– 24.1.2019 Ekstra Bladet

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/de-har-faaet-en-god-ide/7487291

---

 

– 19.6.2018  Politiken, kronik

Sundhedsplatformen kostede mig mit job

Jeg er superbruger, overlæge og it-nørd. Men sundhedsplatformen gav mig stress og sammenbrud.
STEN OYRE
JEG ER BLEVET fyret – og det er jeg faktisk meget taknemmelig for. Og nej, det er ikke, fordi rønnebærrene er sure.
Det er en kæmpestor lettelse, at jeg nu ikke skal arbejde med Sundhedsplatformen mere. Nogensinde! Aldrig mere. Et katastrofalt dårligt system, som mange ved, at jeg hader af et godt hjerte.
Jeg smækker med døren nu og drager glad til Region Midtjylland for at arbejde i MidtEPJ, et system, som er 5 til 10 gange bedre end Sundhedsplatformen – og som samtidig koster en tredjedel. Det samme system, som Region Syddanmark lige har været så fornuftig også at vælge! Et stort tillykke til Region Syd.
Og hvorfor blev jeg så fyret?
Jeg blev fyret, fordi jeg gik ned med svær stress og længere tids sygdom på grund af Sundhedsplatformen. Fyret fra et psykoterapeutisk ambulatorium, hvor vi behandler stress og depression.
Jeg havde utrolig svært ved at beskære kvaliteten af patientsamtalen og den terapeutiske del af behandlingen, som Sundhedsplatformens endeløse krav om dokumentation ville betyse. Det blev så med et overforbrug af tid til følge, så jeg kom længere og længere bagud med notaterne og måtte tage aftener og weekender i brug for at gøre indhug på de ophobede bunker.
Min lokale ledelses løsning blev dels endnu færre patienter, dels at jeg skulle halvere mine lange notater og holde op med at bruge den diagnostiske Scid-II-test. Jeg prøvede dette i nogen tid, men skammede mig over mit eget ufuldstændige arbejde og mine egne dårlige notater fulde af stavefejl.
Jeg udviklede til sidst en regulær svær krisereaktion, og jeg måtte langtidssygemelde mig. Efter relativt kort tids sygemelding blev jeg så fyret.
JEG ER FAKTISK nu blevet fyret fra mit arbejde hele tre gange! Første fyring kom efter et stort fælles Region H-superbruger-møde, hvor flere superbrugere rejste sig og fortvivlet fortalte om, hvor svært de havde det med Sundhedsplatformen.
De mente ikke, at de var dygtige nok til at være superbrugere. For at trøste dem rejste jeg mig op og fortalte dem, at det ikke er dem, men selve programmet, som er dysfunktionelt og relativt umuligt at lære uanset baggrund.
Jeg fortalte så, at jeg havde svært ved det på trods af min nær optimale baggrund: Jeg er tidligere it-supernørd, har læst lidt datalogi på universitetet, forsket i it-tung MR-software i 10 år, programmeret i fem computersprog, haft mit eget it-softwarefirma og været med til at uddanne en hel del programmører.
Denne sandhed faldt nogle undervisere/ledere så meget for brystet, at jeg efterfølgende blev fyret som superbruger. Denne fyring mener jeg er uberettiget, specielt set i lyset af, at de fleste læge-superbrugere på mit center er medlem af min facebookgruppe ’Sundhedsplatformen? Nej tak!’ (stiftet af mig 27.9. 2017, har nu 4.000+ medlemmer).
Ifølge den nye brugerundersøgelse i Region H er 37 procent af psykiaterne – brugere af systemet – meget utilfredse og 41 procent utilfredse med Sundhedsplatformen.
Fyring nr. 2 er mere forståelig. Og grunden til den er noget, jeg selv flere gange forgæves påpegede som problematisk over for min lokale ledelse.
Jeg var ud over at være superbruger også udpeget til ambassadør for Region Sjælland. Jeg skulle i to uger på en ambulant øjenafdeling i Roskilde hjælpe staklerne dér med opstarten af Sundhedsplatformen. Samtidig med at jeg var kaptajn for oprørsskuden ’Sundhedsplatformen? Nej tak!’, som offentligt kæmpede for at forhindre udrulning af Sundhedsplatformen i Region Sjælland.
DETTE PARADOKS havde min lokale ledelse accepteret (mere af nød end af lyst, da absolut ingen havde lyst til at være ambassadør), lige indtil den psykiatriske vicedirektør så mit navn på listen over ambassadører.
Han fik efter sigende kaffen galt i halsen og sørgede hurtigt for, at jeg blev fyret to uger før udstationeringen! Den fyring er jeg ret taknemlig for, og den er særdeles berettiget! Mit gæt er, at øjenafdelingen uden problemer og min hjælp fik øjnene op for, hvorfor Sundhedsplatformen v/regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen blev tildelt årets gakkelaks som den største it-katastrofe.
Min tredje og rigtige fyring er uforståelig på flere punkter. Den stilling, jeg er fyret fra, var ubesat i ca. 3 år, før jeg kom, og det er yderst tvivlsomt, at de kan få den genbesat.
Jeg blev flere gange af personale på afdelingen bedt om at ansøge (en del kendte mig, da jeg i mange år har undervist i personlighedsforstyrrelser og samtaleteknik). Jeg bad selv om at få stillingen slået op. Jeg var den eneste ansøger til stillingen (yderst få psykiatere har som jeg specialiseret sig i de personlighedsforstyrrede).
Jeg havde i 4 år haft to lignende stillinger uden problemer. Jeg har fået én officiel patientklage i løbet af mine 17 år i psykiatri. Jeg trivedes fraset Sundhedsplatformen – med det skønne, dygtige medarbejderteam og min suverænt gode teamchef.
Jeg havde et fortrinligt samarbejde med en meget dygtig psykolog omkring en skemafokuseret terapigruppe (en 3.-generations kognitiv terapi, som er genial til borderlinebehandling). Jeg var glad for min lokale lægeledelse, også efter at være blevet fyret, og kan kun varmt anbefale andre at søge min nu ledige stilling.
Der mangler officielt ca. 100 psykiatere i regionerne; uofficielt mange flere.
Der skal derfor normalt meget til, før en psykiater bliver fyret. Jeg har aldrig før hørt om en, som blev fyret på grund af stress/sygdom. Normalt skal der misbrug (hash-/alkoholpåvirket på arbejde) eller fuldstændig grænseløs adfærd over for patienter (seksuelle tilnærmelser og lignende) til.
Jeg undrer mig derfor lidt over, at jeg pludselig, uden varsel, blev fyret midt i en svær krisereaktion. Især da jeg i samme ambulatorium har en kollega, som er syg mellem en fjerdedel og en tredjedel af tiden.
En anden kollega fik musearm som følge af Sundhedsplatformen og fik dispensation og lov til at diktere. En tredje kollega, Hans Henrik Ockelmann (kronik i Jyllands-posten 20.5.18), fik gennem kommunen betalt dispensation til at diktere på grund af fysiske problemer.
I sidste måned fik samtlige i ambulatorierne lov til at diktere midlertidigt som følge af det stigende arbejdspres.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg behandlingsmæssigt blev en væsentlig dårligere psykiater på grund af Sundhedsplatformen. Men så dårlig, at jeg fortjente en fyring, uden at man f.eks. forsøgte at give mig dispensation til diktering først? Nej.
Ingen tvivl om, at jeg er en uhyre ringe lægesekretær. Døddistræt, elendig til at stave, visitere, administrere og registrere ydelser, og jeg skriver relativt langsomt. Men så dårlig, at jeg fortjener en fyring som lægesekretær? Ja tak, fyr mig meget gerne som lægesekretær, og giv mig retten til at diktere og min lægesekretærassistance tilbage. Men så dårlig, at jeg fortjener en fyring som psykiater? Tja, måske af humanitære årsager. En administrationsforstyrret PTSD-SP-overlæge med min it-baggrund bør skånes for Sundhedsplatformen! Men ellers nej.
Den uofficielle forklaring på min fyring kan der kun gættes på.
Det kan godt være, at jeg er lidt paranoid, men det er da ikke utænkeligt, at min stiftelse af facebookgruppen ’Sundhedsplatformen? Nej tak!’ og min ret aktive deltagelse i den offentlige debat efterfølgende er medvirkende årsag. Jeg har trådt en hel del topledere hårdt over tæerne.
Men berettiger det en fyring? Nej.
Jeg har kun brugt min grundlovssikrede ytringsfrihed.
Min endelig konklusion må være, at jeg sandsynligvis blev fyret, fordi jeg har påpeget, at kejseren ingen klæder har på. Det er ganske vist. Og trist for ytringsfriheden.
MIN PERSONLIGE pris kan de fleste læsere være ret ligeglade med. Det foruroligende er, at min historie kan dække udviklingen i hele Østdanmarks sundhedsvæsen.
Det er nu i krise primært som følge af Sundhedsplatformen. De fleste medarbejdere stresses af det dysfunktionelle it-system. Og det går ud over rigtig mange. Først og fremmest patienterne – vi har simpelt hen her i øst et ringere sundhedsvæsen, end de har i vest. Det vil jeg gerne demonstrere ved objektivt at sammenligne de to systemer, øst vs. vest:
I øst har vi Sundhedsplatformen udviklet af den gamle amerikanske mastodont firmaet Epic for 3-4 årtier siden. Den er udviklet til det paranoide pengemaskinekontrolsamfund, de har i USA. I vest blev MidtEPJ udviklet over et årti af Danmarks største prisvindende softwarefirma, Systematic, i tæt samarbejde med Region Midtjylland.
Brugerflade
Øst føles som en grim labyrint med tusinder af overflødige skilte og manglende overblik.
Det er et mareridt at finde rundt i. Ulogisk struktureret. I den nye brugerundersøgelse blandt lægebrugere mener 0 procent, at den er klart brugervenlig, nem og intuitiv at bruge. 90 procent mener ikke, at den er brugervenlig! Vest er stik modsat. Moderne, enkel og brugervenlig.
Via lægernes facebookside fandt jeg, at 98 procent af MidtEPJ’s læger finder den brugervenlig.
Medicinmodul
Øst er en katastrofe, selv efter mere end to års optimeringsforsøg. Samarbejdet med FMK (fælles medicinkort) er dysfunktionelt, og der sker stadigvæk fejl i tusindvis.
Jeg anbefaler de patienter, som kan, at de selv kontrollerer deres medicin efter indlæggelse og udskrivelse, hvor de fleste fejl sker. Afstemning af medicin er i øst et tidsforbrugende mareridt. 91 procent af lægerne i Region H peger på, at det skal forbedres. I vest kører medicin upåklageligt, nemt og stort set fejlfrit. Det har det gjort i årevis. Af samme årsag købte Region Nordjylland medicinmodulet i 2017.
Computersprog
Kernen er i øst skrevet i et ældre programmeringssprog (Mumps 1966), som end ikke er på top-50 af de mest benyttede og anerkendte til it-systemer. Derudover har koden en rædselsfuld arkitektur og lader sig kun meget vanskeligt vedligeholde. Efter årtiers lag på lag af denne kode består den af spaghettikode, som er meget svær at forbedre.
Dette forklarer, at samarbejdet med eksterne moderne systemer som f.eks. FMK ikke fungerer, som det skal, og aldrig vil komme til at fungere godt!
De fleste softwareudviklere, der arbejder på systemet, hader deres job, og det er direkte skadeligt for deres cv at have arbejdet med disse systemer.
Det er klart, at det ikke tiltrækker de skarpeste knive i skuffen – og resultatet bliver derefter.
Med denne viden skal man være ret naiv for at tro, at Sundhedsplatformen kan blive væsentligt bedre via optimering eller en nyere version.
I vest arbejdes der med det mest anerkendte og brugte sprog, Java, og Systematic har som det eneste softwarefirma i Norden opnået den højeste anerkendelse og kvalitetsstemplet CMMI 5. Danmarks bedste programmører flokkes derfor hos Systematic og bliver der tit i lang tid.
Patienterne i vest kan være trygge ved et sikkert it-system, som er nemt at vedligeholde og løbende optimeres.
Dokumentation
I øst har man gevinstrealiseret (fyret) en masse lægesekretærer, fordi man har sat læger til at gøre sekretærernes arbejde. Dette har naturligvis nedsat produktiviteten og øget ventelisterne.
Sygeplejerskerne er sat til at dokumentere en lang række fuldstændig irrelevante ting. Har patienten fået T-shirt og bukser på? redt håret? skiftet hovedpudebetræk? etc.
Medicinudlevering er besværliggjort voldsomt af unødvendige klik. Så de har desværre væsentlig mindre tid til patienterne, end sygeplejerskerne i vest har. I vest afgør den enkelte læge, om det er smartest at skrive selv eller diktere – til gavn for patienterne, som ser lægerne en hel del mere end i øst og det endda forfra! (I øst sidder lægen som oftest vendt mod en skærm). Så både kvaliteten og kvantiteten af lægernes og sygeplejerskernes arbejde er bedre i vest. Alt dette afspejler sig selvfølgelig også i patienttilfredsheden, som er i top i vest.
Pris
Vests anskaffelsespris er på en tredjedel til en sjettedel af østs. Østs øvrige omkostninger er ud over anskaffelse meget større end vests. I øst bruges f.eks. store summer på en stort set ubrugelig uddannelse af nye folk.
Det behøver man ikke i vest.
Tilsvarende er der brug for mange flere medarbejdere i øst til at modtage opkald om it-hjælp (ofte uden at hjælp kan gives). I øst bliver mange medarbejdere som jeg syge af stress eller får fysiske sygdomme som musearm. Den udgift har de heller ikke i vest. De mange ekstra omkostninger i øst vil i sidste ende gå ud over patienterne.
Brugerundersøgelsen
I øst er der for nylig foretaget en stor brugerundersøgelse. Den viste, at øst dumper fælt på alle væsentlige parametre. 66 procent af lægerne er utilfredse med Sundhedsplatformen.
I vest har jeg ud fra en lille brugerundersøgelse via lægernes facebookside fundet, at 99 procent er tilfredse (95 procent meget tilfredse).
Samme sted mente 100 procent, at MidtEPJ understøtter deres arbejde effektivt. I øst mener 69 procent det modsatte.
Resultatet af den store utilfredshed hos læger, som arbejder ineffektivt i øst, kan ikke andet end gå ud over behandlingen af patienterne. Færre patienter bliver behandlet nu, og behandlingskvaliteten er blevet dårligere.
Samlet set er det ikke svært at finde en klar vinder. Vest vinder stort på alle parametre.
Patienterne i øst er de store tabere. Ligestilling i Danmarks sundhedsvæsen? Nej, det er nu officielt en by i USA.
Nærmere bestemt Verona, hvor Epic har hovedsæde. Årets vip-brugermøde har i år temaet friluftsliv. Og ja, jeg synes, det er helt ude i skoven, at vi danskere skal betale milliarder for et forældet dysfunktionelt it-system. Og nej, det bliver ikke meget bedre med fortsat optimering eller en nyere version. Glem det.
Men mest af alt græmmes jeg på Danmarks velfærds vegne.
Det er en katastrofal it-skandale, at vi nu har et fortvivlende it-jerntæppe-åg lagt ned over patienterne i øst, medens patienterne i vest nyder godt af et særdeles velfungerende, brugervenligt og patientsikkert it-system.
Regionsrådspolitikere i øst: Vågn op, tag ansvar, og gør så det eneste logiske og rigtige: Fyr Sundhedsplatformen.
Og hvis regionerne i øst ikke kan finde ud af det snarest, så er min anbefaling til sundhedsminister Ellen Trane Nørby og Christiansborg: Fyr regionerne. Og lad os så få ét godt system til hele Danmark.
Meget gerne Systematics MidtEPJ. Vi kan altså ikke være andet bekendt over for patienterne.
Sten Oyre

 

– Weekendavisen 31.8.2018

Katastrofe. Vi ønsker en afviklingsplan for Sundhedsplatformen. Vi er bekymrede for patienterne, vi er bekymrede for personalet, og vi er bekymrede for økonomien. Det kan være nødvendigt, at Folketinget tager et nationalt ansvar.

Den dræbende platform

ZELSEBETH SIIM
NIELS BENTZON
JACOB ROSENBERG
Den dræbende platform

Det lignede et rødt kort fra Rigsrevisionen, da den i juni gennemgik forløbet op til Region Hovedstadens indførelse af Sundhedsplatformen (SP). Efter denne fodbold-VM-med-VAR-sommer er der god grund til at gennemse forløbet fra alle vinkler og granske, om den store investering har været klog og hensigtsmæssig. Eller om Sundhedsplatformen er som Titanic på vej ned og næppe kan reddes, uanset hvor mange gode penge, man bliver ved med at kaste efter dårlige.

Hvorfor vedkommer det os, tænker De måske? Fordi 44.000 personer er ansat i det østdanske syge­husvæsen, og 1.647.000 borgere i Region Hovedstaden/Sjælland er eller bliver patienter en dag. Så enhver skatteborger har interesse i, om beslutningstagerne forvalter ressourcerne til sygehusdriften optimalt. Sundhedsplatformen kostede 2,8 milliarder kroner – i »startgebyr«, for det koster fortsat dyrt til løbende drifts- og lønudgifter. SP-organisationen knopskyder sig som en Hydra med flere og flere IT-konsulenter, byggere og superbrugere, som anvender tusindvis af timer på at rette fejl og fadæser.

SP-systemet »dræber«. Sundhedsplatformen er ­dræbende omstændelig, ulogisk og så opmærksomhedskrævende, at det går ud over behandlingskvaliteten. God kvalitet i en patientkontakt er mange ting – og delvis svær at måle. Man kan måle, om udredning foretages hurtigt, og om behandlingen teknisk set er korrekt og komplikationsfrit udført. Eller rettere – kunne, for med Sundhedsplatformen er det blevet svært at få data ud og opgøre selv de mest elementære ting, for eksempel antallet af indgreb eller komplikationer.

Danmark er i front med vor unikke registerforskning. Vi har haft folketællinger, fødselsregister og sessionsregister i over 100 år, Folkeregisteret siden 1923, Cancerregisteret siden 1944 og CPR-numre siden 1968. Vi er verdensledende. Eller var. For Sundhedsplatformen har meget svært ved at ­kom­munikere med de 86 landsdækkende kvalitets­databaser. Så den virker dræbende på dansk forskning. Hvad var Regionsdirektørens svar til dét faktum? Et kælderkoldt og lakonisk: »Vi må acceptere nogle huller i data«.

God behandlingskvalitet består i høj grad også ­i noget, der ikke let kan tælles eller måles: God ­kommunikation, god omsorg og pleje, medmenneskelighed og nærvær. Før Sundhedsplatformen havde man for eksempel tre kvarter til at tale med en kvinde med nyopdaget brystkræft om diagnosen, behandlingen og den psykiske krise, en kræftdiagnose oftest medfører. Hvem frygter ikke kemoterapi, hårtab, brystamputation og ikke mindst at dø af kræft? Så grundig information og dialog om tilrette­læggelse af den bedste behandling er essentiel. Men med Sundhedsplatformen har lægen fået dobbeltjob: Der må nu kun bruges halvt så meget tid til samtale med den skrækslagne patient om dødsangst, den omfattende behandling og dens mange fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. For Regionen mener, at lægerne skal og let kan overtage sekretærjobbet med at skrive journal, kode, registrere og indberette snesevis af oplysninger. Det kan lægerne måske nok lære, men der er nok en grund til, at det tager et par år at uddanne sig til sekretær, og nu flytter man dyrebar lægetid væk fra patientkontakten over til at være amatørsekretær.

At finansiere driften af Sundhedsplatformen gennem fyring af lægesekretærerne er udtryk for en udtalt mangel på forståelse for sekretærernes arbejde, som ­ er en livsnerve i sygehusvæsenet. Et velfungerende sekretariat er altafgørende for driften af afdelingerne – og dermed også god og effektiv patientbehandling.

Sundhedsplatformen er dræbende for den gode patientkontakt og den gode patientoplevelse af at blive mødt af personale med høj faglig kompetence. Regionen begrundede sekretær-fyringerne med, at dermed »sættes patienten i centrum, det øger patientsikkerheden og det giver bedre behandling i mere effektive forløb«. Tre standard- og universal­argumenter, som politikere og administratorer ofte (mis-)bruger som begrundelse for hvad som helst. Da regionspolitikerne så sidste år måtte se realiteterne i øjnene og sørge for, at (nogle få) sekretærer blev genansat, undrede mange sig over, at Regionsadministratorerne ikke skyndte sig at advare imod dette – når de nu havde fremturet med, at sekretærer angiveligt skulle være årsagen til dårligere behandlingskvalitet, ringere patientsikkerhed, og at patienterne ikke er i centrum. Vor mangeårige erfaring med cancerpatienter er, at de ikke har behov for at »sidde sammen med lægen og indtaste journaloplysninger på en skærm«, som Regionen mener. Patientens behov og rimelige krav er, at vi møder patienten i øjenhøjde, informerer, støtter, vejleder og lægger en god behandlingsplan. Og så journalfører vi, når patienten er gået.

Sundhedsplatformen sætter ikke patienten i ­centrum, men tværtimod ud på sidelinjen, når lægens opmærksomhed flyttes over til en PC-skærm. Den sinker processen i stedet for at optimere. Man når at se færre patienter i ambulatorierne, og patientsikkerheden er ringere, fordi overskueligheden er elendig, og risikoen for fejlmedicinering er stor. Eksempelvis har Foreningen af Danske Anaesthesi- og Intensivlæger (DASAIM) meldt ud, at de er bombet mere end ti år tilbage i tiden, de stoler ikke på Sundhedsplatformen, medicin-pumper kan ikke dosere korrekt, og man er gået tilbage til papir og blyant for at kunne registrere rigtigt.

Er vi nu ikke bare som Statler & Waldorf i Muppet show de sure, gamle mænd, der sidder i logen og rakker ned på alt nyt? Er det så slemt? JA! Det er slemt. Sommeren 2016 var særligt rædselsfuld, fordi intet virkede. Røntgen- og scannerafsnittene havde også lige fået nyt IT-system – fra belgiske Agfa. Som heller ikke duede, og alt var i sort. Så regionens påstande om, at vi med Sundhedsplatformen samler 30 systemer i ét, er fake news. Mange afdelinger anvendte tidligere 6-7 systemer, og nu har de fleste 3-4. Ikke ét!

Efter tre ugers introduktion i 2016 skulle alt køre på fuld kraft igen, sagde direktionen. Det var indlysende uladsig­gørligt, men blev sagt »for at holde et pres på organisationen«, forklarede en koncerndirektør to år senere. Dét med presset lykkedes fint: Pligttro og ­samvittighedsfulde sygehusansatte gik i hobetal ­grædende og fortvivlede hjem efter et fuldt dags­program med uafviselige patienter og derefter at have tæsket løs på et tastatur hele aftenen.

Sundhedsplatformen indebærer et sisy­fotisk tastearbejde i et system blottet for logik og fornuft. Sundhedsplatformen-sproget er stadig en kaudervælsk blanding af volapyk-amerikansk og dansk. Ordblindt dansk desuden, for Sundhedsplatformen staver skidt, og søgefunktionen er en katastrofe. Absurde dialogbokse med vrøvl og nonsens vælter ud af skærmen. Man kæmper in absurdum mod »hard-stop«-bokse såsom: »Ingen af de valgte mangler kan lukkes administrativt af følgende årsager: Nogle af manglerne kan ikke lukkes administrativt«. IT-helpdesk/hotline er ofte ikke til hjælp: ventetiderne er uoverkommelige, og trods god vilje får man sjældent løst sit problem. Sager kan ligge to år uden at blive håndteret, hvilket siger noget om, hvor uendeligt mange sager, der indberettes. Plus de tusindvis af sager, man ikke når eller orker at indberette.

At skrive journal i Sundhedsplatformen er som at kæmpe sig igennem en militær forhindringsbane eller køre på ski ned over en pukkelpist. Svært, og mange styrter undervejs eller opgiver at gennemføre. Men enkelte kommer igennem, så man kan møde enkelte kolleger, der synes, at Sundhedsplatformen er lidt sjov. At overvinde den sorte pukkelpist eller løse den svære Sudoku giver jo en vis sejrsrus og selvsikkerhed. Hvorefter man kan blive udtaget til at være SP-superbruger, hvilket fører til produktionsnedgang, når disse læger, sygeplejersker og sekretærer, som kan noget særligt med Sundhedsplatformen, flyttes fra kerneydelsen – det kliniske arbejde med at udrede og behandle patienter – over til at guide, vejlede og undervise andre fortvivlede medarbejdere i at kæmpe sig igennem Sundhedsplatformen-menuerne.

»Jamen, I har jo fået en F35-jager«, sagde Regionsdirektøren engang stolt. Nå. Men det er nok mere realistisk at få 44.000 ansatte til at køre Honda Civic end til at styre en rumraket eller blive jagerpiloter på en F35. Som Regionen i øvrigt syntes, man sagtens kan bygge om på, mens den er i luften, hvilket var en af flere grunde til, at Sundhedsplatformen startede »til tiden« den 20.05.16. Ellers havde SP-direktøren jo heller ikke fået sin bonus. At den så startede i svært defekt og ufærdig tilstand var mindre vigtigt, men det var årsagen til, at Rigsrevisionen påpegede, at ibrugtagningen af Sundhedsplatformen var elendigt forberedt, de ­økonomiske beregninger var amatøragtigt udført, undervisningen var værdiløs, og systemet var slet ikke klar.

Et kinesisk ordsprog siger, at »uanset, hvor langt du er ude ad en forkert vej, så vend om«.

Prioriteringen med at starte Sundhedsplatformen i ufærdig tilstand har været potentielt dræbende, idet kræftsyge børn har fået forkerte doser kemoterapi, og karkirurgiske patienter er døde på grund af de stigende ventelister, som har ramt flere afdelinger, hvilket også kan være en delkonsekvens af opsigelser og rekrutteringsproblemer begrundet i Sundhedsplatformen. Sundhedsdatastyrelsens direktør nøjes diplomatisk med at kalde det »bekymrende«, at monitorering af ventetider, kræftpakker, udredningsret samt opgørelser af aktivitet og kommunal medfinansiering er lagt død på grund af de manglende indberetninger. Så Sundhedsplatformen virker dræbende på udredningsgarantier, behandlingsgarantier og kræftpakker, ligesom det dræber uddannelse og forskning. Burde dette ikke være nok til, at Folketinget og sundheds­ministeren tog sagen op?

Sundhedsplatformen er også dræbende i forholdet mellem personale og ledere. Hvem vil ikke helst dyrke den gode korpsånd og være stolt af sin arbejdsplads? Løbe DHL-stafet med hospitalets logo på trøjen eller reklamere på kongresser i ind- og udland for sin gode arbejdsplads? Spørg blot i Novo, Ikea eller Apple. Men hvordan reagerede regionslederne på al kritikken? Svar: Med »benægt, benægt, benægt«. Alle de flittige og samvittighedsfulde ansattes tilkendegivelser var utidig brok og »klinikerstøj«, alt bøvlet var de lidt dumme og dovne medarbejderes skyld, de brugte Sundhedsplatformen forkert, og de skulle bare lære det!

Men hvad gør det ved medarbejderne at blive irettesat og hånet af deres ledelse? Når administratorer udlægger snubletråde for deres medarbejdere i stedet for at støtte dem, og når professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen kunne konkludere, at »direktionens magtarrogance medfører en konfrontationspræget samarbejdskultur«? For eksempel når Sundhedsplatformens programchef med arrogance og slet skjult fryd udtaler, at »nu tager vi privilegier fra lægerne! Nu skal de selv registrere, og vi kan se alt, hvad de laver«. Det signalerer ikke just korpsånd, men snarere begejstring over at have fået et kontrolapparat. Hvilket jo er hjælpsomt, hvis man ser det som en særlig opgave at give advarsler til SP-kritikere blandt de ansatte.

Svaret er, at det er dræbende for medarbejdernes arbejdsglæde, entusiasme og virkelyst. Mistillid til ledelsen medfører stress, udbrændthed, håbløshed og sygdom. Så markant at mange dygtige fagfolk med lang erfaring sagde »Farvel til SP-ismen« og har søgt job uden for sygehusene eller er gået på tidlig pension. Det er også surt at være kompetent og veluddannet som læge, men at føle sig tvunget væk, fordi man er ordblind eller udlænding og ikke kan udfylde den ny sekretærrolle. Interessant nok har ingen registreret, hvor mange medarbejdere, der er søgt væk på grund af Sundhedsplatformen, er gået ned med stress eller har fået højere dosis af mavesårs- eller blodtrykspiller.

Professor i Sundhedsøkonomi Jes Søgaard har udtalt, at Regionen går bankerot om få år, hvis man fortsætter kursen mod den økonomiske afgrund, som Sundhedsplatformen leder til på grund af nedsat produktivitet. Søgaard udtalte også om Regionens valg af Sundhedsplatformen, at »det er ikke bare dårlig forvaltning; det er manipulerende forvaltning på patienternes, sundhedspersonalets og skatteborgernes bekostning«. Regionens beregninger om »gevinstrealisering« (management-konsulent-new-speak for fyringer) blev da også skudt totalt ned i Rigsrevisionens beretning, hvor man konkluderede, at der manglede både startdata og relevante beregninger for gevinstestimaterne, samt at aktivitetsnedgangen ikke var indregnet.

Når mange medarbejdere tages ud af produktionen for at understøtte Sundhedsplatformen som såkaldte byggere og superbrugere er det både hæmmende ­for kerneopgaven (at hjælpe syge med­borgere) og dyrt. De manglende ­registreringer og store udgifter til driften af Sundhedsplatformen medfører nu en sparerunde på 400 millioner kroner. Så Sundhedsplatformen er dræbende for Regionens økonomi og dermed for skatteborgernes pengepung, ligesom kæmpesparerunden sandsynligvis får negativ indvirkning på både behandlings­kvalitet og effektivitet på sygehusene.

Sundhedsplatformen er bygget til enkeltstående amerikanske privat­hospitaler, så man kan afregne alt (medicin, sengetøj, vattamponer – alt!) med forsikrings­selskaberne. Syge amerikanere ligner nok syge danskere med galdesten, slidgigt og kræft, men dermed ophører al lighed med det danske hospitalsvæsen. Sundhedsplatformen er ikke bygget til de offentlige, danske sygehuse og kan aldrig ombygges til det, idet dens programmeringssystem, »Mumps«, fra 1966 (!) aldrig vil muliggøre disse tilpasninger.

Mange tror på det ideligt gentagne udsagn om, at »Sundhedsplatformen er kommet for at blive«, og at skrotning af Sundhedsplatformen er »… for stort, så det må vi lade ligge«. Det er almen psykologisk lærdom, at man tilpasser og indretter sig under svære forhold. »Menneskets infame tilpasningsevne«, som PH kaldte det i krigsårene i 1940rne. I en nylig tilfredshedsundersøgelse svarede dog kun én procent, at Sundhedsplatformen var fin. Regionens mål var 80 procent.

Et kinesisk ordsprog siger, at »uanset, hvor langt du er ude ad en forkert vej, så vend om«. Den ansvarlige politiske beslutning er at erkende, at Sundhedsplatformen var et fejlkøb, og at de amerikanske sælgere og jurister var meget dygtige. Det er fristende at se paralleller til kontrakterne, der blev tegnet vedr. IC4-togene, EFI, Polsag, Amanda, PROASK, DeMars et cetera. Hvilket er den sandsynligste årsag til, at regionspolitikerne føler sig bundet på hænder og fødder juridisk og ikke kan slide sig ud af rævesaksen. Derfor var regionsrådsformand Sofie Hæstorp Andersens undvigende svar på Rigsrevisionens sønderlemmende kritik da også blot, at »der kommer en rigtig god løsning i morgen«, nærmere bestemt i februar 2019, hvor der kommer nogle justeringer. Den besværgelse lyder bekendt, så hvor mange tror lige på det?

De østdanske sygehuse har nu i over to år forgæves kæmpet med at tilrette Sundhedsplatformen. Selv om det er smerteligt at erkende en dyr fejl, må vi for både patienters og behandleres skyld appellere til, at ansvarlige politikere tager den nødvendige beslutning at skrotte det dræbende SP-system og erstatte det med noget, der virker. Det findes. Det er kuleskørt, at vi ikke kan enes i lille Danmark om at have samme system i hele landet. »Uha, da! Monopol!«, siger regionsrådsformanden straks – men tænk, hvis Politiet, Skat eller DSB skulle have fem forskellige systemer, hvor man ikke kan kommunikere på tværs i landet. Fem forskellige rejsekort? Nej, vel?

Vi ønsker en afviklingsplan for Sundhedsplatformen. Vi er bekymrede for patienterne, vi er bekymrede for personalet, og vi er bekymrede for økonomien. Det kan være nødvendigt, at Folketinget tager et nationalt ansvar, for vi bør både som behandlere og borgere kunne kræve, at vi får genetableret betingelserne for god undervisning og forskning, og at vi kan behandle/blive behandlet hurtigt, effektivt og omsorgsfuldt i et hospitalsvæsen, der virker. »Don’t cling to a mistake just because you spent a lot of time making it«.

Elsebeth Siim er overlæge i plastikkirurgi. Niels Bentzon er overlæge i brystkirurgi og formand for Dansk Brystkirurgisk Selskab. Jacob Rosenberg er professor, dr.med. og overlæge i mave-tarmkirurgi samt medlem af Regionsrådet i Reg. H. (LA).

 

-Politiken 20.9.2018

Kræftpatient døde efter medicinfejl på sygehus
11 sjællandske kræftpatienter fik mangelfuld behandling. Medicinen forsvandt i it-system.
Sundhedsplatform
MEDICINKOKS. Ordination af livsvigtig medicin forsvandt, da 11 patienter gik fra at være ambulante til at blive indlagt. Arkivfoto: Martin Lehmann
Alvorligt syge kræftpatienter – 11 ialt – har fået en mangelfuld behandling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde på grund af regionens it-system, Sundhedsplatformen. En af patienterne afgik ved døden, og hospitalets ledelse har erkendt, at det »ikke kan udelukkes«, at den mangelfulde behandling har været årsag til dødsfaldet.
En anden patient fik forlænget sin indlæggelse på hospitalet, mens de øvrige patienter ikke tog skade af den mangelfulde behandling.
Det fremgår af en tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der i sidste måned aflagde et kontrolbesøg på hospitalets hæmatologiske afdeling. De 11 kræftpatienter, der blev behandlet med kemoterapi, skulle være behandlet med et lægemiddel, der stimulerer deres knoglemarv og dermed styrker immunforsvaret. Lægerne havde da også ordineret lægemidlet til patienterne, men ordinationen var forsvundet i Sundhedsplatformen, da de 11 patienter gik fra at være ambulante patienter til at være indlagt.
»Det er dybt beklageligt«, siger Beth Lilja, der er vicedirektør på Sjællands Universitetshospital.
Hun forklarer, at den patient, der døde, var en alvorligt syg mand, der blev indlagt på intensivafdelingen, hvor han ikke fik det ordinerede lægemiddel.
»Der er ingen, der kan sige, om han var død alligevel, men han skulle have haft sin behandling. Det er dybt, dybt beklageligt, at han ikke har fået det, og at han dermed ikke har fået de chancer, han skulle have haft«, siger Beth Lilja.
Patientens pårørende skulle være blevet informeret og have fået oplyst, at de har mulighed for at klage over sagen og søge erstatning.
Overlæger opdagede fejl
Det var fire overlæger fra hæmatologisk afdeling i Roskilde, der i april alarmerede Styrelsen for Patientsikkerhed. Lægerne havde opdaget, at fem af deres kræftpatienter ikke havde fået den medicin, som lægerne havde ordineret. En patient, der var indlagt med lymfekræft, var afgået ved døden, skrev lægerne i henvendelsen, som Politiken har fået aktindsigt i.
En anden patient, der var indlagt med forgiftning og havde »svær knoglemarvspåvirkning«, havde kun fået én dosis af den knoglemarvsstimulerende medicin, som skulle have været givet dagligt. Denne patient overlevede, men lægerne fandt det helt uforsvarligt, at medicinen forsvandt fra Sundhedsplatformen, når patienten gik fra at være i ambulant behandling til at være indlagt.
»Sundhedsplatformen er i vores og andres øjne det største sikkerhedsmæssige problem, sundhedsvæsnet har stået over for i mange år«, skrev de fire overlæger.
»Det er vores klare indtryk, at problemet med SP og i særdeleshed medicinmodulet er permanent og ikke vil kunne imødekommes med yderligere undervisning eller de planlagte opdateringer«.
Styrelsen reagerede ved at bede hospitalet om at fremsende journaler på patienterne, og ved den gennemgang opdagede lægerne, at der var tale om et »større antal fejlbehandlede patienter«.
Styrelsen aflagde tilsynsbesøg på afdelingen 7. august og konkluderer i rapporten, at der var »alvorlige problemer« for patientsikkerheden i foråret. Siden da har hospitalet rettet op på nogle af problemerne, så der nu på dette område er tale om »mindre problemer« med patientsikkerheden. Styrelsen kunne under tilsynet ikke finde »egentlige tekniske fejl i Sundhedsplatformen som baggrund for fejlene i de 11 patientforløb«. Det er, skriver styrelsen, Sundhedsplatformens funktionalitet, brugerflade og arbejdsgange, som er så tidskrævende, komplicerede og ulogiske, at der opstår fejl. Blandt andet fordi medicinen ordineres gennem fire forskellige moduler.
Anette Lykke Petri, der er overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, siger, at overlægernes »indberetning var relevant og på sin plads«.
»Der var store problemer for patientsikkerheden dengang. Størstedelen af de konkrete problemer er nu rettet op, men der er fortsat en række generelle ting, som ikke fungerer, som de skal, og det vil vi følge op på«, siger hun.
Vicedirektør Beth Lilja siger, at der »ikke er egentlige tekniske fejl i Sundhedsplatformen«, men systemet er så komplekst, at man nu har afsat en ekstra person på afdelingen til at sikre, at patienterne får den rigtige medicin.
»Så det er løst. Patienterne får den rigtige medicin nu, fordi der bruges meget arbejdstid på at sikre det. Dertil kommer, at vi gennemfører individuel undervisning af personalet«.
Er det personalet, der har gjort noget forkert?
»De har gjort det rigtige. De har råbt vagt i gevær, da de ikke kunne overskue det. Styrelsen bebrejder ikke nogen enkeltpersoner noget, fordi systemet er for kompliceret i forhold til den undervisning, de har fået«.
hans.drachmann@pol.dk

 

– Weekendavisen 5.10.2018

Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden bryster sig af en »åbenhedspolitik«, hvor læger og sygeplejersker opfordres til kritik og debat. Men i praksis oplever kritikere af Sundhedsplatformen at blive mødt af fyringstrusler, mobning og isolation.

Af MARKUS BERNSEN

Hvordan kommer vi gennem bøvlet med Sundhedsplatformen ? Sådan hedder et oplæg på Hotel Nyborg Strand en eftermiddag i denne uge, og det huer ikke en tilhører tæt ved scenen.
»Bøvlet? Hvor er det arrogant,« fnyser Sten Oyre, der er formand for foreningen Sundhedsplatformen ? Nej tak! og er mødt op til konferencen for informatik og sundhed for at protestere og hverve nye medlemmer.
»Som om der bare var tale om bøvl. Som om alle læger og sygeplejersker bare var nogle brokkerøve.« Oplægget leveres af en ansat i Region Hovedstaden med titlen Business Change Manager, og mens han taler, skribler Sten Oyre notater, ryster på hovedet, tager billeder med sin telefon og hvisler lavmælte kommentarer: »Det kommer aldrig til at ske.« »Held og lykke med det!« Oyre blev fyret fra sin stilling i Region Hovedstadens Psykiatri, ifølge ham selv fordi han havde kritiseret Sundhedsplatformen offentligt. I dag er han psykiater i Region Midtjylland og bruger det meste af sin fritid på at organisere en slags modstandsbevægelse til bekæmpelse af sine forhenværende kollegers elektroniske journalsystem.
»Det er den største it-katastrofe i Danmarkshistorien,« siger han. »De andre skandaler har kostet milliarder, men der var i det mindste ingen, der døde, blev syge eller gik ned med stress på grund af dem. Sundhedsplatformen er ved at smadre hele vores sundhedssystem for både patienter og ansatte – det kommer til at have enorme konsekvenser for vores samfund.« Men det er svært at få frem i offentligheden, siger han.
Foreningens Facebook-gruppe har 5500 medlemmer, men få tør fortælle om deres oplevelser af frygt for repressalier fra deres chefer på sygehusene og i regionerne.
»Vi har afdelingssygeplejersker, som ikke engang tør være med i lukkede grupper på Facebook, fordi de er bange for at blive fundet,« siger Sten Oyre. »Når vi mødes i foreningen, har vi billedforbud, så ingen kan bevise, hvem der deltager.
Jeg tror simpelthen ikke, at folk tør stå frem og fortælle, hvor galt det står til.« Weekendavisen har talt med lægefaglige organisationer og en række ansatte på sygehuse i Region Hovedstaden og Region Sjælland , som bekræfter Sten Oyres bekymring. De fortæller, at kritikere af Sundhedsplatformen risikerer trusler om fyring, mundtlige advarsler, gruppepres eller isolation.
Officielt har Region Hovedstaden en såkaldt åbenhedspolitik for medarbejderne, hvor det fremhæves, at »ingen skal frygte konsekvenser ved at stille spørgsmål eller pege på kritisable forhold«, men i praksis oplever mange, at de bliver presset til at bakke op om Sundhedsplatformen .
»Reelt har vi ikke ytringsfrihed som læger,« siger Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og speciallæge på Odense Universitetshospital . »Vi kan jo se, hvordan Region Hovedstaden uddeler mundkurve og slår ned på dem, der kritiserer Sundhedsplatformen . Man så noget lignende med kritikken af Akuttelefonen 1813, som der heller ikke blev lyttet til. Der er et eller andet i regionen, som gør, at man ikke vil tage imod kritik.« Også Jacob Rosenberg, der er medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden for Liberal Alliance og overlæge på Herlev Hospital , mærkede især i begyndelsen »et massivt tryk fra ledelsen mod, at personalet ytrede sig kritisk om Sundhedsplatformen i offentligheden«. »Der var overlæger , som blev kaldt til tjenstlig samtale, hvor budskabet entydigt handlede om, at man skulle nedtone den negative omtale i det offentlige rum,« skriver Rosenberg i en e-mail. »Ved en tjenstlig samtale tages referat, som lægges i personalesagen, og formålet er at kunne tage det frem, hvis tingene gentager sig. Så har den ansatte nemlig fået en advarsel, og man kan gå videre til en regelret afskedigelsessag.
Derfor er en tjenstlig samtale et meget alvorligt og effektivt middel til at få den ansatte til at makke ret. Alene rygtet om en tjenstlig samtale spreder sig med lynets hast i personalegruppen, og derved kan ledelsen nøjes med ganske få samtaler eller måske blot en enkelt, og det meste af staben vil herefter gå i takt.« Som regionsrådspolitiker modtager Jacob Rosenberg også mange henvendelser fra ansatte på sygehusene , som ønsker at være anonyme og er bange for at miste deres job, fortæller han.
»De beretter om dels formelle samtaler med deres ledelse, men i høj grad også om uformelle stikpiller fra deres nærmeste leder om, at de nok hellere må holde mund med deres kritik, hvis det ikke skal få konsekvenser. Det kan se ud, som om hele regionens hospitalsvæsen nærmest er underlagt en nordkoreansk dyne af management by fear, så de ansatte makker ret.«.

Holdt sammen med sejlgarn og gaffatape
Anledning til kritik har der været rigelig af, siden Sundhedsplatformen blev lanceret på sygehusene i Herlev og Gentofte i maj 2016. De øvrige sygehuse i hovedstaden fulgte senere samme år, og Region Sjælland blev koblet på i november 2017. Systemet fra den amerikanske leverandør Epic viste sig at være særdeles svært at oversætte til danske forhold. Sproget var uforståeligt, basale funktioner virkede ikke. I juni viste en rapport fra Rigsrevisionen, at personalet på flere sygehuse var begyndt at tælle de beskidte lagner i vaskekælderen, fordi det 2,8 milliarder dyre it-system ikke kunne fortælle, hvor mange patienter der passerede gennem deres afdelinger.
Fejlmedicinering har måske været det mest alvorlige problem. I enkelte tilfælde har platformen angivet doser, der er ti eller tyve gange større end det anbefalede – og potentielt livsfarlige. Landets intensivlæger har udtalt, at de ikke længere har tillid til Sundhedsplatformens anvisninger, og på flere sygehuse i Region Hovedstaden er man begyndt at føre medicin regnskab med papir og kuglepen.
»Hvis man ikke er ualmindeligt varsom, risikerer man at dobbeltmedicinere eller overmedicinere patienterne ,« siger Camilla Noelle Rathcke, der er formand for Yngre Læger og tidligt advarede mod Sundhedsplatformen . Kort efter lanceringen var Rathcke og repræsentanter for andre læge faglige grupper til såkaldte »dialogmøder« med ledelsen i Region Hovedstaden .
»Vi blev ved med at sige, at systemet ikke havde været klar, da man gik live på Herlev Hospital , og at vi heller ikke forventede, det ville være klar, inden man gik live på Rigshospitalet.
Medicinmodulet var ikke bygget færdigt og volder jo stadig problemer i dag. Vi sagde igen og igen, at de var nødt til at udskyde, hvis programmet ikke blev rigtigt klar, men man valgte at glide af på kritikken og holde tidsplanen.« Ifølge Rathcke var de ansvarlige for Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden dengang slet ikke klar over, hvilke konsekvenser den ville have for lægernes arbejde.
»Jeg havde en stuegang, hvor direktøren for Sundhedsplatformen og ledelsen på Herlev Hospital deltog, og det var tydeligt, at der ikke var lavet analyser af, hvordan arbejdsgangene havde været forud for implementering, eller hvordan den kliniske hverdag ville se ud bagefter,« siger hun.
Før Sundhedsplatformen blev lanceret, havde flere af de ansvarlige medarbejdere i regionen også luftet deres bekymringer.
Heller ikke deres kritik blev taget alvorligt, ifølge en medarbejder, der af hensyn til sin ansættelse ikke vil have sit navn frem. Dengang brugte man farvekoder for opgaverne: Grøn betød, at opgaven var løst. Gul, at den var forsinket eller krævede mere arbejde. Rød, at man ikke var begyndt på opgaven eller var stødt på et kritisk problem.
»Vores chefer havde så travlt med at nå tidsplanen, at de begyndte at ændre milepælenes farver,« siger medarbejderen.
»Opgaver blev farvet grønne – ikke fordi de var løst, men fordi man sagde, at man havde en plan for løsningen, uden at vide om den ville virke i praksis. Der blev også ved med at komme nye opgaver, som ingen havde forudset. På overfladen ser systemet fra Epic konsistent ud, men når man graver i det, er det en masse forskellige moduler, som bliver holdt sammen af sejlgarn og gaffatape.« Tidspresset var voldsomt, og de 300 medarbejdere blev ved med at lave ændringer af platformen helt frem til lanceringen i Herlev og Gentofte. Her begyndte læger og sygeplejersker straks at klage. Systemet havde ændret sig fra dét, de var blevet undervist i, og desuden var det ikke blevet grundigt testet. I Region Hovedstaden fik man nu travlt med at lappe på systemet og begrænse skaderne på sygehusene i Herlev og Gentofte, men ifølge medarbejderen pressede ledelsen på for at få holde tidsplanen og få Rigshospitalet koblet på.
»Man skulle have stoppet dér. Accepteret at det var gået for hurtigt og forbedret systemet, inden man fortsatte.«.

»Det ser vi ikke venligt på«
Bøvlet var forventet i Region Hovedstaden, hvor direktionen også har omtalt sygehuspersonalets protester som »klinikerstøj«. I andre lande tager det flere år at klare omstillingen til et nyt journalsystem, lød det. Fordi tidsplanen for lanceringen af Sundhedsplatformen blev overholdt, kunne regionens ansvarlige direktør indkassere en bonus på 100.000 kroner sidste år.
»Hvis læger laver en enkelt medicinfejl , risikerer de at ryge i byretten, landsretten eller sågar i Højesteret,« siger Joachim Hoffmann-Petersen, formand for anæstesilægerne. »Men hvis lederne i en region køber et it-system , der laver masser af medicinfejl , sker der ingenting. De vil ikke offentligt erkende problemets sande tilstand, for i det øjeblik, de erkender, hvor fortvivlende situationen er, bliver de også nødt til at placere et ansvar.« Knap to et halvt år efter lanceringen er utilfredsheden med Sundhedsplatformen stadig markant og ikke kun blandt læger. På konferencen på Hotel Nyborg Strand præsenterer Christian Nøhr, professor i sundhedsteknologi ved SDU, en ny spørgskemaundersøgelse af 1296 øvrige ansatte på sygehusene , hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden skiller sig ud. Samlet set er de ansatte langt mindre tilfredse med deres journalsystem end kollegerne i resten af landet.
Men det er blevet sværere at sige højt, fortæller flere læger til Weekendavisen.
En ansat i Region Hovedstadens Psykiatri, der ønsker at være anonym, husker et møde, kort efter at Sundhedsplatformen gik i luften: »Vores klinikchef sagde, at fra nu af måtte ingen sige noget negativt om systemet, alle skulle tage ja-hatten på. Efterhånden viste der sig et mønster, hvor de positive fik ros og anerkendelse, mens kritikerne blev mobbet og frosset ude. Da nogle på et tidspunkt udtalte sig kritisk til pressen om Sundhedsplatformen , blev de udskammet på en morgenkonference, hvor klinikchefen kaldte dem illoyale og sagde, at ‘ det ser vi ikke venligt på’.
Resultatet er, at ingen i dag tør sige noget negativt om Sundhedsplatformen til ledelsen. Vi andre taler selvfølgelig om den hele tiden, fordi ingen af os kan holde systemet ud.« Fra Region Hovedstaden lyder det, at det sociale pres også går den anden vej: Læger, der udtaler sig positivt om Sundhedsplatformen , risikerer også at få hårde ord med på vejen af deres kolleger. Da en kirurg i Nordsjælland roste det nye journalsystem på TV 2, skulle kolleger have reageret ved at kalde ham »Judas«, »djøffernes nyttige idiot« og »fucking løgner«. Ifølge koncerndirektør Jens Gordon Clausen har alle ansatte i Region Hovedstaden ytringsfrihed, og ledere og medarbejdere skal kunne drøfte alt. »Vi insisterer på, at ledelsen har et ansvar for at skabe denne kultur,« skriver han i en e-mail til Weekendavisen. »Det betyder også, at ledelse og medarbejdere har et ansvar for at tale sammen. Vi er opmærksomme på, at sådan en kulturændring tager tid. Og derfor arbejder vi med vores åbenhedskultur. Eksempelvis mødes politikere, ledere og samarbejdsudvalg på tværs af organisationen i starten af december til et stor debat om åbenhed. Det glæder jeg mig til.
For ét er jo at skrive et pænt – og rigtigt – papir. Noget helt andet er at få det ud og leve.« Tilbage på Hotel Nyborg Strand er oplægget fra Region Hovedstadens Business Change Manager ved at nå til ende.
Sundhedsplatformen blev sat i verden for at skabe »faglig udvikling« og »bedre patienttrivsel «, forklarer han – »og det kommer vi også til«. På forreste række ryster Sten Oyre demonstrativt på hovedet. »Never,« siger han.
Oyre har stillet kritiske spørgsmål undervejs, og bagefter bliver han opsøgt af flere konferencedeltagere. Den eneste løsning er at afvikle Sundhedsplatformen , siger han til dem.
Starte helt forfra. Flere og flere deltagere samler sig ved bordet, hvor Oyre holder brandtale: »Det er et system, som er lavet af djøffere til djøffere, og det kommer til at blive fuldstændig udraderet,« siger han til forsamlingen.
»Bare vent og se.«.

»Det kan se ud, som om hele regionens hospitalsvæsen nærmest er underlagt en nordkoreansk dyne af management by fear.« Jacob Rosenberg, medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden.

– 5.10.2018

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1366-forening-mod-sundhedsplatformen-udgiver-kritisk-problemkatalog.html

 

– 28.10.2018 Berlingske Tidende, læserbrev

Regionen fattes penge
Nu har Region Sjælland fået et problem. Budgettet for næste år er ikke tilstrækkeligt til at dække udgifterne. Hvad gør man så? Man fyrer naturligvis 317 personer på sygehusene. Jamen, kommer der ikke stadigt flere patienter?
Så er der så ikke brug for mere personale? Jo, jo, det er der, så de ansætter nogle flere it-folk. Hvis man ser lidt på stillingsannoncer fra Region Sjælland, vil man opdage disse imponerende stillinger: Applikationsspecialister til Koncern IT. Request Fulfillment Manager til Koncern IT, Ringsted.Erfaren og handlekraftig teknisk projektleder til Koncern IT.Forankringsprojektleder til Koncern IT, Ringsted.
Mon disse specialister skal arbejde med at gøre de syge patienter raske? Nej, de skal sandsynligvis beskæftige sig med den allermest syge og ressourcekrævende patient: Sundhedsplatformen. Flemming Sylvest Pedersen, Greve