Artikler, debat mv. vol 2

-30.8.2020 Politiken

IT makværk

Peter Marckmann, Roskilde:

Tre direktører fra Region Sjælland og Hovedstaden udtaler i Politiken 23.8., at Sundhedsplatformen er en forbedring for sygehusvæsnet.

Indlægget kræver et modsvar. Jeg er en af de efterhånden mange erfarne læger, som har forladt det sjællandske sygehusvæsen på grund af Sundhedsplatformen. Jeg sagde farvel 30. juni 2020. Jeg kunne ikke længere affinde mig med Sundhedsplatformens elendige funktionalitet.

Det tog for hårdt på min professionelle stolthed at være tvunget til at bruge Sundhedsplatformen som mit daglige arbejdsredskab, fordi Sundhedsplatformen fungerer urimelig usmidigt og skaber alvorlige fejl i patientbehandlingen. Sundhedsplatformen er på de mest kritiske områder stadig en klar forringelse i forhold til vores tidligere elektroniske patientjournal.

Jeg forstår stadig ikke, at de ansvarlige – regionsledelser, regionspolitikere og Styrelsen for Patientsikkerhed – tolererer Sundhedsplatformens elendigheder.

Jeg forlod ikke mit job for sjov; jeg havde håbet på yderligere fire til fem år som overlæge på Roskilde Sygehus beskæftiget med at hjælpe nyresyge patienter.

Det er derfor provokerende for mig at læse direktørernes indlæg. Det fremgår så tydeligt af deres indlæg, at de slet ikke har forståelse eller fornemmelse for de frustrationer, som opleves af læger, sygeplejersker og sekretærer i den daglige omgang med Sundhedsplatformen.

Indlægget er oprørende, fordi det også tydeligt demonstrerer, at direktørerne ikke tager de rystende elendige brugertilfredshedsmålinger alvorligt. Omkring 75 procent af alle læger på Sjælland fandt Sundhedsplatformen utilfredsstillende i den seneste måling foretaget i efteråret 2019.

Der synes at være en kæmpestor og tilsyneladende uoverstigelig kløft mellem brugerne og de administrative ledelser i deres opfattelse af Sundhedsplatformen. Direktørerne udtaler sig rosenrødt – brugerne ser sort. Hvornår vil vi komme til at opleve den politiske vilje til at lytte til og stole på brugerne?


-5.8.2020 Politiken.dk

Overlæge gør status: Nu kan sundhedsplatformen selv ordinere dobbelt dosis medicin. Det er livsfarligt

Den seneste ’opgradering’ af Sundhedsplatformen har medført graverende og livsfarlige fejl.

DEBATINDLÆG5. AUG. 2020 KL. 21.40

PER BOYE HANSEN

overlæge, speciallæge i hæmatologi og intern medicin, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde 

Sundhedsplatformen (SP) er nu afprøvet i over fire år i Region Hovedstaden og i knap tre år i Region Sjælland. Som alle ved, var der fra starten massive protester mod indførelsen af dette nye it-system blandt sygehusansatte, og sidste år gav over 80 pct. af overlægerne det dumpekarakter i en tilfredshedsundersøgelse. Det er tid til ny status over dette mere end 3 milliarder kr. dyre projekt.

Til trods for løfter om forbedringer fra regionsrådsformændene i Hovedstaden og på Sjælland er der intet, som har gjort hverdagen bedre for os på hospitalerne. Nogle politikere udtalte sågar for et par år siden, at systemet ’blot skal fikses’. Der har været flere forsøg med såkaldte ’opgraderinger’ af SP, bl.a. i 2019 og senest i foråret 2020 under coronakrisen. 

I den anledning blev sygehusansatte ’superbrugere’ i øvrigt taget ud af arbejdet med patienterne, fordi de i flere dage skulle deltage i lange møder med it-afdelingen og andre SP-ansvarlige for at høre om alle de nye tiltag. Dette foregik, imens det tilbageværende personale på mange medicinske afdelinger og intensivafdelinger lå vandret under det ekstra arbejdspres, coronapandemien medførte. 

Da ’superbrugerne’ vendte tilbage til afdelingerne, kunne de ved korte morgenmøder fortælle, at der intet nyt var at berette vedrørende forbedringer – alene lidt kosmetik. Og det har de så sandelig haft ret i!


-30.7.2020, Jacob Rosenberg professor og overlæge, Facebook

JEG ER TRÆT AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Fejlene stopper aldrig. For hulen da kære politiske kollegaer i de 2 regionsråd. Kan I ikke snart se, at det er tid til at skifte hest? Når et program er så kompliceret, at det åbenbart bliver ved med at generere nye fejl, så er det altså tid til eftertanke. Tid til at vende blikket mod Fyn og Jylland. Her har de et simpelt og brugervenligt system, som ovenikøbet er meget billigere i både køb og drift sammenlignet med vores mastodont af et oldnordisk system. Bare lige for at sætte tallene i lidt perspektiv:

Region Syd har givet 257 millioner for køb og implementering af MidtEPJ

Region Midt giver 74 millioner om året i drift af MidtEPJ

På Sjælland betaler vi i omegnen af 800 millioner om året til drift af Sundhedsplatformen

Man skal hverken være matematiker eller økonom for at kunne gennemskue, at det vil være en særdeles god forretning at skifte til MidtEPJ. Det kan kun gå for langsomt.

-25.7.2020 Jyllandsposten


-26.5.2020

-24.5.2020

Et risikabelt møde med Sundhedsplatformen

https://drive.google.com/file/d/144O9q4ohtHsmpzkW3jYKbfqYxSFUxDtx/view

– 11.5.2020 Sundhedspolitisk Tidsskrift

Et par patienter får ordet – bl.a. på baggrund af hvad jeg har hørt herinde!
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/3358-kan-patientoplevelser-med-sundhedsplatformen-fa-politikerne-til-at-indse-at-de-har-kobt-noget-bras.html

– 28.3.2020 Sjællandske Medier

https://sn.dk/Sjaelland/Overlaege-giver-op-over-Sundhedsplatformen/artikel/928129

– 29.02.2020 – Berlingske Tidende

  • 27.2.2020 Sjællandske

Skibet driver fortsat i vinden

SundhedsplatformenAf Flemming Rasmussen,psykolog,ansat i Region Sjælland,Wiemosen 37, RoskildeGenopretningen af Sundhedsplatformen (som har stået på, siden den delvist blev taget i brug for mere end fire år siden) sejler rundt uden mål på et oprørt hav. Og kan ikke finde landkending.Sundhedsplatformen er den patientjournal, som Region Sjælland satte i værk sammen med Region Hovedstaden, og som aldrig målt med store træskolængder er kommet til at fungere tilfredsstillende.Region Hovedstaden nedsatte et ekspertråd, som skulle rådgive om, hvordan man kom videre. Og deres anbefalinger har været kendt siden sommeren 2019. I september 2019 bad Region Sjællands forretningsudvalg om at få »… forelagt en samlet, konkret og prioriteret plan for rettelser og forbedringer af Sundhedsplatformen …«. På møde i december 2019 (tre måneder efter) blev forretningsudvalget præsenteret for en række ord, som ikke lagde op til en konkret og prioriteret plan. Ved møde 24. februar blev de præsenteret for en løselig plan.Men en del, der har været arbejdet på længe (og for en dels vedkommende med nedslående ringe resultat). Noget var nyt, men rettede sig ikke mod de centrale problemer med Sundhedsplatformen. Og ganske få ting var det muligt at opstille måling på. Det regnede administrationen så med at kunne gøre til mødet i marts. Men forretningsudvalget måtte her i februar konstatere, at det ikke er lykkedes at være særligt præcis med målepunkter, og slet ikke med milepæle på det, der trods alt var præsenteret. Så nu regner man med et fornyet udkast fra administration i marts, som der så skal arbejdes videre på.Altså nærmest et år efter (eller fire år efter), at man vidste, hvad der var problemerne, er man ikke i stand til at udarbejde en plan for hvad der skal ske.Bevares. Der sker en masse. Det har bare ikke haft den ønskede effekt.Dele af forretningsudvalget ser ud til at mene, at det skyldes, at man har modvillige medarbejdere, idet der også skrives: »… at styrke organisationskulturen ift. brugen af Sundhedsplatformen«. Altså at genstridige medarbejdere skal bankes på plads. Det lader ikke til at være faldet forretningsudvalget ind, at det kunne handle om, at man ved indkøbet af Sundhedsplatformen er blevet snydt af dygtige sælgere, og at den aldrig kommer til at fungere tilfredsstillende?Men det er min klare vurdering. Ikke meget forskellig fra Overlægerådet i Region Sjælland og en lang række andre medarbejderorganisationer.Skibet driver fortsat i vinden, og styrmanden råber, at det er matrosernes skyld.

——
Jyder kan fejre 10 års fødselsdag – på Sjælland er der intet at fejre

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Debat

Af Flemming Sylvest Pedersen

Pensioneret programmør og systemudvikler

DEBAT: Det velfungerende Midt EPJ kan fejre 10 års fødselsdag. På Sjælland er der ingen grund til at fejre Sundhedsplatformen, hvis væsentligste skavank er, at det ikke er ét system, men to, som er dårligt forbundne. Oprindeligt var det kun beregnet til brug for ambulante patienter, men blev det udvidet til også at kunne bruges for indlagte patienter, hvilket gav kludder i medicineringen, skriver pensioneret programmør og systemudvikler Flemming Sylvest Pedersen i dette debatindlæg.

Nu er det 10 år siden, at Region Midtjyllands elektroniske patientjournal blev sat i drift.

Det kan man læse om i en artikel fra 1. januar 2020 i Viborg Folkeblad med den interessante titel: “Her i regionen er lægerne gode venner med deres it-værktøjer”.

Jeg citerer en enkelt detalje: “Midt EPJ, den elektroniske patientjournal, som anvendes på samtlige sygehuse i Region Midtjylland, er udviklet i tæt samarbejde mellem klinikere og it-folk. Og det har været afgørende for dens succes, mener repræsentanter for begge grupper.”

Den slags udtalelser ser man ikke om det tilsvarende system – Sundhedsplatformen (SP) – som anvendes af Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Men det er ikke bare regionen, som skamroser deres elektroniske patientjournal.

Det gør også foreningen Yngre Læger, som har spurgt deres medlemmer i hele Danmark. De giver Region Midtjyllands patientjournal topkarakter, og Region Hovedstaden og Region Sjællands journalsystem dumpekarakter.

Mange læger og andre sundhedspersoner har kritiseret SP for at være et dårligt værktøj, senest er overlæge Per Boye Hansen i Politiken 14.02.2020 kommet med kritik af SP, med den sigende overskrift: “Hvis håndværkere fik værktøj, der er lige så ringe som lægernes, havde de med garanti nedlagt arbejdet.”

Men er Sundhedsplatformen virkelig så ringe, som nogen påstår?

Her må vi lige gå tilbage til den beslutningsproces, som fik vedtaget at anskaffe Sundhedsplatformen som regionerne Hovedstaden og Sjællands elektroniske patientjournal. Vi skal tilbage til slutningen af år 2013, hvor kontrakten med det amerikanske it-selskab Epic blev underskrevet.

Beslutningen om at anskaffe dette amerikanske system kom, mens Vibeke Storm Rasmussen var regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Hun fik Region Sjælland med på beslutningen. Hun havde kendskab til Region Midtjyllands journalsystem, men ønskede ikke at få det jyske system, efter sigende fordi Region Midtjylland havde fået bevilget en unik strålekanon til behandling af visse kræftformer lige for næsen af Region Hovedstadens elitehospital Rigshospitalet, så hun var ikke venligt stemt over for jyderne. Dette modsætningsforhold kan man finde adskillige artikler om i pressen.

Efter udbuddet om patientjournalen, som Region Midtjyllands journal som ventet ikke vandt, blev vinderen det amerikanske firma Epic.

Kontrakten med firmaet Epic blev underskrevet 20.12.2013, umiddelbart før det nyvalgte regionsråd tiltrådte, så det var Vibeke Storm Rasmussens sidste bedrift.

Underskriverne var følgende:
Lars Onsberg Henriksen, koncerndirektør i Region Sjælland
Hjalte Aaberg, regionsdirektør i Region Hovedstaden
Jens Andersen, administrerende direktør i Region Sjælland
Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden

Af disse fire personer er den eneste tilbageværende Svend Hartling, som forlader sin post 30. september 2020. Det bliver altså lidt svært at stille beslutningstagerne til regnskab for deres katastrofale beslutning.

Men var beslutningen da ikke ok?

Nej, det var den ikke.

Beslutningstagerne havde forestillet sig, at de anskaffede et journalsystem, som var state-of-the art.

De havde åbenbart troet på de fine salgstaler og glittede brochurer, som beskrev Epics system.

Men hvis man dykker lidt ned i detaljerne om, hvordan Epics system faktisk fungerer, bliver man meget overrasket.

Indledningsvis ser jeg bort fra, hvem systemet er udviklet til. Det er amerikanske private betalingshospitaler, hvor patienternes behandling bliver betalt af patienternes forsikringsselskab. Sådan fungerer hospitalsvæsenet ikke i Danmark.

Den væsentligste skavank ved Epics system er, at det ikke er ét system, men to, som er dårligt forbundne. Oprindeligt var det kun beregnet til brug for ambulante patienter, men som følge af noget amerikansk lovgivning, som jeg ikke skal komme ind på her, blev det udvidet til også at kunne bruges for indlagte patienter.

Systemet til ambulante patienter og systemet til indlagte patienter hænger imidlertid ikke ordentligt sammen. Det er derfor, at der er store problemer med det såkaldte medicinmodul, som faktisk ikke er ét modul.

Det giver store problemer, når en patient går fra at være ambulant, til at være indlagt, eller den modsatte vej. Medicinen følger ikke automatisk patienten ved dette skifte.

Underskriverne af kontrakten har nok ikke været opmærksomme på denne uheldige egenskab ved SP, og den er heller ikke blevet opdaget under testen.

Det problem har Region Hovedstaden bakset med siden igangsætningen, og man har haft nedsat et projekt ledet af en overlæge på Rigshospitalet, som skulle komme med en løsning, men mig bekendt har han kastet håndklædet i ringen.

Projektet blev igangsat i juni 2019. Den gang forlød det:

Medicinprojekt forankret på Rigshospitalet

Koncerndirektionen har taget initiativ til at ændre arbejdet med at forbedre medicinmodulet. Siden juni har projektet været lokaliseret på Rigshospitalet med centerdirektør på Rigshospitalet Jannick Brennum som styregruppeformand. Fokus er at få løst problemer vedr. medicineringsfunktionalitet inden årets udgang, og projektet har fået mandat til – på tværs af regionens hospitaler – at træffe beslutninger om de konkrete løsninger. Projektet bliver derudover pilot på et stærkere testkoncept, som sammen med en forbedret styring, når der udgives nye opgraderinger af Sundhedsplatformen.

Og ved nærmere eftertanke – hvorfor skal kunden, i dette tilfælde Region Hovedstaden – selv løse et problem ved et produkt, som de har anskaffet?

Det svarer jo til, at jeg selv skulle reparere en skavank ved en fabriksny bil, som jeg havde købt? Er det mon ikke leverandørens opgave?

Og var der brug for ‘et stærkere testkoncept’, det lyder som en tilståelse af, at den hidtidige testmetode ikke var tilstrækkelig?

Men problemet med det såkaldte medicinmodul viser jo, at Epics system er det, man i amerikanske it-kredse kalder for en ‘kludge’ (se nærmere om dette begreb i ordbogs-boksen nederst). På dansk kalder man dette fænomen en quick-and-dirty løsning. Et andet eksempel på en kludge, i en anden branche, er flyet Boeing 737 MAX. På grund af en sjusket opdatering af 737-flyet styrtede to fly ned, hvorved 346 pasagerer og besætningsmedlemmer døde.

Og nu er der nyt om løsningen af problemet med medicinmodulet:

Jeg citerer fra oplysninger på Region Hovedstadens intranet:

“Spørgsmål: Hvornår kommer der bedre og mere simple arbejdsgange ved medicingennemgang ved indlæggelse og udskrivelse?

Svar:
Da det var højt priroteret, bad vi Epic om at komme med en midlertidig løsning, indtil der forventeligt kommer en ny løsning i 2021. Epic arbejder på at udvikle en ny løsning, ikke kun til Danmark, men til hele verden, og Danmark får mulighed for at påvirke denne løsning. Den midlertidige løsning, som Epic præsenterede for projektets ledende klinikere og udvalgte faglige eksperter, blev fravalgt, da der var enighed om, at man hellere ville vente på en endelig løsning, da man ikke fandt, at den midlertidige ville give tilstrækkelig værdi i mellemtiden i forhold til, at klinikerne skulle lære en midlertidig arbejdsgang.”

Tænk en gang, leverandøren lytter sandelig til kunderne, også når kunden er lille Danmark. Og vi kan påvirke løsningen. Stort!

Og så kommer der ‘forventeligt’ en løsning på et problem, som har eksisteret siden 2016, i 2021, altså efter fem år. Så lang tid tager det altså at få rettet alvorlige fejl i et top-moderne it-system.

Da det system, man har fået anskaffet, ikke med rimelighed kan kaldes state-of-the-art, men faktisk er noget klamp, mener jeg, at regionerne Hovedstaden og Sjælland er blevet ført bag lyset og er berettiget til en erstatning for mangelfuld leverance fra firmaet Epic. Regionerne skulle anlægge sag mod Epic for at få erstatning.

Desuden skulle regionerne snarest ophøre med at beskylde lægerne og andet sundhedspersonale for ikke at være omstillingsparate. Grunden til, at de sjællandske læger og øvrige sundhedspersonale er utilfredse med SP – i modsætning til de jyske med deres sundhedsjournal – er jo ikke, at sjællænderne er mindre omstillingsparate end jyderne, men at de har fået et system, som er markant dårligere end det jyske.

De eneste, som er glade for Sundhedsplatformen, er dem, som ikke bruger den.

Og vigtigst af alt i denne situation: Det kan ikke gå hurtigt nok med at få igangsat overgangen til en anden, bedre fungerende patientjournal.

Kontrakten med Epic kan opsiges med et varsel på seks måneder, tidligst til 21.12.2021. Hvis den skal forlænges ud over dette tidspunkt, bør det være på helt andre betingelser, bl.a. skal den kunne opsiges hurtigt, så snart der er truffet beslutning om en anden og bedre patientjournal.

Jeg tror ikke, at det kan lykkes at få overbevist regionsrådene eller de ansvarlige sundhedsdirektører om situationens alvor – de er tilsyneladende af den opfattelse, at problemerne med Sundhedsplatformen skyldes lægernes manglende omstillingsparathed. Vi kan heller ikke vente på, at det bliver besluttet at nedlægge regionerne.

Så mit håb er nu, at vores sundhedsminister begynder at interesserer sig for det massive problem, som der er med journalsystemet på Sjælland og påtage sig det ansvar, som regionerne ikke tager alvorligt, i stedet for at gå op i at deltage i Aftenshowet, og gå op i antallet af sygeplejersker.

 

– 13.2.2020 Debatindlæg i Sjællandske medier

 

– 7.2.2020 Jyllandsposten

– 6.2.2020 DKNyt.dk

https://www.dknyt.dk/artikel/106398/mangelfuld-uddannelse-goer-sundhedsplatformen-farlig-for-patienter

 

– 4.2.2020 Politiken

Læger indklager styrelse for ombudsmanden

Styrelsen for Patientsikkerhed har svigtet sin forpligtelse til at føre tilsyn med, om de sjællandske regioners it-system, Sundhedsplatformen, er farlig for patienterne, fordi den udløser alvorlige medicineringsfejl og vanskeliggør lægers og sygeplejerskers arbejde.​​

Det mener det videnskabelige selskab for de danske intensivlæger, der har taget det usædvanlige skridt at klage til Folketingets Ombudsmand over, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har opfyldt sin tilsynsforpligtelse.

Klagen er indsendt knap to år efter, at intensivlægernes selskab – Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv medicin – i maj 2018 første gang gjorde styrelsen opmærksom på, at Sundhedsplatformen bragte patientsikkerheden i fare og måtte regnes som den største trussel mod patienternes sikkerhed.

Senere fremsendte selskabet en liste med 42 punkter, hvor Sundhedsplatformen bragte patienternes sikkerhed i fare.

Det fik styrelsen til at foretage tilsyn på fire intensivafdelinger i Hillerød, Herlev, Køge og Nykøbing Falster. Men de tilsyn var reelt værdiløse og meningsløse, mener intensivlægerne.

»Styrelsen for Patientsikkerhed har sat kikkerten for det blinde øje. Derfor har vi indklaget styrelsen for Folketingets Ombudsmand«, siger overlæge Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for det videnskabelige selskab.

Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderede efter de fire tilsyn i september sidste år, at Sundhedsplatformen var udviklet til et andet sundhedsvæsen end det danske og derfor ikke passer til arbejdsgangene på danske sygehuse. Medarbejderne har »derfor skullet foretage omfattende forandringer af den enkeltes opgavevaretagelse«.

Derfor er det en forudsætning for, at Sundhedsplatformen kan betegnes som et patientsikkert arbejdsredskab, at de enkelte medarbejdere modtager »vedvarende oplæring, supervision og konkrete hjælpefunktioner«, konkluderede styrelsen.

Men styrelsen undlod helt at undersøge, om det var tilfældet, påpeger intensivlægerne i klagen til ombudsmanden.

Glansbillede

I stedet foretog den fire tilsyn på intensive afdelinger, hvor afdelingsledelsen var varslet om tilsynet 14 dage i forvejen, og hvor ledelsen havde udvalgt en gruppe læger og sygeplejersker, som gav »størst mulig sikkerhed for, at de pågældende var i stand til at anvende SP som arbejdsredskab«, fremgår det af en beskrivelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Det vil sige, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet overskueligheden ved Sundhedsplatformen i akutte situationer ved, at ledelsesudpegede superbrugere har siddet i et lokale med storskærm og ingen patienter og har demonstreret, hvor godt Sundhedsplatformen fungerer«, skriver selskabet i brevet til ombudsmanden.

»Men det er ikke vores virkelighed. Vores virkelig er at stå med en patient, der er ved at dø, klokken klokken tre om natten. Der har vi brug for at få et hurtigt overblik, og det kan vi ikke få med Sundhedsplatformen«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Lægerne peger i klagen til ombudsmanden på, at Styrelsen for Patientsikkerhed »har skrevet fire næsten enslydende rapporter« efter besøgene på de 4 forskellige afdelinger i Herlev, Hillerød, Køge og Nykøbing Falster.

Vores virkelig er at stå med en patient, der er ved at dø, klokken klokken tre om natten. Der har vi brug for at få et hurtigt overblik, og det kan vi ikke få med Sundhedsplatformen.

Joachim Hoffmann-Petersen, formand for DSAIM

»Det er udtryk for, at man har fået fremvist det samme glansbillede af superbrugere og ledelsesudpegede repræsentanter alle 4 steder«, skriver selskabet.

Styrelsen har, mener intensivlægerne, »behændigt skubbet ansvaret videre til de to regioner« uden at undersøge, om personalet rent faktisk fik uddannelse og oplæring, og om patientsikkerheden var betryggende.

»Styrelsen for Patientsikkerhed kunne i stedet have lavet uvarslet tilsyn eller engageret sig med almindelige klinikeres arbejde med akutte patienter for med egne øjne at se, hvilken mangel på overblik, Sundhedsplatformen medfører. Hermed ville de blive opmærksomme på, hvilken fare, Sundhedsplatformen udgør for patientsikkerheden. Styrelsen valgte den tilsynsmetode, der fik Sundhedsplatformen til at tage sig bedst muligt ud i stedet for at afdække problemerne. Man satte kikkerten for det blinde øje«, skriver intensivlægernes selskab til ombudsmanden.

Anne-Marie Vangsted, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, siger til Politiken, at hun ikke har nogen bemærkninger til sagen.

Overlægeforeningen har nu, som omtalt i Politiken i går, gennemført den undersøgelse, som Styrelsen undlod. Den viser, at i Region Sjælland får 45 procent af overlægerne ingen »vedvarende oplæring og supervision«, mens 32 procent siger, at de får for lidt oplæring og vejledning.

På den baggrund vil Styrelsen for Patientsikkerhed bede om en udtalelse fra ledelsen i Region Sjælland.

af Hans Drachmann, journalist Politiken

________

Interview fra P4 Sjælland 4/2, 2020, om hvornår der skal være en Brugertilfredshedsmåling af Sundhedsplatformen igen.

https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=qszTTCAe9TU

 


Her er Pressemeddelelsen fra Overlægeforeningen med link til undersøgelsen

https://ecamp.zornig.dk/t/r-12172210229EEF7F2540EF23F30FEDED

– 3.2.2020

Tallene fra Politiken-artiklen er tilgængelig fra Dagens Medicin

Vedhæftet artikel fra Dagens Medicin om løbende undersøgelser blandt Overlægerne i Region Sjælland.

analyse_af_implementeringen_af_sp_i_reg._sjaellands_effekt_paa_tidsforbruget_paa_opgaver_27.01.2020 (2).pdf


– 3.2.2020 Politiken


Ingen eller ringe uddannelse gør Sundhedsplatformen farlig for patienter

Styrelsen for patient- sikkerhed genåbner sag, efter at det har vist sig, at 8 af 10 overlæger på Sjælland ikke får tilstrækkelig oplæring og uddannelse i Sundhedsplatformen.

Næsten 8 af 10 læger på sygehusene i Region Sjælland får ingen eller for ringe uddannelse og oplæring i regionens komplicerede og udskældte it-system, Sundhedsplatformen.

Det fremgår af en omfattende undersøgelse af de sjællandske lægers arbejde med Sundhedsplatformen, som Overlægeforeningen har gennemført.

45 procent af lægerne siger, at de slet ikke får oplæring og supervision i Sundhedsplatformen. 32 procent siger, at de får for lidt. Kun 13 procent mener, at de får tilfredsstillende oplæring og supervision.

Og dermed er patientsikkerheden bragt i fare, mener Overlægeforeningen, der henviser til, at Styrelsen for Patientsikkerhed sidste år fastslog, at Sundhedsplatformen, der er designet til et andet sundhedsvæsen end det danske, kun kan anvendes uden risiko for patienterne, hvis den enkelte medarbejder sikres vedvarende oplæring og uddannelse i at bruge den.

»Når styrelsen lægger til grund, at man skal have grundig og vedvarende oplæring i Sundhedsplatformen, og 77 procent af overlægerne siger, at det får de ikke, så er det jo katastrofalt«, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.

»Så melder spørgsmålet sig: Betyder det så, at patientsikkerheden er i alvorlig fare? Det er det, vi har sagt mange gange, at vi er bekymrede for. Der er jo en afgrundsdyb forskel på det, styrelsen skriver, og det, lægerne fortæller«.

Betyder det, at Sundhedsplatformen efter jeres mening er til fare for patienterne?

»Man må i hvert fald sige, at den forudsætning, som Styrelsen for Patientsikkerhed har stillet, ikke er opfyldt. Når man ikke lever op til forudsætningerne, er der et potentielt patientsikkerhedsproblem«.

Undersøgelsen får Styrelsen for Patientsikkerhed til at tage sagen op igen.

»Vi betragter undersøgelsen som en henvendelse om, at man er bekymret for, om der er en tilstrækkelig oplæring af personalet. Det er klart, at det gør indtryk, at så stor en procentdel af overlægerne siger, at de ikke får tilstrækkelig oplæring«, siger Anne-Marie Vangsted, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Derfor reagerer vi. Vi beder regionen om at kommentere undersøgelsen, og så må vi som styrelse tale med regionen om, hvorvidt der er et problem, eller der ikke er. Og så må vi bagefter tage stilling til, hvad vi vil gøre«.Trussel mod patienterne

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte sidste år tilsynsbesøg på fire intensivafdelinger i Hillerød, Herlev, Køge og Nykøbing Falster. Det skete, efter at intensivlægernes videnskabelige selskab havde skrevet til styrelsen, at Sundhedsplatformen var »den største enkeltstående trussel mod patientsikkerheden«.

Intensivlægerne havde også fremsendt en rapport, der pegede på, at Sundhedsplatformen på 42 konkrete punkter skabte fare for patientsikkerheden i deres daglige arbejde.

Styrelsen konkluderede efter sine tilsynsbesøg, at Sundhedsplatformen var omstændelig og ulogisk at arbejde med, ligesom mange ansatte måtte omlægge deres arbejdsgange.

Det kræver derfor vedvarende oplæring og uddannelse af de ansatte, for at Sundhedsplatformen kan betegnes som sikker for patienterne, skrev styrelsen.

På den baggrund konkluderede de to regioner, at Sundhedsplatformen var sikker.

Styrelsen undersøgte ikke selv, om de ansatte fik denne oplæring og uddannelse.

Den nye undersøgelse fra Overlægeforeningen viser, at det får overlægerne ikke.

Det viser, mener overlæge Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, at konklusionen, at sundhedsplatformen er sikker for patienterne, ikke holder.

»De her tal rammer jo en pæl igennem styrelsens konklusion fra efteråret om, at Sundhedsplatformen er sikker på de intensive afdelinger, fordi personalet får oplæring nok. Tallene dokumenterer, at styrelsens konklusion ikke holder, og at den er meningsløs«, siger han.

»Styrelsen må starte forfra med at undersøge sagen, og denne gang bør styrelsen, som vi foreslog i både 2018 og 2019, sætte sig med almindelige klinikere ude på afdelingerne i stedet for at sætte sig foran storskærme sammen med en gruppe superbrugere, der har forberedt sig i 8-14 dage«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Anne-Marie Vangsted siger, at Styrelsen for Patientsikkerhed har fulgt og stadig følger Sundhedsplatformen tæt, men hun understreger, at »ansvaret for at sikre medarbejderne oplæring og vedligeholdelse af oplæring påhviler ledelsen i regionen«.

Burde I ikke selv have undersøgt, om medarbejderne fik den nødvendige oplæring og uddannelse?

»Vi er i løbende kontakt med de to regioner, men vi går ikke ind og laver løbende undersøgelser. Det er regionernes ansvar. Det, vi ser på, er, om der er problemer med patientsikkerheden«, siger Anne-Marie Vangsted.Krav om påbud

Styrelsen for Patientsikkerhed fik i de første år med Sundhedsplatformens så mange klager over patientfarlige situationer med forkert og mangelfuld medicinering, at det ifølge styrelsen var »uden fortilfælde«.

Lisbeth Lintz mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu bør skride ind med et påbud til regionerne om at bringe tingene i orden.

»Det er utroligt, at man fra regionernes ledelse kan blive ved med at vende det blinde øje til problemerne«, siger hun.

Region Sjælland har sendt denne skriftlige kommentar til undersøgelsen fra koncerndirektør Leif Panduro Jensen.

»Det er naturligvis beklageligt, at mange af overlægerne oplever, at de ikke får nok oplæring og supervision, noget, vi ellers har stort fokus på at levere. Vi har derfor intensiveret klinikernes uddannelse i brug af systemet, blandt andet på baggrund af at Styrelsen for Patientsikkerhed i september konkluderede, at Sundhedsplatformen kræver, at brugerne er tilstrækkeligt oplært for at være patientsikker. Der er, sammen med Region Hovedstaden, nu stort fokus på at gøre det lettere for alle klinikere, så vi regner med, at oplevelserne bliver mere positive fremadrettet«.

hans.drachmann@pol.dk