, uanset indholdets kvalitet. For det er dét, SP er bygget til: At skrive regninger ud. Ikke at give en god og nærværende samtale med kræftpatienten. Ikke at trøste barnet, der skal have kemoterapi eller opereres for blindtarmsbetændelse. Ikke at tale tålmodigt og indfølende med den selvmordstruede teenager. Ikke at informere grundigt om hensigtsmæssige livsstilsvaner til den overvægtige person med sukkersyge. Men at skrive størst mulige regninger ud og intet andet. Det er bare helt irrelevant i det danske sygehussystem.

Regioner vil konkurrere, ikke samarbejde

Men hvilke politiske snuheder ligger dog bag, at man – mod givet råd fra alle sider – indkøbte et amerikansk it-system, der er rævedyrt både i indkøb og i drift/vedligehold, som er indlysende fejlplaceret i Danmark, som er dræbende for den verdensberømte danske registerforskning, dræbende for arbejdsglæde og trivsel blandt de ansatte og destruktivt i forhold til den gode patientkontakt og -behandling? 

Og hvorfor kan sundhedsministeren så sent som i sidste uge udtale i et samråd i Folketinget, at vi ikke skal have et fælles dansk journalsystem? Det virker jo ellers så aldeles indlysende, og mediestormen de seneste fem år mod SP har med tusindvis af indlæg i alle mulige medier dokumenteret, at SP er fejlplaceret, og det bør udfases. Hvis man udbredte brugen af det danskbyggede system, som alle er glade for i Jylland, til hele landet, ville det være oplagt rationelt, på alle måder mere brugervenligt og klart billigere. Hvorfor blive ved med at spille gris med skatteborgernes penge og desuden øve vold mod personalets arbejdsglæde, så personalet flygter og sygehusene affolkes?

Svar: Samme som ovenfor. Fordi Magnus Heunicke spørger regionerne, hvad han skal mene. Regionerne har opstillet som en helt overordnet målsætning, at man i strid med al fornuft og logik ikke vil samarbejde. Regionerne vil konkurrere, som de selv siger. Hvilket betyder, at man gerne ser fem forskellige løsninger i de fem regioner. I nødstilfælde to (som tilfældet er med sygehusenes it-systemer). Men aldrig (ALDRIG!) ét system. Det ville jo trække tæppet helt væk under regionernes eksistensberettigelse. Blæse være med skatteborgernes penge. Blæse være med de ansattes trivsel, arbejdsforhold og muligheder for at forske og undervise. Og blæse være med patienterne, der i den sidste ende bliver tabere i enhver sammenhæng her.

Så Heunicke svarede, 1) at ”det er svært at gennemskue de økonomiske konsekvenser ved en fælles it-platform”, hvilket er den berøringsangste politikers omskrivning af, at vi ønsker ikke at beregne, hvad det koster, for vi vil ikke høre resultatet. Det kan vi så afsløre her: Drift og vedligehold koster årligt så meget mere i Østdanmark, at omkostningerne ved at konvertere til det jyske system ville være tjent ind på et år (sic!). Og 2) ”Der er risiko for leverandørafhængighed”. Eller med andre ord: ”Pas på! Risiko for monopol”, og det véd enhver jo er fælt. Alle, der har betalt Scandlines’ ublu priser for en færgebillet til Rødby véd, at et monopol kan udnyttes på det groveste. Men forestil dig, at SKAT, Politiet, militæret, DSB og snesevis af offentlige myndigheder ikke havde ”monopol”, men i stedet var opdelt i fem regionale sektioner, der intet havde med hinanden at gøre? Nej, vel?

Klog vision – for ti år siden

Regionerne har tilsyneladende fået regeringens velsignelse til helt at styre sygehusene, uden at Folketinget blander sig. Lidt underligt, for i Folketinget er der sådan set ret bred enighed og god forståelse for at udforme en fælles dansk digitaliseringsstrategi, som man arbejdede med allerede for 10 år siden, da Bertel Haarder var sundhedsminister. Men få år efter stak Region Hovedstaden helt af fra denne kloge vision om en national digitalisering i sygehusvæsenet. Regionernes ønske om at ”konkurrere” betød i praksis at modarbejde hinanden, så man splittede Danmark op med forskellige elektroniske systemer, der var indbyrdes inkompatible. Det lykkedes fint: Danmark er nu delt med et digitalt jerntæppe ned igennem Storebælt. Bemærk venligst, at ingen medlemmer af Folketinget nogensinde har sagt så meget som ét pænt ord om SP. Ingen! Kun det undvigende svar: ”Det forholder vi os ikke til, fordi det har vi overladt til regionerne”.

Digitaliseringspartnerskabet med Jim Hagemann Snabe som formand har netop afleveret anbefalinger til udformning af Danmarks digitale fremtid. Formålet er bl.a. at sikre en effektiv offentlig sektor og service af høj kvalitet. Rapporten er holdt i ret almene vendinger, men det fremgår klart, at man anbefaler en strategi med national udbredelse af digitale værktøjer (som så i sundhedsvæsenet gerne skulle omfatte også praksissektoren, kommunerne etc.) Rapporten anbefaler IKKE, at man går fem forskellige veje i nogen som helst sammenhæng. Altså ingen antydning af, at det er hensigtsmæssigt på nogen måde, når regionerne ”konkurrerer” indbyrdes og går hver deres vej i digitaliseringsprocessen.

Da stort set alle andre end regionernes direktioner efterhånden har indset, at SP er en katastrofe, er der tale om svigt og ansvarsforflygtigelse i forhold til at lave en afviklingsplan for det katastrofale it-system. Det er et stort både politisk og ledelsesmæssigt ansvar at erkende, at man er på gal kurs. Men fra såvel medarbejdersynspunkt som set med patienten og skatteborgerens øjne ville det være udtryk for rettidig omhu, hvis man erkender, at regionerne har taget en forkert beslutning. 

Regeringen bør tage magten tilbage

Regeringen har faktisk lovmæssig mulighed for at bestemme dette. Ifølge Sundhedslovens §193a har ministeren ret til at fastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til elektroniske patientjournaler. Denne paragraf giver ministeren ret vidtgående kompetencer og hjemmel til administrativt at fastsætte detaljerede krav til it-anvendelsen, endda så detaljerede krav, at det betyder, at regionerne må nedlægge systemer, der ikke opfylder kravene. 

Så Folketinget bør tage magten tilbage, vise handlekraft og påtage sig et nationalt ansvar for at tilvejebringe hensigtsmæssige arbejdsredskaber, så det bliver muligt at genskabe de ansattes arbejdsglæde og tilliden til arbejdsgiveren og dermed muliggør, at vi igen kan besætte de mange ledige stillinger og varetage udredning og behandling af alle medborgere, der behøver det, på højest muligt niveau. 

———-

– 11.10.2021 Berlingske Tidende

Et politisk fyrtårn udtaler:

Bertel Haarder kalder Sundhedsplatformen en pestilens og foreslår enkel løsning: »At man skrotter Sundhedsplatformen«

I 2010 virkede ideen indlysende for sundhedsminister Bertel Haarder. Det danske sundhedsvæsen skulle have ét fælles it-system. Sådan gik det ikke. I stedet blev Danmark delt op, og det system, man valgte på Sjælland og i hovedstaden, har været konstant udskældt i fem år. Ny debatbog samler fem års kritik af it-systemet, Sundhedsplatformen, og i et af bogens sidste kapitler er konklusionen fra Bertel Haarder hård og klar.

Det var Bertel Haarder, der som sundhedsminister tilbage i 2010 ville have et digitalt system til at håndtere patientjournaler. I stedet fik Danmark to forskellige it-systemer, og da det ene gennem fem år har været udsat for konstant kritik, bør det skrottes, mener Bertel Haarder.Foto: Sophia Juliane Lydolph

https://www.berlingske.dk/samfund/bertel-haarder-kalder-sundhedsplatformen-en-pestilens-og-foreslaar-enkel

———

Lægens overvejelser i forhold til Sundhedsplatformen:


————

Patientens oplevelser med Sundhedsplatformen:

————

-20.9.2021

Årets mest spændende bog: Alt om digitalisering, ledelse, sundhedsøkonomi, sygehusdrift, arbejdsmiljø, behandlingskvalitet og patientsikkerhed

Kære Alle,

Nå, ja, måske ikke alt, men det meste; vi er nemlig tæt på at udkomme med bogen om Destruktiv Digitalisering.

En 300 siders bog om Sundhedsplatformen – det lyder hverken muntert, interessant eller letlæst, tænker du. Men det er præcis det, det er. For det er en fantastisk historie, som er lige så spændende som en god krimi. Så du vil gyse, græmme dig, grine og græde, når du får hele baggrunden for denne monumentale fejlinvestering og beskrivelsen af den høje pris, du som (skatte-)borger og patient skal betale, når vi i sygehusvæsenet ikke længere har god tid til nærvær og til at hjælpe dig fagligt set bedst muligt, fordi vi har fået en ny “arbejdsgiver”: Et amerikansk faktureringssystem skabt til en verden, hvor amerikanske borgere alene er et forretningsobjekt.

Konsekvensen er dræbende, og i bogen Destruktiv Digitalisering beskriver vi sagligt, men også underholdende, hvorfor og hvordan. Vi beskriver, hvordan et amerikansk faktureringssystem har skabt et elendigt arbejdsklima på vore offentlige sygehuse i Østdanmark, hvordan sekretærerne skulle udryddes, hvordan hundredvis af dygtige medarbejdere har sagt op, ligesom det har betydet, at vi nu sidder og kigger mere eller mindre hjælpeløst ind i en skærm i stedet for at have al opmærksomhed på dig, hvis du kommer på sygehus og måske endda er alvorligt syg.

Se https://fadlforlag.dk/produkt/destruktiv-digitalisering/ hvor du også kan se indholdsfortegnelsen og forordet.

Bogen udkommer den 11. oktober. Vi håber at se både dig til lanceringen, 11. oktober kl. 13-15 på Fadls forlag på Blegdamsvej 26 (lige overfor Panum), hvor bogen i øvrigt sælges til halv pris. 

Se venligst https://mailchi.mp/0da1037c6c2c/destruktiv-digitalisering-reception?e=99c4da0853

Til lanceringen giver vi, der har skrevet bogen sammen, en kort beskrivelse af, hvorfor bogen er vigtig for alle danske patienter og borgere:

  • Professor i Datalogi på KU, Jørgen Bansler fortæller om, hvordan et IT system både kan være umodent og forældet, og at det er bygget til en helt anden Verden på den anden side af Jorden og derfor aldrig bliver brugbart på danske hospitaler
  • Professor i Sundhedsøkonomi, Jes Søgaard fortæller om, hvorfor den tilgrundliggende businesscase var helt forfejlet, og hvorfor også den fortsatte drift og vedligehold af systemet er udtryk for, at Regionen forvalter skatteborgernes midler uforstandigt
  • Folketingets nestor, Bertel Haarder beretter om, hvorfor det er helt forkert, at Regionerne stak af fra Folketingets gode Intentioner om digitalisering i Danmark med ét nationalt IT system til sygehusene: se også https://www.linkedin.com/company/fadl’s-forlag/videos/ og det fortæller jeg i øvrigt også her: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6845242889430298624/
  • og jeg beskriver sammen med professor og overlæge Jacob Rosenberg og tidl. overlæge Benedicte Dahlerup, hvorfor vi som brugere af systemet er dybt bekymrede for risikoen for fejlmedicinering og ikke mindst den ringere patientkontakt, som vi nu tvinges til at give vore patienter. Desuden beskriver vi, at Regionens magtfuldkommenhed har været stærkt kontraproduktiv, og at en konfrontatorisk ledelsesstil i betydelig grad har fjernet ledelsen og medarbejderne fra hinanden – og at det går væsentligt ud over kvaliteten i den behandling, vi kan tilbyde dig som borger og patient.  

På forfatternes vegne

/Niels

Et par illustrationer fra bogen:

Sådan var det vist tænkt:

  • og her er vi nu:

Niels Bentzon

Overlæge

Tjørnevænget 46

DK-2800 Lyngby

Mobil: 26 66 11 02

bentzon@dadlnet.dk

———

———

15.9.2021, BREAKING NEWS


Denne bog er en “must have”. Den udkommer 11/10. Du kan glæde dig 🙂

Kan allerede nu forudbestilles på FADL’s Forlag: https://fadlforlag.dk/produkt/destruktiv-digitalisering/

Vil blot lige oplyse, at forfatterne ikke får forfatterhonorar fra forlaget. Denne aftale har vi indgået mod at få flere frieksemplarer til uddeling til politikere og andre meningsdannere.

———-
-5.9.2021 Opsummering af fem år med “Den dræbende platform” og en afgående vicedirektørs strøtanker!

https://youtu.be/xlWrwCVSFHo

———

-5.9.2021, Jyllands Posten

af HEDVIG HØGH-OLESEN HANNE FALL NIELSEN
hedvig.hoegh@jp.dk hanne.fall.nielsen@jp.dk


Overlæger bruger mere tid ved skærmen og mindre på patienterne
Større krav til dokumentation og færre faggrupper til at hjælpe overlægerne er årsagen til, at de har fire ugentlige timer mindre til patienterne end for 10 år siden. Yngre Læger frygter, at overlægernes manglende tid går ud over oplæringen af kommende læger og dermed i sidste ende over behandlingen af patienterne.

Alt for meget skærm – alt for lidt tid ved patientens seng. Overlæger på landets hos- pitaler har de seneste 10 år i gennemsnit fået fire ugentlige timer mindre til patientkon-
takt, og det gør Overlægeforeningen stærkt bekymret.
»Jeg synes, situationen er meget alvorlig. Overlægerne er hovedhjørnestenen i sund- hedsvæsenet, fordi vi har ansvaret for, at patienter får den rigtige diagnose og behandling. Jeg ser det som symptomer på, at vi er tæt grænsen for, hvad overlægerne kan magte på individniveau. Den udvikling bliver vi nødt til at vende, så vi har tid til kerneopgaven, uden at man bliver syg af at arbejde i det danske sundhedsvæsen,« siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægefor eningen på baggrund af en undersøgelse blandt landets overlæger.
Ude i virkeligheden ønsker speciale- ansvarlig overlæge Anne Mette Frederiksen Debout på Holbæk Sygehus sig mere tid med sine patienter.
»Jeg synes, at glæden ved mit arbejde bliver forstyrret af irritationsmomenter på grund af it og af, at man skal bruge lang tid på administration,« fortæller overlægen, der siden indførelsen af it-systemet Sundheds- platformen for år tilbage har brugt mere tid foran skærmen og mindre tid med patienterne.
»Jeg synes helt klart, at vores it-system er for krævende. Vi skal f.eks. bruge rigtig meget tid på at bestille en enkelt ordination, og det er klart, at hvis det kræver to-fem minutter pr. patient, så løber det naturligvis op, jo flere patienter man har,« siger Anne Mette Frederiksen Debout, der oplever, at flere af hendes kolleger har fået længere arbejdsdage på grund af den administrative byrde.
Bundet af administration
Ifølge undersøgelsen fra Overlægeforenin- gen går overlægernes tid fra patienterne, fordi de er bundet af administration og opgaver, som andre faggrupper kunne løse. Og det er et problem, hvis man spørger Lisbeth Lintz.
»Det kan man sagtens magte i kortere
Sådan fordeler overlægerne deres arbejdstid
I løbet af de seneste 10 år har overlægerne brugt mindre tid på patientkontakt.
Forskning, undervisning m.m. Administration og hjemmearbejde Patientrelateret arbejde
belægning på 110 pct. og 120 pct. på flere medicinske afsnit, hvor man normalt forventer at have omkring 80 pct. for at have akutkapacitet. Alle prøver at nå det hele, men på et eller andet tidspunkt knækker gejsten,« siger hun.
Hos Yngre Læger genkender formand Helga Schultz overlægernes beskrivelse af, at der er for lidt tid til patientkontakten.
»Det handler om, at presset i det hele taget er vokset på sygehusene, og at vi alle oplever at have for lidt tid. At overlægerne også efterlyser mere tid med patienterne har betydning for yngre læger, som er på vej til at blive speciallæger, for vi er selvfølgelig afhængige af, at overlægerne har tid til at undervise, supervisere og vejlede med udgangspunkt i patienten,« siger hun, der på længere sigt frygter konsekvenserne af overlægernes pressede skema.
Ringere kvalitet
»I yderste konsekvens kan det betyde ringere kvalitet i lægernes videreuddan- nelse. Til skade for patientbehandlingen. Det sker naturligvis ikke fra det ene minut til det næste, men det er da bestemt noget, man skal være meget opmærksom på,« siger Helga Schultz, som ud over stigende krav til dokumentation og færre støttefunktioner også ser en mere generel årsag til tids- presset.
»Vi ser en klar tendens til, at de mennesker, som indlægges på sygehuset, har mere komplekse sygdomme og er mere syge end tidligere. Derfor er kontakten til patienten også mere krævende og tager tid, men den er jo mindst lige så nødvendig som tidligere,« siger hun.
Også sygeplejerskerne oplever at skulle varetage opgaver udenfor deres kern- eområde. Ifølge et notat fra Dansk Syge- plejeråd (DSR) brugte næsten 80 pct. af sygeplejerskerne i 2019 i gennemsnit en time om dagen på ikke-sygeplejefaglige funktioner. Opgaver, som med fordel kan løses af andre faggrupper, fastslår næst- formand i DSR, Dorthe Boe Danbjørg.
Hun peger på, at ekstraopgaverne øger arbejdspresset for sygeplejerskerne, og næstformanden finder det problematisk, at så mange sygeplejersker bruger tid på ikke- sygeplejefaglige opgaver, når hospitalerne i forvejen mangler sygeplejersker.
»Man kan ikke få andre til at udføre sygeplejerskernes arbejde. Derimod kan man med fordel få andre faggrupper til at tage sig af de ikke-sygeplejefaglige opgaver såsom rengøring, opfyldning, transport af patienter osv., som flere sygeplejersker angiver, at de løser i løbet af en almindelig arbejdsdag,« siger Dorthe Boe Danbjørg.
Set med patienternes øjne er situationen temmelig kompleks, siger direktør Morten Freil, Danske Patienter.
»Selvfølgelig er det godt med så meget kontakt mellem patient og læger – også gerne overlæger – som muligt, men samtidig er det meget vigtigt, at der bruges tid på at dokumentere behandlingen hurtigt, sikkert og effektivt,« siger han.
En del af lægernes tid på kontoret og væk fra patienterne går netop bag skærmen, og Morten Freil understreger, at it-løsningerne selvsagt skal være så hurtige og lette at betjene for overlægerne som muligt.
Øget patientsikkerhed
»Der skal selvfølgelig ikke gå unødig tid med kontorarbejde, men der skal dokumenteres mere og mere, og det er nødvendigt at at øge patientsikkerheden,« siger direktøren, som dog vurderer, at der gennem de seneste år er forsvundet en del af overlægernes støtte- personale – f.eks. lægesekretærer.
»Det har klart haft en effekt på afdelin- gerne, og vi ser frem til, at man får den nye form for støttepersonale – de såkaldte sund- hedsadministrative koordinatorer – som kan aflaste med dokumentationen og samtidig tage en del af dialogen med patienterne og deres pårørende,« Morten Freil.
Når sundhedsprofessor Jakob Kjellberg, Det Nationale Forsknings- og Analyse- institut for Velfærd (Vive), vurderer udviklingen i overlægernes patientkontakt, er han ikke overrasket. Og dybest set heller ikke bekymret, selv om han sagtens kan se udfordringerne for patienterne.
»Når it fylder mere og mere i det daglige arbejde på sygehusene, flytter det job- funktioner – det gælder på sygehusene og i resten af samfundet – og er helt afgørende for at høste gevinsten ved indførelsen af it. Det er de hårde fakta i jernindustrien,« siger han, der samtidig forudser, at den udvikling vil fortsætte. Med andre ord kan over- lægerne ikke se frem til at få tid med patienterne fremover.
»Sundhedssystemet er jo i gang med en større transformation, hvor lægerne på sygehusene i højere grad skal understøtte funktionerne ude i primærsektoren hos de praktiserende læger og den kommunale hjemmepleje. Det er her, kontakten og dialogen mellem læge og patient i højere og højere grad vil finde sted,« fastslår han og understreger samtidig, at det ikke indebærer en dårligere betjening af patienterne.
Færre portører og sosu’er
»Vi skal lære at se den fremskudte del af sundhedsvæsenet – altså primærsektoren – med samme ekspertise som på sygehusene. Vi skal alle lære, at der er ikke er tale om at tage et trin ned ad ekspertisestigen, fordi tingene flytter ud,« siger Jakob Kjellberg.
Tal fra Danske Regioner viser, at der siden 2011 er blevet færre lægesekretærer, sosu’er,
portører samt it- og kontor-personale. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af sygeplejersker, overlæger og akademikere, men spørger man Anne Mette Frederiksen Debout, oplever hun fortsat en mangel på hænder til at varetage alle opgaverne.
»Man tror, at for få læger kan varetage for meget arbejde. Vi skal selvfølgelig have tid til administration, for det er en vigtig lægelig opgave, men der er ikke læger nok til at varetage alle opgaverne inden for en nor- mal arbejdstid med de hjælpemidler, som vi har til rådighed,« fortæller hun.
Formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, mener, at det er en forkert prioritering at løfte visse opgaver til højtspecialiseret personale.
»Det er bekymrende, at man ikke anerken- der betydningen af f.eks. lægesekretærernes kompetence i vores sundhedsvæsen og i stedet vælger at overføre nogle af deres hidtidige opgaver til overlægerne, som derved samlet set bliver belastet unødvendigt,« siger hun.

——-

-24.8-2021, Sjællandske

-28.5.2021 DR P4 Sjælland

P4 Sjælland beskæftiger sig her til morgen med Sundhedsplatformen. Professor Jørgen Bansler fra IT-universitetet konstaterer, at der er rigtigt mange som ikke er tilfredse. Og at det bestemt ikke er kommet i mål. Hhv. Overlæge Anni Jung og Overlæge rik Michael Andersen taler om møllesten, afvikling, og at det bestemt ikke er godt nok.

Her er 2 link til nyhedsudsendelser.
De udtaler sig også lidt længere i morgenfladen kl. 06.10, 06.30, 06.38 og 06.43. Men ikke alt er tilgængeligt online endnu.
https://www.dr.dk/radio/p4sjaelland/nyheder-nv4-radio/regionale-nyheder-2021-05-28-07-30-2/

https://www.dr.dk/radio/p4sjaelland/nyheder-nv4-radio/regionale-nyheder-2021-05-28-06-30/


-26.5.2021 Dagens Medicin

Mere end halvdelen af lægerne er stadig utilfredse med SundhedsplatformenEn ny brugerundersøgelse af Sundhedsplatformen afslører, at hver anden læge stadig er utilfreds. På tværs af alle medarbejdergrupper er hver tredje uenig i, at Sundhedsplatformen giver et godt overblik over patientforløb, understøtter god patientbehandling og understøtter patientforløb på tværs af afdelinger.

Mere end halvdelen af lægerne er stadig utilfredse med Sundhedsplatformen
»Uanset hvad, så er og bliver Sundhedsplatformen et system beregnet til at sende regninger, ikke til at journalføre Og det kommer aldrig til at blive rigtig godt, uanset hvordan man forsøger at tilpasse det,« siger Thomas Emil Christensen, læge på Kardiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.Foto: Joachim Rode

23.5.2021 TV2-øst

Træg fremgang i opbakningen til Sundhedsplatformen: – Det er stadig ufleksibelt og meget lidt brugervenligt

Arkivfoto.

Arkivfoto. Foto: Morten Spuhr / TV ØST

Tilfredsheden er gået en smule frem blandt brugerne af Sundhedsplatformen. Kritikken hagler dog fortsat ned over systemet fra en daglig bruger.MORTEN TIIRIKAINEN

I en ny undersøgelse har Region Sjælland taget temperaturen på de ansattes oplevelser med journal-systemet Sundhedsplatformen.

It-systemet Sundhedsplatformen blev lanceret i 2017 og har siden været omgærdet af megen kritik over alt fra brugervenlighed til sikkerheden for patienterne.

I december 2019 anbefalede overlægerådet helt at droppe systemet, fordi det er farligt for patienterne, og samme år viste en tilfredshedsundersøgelse her i regionen, at hver anden medarbejder var utilfreds med systemet.

Trods løbende opdateringer og tilretninger, går det fortsat trægt med at vinde personalets gunst for det udskældte it-system.

Medarbejdernes vurdering peger den rigtige vej

HEINO KNUDSEN (S), REGIONSRÅDSFORMAND

Således er det fortsat under halvdelen af de adspurgte, som udtrykker tilfredshed med systemet, og blandt lægerne er det kun hver fjerde, der udtrykker tilfredshed med it-systemet.

– Vi kan se, at arbejdet med at udvikle og forbedre medicinområdet tilsyneladende er ved at bære frugt, medarbejdernes vurdering peger den rigtige vej, siger Heino Knudsen (S) regionsrådsformand i en kommentar til undersøgelsen, der blev sluppet ud i offentligheden fredag op til forårets sidste helligdagsferie.

– Flere medarbejdere oplever, at patientjournalen understøtter det daglige arbejde med patienter, personalet får de oplysninger, de har brug for og brugerfladen fungerer bedre, tilføjer han.

Tungt, ufleksibelt og meget lidt brugervenligt

En af de brugere, der i undersøgelsen har tilkendegivet sin utilfredshed med Sundhedsplatformen i undersøgelsen, er psykolog Flemming Rasmussen. Han kender Sundhedsplatformen gennem sin stilling ved psykiatrien i Region Sjælland og bruger dagligt it-systemet.

– Der var jo ikke mulighed for at svare: Synes du, vi skal ophøre med det her system, siger han og tilføjer straks i et mere alvorligt toneleje:

– Det (Sundhedsplatformen red.) er tungt, det er ufleksibelt og meget, meget lidt brugervenligt – brugervenligheden er så katastrofalt ringe, så man skal lære stort set klik for klik, hvad man skal gøre for, at man kan begå sig i systemet. Det betyder, at vi som medarbejdere har brugt rigtig mange timer på at lære at bruge det her system.

Sådan svarede brugerne i Region Sjælland

Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med Sundhedsplatformen?

2019-svar angivet i parentes

  • Meget utilfreds: 9 pct. (19 pct.)
  • Utilfreds: 24 pct. (32 pct.)
  • Hverken tilfreds eller utilfreds: 28 pct. (26 pct.)
  • Tilfreds 33 pct. (19 pct.)
  • Meget tilfreds: 6 pct. (4 pct).

Og noget tyder på, at Flemming Rasmussen langt fra står alene med den opfattelse.

Facebook-gruppen Sundhedsplatformen Nej Tak, som blev stiftet i september 2017 har i dag 4.900 medlemmer.

Jeg mener ikke, man skal bruge mere krudt på at forbedre det

FLEMMING RASMUSSEN, BRUGER AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Ifølge Flemming Rasmussen afstedkommer udfordringerne ved systemet stadig her fire år efter lanceringen et stort forbrug af ressourcer på opdateringer, uden det for ham at se står mål med den udvikling i tilfredsheden blandt brugerne, som regionen i en meddelelse fremhæver:

– Det bliver solgt fra regionernes side med, at der er forøgelse af brugertilfredsheden. Det er isoleret sandt nok, siger han og tilføjer:

– De har brugt en masse tid på at få sat det her i stand, og så er den forøgede tilfredshed, der er kommet, så marginal, at vi næsten skal have målfoto for at kunne måle det.LÆS OGSÅMidt i coronakrisen – overlæge kvitter jobbet over Sundhedsplatformen

Brugerne har affundet sig

Ifølge Flemming Rasmussen bør den opgjorte fremgang i tilfredsheden snarere tolkes som, at medarbejderne har affundet sig med situationen, end at der er tale om en reel tilfredshed.

– Der har været kæmpet med det gennem fem år for at gøre det bedre. På nogle områder er det blevet marginalt bedre, og på andre områder har det ikke rykket noget. Og så er vi stadig her, hvor politikerne og administrationen forsøger at fortælle os, det går fremad.

For ham at se vil det være spild af penge at fortsætte forsøget på at rette op på systemet.

– Man kan godt sætte nye vinduer i et hus, men hvis det har sætningsskader og i øvrigt er fuldstændig kondemnabelt, så er der ikke grund til at sætte nye vinduer i. Jeg mener ikke, man skal bruge mere krudt på at forbedre det, siger han og peger i stedet på, at regionen bør se sig om efter et andet system.

14.628 ud af 49.862 adspurgte medarbejdere på tværs af Region Sjælland og Region Hovedstaden har svaret på brugerundersøgelsen.


-8.5.2021 Berlingske Tidende, kronik

Da jeg i 2009 aflagde lægeløftet, vidste jeg ikke, at jeg hver dag ville overskride grænserne for, hvad jeg kunne holde til

kronik Morten SaksøLæger er pressede på arbejdspladsen, og det kan få fatale konsekvenser for patienter og samfund. Coronapandemien har lagt ekstra pres på lægerne, og det er ikke utænkeligt, at mange læger vil sygemelde sig med stress, når pandemien er overstået…

– 13.4.2021, Frederiksborg Amts Avis

 

-31.3.2021 indlæg på FB fra Jacob Rosenberg

JORDEMØDRENE BRUGER 50% AF DERES ARBEJDSTID PÅ SUNDHEDSPLATFORMEN

Jordemødrenes arbejdsforhold og arbejdsvilkår fylder i medierne, og mange steder i Østdanmark flygter jordemødrene fra vores fødeafdelinger. Dette har affødt en række tiltag, herunder ekstra penge fra Region Hovedstaden til regionens fødeafdelinger.

Det er et faktum, at der er meget stor travlhed på vores fødeafdelinger. Jordemødrene har ikke tid nok til at tage sig af den enkelte fødende, som undertiden må køres fra den ene fødeafdeling til den anden pga. travlhed. Det er selvfølgelig ikke i orden, men essensen må være at se på, hvad tiden bruges til.

I sidste uge blev der afholdt en workshop for at afdække idéer til fastholdelse og rekruttering af jordemødre til fødeafdelingerne. Blandt de drøftede temaer kan nævnes ”Mindsk tiden til dokumentation og måske kan andre hjælpe med dokumentationen”.

Jeg har i denne forbindelse talt med et par jordemødre, og de fortæller, at de typisk anvender op til 50% af deres arbejdstid på at dokumentere i Sundhedsplatformen. Det er da helt tosset. Tænk hvis vi kunne frigøre denne tid til, at jordemødrene faktisk kunne tage sig af de fødende. Så ville der måske være nok jordemødre på fødegangene til at tage sig af de fødende kvinder og uden stress og for meget travlhed. Dette er endnu et eksempel på, at Sundhedsplatformen stjæler tid fra det kliniske personale, som skal betjene et IT-system frem for at tage sig af patienterne. Det er en pinlig affære.

– 27.3.2021 Politiken læserbrev
 
Pseudoarbejde

Per Boye Hansen, Krogebjerg 52, Vanløse:

Tak til Dennis Nørmark for flere gode og humoristiske indlæg i Politiken om pseudoarbejde. Det er omsiggribende, ingen tvivl om det.

På hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har vi i høj grad mærket det efter indførelsen af Sundhedsplatformen (SP).

Dette dysfunktionelle it-system har gjort vores arbejdsdag på hospitalerne til en absurd farce, hvor vi bruger tid på alt andet end det, vi er uddannet til.

Vi bruger mere tid på SP med meningsløse klik end på at passe patienterne, og der ansættes stadig læger (såkaldte superbrugere) med den specielle kompetence at oplære os andre i at anvende SP her knap tre og et halvt år efter indførelsen på Sjælland. De fleste ansvarlige for denne skandale har forladt den synkende skude.

Hvis Dennis Nørmark skulle mangle stof til endnu en bog om pseudoarbejde, er han mere end velkommen til at følge mig ved stuegang i afdelingen eller i ambulatoriet.

 

– 7.11.2020

En tragikomisk folkekomedie

– 24.12.2020 Health Care Records hacked!

https://www.healthcarerecordshacked.com/network-glitch-brings-down-epic-emr/?fbclid=IwAR0TX8Vi49mX8fXadDZHjX5F8rwBvOrXjLgSEcfkR2jSKO_X3mshRqX0iZA

– 14.9.2020 Dagens Medicin, ovl. Per Boye Hansen

Overlæge: Sundhedsplatformen er permanent dysfungerendeDet er på tide, at man indser, at Sundhedsplatformen ikke kan reddes og i stedet køber det velfungerende jyske it-system.

Per Boye Hansen 14/09/2020

Del dette:

Sundhedsplatformen (SP) er uændret dysfungerende med risiko for alvorlige fejl i patientbehandlingen. Alligevel forsøger to vicedirektører og en centerdirektør fra administrationsgangene i Region Hovedstaden og Region Sjælland i et nyligt indlæg i dagbladet Politiken krampagtigt at komme med ‘masser af eksempler på, at Sundhedsplatformen (SP) er en forbedring’.

Desværre er deres indlæg forkert og misvisende. Debattørerne glemmer i øvrigt indledningsvis at fortælle, hvor mange dage om ugen de selv anvender SP i deres kliniske arbejde og om deres erfaring med dette it-system i al almindelighed.

Deres indlæg kommer, efter at en såkaldt ‘opgradering’ af SP i foråret 2020 har medført livsfarlige fejl i medicinmodulet og fejlmedicinering til over 2.300 patienter. Man slikker i øjeblikket sårene og forsøger at få et overblik over skadens omfang. Nærmest tragikomisk anfører de i indlægget, at ‘SP gør det muligt hurtigt at identificere de patienter, der potentielt blev påvirket af fejlen’.

Det var selvfølgelig i afdelingerne og hjemmeplejen, at man opdagede dobbeltmedicineringen og slog alarm, og vi venter bekymret på resultatet af denne skandale. Debattørerne fortæller også belærende, at ‘det kræver øvelse og kontinuerlig læring at få glæde af SP, som kan lette arbejdsdagen for vores klinikere’.

Styrelsen for Patientsikkerhed må have interesse i dette brist, da det meget vel kan få konsekvenser for patienternes sikkerhed.

Per Boye Hansen, overlæge, speciallæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Glæden kan nu ligge på et meget lille sted, og det er altså dér, vi er mere end fire år efter indførelsen. Hvornår er det i øvrigt denne læring skal foregå, er vi mange, der gerne vil vide. Tiden vil jo gå fra patientbehandlingen!

‘Opgraderinger’ skaber flere forsinkelser

Trods flere forsøg på ‘opgraderinger’ er SP en udtalt forsinkelse i det kliniske arbejde med talrige chikaner, hvor hver ‘opgradering’ udløser endnu flere klik for at få udredt og behandlet de syge patienter.

Af andre problemer kan i flæng nævnes: masser af meningsløse klik ved indlæggelser og udskrivelser, hvor medicinmodulet skal afstemmes, en ‘in basket’, hvor blodprøvesvar står aldeles uoverskueligt, hvor der igen skal klikkes utallige gange, da systemet jo er udtænkt som et faktureringssystem i USA. Endvidere et det et generende problem, at kun én person har adgang til journalen ad gangen, hvilket hyppigt forsinker dagligdagen.

Den nye opgradering har i øvrigt medført, at it-systemet er blevet væsentligt langsommere. Der er tiltagende forsinkelse i det kliniske arbejde, når billeddiagnostiske undersøgelse skal ses på skærmen, og når kemoterapi skal ordineres. En ny, alvorlig fejl, som har indsneget sig, er, at resultatet af de mikrobiologiske undersøgelser ikke kan ses i den travleste periode om formiddagen, fordi ‘mange er på systemet samtidig’.

Vi har således ikke mulighed for at vurdere, om der gives den rigtige antibiotiske behandling til patienter med blodforgiftning og andre svære infektioner. Denne graverende fejl er meldt til it-afdelingen, men intet er sket. Styrelsen for Patientsikkerhed må have interesse i dette brist, da det meget vel kan få konsekvenser for patienternes sikkerhed.

Sundhedsplatformen vil aldrig blive velfungerende

Det virker også helt absurd, at vi fortsat skal ind under ‘vaccinationer’ i SP for at erklære en døende patient for terminal og ordinere en tryghedskasse til patienten med smertestillende og lindrende medicin til den sidste tid. Det giver ingen mening, at der skal ledes efter noget, som burde være simpelt.

De tre direktører anfører også i deres indlæg, at ‘mere end 40 procent af medicinspildet er reduceret på kræftområdet ved bedre koordinering’. Man må dermed gå ud fra, at der var et spild på 40 procent i kemoterapi efter indførelsen af SP. Det har godt nok været dyrt for kræftafdelingerne, men jeg kan godt se, at det er svært at få armene ned over, at vi nærmer os udgifterne til medicin fra før dette it-projekt trådte i kraft.

Nej, SP er på ingen måde en forbedring, og med dette system kommer vi aldrig op i nærheden af det velfungerende sundhedsvæsen, vi havde før dette dyre projekt blev indført. Det er på tide, at man indser, at SP ikke kan reddes og i stedet køber det velfungerende jyske it-system.

Per Boye Hansen

Per Boye Hansen, overlæge, speciallæge i hæmatologi og intern medicin, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

——————

-30.8.2020 Politiken

IT makværk

Peter Marckmann, Roskilde:

Tre direktører fra Region Sjælland og Hovedstaden udtaler i Politiken 23.8., at Sundhedsplatformen er en forbedring for sygehusvæsnet.

Indlægget kræver et modsvar. Jeg er en af de efterhånden mange erfarne læger, som har forladt det sjællandske sygehusvæsen på grund af Sundhedsplatformen. Jeg sagde farvel 30. juni 2020. Jeg kunne ikke længere affinde mig med Sundhedsplatformens elendige funktionalitet.

Det tog for hårdt på min professionelle stolthed at være tvunget til at bruge Sundhedsplatformen som mit daglige arbejdsredskab, fordi Sundhedsplatformen fungerer urimelig usmidigt og skaber alvorlige fejl i patientbehandlingen. Sundhedsplatformen er på de mest kritiske områder stadig en klar forringelse i forhold til vores tidligere elektroniske patientjournal.

Jeg forstår stadig ikke, at de ansvarlige – regionsledelser, regionspolitikere og Styrelsen for Patientsikkerhed – tolererer Sundhedsplatformens elendigheder.

Jeg forlod ikke mit job for sjov; jeg havde håbet på yderligere fire til fem år som overlæge på Roskilde Sygehus beskæftiget med at hjælpe nyresyge patienter.

Det er derfor provokerende for mig at læse direktørernes indlæg. Det fremgår så tydeligt af deres indlæg, at de slet ikke har forståelse eller fornemmelse for de frustrationer, som opleves af læger, sygeplejersker og sekretærer i den daglige omgang med Sundhedsplatformen.

Indlægget er oprørende, fordi det også tydeligt demonstrerer, at direktørerne ikke tager de rystende elendige brugertilfredshedsmålinger alvorligt. Omkring 75 procent af alle læger på Sjælland fandt Sundhedsplatformen utilfredsstillende i den seneste måling foretaget i efteråret 2019.

Der synes at være en kæmpestor og tilsyneladende uoverstigelig kløft mellem brugerne og de administrative ledelser i deres opfattelse af Sundhedsplatformen. Direktørerne udtaler sig rosenrødt – brugerne ser sort. Hvornår vil vi komme til at opleve den politiske vilje til at lytte til og stole på brugerne?


-5.8.2020 Politiken.dk

Overlæge gør status: Nu kan sundhedsplatformen selv ordinere dobbelt dosis medicin. Det er livsfarligt

Den seneste ’opgradering’ af Sundhedsplatformen har medført graverende og livsfarlige fejl.

DEBATINDLÆG5. AUG. 2020 KL. 21.40

PER BOYE HANSEN

overlæge, speciallæge i hæmatologi og intern medicin, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde 

Sundhedsplatformen (SP) er nu afprøvet i over fire år i Region Hovedstaden og i knap tre år i Region Sjælland. Som alle ved, var der fra starten massive protester mod indførelsen af dette nye it-system blandt sygehusansatte, og sidste år gav over 80 pct. af overlægerne det dumpekarakter i en tilfredshedsundersøgelse. Det er tid til ny status over dette mere end 3 milliarder kr. dyre projekt.

Til trods for løfter om forbedringer fra regionsrådsformændene i Hovedstaden og på Sjælland er der intet, som har gjort hverdagen bedre for os på hospitalerne. Nogle politikere udtalte sågar for et par år siden, at systemet ’blot skal fikses’. Der har været flere forsøg med såkaldte ’opgraderinger’ af SP, bl.a. i 2019 og senest i foråret 2020 under coronakrisen. 

I den anledning blev sygehusansatte ’superbrugere’ i øvrigt taget ud af arbejdet med patienterne, fordi de i flere dage skulle deltage i lange møder med it-afdelingen og andre SP-ansvarlige for at høre om alle de nye tiltag. Dette foregik, imens det tilbageværende personale på mange medicinske afdelinger og intensivafdelinger lå vandret under det ekstra arbejdspres, coronapandemien medførte. 

Da ’superbrugerne’ vendte tilbage til afdelingerne, kunne de ved korte morgenmøder fortælle, at der intet nyt var at berette vedrørende forbedringer – alene lidt kosmetik. Og det har de så sandelig haft ret i!


-30.7.2020, Jacob Rosenberg professor og overlæge, Facebook

JEG ER TRÆT AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Fejlene stopper aldrig. For hulen da kære politiske kollegaer i de 2 regionsråd. Kan I ikke snart se, at det er tid til at skifte hest? Når et program er så kompliceret, at det åbenbart bliver ved med at generere nye fejl, så er det altså tid til eftertanke. Tid til at vende blikket mod Fyn og Jylland. Her har de et simpelt og brugervenligt system, som ovenikøbet er meget billigere i både køb og drift sammenlignet med vores mastodont af et oldnordisk system. Bare lige for at sætte tallene i lidt perspektiv:

Region Syd har givet 257 millioner for køb og implementering af MidtEPJ

Region Midt giver 74 millioner om året i drift af MidtEPJ

På Sjælland betaler vi i omegnen af 800 millioner om året til drift af Sundhedsplatformen

Man skal hverken være matematiker eller økonom for at kunne gennemskue, at det vil være en særdeles god forretning at skifte til MidtEPJ. Det kan kun gå for langsomt.

-25.7.2020 Jyllandsposten


-26.5.2020

-24.5.2020

Et risikabelt møde med Sundhedsplatformen

https://drive.google.com/file/d/144O9q4ohtHsmpzkW3jYKbfqYxSFUxDtx/view

– 11.5.2020 Sundhedspolitisk Tidsskrift

Et par patienter får ordet – bl.a. på baggrund af hvad jeg har hørt herinde!
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/3358-kan-patientoplevelser-med-sundhedsplatformen-fa-politikerne-til-at-indse-at-de-har-kobt-noget-bras.html

– 28.3.2020 Sjællandske Medier

https://sn.dk/Sjaelland/Overlaege-giver-op-over-Sundhedsplatformen/artikel/928129

– 29.02.2020 – Berlingske Tidende

  • 27.2.2020 Sjællandske

Skibet driver fortsat i vinden

SundhedsplatformenAf Flemming Rasmussen,psykolog,ansat i Region Sjælland,Wiemosen 37, RoskildeGenopretningen af Sundhedsplatformen (som har stået på, siden den delvist blev taget i brug for mere end fire år siden) sejler rundt uden mål på et oprørt hav. Og kan ikke finde landkending.Sundhedsplatformen er den patientjournal, som Region Sjælland satte i værk sammen med Region Hovedstaden, og som aldrig målt med store træskolængder er kommet til at fungere tilfredsstillende.Region Hovedstaden nedsatte et ekspertråd, som skulle rådgive om, hvordan man kom videre. Og deres anbefalinger har været kendt siden sommeren 2019. I september 2019 bad Region Sjællands forretningsudvalg om at få »… forelagt en samlet, konkret og prioriteret plan for rettelser og forbedringer af Sundhedsplatformen …«. På møde i december 2019 (tre måneder efter) blev forretningsudvalget præsenteret for en række ord, som ikke lagde op til en konkret og prioriteret plan. Ved møde 24. februar blev de præsenteret for en løselig plan.Men en del, der har været arbejdet på længe (og for en dels vedkommende med nedslående ringe resultat). Noget var nyt, men rettede sig ikke mod de centrale problemer med Sundhedsplatformen. Og ganske få ting var det muligt at opstille måling på. Det regnede administrationen så med at kunne gøre til mødet i marts. Men forretningsudvalget måtte her i februar konstatere, at det ikke er lykkedes at være særligt præcis med målepunkter, og slet ikke med milepæle på det, der trods alt var præsenteret. Så nu regner man med et fornyet udkast fra administration i marts, som der så skal arbejdes videre på.Altså nærmest et år efter (eller fire år efter), at man vidste, hvad der var problemerne, er man ikke i stand til at udarbejde en plan for hvad der skal ske.Bevares. Der sker en masse. Det har bare ikke haft den ønskede effekt.Dele af forretningsudvalget ser ud til at mene, at det skyldes, at man har modvillige medarbejdere, idet der også skrives: »… at styrke organisationskulturen ift. brugen af Sundhedsplatformen«. Altså at genstridige medarbejdere skal bankes på plads. Det lader ikke til at være faldet forretningsudvalget ind, at det kunne handle om, at man ved indkøbet af Sundhedsplatformen er blevet snydt af dygtige sælgere, og at den aldrig kommer til at fungere tilfredsstillende?Men det er min klare vurdering. Ikke meget forskellig fra Overlægerådet i Region Sjælland og en lang række andre medarbejderorganisationer.Skibet driver fortsat i vinden, og styrmanden råber, at det er matrosernes skyld.


– 3.2.2020 Politiken


Ingen eller ringe uddannelse gør Sundhedsplatformen farlig for patienter

Styrelsen for patient- sikkerhed genåbner sag, efter at det har vist sig, at 8 af 10 overlæger på Sjælland ikke får tilstrækkelig oplæring og uddannelse i Sundhedsplatformen.

Næsten 8 af 10 læger på sygehusene i Region Sjælland får ingen eller for ringe uddannelse og oplæring i regionens komplicerede og udskældte it-system, Sundhedsplatformen.

Det fremgår af en omfattende undersøgelse af de sjællandske lægers arbejde med Sundhedsplatformen, som Overlægeforeningen har gennemført.

45 procent af lægerne siger, at de slet ikke får oplæring og supervision i Sundhedsplatformen. 32 procent siger, at de får for lidt. Kun 13 procent mener, at de får tilfredsstillende oplæring og supervision.

Og dermed er patientsikkerheden bragt i fare, mener Overlægeforeningen, der henviser til, at Styrelsen for Patientsikkerhed sidste år fastslog, at Sundhedsplatformen, der er designet til et andet sundhedsvæsen end det danske, kun kan anvendes uden risiko for patienterne, hvis den enkelte medarbejder sikres vedvarende oplæring og uddannelse i at bruge den.

»Når styrelsen lægger til grund, at man skal have grundig og vedvarende oplæring i Sundhedsplatformen, og 77 procent af overlægerne siger, at det får de ikke, så er det jo katastrofalt«, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.

»Så melder spørgsmålet sig: Betyder det så, at patientsikkerheden er i alvorlig fare? Det er det, vi har sagt mange gange, at vi er bekymrede for. Der er jo en afgrundsdyb forskel på det, styrelsen skriver, og det, lægerne fortæller«.

Betyder det, at Sundhedsplatformen efter jeres mening er til fare for patienterne?

»Man må i hvert fald sige, at den forudsætning, som Styrelsen for Patientsikkerhed har stillet, ikke er opfyldt. Når man ikke lever op til forudsætningerne, er der et potentielt patientsikkerhedsproblem«.

Undersøgelsen får Styrelsen for Patientsikkerhed til at tage sagen op igen.

»Vi betragter undersøgelsen som en henvendelse om, at man er bekymret for, om der er en tilstrækkelig oplæring af personalet. Det er klart, at det gør indtryk, at så stor en procentdel af overlægerne siger, at de ikke får tilstrækkelig oplæring«, siger Anne-Marie Vangsted, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Derfor reagerer vi. Vi beder regionen om at kommentere undersøgelsen, og så må vi som styrelse tale med regionen om, hvorvidt der er et problem, eller der ikke er. Og så må vi bagefter tage stilling til, hvad vi vil gøre«.Trussel mod patienterne

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte sidste år tilsynsbesøg på fire intensivafdelinger i Hillerød, Herlev, Køge og Nykøbing Falster. Det skete, efter at intensivlægernes videnskabelige selskab havde skrevet til styrelsen, at Sundhedsplatformen var »den største enkeltstående trussel mod patientsikkerheden«.

Intensivlægerne havde også fremsendt en rapport, der pegede på, at Sundhedsplatformen på 42 konkrete punkter skabte fare for patientsikkerheden i deres daglige arbejde.

Styrelsen konkluderede efter sine tilsynsbesøg, at Sundhedsplatformen var omstændelig og ulogisk at arbejde med, ligesom mange ansatte måtte omlægge deres arbejdsgange.

Det kræver derfor vedvarende oplæring og uddannelse af de ansatte, for at Sundhedsplatformen kan betegnes som sikker for patienterne, skrev styrelsen.

På den baggrund konkluderede de to regioner, at Sundhedsplatformen var sikker.

Styrelsen undersøgte ikke selv, om de ansatte fik denne oplæring og uddannelse.

Den nye undersøgelse fra Overlægeforeningen viser, at det får overlægerne ikke.

Det viser, mener overlæge Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, at konklusionen, at sundhedsplatformen er sikker for patienterne, ikke holder.

»De her tal rammer jo en pæl igennem styrelsens konklusion fra efteråret om, at Sundhedsplatformen er sikker på de intensive afdelinger, fordi personalet får oplæring nok. Tallene dokumenterer, at styrelsens konklusion ikke holder, og at den er meningsløs«, siger han.

»Styrelsen må starte forfra med at undersøge sagen, og denne gang bør styrelsen, som vi foreslog i både 2018 og 2019, sætte sig med almindelige klinikere ude på afdelingerne i stedet for at sætte sig foran storskærme sammen med en gruppe superbrugere, der har forberedt sig i 8-14 dage«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Anne-Marie Vangsted siger, at Styrelsen for Patientsikkerhed har fulgt og stadig følger Sundhedsplatformen tæt, men hun understreger, at »ansvaret for at sikre medarbejderne oplæring og vedligeholdelse af oplæring påhviler ledelsen i regionen«.

Burde I ikke selv have undersøgt, om medarbejderne fik den nødvendige oplæring og uddannelse?

»Vi er i løbende kontakt med de to regioner, men vi går ikke ind og laver løbende undersøgelser. Det er regionernes ansvar. Det, vi ser på, er, om der er problemer med patientsikkerheden«, siger Anne-Marie Vangsted.Krav om påbud

Styrelsen for Patientsikkerhed fik i de første år med Sundhedsplatformens så mange klager over patientfarlige situationer med forkert og mangelfuld medicinering, at det ifølge styrelsen var »uden fortilfælde«.

Lisbeth Lintz mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu bør skride ind med et påbud til regionerne om at bringe tingene i orden.

»Det er utroligt, at man fra regionernes ledelse kan blive ved med at vende det blinde øje til problemerne«, siger hun.

Region Sjælland har sendt denne skriftlige kommentar til undersøgelsen fra koncerndirektør Leif Panduro Jensen.

»Det er naturligvis beklageligt, at mange af overlægerne oplever, at de ikke får nok oplæring og supervision, noget, vi ellers har stort fokus på at levere. Vi har derfor intensiveret klinikernes uddannelse i brug af systemet, blandt andet på baggrund af at Styrelsen for Patientsikkerhed i september konkluderede, at Sundhedsplatformen kræver, at brugerne er tilstrækkeligt oplært for at være patientsikker. Der er, sammen med Region Hovedstaden, nu stort fokus på at gøre det lettere for alle klinikere, så vi regner med, at oplevelserne bliver mere positive fremadrettet«.

hans.drachmann@pol.dk