1. Den 3.10.2019 Video fra KHN.

Den fulde video indgår i artiklen fra KHN/Fortune Magazine, som du kan se her: https://khn.org/news/death-by-a-thousand-clicks/

Kaiser Health News (KHN) er et nonprofit, uafhængigt nettidsskrift på   sundhedsområdet i USA. I marts i år publicerede KHN i samarbejdet med Fortune Magazine en artikel om problemer for læger og patienter, som den eksplosivt voksende anvendelse af elektroniske patientjournaler (EPJ) har bragt med sig. EPJ er en absolut nødvendighed i det moderne sundhedsvæsen. Imidlertid er de systemer, der i dag er markedsdominerende – herunder EPJ fra Epic, som Sundhedsplatformen baserer sig på – en umoden teknologi, skubbet frem af politiske og økonomiske kræfter i USA, og som i sin nuværende udgave har svigtet de store forventninger. 

Sundhedsplatformen kan ikke “fikses” med små, lokale tiltag i Danmark. Vil politikerne tillade, at sundhedspersonalet i Østdanmark i årevis fremover skal kæmpe med et dårligt, umodent system, med forringet behandlingskvalitet og nedsat patientsikkerhed til følge, mens man venter på en ny generation af forbedrede systemer – og mens man samtidigt i resten af landet råder over et brugervenligt, afprøvet EPJ-system af dansk oprindelse?

——————

2. Den 16.9.2019 Brev til regionsrådsmedlemmer.

Vi har afsendt nedenstående brev personligt til hvert regionsrådsmedlem i de to Regioner. 

Med brevet følger Bilag 1: Sundhedsplatformens hovedproblemer3 ½ år efter introduktionen. Bilaget kan læses nedenfor.

Eventuelle kommentarer kan sendes til: sundhedsplatformen.nej.tak@gmail.com. 

——————-

Kære medlem af regionsråd i Region Hovedstaden/Region Sjælland

I forbindelse med de mange, tunge problemer, Sundhedsplatformen nu på 4. år plager personalet og mange patienter på de to Regioners hospitaler med, har regionsrådsformand Heino Knudsen udtalt, at hans “… tålmodighed efterhånden også er noget slidt” (SN.dk, d. 15/8-19).

Tålmodigheden af de mange tusinde brugere, som til daglig er afhængige af Sundhedsplatformen, er slidt mindst lige så meget. 

Personalet og borgerne i de to Regioner har nu hørt et utal af uopfyldte forbedringsforsikringer fra ledelsens side gennem 3.5 år. Der fortsætter at flyde en uophørlig strøm af problemmeldinger fra personalet, senest i form af en offentlig kritik fra Region Sjællands Overlægeråd, koblet til et krav om, at systemet skrottes. Man må håbe, at i hvert fald følgende to overlægeudsagn vil ætse sig i din hukommelse: 

“Jeg kan slet ikke levere det, jeg har kunnet tidligere kvalitetsmæssigt med Sundhedsplatformen” (Formand, overlæge Anne Jung til TV2ØST, d. 12/9-19)

“Vi er utrygge ved at arbejde med Sundhedsplatformen (….) Ovenikøbet oplever vi, at systemet selv skaber fejl” (Overlæge Peter Marckmann til TV2ØST, d. 12/9-19).

På denne baggrund vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål til din holdning, som du forventes at have som en af politikere med det øverste medansvar for sundhedsvæsen i din Region:

   -1.  Hvad er dit løfte til vælgerne med hensyn til at opnå radikale og omfattende forbedringer af Sundhedsplatformen, som vil kunne opleves og anerkendes af et overvejende flertal af brugere?  Går du ind for at opstille konkrete, bindende tilfredshedsmål (f.eks. 85% tilfredshed)? 

(En liste over de mest presserende, aktuelle problemer, der kræver en udbedring, vedlægges som BILAG 1). 

Såfremt du ikke ønsker at love bindende tilfredshedsmål, hvad er din begrundelse herfor? 

-2. Hvad er dit løfte til vælgerne med hensyn til en frist for at nå bindende tilfredshedsmål? 

Hvis ikke du ønsker at udpege en frist, hvad er din begrundelse herfor?
   
   –3. Hvad er dit løfte til vælgerne for det tilfælde, at din frist skulle blive overskredet? Vil en overskridelse udløse mere forbedringsretorik, eller går du ind for en hård frist, hvis overskridelse – lagt sammen med hele det årelange, problemfyldte forløb – vil udløse en afviklingsbeslutning?  

Hvis ikke du ønsker en konsekvens i form af systemets afvikling, hvad er din begrundelseherfor? 

–4. Hvad er dit løfte til vælgerne med hensyn til en deadline for stillingtagen til en eventuel afvikling, der vil sikre, at muligheden for at opsige en forlængelse af den nuværende Epic kontrakt (nu til udløbet af 2021) bevares? 

Såfremt du ikke mener, at en sådan deadline er hensigtsmæssig, hvad er din begrundelse herfor? 

Vi imødeser med spænding dine svar. Det gør mange andre borgere også (mailen og svarene offentliggøres).

Med venlig hilsen,

Alice Bergstein – Fhv. skolepædagog, førtidspensionist og kræftpatient

Flemming Bang Rasmussen, Psykolog

Marek Treiman – Dr. med, lektor emeritus

Marianne Mac Manus – Sygeplejerske

Torben Jerlach – Fhv. kontorchef, cand.polit. og hjertepatient

Bilag 1
Sundhedsplatformens hovedproblemer 3 1⁄2 år efter introduktionen

1. Meget høje årlige driftsomkostninger.
2. Forøget patientrisiko. Det skyldes især problemer på områder som medicinhåndtering, samspil
   med medicinsk udstyr, ventetider for behandling, håndtering af information om analyser og patienters identitet samt mod systemets søgefunktion, som skal understøtte et overblik over patientens tilstand. Kun en lille del af omfanget af disse problemer kan aflæses ud af statistikkerne om de rapporterede, utilsigtede hændelser (UTH). Hertil kommer, at ikke-intuitive og besværlige arbejdsgange, systemets uforståelige fejlmeldinger og andre faktorer bidrager til patientrisikoen ved at trætte og presse personalet, som forsøger at yde sit bedste under disse vanskelige omstændigheder.
3. Problemer med medicinadministration og -ordination. Der er ingen tvivl om, at medicineringsproblemer lige nu stadig udgør det største og mest iøjnefaldende problem for lægerne. Det er besværligt for dem og skaber utryghed om, hvorvidt patienterne får den medicin, der foreskrives. Og patienterne er utrygge på grund af den direkte sikkerhedsrisiko. Medierne har i lang tid været fremme med mange eksempler om problemerne med medicinhåndteringen i Sundhedsplatformen, herunder dårlig sammenhæng mellem Det Fælles Medicinkort (FMK) og Sundhedsplatformen. Regionerne har arbejdet med problematikken længe og lovet forbedringer i form af bedre overblik og mindre registrering frem mod februar 2019 hvor Sundhedsplatformen er blevet opgraderet – en opgradering som også skulle indeholde flere forbedringer. Når en så væsentlig del for at kunne udføre arbejdet enkelt og sikkert ikke har været klar fra starten, og regionerne ikke har kunnet få medicinhåndteringen til at virke efter års forberedelser og efterfølgende 3 1⁄2 års drift, kan det synes tvivlsomt, om det nogensinde vil kunne lykkes. Skulle det alligevel mod forventning lykkes på et tidspunkt, løser det ikke de øvrige problemer, der er redegjort for i nærværende redegørelse.
4. Arbejdseffektiviteten er gået ned. Man når ifølge lægerne måske de samme patienter i dag som før, men det skyldes primært ekstra afsat tid i ambulatorierne. Alt andet bliver nedprioriteret, bl.a. oplæring, uddannelser, forskning mm. Udsagn fra regionerne om, at produktiviteten er kommet op på niveauet før Sundhedsplatformen, holder ikke. Tallene indfanger ikke en række problemstillinger. De tunge og komplicerede arbejdsprocesser i Sundhedsplatformen øger lægernes daglige tidsforbrug til rutinearbejde. Det sker sammen med Sundhedsplatformens øvrige udfordringer på bekostning af den nødvendige læring og faglige udvikling, hvilket på sigt risikerer at underminere kvaliteten af de faglige miljøer på sygehusene og forskningsmulighederne. Især uddannelse af yngre læge er i den forbindelse truet. Der vil sagt med andre ord efterhånden vise sig sekundære langtidsskader i de to regioners sygehusvæsen. Disse skader er ikke geografisk begrænset, men spreder sig til de øvrige tre regioner, når der sker personaleudveksling over Storebælt.
5. Oplæring og support af brugerne er utilstrækkelig, selv om regionerne har søgt at imødekomme kritikken. Det er fortsat svært at lære at bruge Sundhedsplatformen. Selv efter diverse optimeringskurser har niveauet ikke flyttet sig, og håbet om en bedre fremtid synes fjern. Det står i grel modsætning til de systemer, der anvendes i de 3 andre, vestdanske regioner.
6. Manglende brugervenlighed. Det er bl.a. svært af skabe overblik over den enkelte patient og dennes kontakter, samt at dokumentere den individuelle sygepleje med de mulige standardsvar i systemet. Det er vanskeligt at gennemskue, om de handlinger, der foretages i Sundhedsplatformen,er korrekte, eller om de kan give problemer senere hen. Der hersker usikkerhed om, hvorvidt der er genfundet al den relevante information om patienten.
7. Brugergrænsefladen, dvs. Sundhedsplatformens skærmbilleder, er ikke intuitiv. Det er med til at
   gøre det svært at lære at bruge systemet, men i særdeleshed er det en udfordring af benytte den til
   funktioner, som man sjældent bruger.
8. Mange besværlige fejlmeldinger. Sundhedsplatformen er også karakteriseret ved, at de
   fejlmeldinger, som personalet oplever ofte kræver en fejlfinding i lang tid, hvor det ikke er muligt at fortsætte med arbejdet og behandlingen af patienten, før fejlen er løst. Dette problem er stadig gældende også efter den seneste opdatering af systemet. Det er en helt særlig besværlig problemstilling for så vidt angår ikke-systematiske fejl, der dukker op og forsvinder, uden af helpdesk har kunne udrede problemet. Det skaber usikkerhed om korrekt behandling og utryghed.
9. Rettelser tager lang tid, hvis det overhovedet er muligt. Det er Sundhedsplatformens medicinhåndtering, jf. ovenfor, et eklatant eksempel på. Men dette problem er gældende også på andre områder. Det tyder på, at Sundhedsplatformen i sin systemmæssige opbygning er tung og svær at overskue, og at programrettelser åbenbart er vanskelige at gennemføre korrekt i det nu mere end 50 år gamle programmeringssprog MUMPS, som EPIC anvender til Sundhedsplatformen.
10. Samarbejde med registre og databaser har været mangelfuld. Rygraden i den rationelle, systematiske udvikling af de sundhedsfaglige ydelser her i landet udgøres af de kliniske kvalitetsdatabaser sammen med Landspatientregistret. Databasernes opfyldelse af denne funktion forudsætter en kontinuerlig og fejlfri indrapportering af data om diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering m.m. fra sygehusene i hele landet. Denne indrapportering har vist sig meget mangelfuld og/eller fejlbehæftet fra Sundhedsplatformen.
11. En monopollignende situation. Det vil på sigt være et problem i forbindelse med systemets videreudvikling, at der i praksis ikke vil være andre IT-virksomheder end EPIC, der kan byde på sådanne videreudviklingsopgaver. Det skyldes, at det halvtreds år gamle programmeringssprog MUMPS anvendt af EPIC til Sundhedsplatformen, er et sprog, som der ikke generelt undervises i, hvorfor udbuddet af MUMPS-kyndige derfor er ringe. Og ville en anden leverandør forsøge at bygge videre på MUMPS-programmerne i Sundhedsplatformen, skulle de først selv uddanne medarbejdere i MUMPS. Dette forhold giver under alle omstændigheder anledning til høje vedligeholdelsesomkostninger og ofte også problemer med skalering, vedligeholdelse, dokumentation, videreudvikling, hastighed og effektivitet. Det vil formentlig afholde andre fra at byde på videreudviklingsopgaver. EPIC har således fået et monopol herpå og regionerne er bundet til EPIC, så længe man benytter Sundhedsplatformen, med deraf følgende manglende konkurrence og dermed fare for højere priser for videreudviklingsopgaver.
12. Utryghedsskabende effekt på mange patienter. Fra et patientsynspunkt er det klart, at problemerne med Sundhedsplatformens medicinhåndtering giver anledning til betydelig utryghed, men også en risikobevidsthed, som syge mennesker ikke burde komme ud i. Patienterne oplever fortsat, at systemets dokumentationskrav opfyldes af personalet på bekostning af den nødvendige tid til patientkontakt og -kommunikation. Patienterne oplever også fortsat et dårligt samspil på tværs af afdelingerne, som det netop var Sundhedsplatformens opgave at forhindre. Patienterne oplever endvidere, at der er problemer med bestilling af undersøgelser og prøver, og at systemets booking og svarmoduler lever sit helt eget liv, så tingene ikke bliver bestilt korrekt, og patienterne ikke kan regne med de oplysninger om booking af tidsaftaler på sygehuset, som de modtager fra systemet.

——————

3. Den 13.9.2019 Video med Heino Knudsen.

Heino Knudsen fordrejer og undviger i denne TV Avis i sit svar på overlægernes krav om at skrotte Sundhedsplatformen 

Heino Knudsen nævner, at Styrelsen for Patientsikkerhed har fundet, at Sundhedsplatformen er sikker. Det er forkert. Styrelsen har testet et fåtal af specifikke forhold i relation til en konkret henvendelse fra anæstesilægerne. På disse få punkter har Styrelsen konkluderet: 

“Sundhedsplatformen fremstår ikke umiddelbart med intuitive brugerflader. Det er derfor en forudsætning for patientsikkerheden, at brugerne er tilstrækkeligt oplært og harREEL MULIGHED for at følge de arbejdsgange, som systemudviklerne og ledelsen har defineret i forhold til anvendelsen af Sundhedsplatformen. Disse betingelser skal være opfyldt, for at Sundhedsplatformen kan anvendes som arbejdsredskab på en patientsikker måde i forhold til de undersøgte risikoområder.” (Mine fremhævelser)

Styrelsen for Patientsikkerhed har altså ALENE udtalt sig om de få “undersøgte risikoområder”. Det udelader mange andre forhold og områder, som Styrelsen ikke er blevet bedt om at undersøge, og som den heller ikke ville magte at undersøge. 

Tusindvis af medarbejdere i begge Regioner har ikke en “REEL mulighed“ for at følge de sikre arbejdsgange på grund af utilstrækkelig oplæring, den almindelige travlhed, produktionskrav og personalemangel, alt sammen forværret af de mange fejl, som Sundhedsplatformen ofte skaber. Styrelsens test foregik ved et maksimalt trænet personale – langt fra den daglige virkelighed på hospitalerne.

En forbedring af Sundhedsplatformen til et anvendeligt redskab vil kræve flere års arbejde, hvis en forbedring overhovedet er mulig. Det vil være en ekstrem dyr proces, som i årevis vil presse budgetterne i de to Regioner, fjerne ressourcerne fra patientbehandlingen og skabe et vedvarende dårligt og stressende arbejdsmiljø. Heino Knudsen mener, at denne situation er “bedst for personalet” (!). Det gør han, idet han fremmaner enorme vanskeligheder og en årelang proces ved en overgang til et brugervenligt system. Det er velkendt, at systemet fra det jyske Systematic (MidtEPJ) er brugervenligt, udviklet til de danske arbejdsgange og anskaffet af de tre øvrige Regioner. Systemet er højintuitivt og oplæringstiden er meget kort. I stedet for at opremse alle tænkelige forhindringer burde regionsledelserne målrettet gå i gang med at arbejde på at skifte til det system. Det kræver en modig politisk beslutning, som tusindvis af sundhedspersonalet – og tusindvis af vælgere i Østdanmark – glædeligt vil bifalde.

———-

4. Den 1. september 2019

Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg(+ kopi til sundhedsminister Magnus Heunicke)

Hermed fremsendes på vegne af en gruppe borgere brev af dags dato til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg med en opfordring til, at der fra centralt hold, dvs. regering og Folketing, bliver grebet ind i forhold til Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Sjælland med henblik på, at der kan udarbejdes en afviklingsplan, så Sundhedsplatformen kan blive erstattet med et andet og bedre IT-system, der er intuitivt og nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion ligesom i resten af landet.Nærværende henvendelse sker på baggrund af en konstatering af, at Sundhedsplatformen 3 ½ efter dens introduktion i Region Hovedstaden fortsat er et system, der fremviser fejl og belaster sundhedsvæsenet i de to regioner i Østdanmark arbejdsmæssigt og økonomisk i en særdeles alvorlig grad. Det drejer sig såvel for de tusindvis af ansatte om mange, daglige arbejdshindringer, der ikke vækker opsigt i offentligheden, som om mere spektakulære funktionsfejl (især i forbindelse med medicinordinationerne) som optræder med mellemrum. På trods af de mange forsikringer fra regionsledelsernes side, fremsat efterhånden over mere end en 1 års periode, er der ikke opnået reelle forbedringer, som bl.a. bevidnet af en række udtalelser fra flere overlæger og for nylig opsummeret i pressen, jf. Hans Drachmanns artikel fra 25. august 2019 på side 4-7 i PS Politiken. 
Denne mail vedlægges• Brev af dags dato til Sundheds- og Ældreudvalget• Bilag til brevet: Sundhedsplatformens hovedproblemer 3 ½ år efter introduktionen• Hans Drachmanns artikel fra 25. august 2019 på side 4-7 i PS Politiken
Jeg har tilladt mig også at sende kopi af denne mail med bilag til sundhedsminister Magnus Heunicke.
Med venlig hilsenTorben Jerlach

—-

Den 1.9.2019

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Folketinget, Christiansborg, 1240 København K

Sundhedsplatformen blev sat i drift for knap 3 ½ år siden efter flere års forudgående forberedelser. Alligevel kunne Folketingets Statsrevisorer på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen i juni 2018 karakterisere Region Hovedstadens og Region Sjællands ibrugtagning som værende uprofessionel og kritisabel samt konstatere, at systemet var taget i brug, selvom systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.

Der har lige siden Sundhedsplatformens ibrugtagning i maj 2016 været en massiv kritik fra patienter og især sygehuspersonalet, som dem, der skal benytte systemet. Kritikken er løbende fremkommet i stort tal i bl.a. læserbreve, debatindlæg, kronikker m.v. i dagspressen, og i TV-indslag og i lægefaglige tidsskriftersamt stort set daglige opslag i Facebook-gruppen ”Sundhedsplatformen? NEJ TAK!”. Der har endvidere været mange henvendelser fra patienter og sygehuspersonale til de 2 regioner, til sundhedsministeren og til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Hidtil har besvarelser fra Sundhedsministeriet – også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg – som hovedregel været en gentagelse (copy/paste) af de bidrag til besvarelse af henvendelserne, som ministeriet har indhentet fra de 2 berørte regioner selv. Den ny sundhedsminister har forleden udtalt, at ”det er regionerne, der har indkøbt Sundhedsplatformen, og det er dem, der har ansvaret for at få den til at fungere, så medarbejderne oplever, at systemet er et brugbart redskab i deres travle hverdag – og ikke det modsatte”.

Kritikken, som er fortsat i uformindsket styrke, har således, som det fremgår, ikke givet anledning til, at der fra centralt hold er blevet grebet ind. De fleste af de to regioners forsøg på at lappe på systemet har mildest sagt været stort set uden effekt. Der er hele tiden blevet lovet sygehuspersonalet guld og grønne skove, herunder op til en planlagt opdatering af Sundhedsplatformen i februar 2019, men stort set intet er blevet synderligt bedre.

Sundhedsplatformen blev i sin tid valgt i en forventning om, at det på sigt ville blive den bedste forretning for de to regioner. Siden er der løbet ekstra – ikke forudsatte – udgifter på til at reparere på systemet. Det er tilsyneladende de to regioners agt at lade dette fortsætte, selv om de har måttet erkende, at de besparelser, der var stillet i udsigt ved anskaffelsen af Sundhedsplatformen meget hurtigt forsvandt som dug for solen. Der ligger altså en tikkende bombe under de to regioners økonomi.

Sundhedsplatformen fra amerikanske EPIC var ikke blot det langt dyreste indkøb, da der blev valg løsning tilbage i 2013, men er også langt dyrere i årlig drift, end den løsning fra det århusianske firma Systematic, som blev fravalgt.

Der er tal fremme om, at Region Hovedstadens årlige driftsudgifter er på omkring 370 mio. kr., mens Region Midtjylland bruger omkring 75 mio. kr. Denne forskel vil være der hvert år, så længe Sundhedsplatformen benyttes samtidig med, at der fortsat vil være betydelige ekstraomkostninger i forbindelse med de fortsatte forsøg på at reparere systemet.

Det er blevet mere og mere klart, at Sundhedsplatformen ikke passer til det danske sygehusvæsen. Det er ikke så mærkeligt, når det det tages i betragtning, at det er udviklet af EPIC til betalingssygehuse i USA, hvor der er behov for en omfattende registrering af alt – helt ned til det enkelte plaster, hvad der foretages og benyttes i forbindelse med patientbehandlingen med henblik på udfærdigelsen af regningen til forsikringsselskaberne.

I modsætning hertil har man på Fyn og i Jylland fået IT-systemer til sygehusene, der har været væsentligt billigere i anskaffelse end i Region Hovedstaden og Sjælland, har langt lavere årlige driftsomkostninger end i Region Hovedstaden og Sjælland, ogfungerer tilfredsstillende.

Det er også blevet mere og mere klart, at Sundhedsplatformen eren større del af problemet end en del af løsningen for de to regioners sygehuse. Sundhedsplatformen betyder således, at økonomiske midler, som i Region Hovedstaden og Sjælland burde være forbeholdt patientbehandlingen i stedet bruges på IT. Det problem kan Region Hovedstaden og Sjælland åbenbart ikke selv håndtere på rette vis, men må derfor have hjælp udefra.

Det er på høje tid at finde ud af, hvad der skal til, for at sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland kan overgå til at anvende de systemer, der benyttes i de øvrige 3 regioner på Fyn og i Jylland. Disse systemer er udviklet med udgangspunkt i og tilpasset de behov, som det danske sygehuspersonale har. I forbindelse med Sundhedsplatformen har Region Hovedstaden og Sjælland forsøgt at tilpasse arbejdsgange m.v. til det, som EPIC’ssystem kan, dvs. at man sætter systemet før mennesket.

I Hans Drachmanns artikel på side 4-7 i PS Politiken søndag den 25. juli 2019 er det nævnt, at sundhedsministeren har mulighed for at gribe ind over for regionernes IT-anvendelse.

Det er også kun på initiativ fra centralt hold, dvs. regering og Folketing, at der kan udarbejdes en afviklingsplan, så Sundhedsplatformen kan blive erstattet med et andet og bedre IT-system, der er intuitivt og nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion ligesom i resten af landet.

Vi håber, at Folketingets Sundheds-og Ældreudvalg vil se positivt på denne henvendelse og vil sørge for, at der bliver grebet ind i forhold til Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Sjælland.

Med venlig hilsen

Alice Bergstein – Fhv. skolepædagog, nu førtidspensionist og kræftpatient

Flemming Bang Rasmussen, Psykolog

Marek Treimann – Dr. med, lektor emeritus

Marianne Mac Manus – Sygeplejerske

Torben Jerlach – Fhv. kontorchef, cand.polit. og hjertepatient

———

Bilag til brev af 1. september 2019 til Folketingets Sundhedsudvalg om Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformens hovedproblemer 3 ½ år efter introduktionen

1. Meget høje årlige driftsomkostninger, jf. nærmere herom i bemærkningerne i brevet.
2. Forøget patientrisiko. Det skyldes især problemer på områder som medicinhåndtering, samspil med medicinsk udstyr, ventetider for behandling, håndtering af information om analyser og patienters identitet samt mod systemets søgefunktion, som skal understøtte et overblik over patientens tilstand. Kun en lille del af omfanget af disse problemer kan aflæses ud af statistikkerne om de rapporterede, utilsigtede hændelser (UTH). Hertil kommer, at ikke-intuitive og besværlige arbejdsgange, systemets uforståelige fejlmeldinger og andre faktorer bidrager til patientrisikoen ved at trætte og presse personalet, som forsøger at yde sit bedste under disse vanskelige omstændigheder. 
3. Problemer med medicinadministration og -ordination. Der er ingen tvivl om, at medicineringsproblemer lige nu stadig udgør det største og mest iøjnefaldende problem for lægerne. Det er besværligt for dem og skaber utryghed om, hvorvidt patienterne får den medicin, der foreskrives. Og patienterne er utrygge på grund af den direkte sikkerhedsrisiko. Medierne har i lang tid været fremme med mange eksempler om problemerne med medicinhåndteringen i Sundhedsplatformen, herunder dårlig sammenhæng mellem Det Fælles Medicinkort (FMK) og Sundhedsplatformen. Regionerne har arbejdet med problematikken længe og lovet forbedringer i form af bedre overblik og mindre registrering frem mod februar 2019 hvor Sundhedsplatformen er blevet opgraderet – en opgradering som også skulle indeholde flere forbedringer. Når en så væsentlig del for at kunne udføre arbejdet enkelt og sikkert ikke har været klar fra starten, og regionerne ikke har kunnet få medicinhåndteringen til at virke efter års forberedelser og efterfølgende 3 ½ års drift, kan det synes tvivlsomt, om det nogensinde vil kunne lykkes. Skulle det alligevel mod forventning lykkes på et tidspunkt, løser det ikke de øvrige problemer, der er redegjort for i nærværende redegørelse.
4. Arbejdseffektiviteten er gået ned. Man når ifølge lægerne måske de samme patienter i dag som før, men det skyldes primært ekstra afsat tid i ambulatorierne. Alt andet bliver nedprioriteret, bl.a. oplæring, uddannelser, forskning mm. Udsagn fra regionerne om, at produktiviteten er kommet op på niveauet før Sundhedsplatformen, holder ikke. Tallene indfanger ikke en række problemstillinger. De tunge og komplicerede arbejdsprocesser i Sundhedsplatformen øger lægernes daglige tidsforbrug til rutinearbejde. Det sker sammen med Sundhedsplatformens øvrige udfordringer på bekostning af den nødvendige læring og faglige udvikling, hvilket på sigt risikerer at underminere kvaliteten af de faglige miljøer på sygehusene og forskningsmulighederne. Især uddannelse af yngre læge er i den forbindelse truet. Der vil sagt med andre ord efterhånden vise sig sekundære langtidsskader i de to regioners sygehusvæsen. Disse skader er ikke geografisk begrænset, men spreder sig til de øvrige tre regioner, når der sker personaleudveksling over Storebælt.
5. Oplæring og support af brugerne er utilstrækkelig, selv om regionerne har søgt at imødekomme kritikken. Det er fortsat svært at lære at bruge Sundhedsplatformen. Selv efter diverse optimeringskurser har niveauet ikke flyttet sig, og håbet om en bedre fremtid synes fjern. Det står i grel modsætning til de systemer, der anvendes i de 3 andre, vestdanske regioner.
6. Manglende brugervenlighed. Det er bl.a. svært af skabe overblik over den enkelte patient og dennes kontakter, samt at dokumentere den individuelle sygepleje med de mulige standardsvar i systemet. Det er vanskeligt at gennemskue, om de handlinger, der foretages i Sundhedsplatformen, er korrekte, eller om de kan give problemer senere hen. Der hersker usikkerhed om, hvorvidt der er genfundet al den relevante information om patienten.
7. Brugergrænsefladen, dvs. Sundhedsplatformens skærmbilleder, er ikke intuitiv. Det er med til at gøre det svært at lære at bruge systemet, men i særdeleshed er det en udfordring af benytte den til funktioner, som man sjældent bruger.
8. Mange besværlige fejlmeldinger. Sundhedsplatformen er også karakteriseret ved, at de fejlmeldinger, som personalet oplever ofte kræver en fejlfinding i lang tid, hvor det ikke er muligt at fortsætte med arbejdet og behandlingen af patienten, før fejlen er løst. Dette problem er stadig gældende også efter den seneste opdatering af systemet. Det er en helt særlig besværlig problemstilling for så vidt angår ikke-systematiske fejl, der dukker op og forsvinder, uden af helpdesk har kunne udrede problemet. Det skaber usikkerhed om korrekt behandling og utryghed.
9. Rettelser tager lang tid, hvis det overhovedet er muligt. Det er Sundhedsplatformens medicinhåndtering, jf. ovenfor, et eklatant eksempel på. Men dette problem er gældende også på andre områder. Det tyder på, at Sundhedsplatformen i sin systemmæssige opbygning er tung og svær at overskue, og at programrettelser åbenbart er vanskelige at gennemføre korrekt i det nu mere end 50 år gamle programmeringssprog MUMPS, som EPIC anvender til Sundhedsplatformen. 
10. Samarbejde med registre og databaser har været mangelfuld. Rygraden i den rationelle, systematiske udvikling af de sundhedsfaglige ydelser her i landet udgøres af de kliniske kvalitetsdatabaser sammen med Landspatientregistret. Databasernes opfyldelse af denne funktion forudsætter en kontinuerlig og fejlfri indrapportering af data om diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering m.m. fra sygehusene i hele landet. Denne indrapportering har vist sig meget mangelfuld og/eller fejlbehæftet fra Sundhedsplatformen.
11. En monopollignende situation. Det vil på sigt være et problem i forbindelse med systemets videreudvikling, at der i praksis ikke vil være andre IT-virksomheder end EPIC, der kan byde på sådanne videreudviklingsopgaver. Det skyldes, at det halvtreds år gamle programmeringssprog MUMPS anvendt af EPIC til Sundhedsplatformen, er et sprog, som der ikke generelt undervises i, hvorfor udbuddet af MUMPS-kyndige derfor er ringe. Og ville en anden leverandør forsøge at bygge videre på MUMPS-programmerne i Sundhedsplatformen, skulle de først selv uddanne medarbejdere i MUMPS. Dette forhold giver under alle omstændigheder anledning til høje vedligeholdelsesomkostninger og ofte også problemer med skalering, vedligeholdelse, dokumentation, videreudvikling, hastighed og effektivitet. Det vil formentlig afholde andre fra at byde på videreudviklingsopgaver. EPIC har således fået et monopol herpå og regionerne er bundet til EPIC, så længe man benytter Sundhedsplatformen, med deraf følgende manglende konkurrence og dermed fare for højere priser for videreudviklingsopgaver.
12. Utryghedsskabende effekt på mange patienter. Fra et patientsynspunkt er det klart, at problemerne med Sundhedsplatformens medicinhåndtering giver anledning til betydelig utryghed, men også en risikobevidsthed, som syge mennesker ikke burde komme ud i. Patienterne oplever fortsat, at systemets dokumentationskrav opfyldes af personalet på bekostning af den nødvendige tid til patientkontakt og -kommunikation. Patienterne oplever også fortsat et dårligt samspil på tværs af afdelingerne, som det netop var Sundhedsplatformens opgave at forhindre. Patienterne oplever endvidere, at der er problemer med bestilling af undersøgelser og prøver, og at systemets booking og svarmoduler lever sit helt eget liv, så tingene ikke bliver bestilt korrekt, og patienterne ikke kan regne med de oplysninger om booking af tidsaftaler på sygehuset, som de modtager fra systemet.