FB-Highlights

– 24.5.2019

 

– 23.5.2019

 

– 22.5.2019

https://www.computerworld.dk/art/247599/sundhedsplatformen-kan-tre-aar-efter-implementering-ikke-kommunikere-med-vigtige-databaser-data-tastes-ind-i-haanden?utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=daglige

 

– 22.5.2019

 

– 21.5.2019

 

– 20.5.2019

 

– 19.5.2019

 

 

 

– 18.5.2019

 

 

– 17.5.2019

 

 

– 16.5.2019

 

– 15.5.2019

 

 

– 14.5.2019

 

– 13.5.2019

 

 

– 12.5.2019

 

 

 

– 11.5.2019

 

 

– 10.5.2019

 

– 9.5.2019

 

 

– 8.5.2019 Dag 2

 

 

 

– 7.5.2019 Dag 1 i valgkampen frem til FV-2019

 

 

—————-

-2.5.2019 TV2 Øst

21 sygeplejersker har de sidste fire måneder sagt deres job op på Akutafdelingen på Slagelse Sygehus. Flere fortæller om dårlig ledelse og manglende patientsikkerhed.

Man forlader ikke sit arbejde. Man forlader en ledelse, der ikke fungerer

Tidligere sygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Alene i årets første fire måneder har hele 21 sygeplejersker forladt Akutafdelingen. Det svarer til 15 procent af de i alt 140 sygeplejesker, der normalt er på afdelingen – altså næsten hver sjette.

TV2 ØST har talt med fire tidligere ansatte. Ingen af dem har lyst til at stå frem med navn eller ansigt, fordi de er bange for, at det kan få konsekvenser for deres fremtidige jobmuligheder i Region Sjælland. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Akutafdelingen, som tæt på hver sjette sygeplejerske har forladt siden januar.  Foto: Katja Kafling – TV2 ØST

‘Udfaldet kunne have været, at patienten døde’ 

Historien, om hvorfor hun forlader sit job, skal frem, siger en af de tidligere sygeplejersker.

– Der er et rigtig, rigtig dårligt arbejdsklima. Det er et kæmpe pres, fortæller hun og peger på, at det også handler om patienternes ve og vel.

 

(…) det har været rigtig dårlige patienter, hvor udfaldet kunne have været, at patienten døde

Tidligere sygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Ifølge hende er det almindeligt, at der ikke er tid til at tilse patienter, der har det dårligt: 

– Jeg har stået med to dårlige patienter på en gang og ligesom skulle vælge, hvilken stue jeg skulle være på, og det har været rigtig dårlige patienter, hvor udfaldet kunne have været, at patienten døde. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Hanne Schjønning, ledende oversygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus.  Foto: Tina Mortensen – TV2 ØST

Ledelsen: Vi kæmper imod sygeplejerskemangel

Foruden de 21 sygeplejersker har også to social- og sundhedsassistenter sagt deres job op i årets første måneder. Hanne Schjønning, der er ledende oversygeplejerske på Akutafdelingen på Slagelse Sygehus, erkender, at der er tale om flere opsigelser end sædvanligt, men siger samtidig:

 

Her i Vandkantsdanmark er vi særligt udfordrede

Hanne Schjønning, ledende oversygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus 

– Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over det. Men vi står i den situation ligesom mange andre sygehuse og hospitaler i Danmark, at vi lider under sygeplejerskemangel, og her i Vandkantsdanmark er vi særligt udfordrede.

Artiklen fortsætter under billedet.  

– Man er på en akutafdeling, fordi man gerne vil være i en akutafdeling. Man forlader ikke sit arbejde, man forlader en ledelse, der ikke fungerer, siger sygeplejesken.  Foto: Katja Kafling – TV2 ØST

Patients blodprop blev først opdaget efter et døgn

Det er dog ikke det, det handler om for de sygeplejersker, vi har talt med. De siger samstemmende, at det er en kombination af et dårligt psykisk arbejdsmiljø og manglende sikkerhed for patienterne, der er afgørende.

 

Det viser sig, at patienten har en blodprop på hjernestammen, som kunne have været opdaget langt tidligere, hvis nogen havde gjort opmærksom på, at denne her patient lå der

Tidligere sygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

‘Patientfarlig’ er et ord, der går igen, ligesom der bliver talt om en ledelse, der ikke lytter til sygeplejersker med erfaring. Én fortæller om en vagt, hvor en patient, der havde slået sig og var faldet, kom ind på Akutafdelingen, uden at der blev taget ordentligt hånd om patienten det første døgn. 

– Da jeg kommer dagen efter til en 16 timers vagt, har patienten stadig ikke været set af en læge, og mundvigen hænger på patienten. Det viser sig, at patienten har en blodprop på hjernestammen, som kunne have været opdaget langt tidligere, hvis nogen havde gjort opmærksom på, at denne her patient lå der. 

Men det er ikke et billede, man kan genkende hos ledelsen på Akutafdelingen: 

– Det er jeg helt uenig i skulle være tilfældet. Vi har et system, som tager hånd om patienterne, og hvor de løbende bliver vurderet. Jeg er godt klar over, at der er nogle af vores patienter, der synes, de venter længe, men det er en vurdering af, at de godt kan vente i forhold til de andre patienter, der er her, siger Hanne Schjønning til TV2 ØST og understreger, at hun står inde for Akutafdelingens patientsikkerhed. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Ifølge ledelsen arbejder man hårdt på at genbesætte de ledige stillinger på Akutafdelingen. Den ledende oversygeplejerske afviser, at patienterne skulle være i fare.  Foto: Katja Kafling – TV2 ØST

Ledelsen: Sygeplejersker har let ved at få nye jobs 

Når det gælder arbejdsklimaet og forholdet mellem ledelse og medarbejdere, siger de tidligere ansatte sygeplejesker, at der et rigtigt dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor ledelsen ikke lytter, og hvor man risikerer at blive hevet ind til møder, man ikke er forberedt på, hvis man har kritiseret arbejdsgangene. 

 

Man er på en akutafdeling, fordi man gerne vil være i en akutafdeling

Tidligere sygeplejerske, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

– Vi synes som sagt, at det er ærgerligt, at så mange har sagt op, men vi skal også være ærlige og sige, at med den sygeplejerskemangel, der er – og man bare kan slå op i en annonce, så kan man få et nyt job – så er det heller ikke ligeså attraktivt at blive og kæmpe for, at det, man står i, kan blive bedre, for det er nemt at søge sig et nyt arbejde, siger Hanne Schjønning. 

Sygeplejerske: Jeg forlod ikke et dårligt job, men en dårlig ledelse

Men sygeplejersken mener ikke, at opsigelserne handler om, at sygeplejersker har let ved at få et nyt job: 

– Man er på en akutafdeling, fordi man gerne vil være i en akutafdeling. Man forlader ikke sit arbejde, man forlader en ledelse, der ikke fungerer, siger hun.

Vi har spurgt de tidligere ansatte, vi har talt med, om de vil kunne forstå, hvis nogen tænker, at de bare er utilfredse medarbejdere, der vil hævne sig på deres gamle arbejdsplads. Det afviser de. Som én siger: 

– Jeg kan godt forstå, hvis nogen tænker det om mig. Men hvad så med de 22 andre ansatte, der også har sagt op? 

I alt har 23 sagt deres jobs op i år. 21 sygeplejesker og to social- og sundhedsassistenter. Opsigelserne er især faldet i januar, februar og marts. Derudover har en sygeplejerske sagt sit job op i slutningen af april.

Ifølge ledelsen arbejder man hårdt på at genbesætte stillingerne, ligesom man har lukket de dele af Akutafdelingen, der lige nu er underbemandet, for at tage presset af medarbejderne og sørge for, at patienterne bliver sendt videre rundt på sygehuset.

—————

Hvordan det hele startede!!!

Vi taler jo løbende om hvorfor Sundhedsplatformen blev valgt på Sjælland.
Den her – lange – artikel fra Politiken fra februar, 2018, er god at få forstand af.

Regionerne gik efter den dyreste model

Hans Drachmann,Hans Davidsen Nielsen

18. Februar 2018

Politiken

Sundhedsplatformen fra det amerikanske selskab Epic skulle bringe de sjællandske hospitaler op i en helt ny, international liga. I stedet har den sat hospitalerne i bakgear. To chefer fra Region Hovedstadens it-afdeling, der

spillede afgørende roller i udbuddet, er i dag begge ansat hos Epics danske underleverandør NNIT.

Det er svært at blive andet end overvældet af Epics intergalaktiske hovedkvarter.

På en liste over de 10 fedeste steder at arbejde i USA kommer it-koncernen ind på førstepladsen foran Facebook og Google.

Epic holder til på Mælkevejen – Milky Way – i den lille vindblæste forstadsby Verona i staten Wisconsin, hvor næsten 10.000 ansatte arbejder på softwarefabrikken inden for hospitalsvæsen.

Det er her, historien om Sundhedsplatformen begynder – det danske itprojekt, der skulle sikre 2,5 millioner borgere bedre

behandling og lette arbejdet for 44.000 ansatte i Region Hovedstaden og Sjælland. Men som nu i stedet har bragt mangelæger på randen af nervøst sammenbrud.

Epics campusbyggeri ligner en blanding af en forlystelsespark og fantasiverden med gynger og rutsjebaner, eget Harry Potter-univers og et Deep Spaceauditorium med plads til 11.000 tilhørere.

Grundlæggeren Judith Faulkner ynder at optræde for sine mange kunder og medarbejdere iført kostume.

»Gør godt. Hav det sjovt. Tjen penge«, lyder den 74-årige milliardærs motto.

Siden 1979 har den kvindelige pendant til Bill Gates bygget Epic op fra grunden og skabt et erhvervseventyr ved at sætte strøm til elektroniske patientjournaler på store hospitaler i USA.

En episk fortælling, som man kender dem fra de græske værker ' Iliaden' og ' Odysseen', skriver koncernen på sin hjemmeside. Deraf navnet – Epic.

Det var den fortælling, som en delegation af embedsmænd fra de to sjællandske regioner fik, da den sidst i 2011 rejste til Verona for at undersøge, om Epic kunne tilbyde fremtidens it-system til hospitalerne i Hovedstaden og på Sjælland.

To år senere havde regionerne valgt Epic som leverandør af regionernes nye Sundhedsplatform med den

begrundeludbrede se, at selskabet havde givet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, som ville øge effektiviteten og patientsikkerheden på hospitalerne.

I dag ved vi, at Sundhedsplatformen har ført til det største tilbageslag for hospitalerne i hovedstaden siden regionernes dannelse i 2007.

Politiken har foretaget en gennemgang af forløbet, der førte til valget af Epic, og kan på den baggrund bringe en række nye oplysninger om forløbet.

Blandt andet: at omkostningerne ved Epics tilbud var 10 procent – mere end 200 millioner kroner – højere end

konkurrenternes, at to personer, som var tidligere kolleger i Region Hovedstaden og havde en afgørende indflydelse påvalget, havde tæt kontakt under udbuddet og i dag begge er ansat i det danske it-selskab NNIT, som er underleverandør til Epic, at der blev rejst en sag ved Klagenævnet for Udbud, og sagen viste, at regionen ændrede på spillereglerne, efter at de havde læst tilbuddene fra Epic og to andre leverandører.

Region H på hælene

Allerede inden rejsen til USA i 2011 havde begejstringen for det amerikanske selskab Epic været stor blandt de ledende embedsmænd og cheferne i de to regioners it-afdelinger.

Især i hovedstaden havde man længe arbejdet på at få udskiftet det gamle itsystem, som læger og sygeplejersker

jævnligt og højlydt beklagede sig over.

Det var ikke kun personalet, der pressede embedsmændene. Det gjorde Rigsrevisionen og Folketingets statsrevisorer også. Siden 2007 havde de opfordret de nye regioner til at udnytte en »historisk chance« for at få indført moderne elektroniske patientjournaler, som kunne fungere på tværs af hospitalerne.

Danske Regioner havde lovet, at alle regioner inden udgangen af 2013 skulle have en velfungerende elektronisk patientjournal.

Den opgave havde Region Sjælland løst ganske godt, skrev Rigsrevisionen.

Men i Region Hovedstaden, som normalt betragter sig som landets førende, haltede det gevaldigt.

Hospitalernes it-systemer fungerede elendigt. Et forsøg på at etablere en elektronisk patientjournal var kuldsejlet.

Regionen var ikke kommet ud af stedet.

Det gjorde det ikke bedre, at man i Region Midtjylland var godt i gang med at et – i dag velfungerende – it-system fra det aarhusianske firma Systematic til hospitalerne i hele regionen.

Midtjyderne var dermed i gang med at give kollegerne i hovedstaden baghjul på et tidspunkt, hvor de to regioner

kæmpede om at få et nyt nationalt center for partikelterapi til næsten en milliard kroner. De to socialdemokratiske

regionsformænd, Vibeke Storm Rasmussen og Bent Hansen, var dårligt på talefod.

Rivaliseringen var indædt, og i hovedstaden drømte man om at indføre et nyt it-system, som de andre regioner ville

kigge misundeligt på.

Troen på, at det amerikanske selskab Epic kunne indfri de ambitioner, var på forhånd stor. Det viser et notat, som

ledelsen i Region Hovedstadens it-afdeling skrev i august 2011, efter at have foretaget »indledende sonderinger af

markedet« såvel »internationalt som nationalt«. Embedsmændene var ikke i tvivl.

»Epic er en af de førende amerikanske sundhedsplatforme, der anvendes af hver 4. læge i USA«, fremgår det af notatet.

Systemet anvendes af hospitalskæden Kaiser Permanente i Californien – som altid har haft en høj stjerne hos danske

læger – og Epics løsning ville være »meget interessant såvel økonomisk som funktionelt«, fremgik det af notatet.

Konklusionen var klar: »Epic som Sundhedsplatform vil være et kvantespring i understøttelsen af regionens klinikere«.

Planen var, at Region Hovedstaden og Region Sjælland skulle gå sammen med »det helt store perspektiv, at alle

sundhedsaktører på Sjælland arbejder i en og samme Sundhedsjournal«. Og ikke nok med det: »Et sådant samarbejde kunne efterfølgende udvides nationalt og eventuelt tillige inden for Skandinavien«.

Store perspektiver

Perspektiverne var med andre ord store for regionerne, og forretningsudsigterne enorme for det firma, der ville få ordren.

Planen var ikke blot storstilet. Den var også konkret. En styregruppe med ledende embedsmænd fra regionerne skulle træffe beslutningerne. Forarbejdet skulle udføres af en arbejdsgruppe med chefer fra it-afdelingerne.

Godt to år senere var Epic – og den danske samarbejdspartner NNIT, som var kommet til – valgt som leverandør af den nye Sundhedsplatform.

Kontrakten åbnede helt som planlagt for, at de jysk-fynske regioner kunne blive koblet på uden udbud. Epic og NNIT

kunne se ind i en lys fremtid, mens de midtjyske politikere og det aarhusianske firma Systematic måtte opgive deres

drømme om at skabe en fælles dansk elektronisk patientjournal til alle landets hospitaler og patienter.

Begejstringen var stor, da Judith Faulkner besøgte Herlev Hospital 20. december 2013 for at underskrive aftalen.

»Vi er stolte over, at Danmark har valgt os til at levere det bedste inden for sundheds-it til de to regioner«, sagde hun.

Region Hovedstadens koncerndirektør Svend Hartling sagde, at »Sundhedsplatformen vil være med til at definere og sætte rammerne for helt nye måder at arbejde på og vil bringe kvaliteten i vores arbejdsgange op på et nyt og mere modent niveau«. Sundhedsplatformen skulle øge effektiviteten, skabe bedre patientforløb og forbedre

patientsikkerheden.

21 måneder efter at den blev taget i brug på Herlev og Gentofte Hospital, er resultatet nærmest det modsatte.

Aktiviteten på hospitalerne er faldet markant. Færre patienter behandles, ventelisterne stiger. Indberetningen til

Landspatientregistret og til de videnskabelige databaser halter, og hospitalerne er under skærpet overvågning af

Styrelsen for Patientsikkerhed.

På Sjælland har overlægerne i Køge og Roskilde slået alarm, fordi platformens medicinmodul fungerer så dårligt, at det bringer patienternes helbred i fare.

Mange læger har spurgt, hvordan det kunne så galt, og hvorfor de to regioner netop foretrak løsningen fra Judith

Faulkners eventyrland i Wisconsin.

To centrale mænd

Centralt i forløbet står to it-uddannede mænd, som har kørt professionelt parløb, siden de i begyndelsen af 00' erne blev ansat i Københavns Amts it-afdeling.

Den ene er Jan Kold, der er ingeniør, oprindeligt med speciale i robotstyring.

Han blev ansat i Københavns Amt i 2001 og året efter forfremmet til it-chef.

Den anden er Claus Balslev, der i 2004 blev ansat som it-konsulent i amtet.

Da regionerne blev dannet i 2006, flyttede de begge videre til Region Hovedstadens it-afdeling.

Jan Kold som it-direktør og dermed chef for it-afdelingen.

Claus Balslev som en af hans medarbejdere.

Senere avancerede Claus Balslev, og fra januar 2012 var han chef for den afdeling, der skulle anskaffe

Sundhedsplatformen.

I dag er de to ansat i it-selskabet NNIT, som ejes delvis af Novo Nordisk, og som vandt udbuddet sammen med Epic.

Jan Kold skiftede fra regionen til NNIT i 2011. Claus Balslev godt fire år senere.

I foråret vidste Jan Kold, at hans åremålsansættelse som it-direktør i Region Hovedstaden ville udløbe om efteråret, og han gik i gang med at lede efter et nyt job. Han fortæller, at han fik en række henvendelser, men valgte selv at henvende sig til NNIT, som han kendte fra et tæt samarbejde med både Københavns Amt og regionen.

»Det ender med, at jeg bliver ansat i NNIT til at etablere en forretning på sundhedsområdet«, siger Jan Kold.

Han blev fritstillet fra sit direktørjob i Region Hovedstaden 30. september 2011 – en måned før tid.

11 dage senere tog den nye vicedirektør i NNIT til den store årlige konference – E-sundhedsobservatoriet – for folk, der arbejder med sundheds-it, på Hotel Nyborg Strand. Her var leverandører, embedsmænd og sygehuspersonale samlet,og på det tidspunkt vidste alle i branchen, at Region Hovedstaden forberedte et stort udbud inden for et år eller to.

Epic havde på linje med 20 andre firmaer en udstilling, hvor de præsenterede deres produkter, og Jan Kold opsøgte folkene fra Epics salgsafdeling.

»Overvejelsen var, at der er nogle få seriøse spillere i verden, som kan løfte det danske sundhedsvæsen betragteligt«, siger han.

»Min tro var, at Epic var det rigtige.

Epic har en stor platform med patienten i centrum. Jeg sagde: ' Jeg tror, at I har brug for os'. Hvis man skal ind i et nyt land og en ny verdensdel, så er man nødt til at have en baggrund og en viden om, hvordan man agerer i det land«. Men det store amerikanske firma med den enorme selvtillid havde ikke tradition for at bruge underleverandører. »De mente,at de kunne selv«, siger Jan Kold.

Der skulle flere møder og en rejse til Wisconsin til, før han havde overbevist Epics ledelse om, at de skulle bruge NNIT som underleverandør.

»Vi kunne to ting: Vi kunne dansk, hvilket er en fordel. Og så kendte vi – hvad der efter min opfattelse betød lige så

meget – det danske hospitalsvæsen og den måde, det foregår på i Danmark«. I sommeren 2012 begyndte rygterne at løbe om, at Region Hovedstaden ville gå sammen med Region Sjælland om sundhedsplatformen, der så skulle dække alle hospitaler på Sjælland. Og i september 2012 sendte regionerne opgaven i udbud med Claus Balslev som regionernes programchef.

Otte firmaer viste interesse. Fem af dem blev vurderet kvalificerede, og efter første runde blev to sorteret fra. Tilbage var tre amerikanske selskaber med hver en dansk underleverandør: Epic og NNIT, Cerner og CGI samt IBM med aarhusianske Systematic.

19. august 2013 modtog Region Hovedstaden og Region Sjælland de tre tilbud på at løse opgaven, som regionerne

skønnede ville løbe op i en samlet udgift på 2,8 milliarder.

Programchef Claus Balslev forklarede til Dagens Medicin, at regionerne ville give læger, sygeplejersker og andre

klinikere stor indflydelse på valget.

»Vi har altid haft et element af brugerinddragelse, når vi skifter it-systemer, men denne gang bliver inddragelsen rigtig mange gange større, for det er afgørende, at vi vælger rigtigt, da platformen formentlig skal holde i mere end 10 år«, sagde han.

Testet af læger

Første afprøvning skete på 25. etage på Herlev Hospital, hvor de tre systemer blev bedømt af 18 udvalgte læger,

sygeplejersker og andre klinikere.

I et særligt eksperimentarium blev der gennemspillet simulerede forsøg med dukker og medicinstuderende, hvor 9 læger, 7 sygeplejersker og 2 lægesekretærer testede de tre bud på en sundhedsplatform. Bagefter gav de point på en skala fra 1 til 10 til de tre.

Resultatet var, at Epic scorede højest på alle temaer foran Cerner og IBM, fremgår det af rapporten fra forsøget, der

konkluderede, at personalet fandt, at Epics model havde en »særdeles tilfredsstillende« brugervenlighed og gav et »godt overblik«. »Løsningen er nem at gå til. Det er nemt at overskue mulighederne. Der er få klik og trin mellem opgaver«, lød vurderingen dengang.

I dag bliver Sundhedsplatformen kritiseret skarpt af mange læger for at være for tung, langsommelig og kompliceret – det modsatte af konklusionen fra 25. etage i Herlev.

Politiken har talt med flere læger blandt de 18 klinikere for at høre, hvordan der kan være så stor forskel på det system, de roste for fem år siden, og den Sundhedsplatform, de bruger i dag.

En af lægerne fortæller, at hans kolleger haft »en fabelagtig fest« ved at minde ham om, hvem der var med til at sige god for Sundhedsplatformen.

»Systemet så tjekket ud, og man kunne linke til en masse. Men hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg have spurgt meget mere til hastigheden. Jeg har virkelig lært, at man skal huske at stille de rigtige spørgsmål«, siger han.

En anden deltager, overlæge og kardiolog Klaus Peder Klausen, siger, at de kun blev præsenteret for et lille hjørne af det amerikanske system.

»Hvis man sammenligner det med at købe en ny bil, fik vi lov til at prøve hornet og gearskiftet uden at køre en egentlig tur. Derfor var værdien af forløbet på Herlev begrænset. Regionerne købte et amerikansk system, som skulle integreres til de danske og de integrationer kunne man heller ikke teste – og det viste sig at give mange problemer«, siger han.

Søren Lauesen, der er professor på ITUniversitetet i København, har set nærmere på, hvordan forsøget i Herlev blev gennemført. Han har også foretaget tidsstudier, der viser, at lægerne på endokrinologisk afdeling i Herlev i dag bruger 18 minutter på en konsultation mod før 10, og at de nu bruger 40 procent af tiden på at klikke og taste ved computeren.

Hvorfor opdagede man ikke problemerne, da man valgte systemet? Det har Søren Lauesen spurgt i en rapport om

valget, og han giver selv svaret: For det første skulle lægerne ikke selv skrive journalen. Det skal de i dag, hvor lægerne har overtaget en stor del af lægesekretærernes arbejde.

Kun i et enkelt tilfælde under forsøget i Herlev skulle en læge selv skrive journalen, og det var en psykiater, der »altid havde elsket at skrive notater«, fremgår det af Søren Lauesens rapport.

»Så er det ikke så mærkeligt, at man ikke opdager, at det kan være tidsrøvende for lægen at dokumentere«, skriver han.

For det andet fungerede opkoblingen til medicinsystemet heller ikke under forsøget i Herlev, og man »opdagede derfor ikke, at det kom til at kræve over 20 klik med Epic«. Da eksperimentet i Herlev var overstået, blev 500 af regionernes klinikere – læger, sygeplejersker og lægesekretærer – inviteret til en præsentation af de tre systemer på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Roskilde Kongrescenter og Hotel Vinhuset i Næstved.

Her fik de tre tilbudsgivere et par timer hver til at vise deres systemer frem, hvorefter klinikerne kunne stille spørgsmål fra salen. Til sidst skulle deltagerne udfylde et evalueringsskema og give karakterer på en skala fra et til ti.

Her vandt Cerner klart. I alle 21 spørgsmål i evalueringen kom Cerner ind på førstepladsen foran Epic og IBM.

Derefter skulle programledelsen – anført af Claus Balslev – skrive en endelig indstilling om, hvem der skulle vinde.

Det var en kæmpemæssig opgave, der omfattede en gennemgang af over 13.500 sider. Vinderen var den, der fik flest point efter et særligt pointsystem, der tog højde for brugervenlighed, økonomi, implementering og teknik.

Størst vægt blev der lagt på funktionaliteten.

Prisen kom i anden række, fremgår det af udbudsmaterialet.

Epics tilbud var klart dyrere – omkring 10 procent – end de to andre, men da den endelige afvejning var færdig, kom Epic ud som vinderen.

»De tre tilbudsgivere, Cerner, Epic og IBM, har tydeligt demonstreret, at de alle kan levere professionelle sundheds-itsystemer, men valget er faldet på Epic«, skrev regionerne i en pressemeddelelse 8. november 2013.

Nu skulle politikerne i de to regionsråd blot godkende afgørelsen, og så kunne kontrakten med Epic skrives under.

Hos Epics danske underleverandør, NNIT, sprang champagnepropperne.

»Vi er meget stolte af sammen med Epic at få betroet denne opgave, og vi ser frem til at bevise over for regionerne og deres borgere, at vi er det rigtige valg«, udtalte vicedirektør Jan Kold i en pressemeddelelse fra NNIT.

Fantastisk samarbejde

Hos Cerner, der blev nummer to med en ganske lille afstand til Epic, havde man svært ved at forstå og acceptere afgørelsen.

Firmaet bad advokatfirmaet Bech-Bruun klage til Klagenævnet for Udbud.

Cerner havde allerede under konkurrencen fået en fornemmelse af, at noget var galt, og at Epic havde haft særlige fordele.

Blandt andet studsede man over, at regionens tidligere it-direktør Jan Kold nu var vicedirektør hos NNIT, som deltog i udbuddet sammen med Epic. Cerner havde også undret sig over et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og NNIT, som foregik netop, som selskaberne arbejdede med deres tilbud.

Region Hovedstaden havde udsendt en pressemeddelelse med overskriften ' Skarpe IT-hjerner på arbejde for

fremtidens akutmodtagelse. Her kunne man læse, hvordan 600 medarbejdere fra NNIT »i en intens workshop« havde udtænkt smarte løsninger på akutmodtagelsens udfordringer. Jan Kold udtrykte på NNIT's vegne glæde over »samarbejdet med hospitalet og talte om en »fantastisk måde at udnytte hinanden på«. Ved gallamiddagen om aftenen var det hospitalets vicedirektør Claes Brylle Hallqvist og en projektleder, der overrakte prisen for den bedste idé.

Cerners klage til Klagenævnet for Udbud havde to centrale påstande: For det første havde Epic og NNIT på grund af Jan Kolds fortid og kendskab til regionens ønsker haft en »særlig og uberettiget konkurrencefordel«, skrev Cerners advakat i

klageskriftet.

For det andet havde regionerne brugt en metode til at vurdere tilbuddene, som var i strid med udbudsbetingelserne og ikke kunne bruges til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Regionerne havde lagt for lidt vægt på prisen, mente Cerner.

Derfor krævede firmaet, at regionerne undlod at indgå aftale med Epic.

Regionernes advokat afviste i sit svar påstandene som »grundløse«. Advokaten fra firmaet Lett begrundede det blandt andet med, at Jan Kold var fratrådt længe før, det konkrete udbudsarbejde gik i gang, og at der kun havde været to ledende medarbejdere fra Bispebjerg Hospital med til NNIT's workshop.

Tilbuddene var vurderet, som de skulle.

»Epics løsning var bedst«, skrev han.

I et fortroligt notat til de to regionsråd var hans vurdering lidt mere nuanceret: Cerners »mest centrale« klagepunkt var, at regionerne havde valgt en pointmodel, der gav økonomien for lidt vægt.

Og det kunne gøre den uegnet, havde klagenævnet statueret i andre sager, skrev advokaten, der konkluderede:

»Hvorvidt dette er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering«. Regionernes advokat mente dog, at klagen burde afvises, og at den fremstod som »en fisketur i kølvandet på kontraktuel skuffelse«. Klagenævnet for Udbud afviste at give klagen opsættende virkning og dermed stoppe underskrivelsen af kontrakten, og kort før jul i 2013 blev underskrivelsen fejret på Herlev Hospital.

»Kæmpe tillykke«

Men klagesagen fortsatte. Og Cerners advokat fandt nye oplysninger i takt med, at regionerne noget modstræbende gav aktindsigt i papirerne.

En række e-mails illustrerede det gode og tætte forhold, som NNITs Jan Kold havde til regionernes programchef Claus Balslev.

Da Jan Kold uden om den officielle udbudsmail i oktober 2012 skrev til Claus Balslev, at Epics tilbud var sendt af sted, svarede Claus Balslev: »Og så den mere uofficielle mail..

Kæmpe tillykke – det er noget af en milepæl du hev i land der – det er godt gået!«. Nogle måneder senere – mens regionerne studerede tilbuddene – havde NNIT ved et »forbilledligt samarbejde mellem vores PR-team, Kold samt Bispebjerg Hospital« fået en »fin omtale« i dagbladet Børsen af workshoppen med Bispebjerg Hospital.

Jan Kold videresendte omtalen til programchefen, Claus Balslev.

»Lad mig endelig vide, hvis jeg kan gøre noget«, skrev Jan Kold.

Det var, mente Cerners advokat, udtryk for, at der mellem Jan Kold og Claus Balslev var en »sådan nær relation«, at det gav NNIT og Epic en »uberettiget konkurrencefordel«, som havde betydning for afgørelsen.

Regionernes advokat betegnede det blot som »et mere uformelt tonefald« og afviste anklagen som »irrelevant«.

Stillet på vægten

Det lykkedes for Cerners advokat at få andre, nye oplysninger frem ved at at bede om at få oplyst, hvordan regionernes embedsmænd havde vægtet økonomien, da de skulle vurdere de tre tilbud.

Det overraskende svar, som kom frem i foråret 2014, var, at regionerne havde ændret på vægten undervejs.

I første runde havde regionerne ment, at prisen burde tillægges en vægt på 30 procent. I anden runde, hvor tilbuddet fra Epic var 10 procent dyrere end de andre to, var vægten blev sat ned til 25 procent, oplyste regionernes advokat.

Skete denne ændring før eller efter, at regionerne havde åbnet tilbuddene fra de tre firmaer, spurgte Cerners danske

advokat.

Svaret var, at vægtningen blev udmøntet, »efter at regionerne var bekendt med de endelige løsninger«. Det var, mente Cerners advokat, klart i strid med afgørelser fra EU-Domstolen at ændre på vægten efter gennemgangen af tilbuddene.

Regionernes advokat svarede, at der »ikke var tale om en ændring«, men om en »helt ny udmøntning af vægtningen«, og advokaten afviste, at der var nogen klar praksis for, hvad man måtte gøre på det område.

I øvrigt, tilføjede advokaten, havde det ikke haft nogen betydning.

Sagen endte efter godt et halvt år med, at regionernes advokat fra firmaet Lett i juni 2014 tilbød Cerners advokat at indgå et forlig om at afslutte sagen. Det var hans »klare vurdering, at regionerne ville få medhold i sagen«, men det ville koste tid og penge at føre sagen, så hvis Cerner ville trække sagen tilbage, ville regionerne betale egne omkostninger.

Cerners advokat fra Bech-Bruun men te omvendt, at der var »stor sandsynlighed« for, at Cerner ville have »fået helt eller delvist medhold«. Men da det ville være vanskeligt at føre bevis for, at Cerner skulle have vundet udbuddet, og der derfor kun var udsigt til en mindre erstatning, sagde han ja til at indgå forlig.

Konspirationer?

Politiken har spurgt Claus Balslev, der som programchef var ansvarlig for vurderingen, hvorfor man stillede på vægten, efter at tilbuddene var åbnet. Han har i en mail svaret, at han ikke erindrer, at der blev stillet på vægtene.

»Det var i øvrigt ikke mig, der traf beslutninger om vægtene, det skete i styregrupperegi«. Region Sjællands

koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, der var formand for regionernes styregruppe, har ikke ønsket at svare på

spørgsmål. Han henviser til næstformanden, koncerndirektør Svend Hartling fra Region H.

Han ønsker heller ikke at deltage i et interview, men har i en mailkorrespondance forklaret, hvorfor regionerne valgte at ændre på vægtningen, så prisen betød mindre.

»I løbet af udbudsprocessen bliver det klart, at funktionalitet og implementering er vigtigere end ren pris. Klinikernes dagligdag og behov for funktionalitet var vigtigst«. Hvorfor ændrede man ikke vægtningen, før man havde set de tilbudte priser? »Det kan jeg ikke umiddelbart huske, men det kan vi undersøge nærmere«. Klageren så mailkorrespondancen mellem Jan Kold og Claus Balslev som udtryk for, at Epic og NNIT havde en særlig fordel under udbuddet. Ser du noget problem i dette? »Der er intet i de omtalte mails, der viser tegn på, at Epic skulle have fået særlige fordele i processen«.

Gik det samlet set fair og ordentligt til? »Ja, det gjorde det naturligvis«. Hvis nogen kunne få det indtryk, at I fra starten havde udset Epic som jeres favorit, hvad vil du så sige til det? »Det er ikke korrekt. Der er nogle, der gerne vil få det til at lyde sådan. Men vi har fulgt alle udbudsretlige regler til punkt og prikke og har på ingen måde favoriseret nogle i vores vurderinger. Så det er ærgerligt, at der florerer sådanne konspirations-lignende tanker«, skriver Svend Hartling.

Epics direktør i Danmark, Trey Bomier, har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Jan Kold mener ikke, at han, NNIT eller Epic har haft en fordel på grund af hans kendskab til regionen og de ansatte.

»Jeg kan ikke se, at jeg havde et fortrin under udbuddet. Jeg havde en historik og en erfaring. Jeg havde arbejdet i

regionen i 10 år, og derfor havde jeg en viden om nogle ting. Men når vi taler om selve udbuddet, så har jeg ikke haft en anden indsigt end resten af markedet og de andre, der bød«, siger han.

Claus Balslev mener heller ikke, at Epic og NNIT har haft særlig fordel af hans og Jan Kolds tætte relation.

»Det er helt forkert«, skriver han.

»Jeg havde for det første en god relation til de andre leverandører også, herunder Cerner, som jeg to gange kontaktede og opfordrede til at deltage i udbuddet.

For det andet traf jeg ingen beslutninger, som kunne tilgodese Epic og NNIT, og det ville jeg slet ikke have været i stand til, idet flere end i alt 600 mennesker var med til henholdsvis at formulere kravene, evaluere dem og komme med en vurdering«.

hans.drachmann@pol.dk hans.davidsen@pol.dk

 

 

 

 

– 23.4.2019 Nordjyske Medier

 

-31.3.2019 Mette Marie Olesen, Facebook

Lidt søndagslæsning i form af en sygeplejerskes personlige beretning om turen fra MIDT-EPJ til Sundhedsplatformen og tilbage igen. I 2013 rykkede jeg teltpælene op og drog fra den midtjyske muld og et provinshospital til hovedstadens pulserende arbejdsliv. Midt-epj havde et par år på bagen. Der var lidt knas i starten med opdateringer og der blev lukket ned på både planlagte og uforudsete tidspunkter. Men det var et godt arbejdsredskab for mig. Der var medicin-,korrespondence-,biokemi-,sygepleje/journal- og mange andre moduler, samlet i ét. Når man nu gerne ville spare på træerne, så var det et system, man relativt hurtigt fik rutine i.

I København kom jeg til fælles introduktion af sygehusets ledelse og der blev fortalt om de kommende elektroniske tider. Det var i perioden, hvor den endelige udbyder af en elektronisk journal til begrebet Sundhedsplatformen,vist lige var blevet fastlagt på Epic. Jeg blev forklaret, at dette system ville “være banebrydende nyt og det absolut mest omfattende i det danske sundhedssystem, da alting nu blev samlet i et program”. Det undrede mig, for jeg syntes da ikke lige, at det hele lød så banebrydende nyt i mine ører. Som den til tider lettere “klap nu lige hesten”- midtjyde jeg nu er, røg lappen op med spørgsmålet: “Kunne man sætte lidt flere ord på hvordan det program, som er SÅ dyrt, er anderledes og banebrydende nyt? Alle ting er jo samlet allerede i det midtjyske system?”

Jeg arbejder i neurologien og har mange patienter med sprogvanskeligheder i rygsækken, så jeg er vandt til også at kigge på kropssprog, mimik og øjenkontakt, når jeg skal forstå et andet menneske. Jeg tror, at det må have været et røvirriterende spørgsmål, jeg stillede på mit klingende jysk. Der blev i hvert fald sukket dybt og kigget op til Vorherre undervejs. Jeg fik dog ikke rigtigt noget andet svar, end at systemet her samlede over 30 programmer og at det jo dermed ubetinget, var det største og mest innovative. Med andre ord, hvis jeg ikke kunne forstå det, kunne jeg vist godt hoppe på 4-toget retur til Jylland.

Nuvel jeg startede på mit arbejde og havde nogle gode Opus-år. Det var anderledes, end det jeg kom fra og man brugte nogle nye udtryk både dokumentationsmæssigt og i daglig omtale. For eksempel EWS’er man ikke i Jylland. Man TOKS’er (Early Warning Score ><Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom)😃. Det gik og efter tilvendingsfasen, kørte det.

Så kom Sundhedsplatformen. Nu var det min tur til at blive irriteret. Det blev jeg lige fra dag 1 af på skolebænken. Det tog mig rigtigt lang tid, at finde nogen som helst logik i opdelingen af faneblade, opgaver, betegnelser, journal og planer og jeg kunne mærke, at der var en del, der ikke gav mening for mig.

Det blev ikke bedre, da vi gik live. Dette til trods for, at min afdeling faktisk havde sat en hel del ekstra ressourcer af, til at få os godt i gang: Vi gik ned til 50% af patienter i de første uger og jeg mener, vi forinden fik 2-3 ekstra dage, hvor vi havde fri fra afdelingen. Her skulle vi træne og nørde med Rover og SP, så vi var godt klædt på. Med andre ord, afdelingen tog virkeligt opgaven på sine skuldre.

Men nej, det gav stadig ikke mening for mig. Best/ord’en eksempelvis, hvor jeg skal anføre ansvarshavende læge, når jeg bestiller og han så skal logge ind og godkende efterfølgende? Mage til dobbeltkonfekt skal man da lede længe efter, og det provokerede mit ansvars-gen og faglige stolthed. Jeg var vant til, at når patienten havde lidt småfeber og nedsat appetit, jamen så bestilte jeg da væske- og infektionstal til næste runde. Jeg ved godt, at lægen har ordinationsret på blodprøver, men at han/hun nu skulle bruge tid på at godkende min handling, som var ment til hjælp og gjort ud fra mange års erfaring? Jeg tror faktisk, at jeg følte mig lidt umyndiggjort?
Nuvel, man kunne godt stadig lave individuelle patientplejeplaner, hvor jeg kunne beskrive forhold hos den enkelte. Men det store upersonlige “klik’eri” og konstante leden rundt imellem forskellige faner irriterede stadig voldsomt.
Den klodsede Rover og tidsforbruget i både medicinrum og ved skærmen hjalp absolut heller ikke på humøret.

Det store springende punkt kom dog en dag, da det gik op for mig, at jeg af systemet kan få en grøn “thumbs-up” angivende, at alle sygeplejeopgaver er løst hos patienten. Dette til trods for, at patienten kan have risikeret slet ikke at have fået føde eller væske i min vagt eller ikke have haft gang i maven i 4 dage, medmindre at det var kodet ind som opgave/problem. Hvem pokker tror, at jeg altid har tiden til lige at “bladre” 3-4 dage tilbage i det ret omfattende fanesystem (hvor ting i øvrigt kan dokumenteres flere forskellige steder), for at finde ud af, hvad plejesituationen reelt er?!!

Det var her, at Sundhedsplatformen for mig blev en klods om benet, i stedet for at være et innovativt, supersystem. Utrygheden ved ikke at have systemet som en hjælp til at have overblik, men oplevelsen af et til tider formålsløst klik’eri. Jamen altså. Jyden her hun brokkede sig og søgte trøst i gruppen her.

Jeg har haft et års selvvalgt pause fra arbejdsmarkedet. Jeg skulle flytte retur til Midtjylland og bylivet er skiftet ud med livet på en gård.
Nu er jeg så lige startet op på nyt job og dermed med Midt-epj igen. Det er 6 år siden, at jeg sidst har haft det i hænderne, så jeg bad til min samtale om, at jeg gerne ville på kursus i det. Jeg er dog startet i afdelingen, så jeg har allerede haft det i hænderne, inden jeg har været på kursus. Det går forbavsende godt.

Det var mærkeligt at skifte igen, for jeg havde stort set glemt midt-epj. I starten havde jeg en foruroligende uro, for jeg havde fornemmelsen af, at der var noget jeg havde glemt at have styr på i løbet af arbejdsdagen. For eksempel ikke at skulle scanne hver eneste pille ind og dobbelt/tripelklick’e i samme proces.
Det er lidt vildt, som SP-elefanten fylder i ens arbejdsrutiner. Laver jeg nu medicinfejl? Er der noget, der mangler? Men det er der ikke. Jeg har styr på det. Jeg har bare nu et arbejdsredskab, som er meget mere ENKELT og LOGISK. Et redskab hvor jeg mentalt, kan flytte koncentrationen fra skærmen og musen, til hvad mine hænder rent faktisk udfører.
I min dokumentation er der plads til individuelle faktorer og problemer og jeg kan hurtigt få overblik over alt hvad der er foregået i forrige vagter af både korrespondence, sygepleje-, læge-,terapiopgaver m.m.

Selv om det måske lyder sådan, er alt ovenstående ikke nødvendigvis en salgstale for Midt-epj. Men det er et udtryk, for den frustration og faktisk vrede jeg har. Både over den forskel på min arbejdsdag et forbistret dokumentationssystem kan gøre, men også den uligehed den skaber i landsdelene imellem. Vred over, at nogen ikke tager et ansvar og får det skidt skrottet. Med et presset system, er det da med at lave fornuftige og effektive valg og ikke se flyvende,lyserøde grise og bygge luftkasteller med lappeløsninger.

Nå, men det var lige lidt ventilering, der skete her. Tak fordi du læste med🌻

PS. Kom bare over til mig, hvis du er træt af “røde” sygehuse. Bemærkede i et nyligt vist dokumentarprogram på DR, at der ikke var så mange røde markeringer på sygehuse i det midtjyske udover lidt i Århus og en enkelt i Randers? Jeg siger ikke, at det er SP’s skyld..Men…Det er da tankevækkende😇

 

 

 

 

 

 

– 28.3.2019 Berlingske Tidende

 

 

 

– 18.3.2019 DR.TV

https://www.dr.dk/tv/se/jeg-svigter-mine-patienter/jeg-svigter-mine-patienter-2/de-manglende-varme-haender-dr2-dok-2018

 

– 24.3.2019 Politiken, kronik, Stine Riegels Læsøe, sygeplejerske

Skrivebordssygeplejerskerne har desværre sat sig uundgåelige spor i vores daglige arbejde. Det sker i form af utallige vejledninger, instrukser og handlingsanvisninger, der ingen mening giver.
STINE RIEGELS LÆSØE

Jeg er dødtræt af pseudoarbejde
TIDSSPILDE. Der går alt, alt for meget tid med at kontrollere og stille spørgsmål som ikke giver mening i det danske sundhedsvæsen.Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Skrivebordssygeplejerskerne har desværre sat sig uundgåelige spor i vores daglige arbejde. Det sker i form af utallige vejledninger, instrukser og handlingsanvisninger, der ingen mening giver.
STINE RIEGELS LÆSØE
JEG ER sygeplejerske. I nutidens merkantile sprogbrug producerer jeg lindring.
Jeg er glad for mit arbejde. Sygeplejefaget er en spændende blanding af naturvidenskab, relationsarbejde, administration og håndværk.
Både børn og voksne kan forstå, hvad en sygeplejerske laver. Eller – det kunne de indtil for få år siden. I dag er det svært at forklare et barn, hvad det er for vigtige opgaver, der gør, at sygeplejersker ofte har for travlt, og ofte ikke når at gøre deres arbejde forsvarligt.
Men vi har for travlt, og selv om sundhedsvæsenet vokser i omfang, gør vi ikke længere vores arbejde forsvarligt – det ville vi gerne kunne gøre. Nu har jeg fundet hjælp til at forstå og forklare, hvad det er, der er gået så skævt, også i mit fag.
Bogen, der har hjulpet mig, hedder: ’Pseudoarbejde’. Den er skrevet af Dennis Nørmark, antropolog, og Anders Fogh Jensen, filosof – som hører til henholdsvis højre og venstre side i dansk politik.
Bogen handler bredt om både det offentlige og det private arbejdsmarked, og sundhedsvæsenet er ikke glemt.
Den har givet mig mod på at gentage min påstand højt: Der er rigeligt med ressourcer i det danske sundhedsvæsen. Desværre bruges over halvdelen af ressourcerne på meningsløse opgaver, der ikke gavner nogen.
Som det beskrives i bogen, skal vi i vores arbejde i bedste Facebook-stil hele tiden »fortælle andre, hvad vi laver, i stedet for bare at lave det«. Og som de konkluderer: »Bare fordi man kan dokumentere, hvad man laver, betyder det jo ikke, at kvaliteten er god!«
Nej, det er ingen garanti for kvalitet, at vi beskriver det, vi gør.
ORD ER taknemmelige. Kvaliteten bliver hverken værre eller bedre af at blive beskrevet.
Den forringes til gengæld af tidsmangel, idet vi skal regne med at bruge lige så meget tid på at dokumentere det, vi har gjort, og det, vi har tænkt at gøre, som på at planlægge og udføre håndværket.
Kvaliteten bliver også alvorligt forringet af, at så godt som al faglig undervisning på afdelingen igennem de senere år er erstattet af undervisning – ikke bare i afdelingens nyeste it-systemer, men også de nyeste måder, det administrative personale mener, vi skal anvende it-systemerne på.
Som om det er systemerne, og ikke de syge, der er i centrum for vores indsats. Kvalme er for eksempel et symptom, vi ofte møder hos vores patienter. Kvalme kan blandt andet være forbundet med selve ernæringen, med hvordan maven fungerer, med smerter, med angst og med den medicin, man får.
Så først besluttede man, bag skrivebordene, at vi skulle skrive alt om kvalme i ernæringsboksen. Men så fandt man på, at det nærmere hørte sammen med mavefunktionen; derefter blev det knyttet til angst og sindstilstand.
Nu skal jeg så logge ind mindst otte forskellige steder, hvis jeg faktisk gerne vil vide, hvordan det er gået med den kvalme, patienten døjede med, sidst jeg var på vagt.
Således er det symptombillede, sygeplejersken skal kunne danne sig af patientens tilstand, for hvert nyt it-system blevet mere og mere fragmenteret; delt ud på utrolig mange rubrikker opfundet af skrivebordssygeplejersker.
Som det konstateres i bogen »Kvalitet kræver, at man kan håndtere det, der ikke kan lægges planer for«. F.eks. alvorlig sygdom og død, tilføjer jeg.
Jeg mener, at det er spild af tid at skrive alle sine planer ned, når nu alt kan ske. Selvfølgelig har vi som fagfolk en plan, hvis patienten får det dårligere, hvis hun får det bedre såvel som ved status quo. Men når tilstanden svinger, må man tage en dag ad gangen.
Men pseudoarbejdet kræver skriftlig planlægning, uanset der skal være indskrevet i systemet.
Jeg arbejder på en afdeling for alvorligt syge og døende. Jeg er mindre ramt af pseudoarbejde end så mange andre hårdtarbejdende mennesker. Det er et meningsfyldt og livsbekræftende arbejde, som jeg er glad for.
Men det er hverken meningsfuldt eller livsbekræftende, når jeg skal bruge den ene halvdel af min arbejdsdag på at dokumentere den anden halvdel. Lærebøger i lindrende sygepleje er jo allerede skrevet. Hvorfor skal jeg skrive en ny lærebog, hver gang jeg plejer en ny patient?
Og hvorfor skal patienten udspørges om 14 forskellige områder, der dækker hele hendes fysiske og psykiske formåen på alle livets områder?
Er det til gode for patienten, eller er det for at tilfredsstille ’systemet’? Hun kan med god ret spørge, hvad det kommer mig ved? Gavner det hende, at jeg spørger ind til alle disse områder af hendes liv?
For eksempel må jeg tilstå, at vi ofte undlader at spørge til den obligatoriske rubrik om sexliv, og dermed forsømmer vi vores faglige forpligtelser.
Men sexlivet er ikke altid det første, der trænger sig på, når man er alvorligt syg og skal dø. Og gavner det patienten, at jeg får at vide, hvordan patientens tidligere sexliv har været? Eller bliver det bare oplevet som nyfigenhed?
Hvem er det, der har bestemt, at jeg og mine kolleger skal stille sådan et utal af meningsløse spørgsmål til svært syge mennesker, der ofte allerede igennem år har været forbi mange kollegers hænder, før de kommer til os?
Men I læsere må forstå, at pligten til at stille alle disse spørgsmål ikke er til diskussion, det er et vilkår i mit arbejde. Derfor tager jeg det op her til diskussion.
Som et andet eksempel på meningsløst arbejde har jeg flere gange pligtskyldigt siddet og udfyldt de krævede oplysninger på en computer på kontoret, mens mine patienter er døde alene på deres stuer.
DETTE ER dagligdag hos os. Er jeg så en dum og dårlig sygeplejerske? Det kunne man sagtens mene, og det spørger jeg også mig selv om, om jeg er?
Men alle mine kolleger gør det samme. De er ikke alle sammen dumme … »Pyt med hænderne, bare vi har forstanden i behold«.
Bogen fortæller, at sådan argumenterede man, da begrebet ’vidensarbejder’ blev indført, og manuelt arbejde blev outsourcet til lavtlønslande. Det er en farlig holdning, der igennem de seneste år i overdreven grad praktiseres både i uddannelsesvæsenet og i hele samfundet.
Det er farligt, fordi: »det akademiske liv har det tydelige præg over sig, at det mangler kontakt til civilisationen og almindeligt menneskeligt liv«.
Resultatet er, at vi i Danmark mangler praktiske mennesker i rigtig mange fag. Og et samfund kan ikke fungere uden praktisk og håndgribelig indsats. Man kan hverken drage omsorg for børn eller for syge gamle bag et skrivebord, ligesom man hverken kan bygge huse eller veje eller relationer uden hænder.
Nogen må vove sig ud i virkeligheden. En fyldt ble tømmer ikke sig selv.
Som samfund og som kultur bærer vi alvorligt præg af, at vi tror, vi kan tænke og snakke os bort fra lidelsen. Mats Alvesson, svensk professor i samfundsvidenskab, minder i ’Pseudoarbejde’ om, at: »mange kan godt lide pseudoarbejde, det er nice, det holder de reelle problemer væk«.
Hans udsagn bekræftes af det faktum, at rigtig mange sygeplejersker læser videre straks efter deres halvakademiske professionsbachelor. Så undgår de alt det ildelugtende, ulykkelige, grimme og afmægtige. Bag et skrivebord kan man bevare illusionen om, at der findes en løsning på alt.
De ’undgår’ så også de dybe glæder, når man på trods af lidelsen opnår en god relation, og med sine hænder kan være med til at lindre. Skrivebordssygeplejerskerne har desværre allerede sat sig uundgåelige spor i vores daglige arbejde i form af utallige vejledninger, instrukser og handlingsanvisninger.
Skrivelser, der ofte modsiger hinanden indbyrdes. Vejledninger der bærer præg af, at de er udtænkt af nogen, der ikke ved hvad der er praktisk muligt. I gamle dage var der som regel ti roere og en styrmand.
I dag opleves det for mig på gulvet ofte som om der er omtrent ti styrmænd og kun en, der ror.
VI, DER fortsat er på gulvet, udmattes af, at ansvarligheden udvandes. De, der har konstrueret Sundhedsplatformen og Cura (kommunalt it-system) bliver ikke stillet til ansvar for de dødsfald, der sker som følge af forkerte tekniske funktioner.
Vi, der står i praksis med de mangelfulde redskaber, ved godt, at det er os, der vil blive stillet til ansvar. Samtidig udmattes vi af en overfodring af unødige facts om vores it-systemer og en konstant omlægning af kodeord, pinkoder og andre teknikker til de daglige hjælpemidler.
Det er et utrygt pseudosystem at skulle fungere i som sygeplejerske med ansvar for svært syge mennesker. Vi ved, hvad det vil sige, at stå med et it-system, der ikke fungerer. Hvad det vil sige, ikke at kunne give de syge den lindrende medicin, der er ordineret, og som den syge har akut behov for.
Disse situationer gør så at sige vores faglige indsats meningsløs.
Som årene går, bliver vi på gulvet også mere og mere sultne efter at få vedligeholdt og tillært ny viden om vores fag. For mit vedkommende om hvordan man lindrer bedst, når mennesker er døende.
Men som sagt er stort set al kursusvirksomhed erstattet af undervisning i ændrede it-funktioner, nye koder og nye måder at klassificere vores observationer og informationer om patienterne på. Vi, der er ansat i plejesektoren, er generelt ikke særlig interesserede i it-systemer – det er bl.a. derfor, vi ikke arbejder i it-branchen.
Vi mærker med alle disse pseudoopgaver, at vi lever i en tid og et samfund, der flygter fra lidelsen. At arbejde hedder i vore dage at performe , og vores sygeplejefaglige forpligtelser omhandler også, tro det eller ej, pligten til at spørge patienten, hvilke roller han har, og har haft i sit liv. ’Pseudo’ er for mig at se det helt rigtige begreb til at betegne de forpligtelser, jeg er blevet påført som sygeplejerske. Det jo ikke en teaterverden, jeg arbejder i.
Nok så mange fine ord, velformulerede læresætninger, socialkonstruktivistiske ideer, hermeneutiske fortolkninger og fænomenologiske tilgange kan ikke fjerne smerten, lidelsen, ildelugten eller fortvivlelsen fra dem, der har det svært.
Selv Dansk Sygeplejeråd taler langt hellere om sundhed end om sygdom, lidelse og død. Vi tror så åbenbart som samfund, at vi kan planlægge og snakke os uden om sorg, smerte og fortvivlelse. Men livet er en risikabel sag, uanset hvor meget ned i detaljen vi snakker, og hvor smukke formuleringer vi fremtryller.
Bogen argumenterer for, at vi som samfund skal kunne tåle at leve med flere risici. »Vi har kvalt vores sans for proportionalitet i overdreven bekymring og indsat pseudoarbejde som vores eneste forsvar«.
Jeg genkender disse påstande i min arbejdsdag. Fordi 1 ud af 1 million patienter risikerer at få et allergisk chok, skal vi starte hver vagt med at tage et adrenalinsæt fra køleskabet og bære det rundt i lommen de 8 timer, vi er på job – og huske at lægge det tilbage, inden vi går hjem. For adrenalin skal helst opbevares ved 4 grader.
For at forstå, hvilke økonomiske kræfter vi også i vores offentlige ansættelser er en del af, må vi forstå, at forbrugersamfundet med fokus på bnp og indtjeningsmuligheder lever af, at vi er utrygge, og at vi lever pseudoliv.
Tilfredse, trygge mennesker, der ved, at de bidrager til fællesskabet med ægthed og reel værdi, har ikke så stort behov for at købe sig til hverken underholdning, image, trøst eller pseudosikkerhed. Men for dem, der mener, at øget økonomisk vækst fortsat er vejen frem for et samfund som vores, er der selvsagt et enormt marked i angst og mistrivsel.
At forbrugersamfundet nu har fået lov til at sætte sig så dybe spor i vores faglighed og arbejdsglæde, og har erstattet ægthed med pseudo – det er simpelthen blevet en trussel for den menneskelige værdighed.
Forfatterne beskriver i ’Pseudoarbejde’ alvoren for de medarbejdere, der afkræves pseudoarbejde en stor del af deres arbejdsdag:
»Det er ikke alene os, der siger, at der findes pseudoarbejde. Det gælder for samtlige personer, vi har interviewet til denne bog, ligesom det fremgår af de undersøgelser, vi citerer, at folk blankt indrømmer det selv. At de føler, at der er en dyb meningsløshed og deprimerende tomhed forbundet med meget af deres arbejde, og at flere af dem er gået fysisk og psykisk ned på disse sjæleknusende og meningsløse aktiviteter«.
I mit virke som sygeplejerske har jeg set alt for mange dygtige kolleger bukke under for pseudoarbejdets krav – og tro mig, det er ofte de menneskeligt dygtigste, der først slides op.
De orker ikke at fungere som fagligt dygtige, varme mennesker i så kompleks en lidelse, når arbejdsdagen efterhånden indeholder så megen meningsløs aktivitet. Forfatterne har heldigvis flere forslag til, hvordan man kommer pseudoarbejdet til livs. For, som de konstaterer om os, der er i arbejde:
»De har faktisk noget arbejde, de kunne og burde udføre, men pseudoarbejdet placerer sig som en mur af meningsløshed imellem dem og den meningsfulde og værdiskabende del af jobbet«.
De foreslår blandt andet: Stop med at uddanne til pseudoarbejde, anerkend vigtigt arbejde, indfør borgerløn, udpeg de rigtige og væsentlige opgaver. Der er masser af arbejdsopgaver derude; lad os som samfund kunne tåle at leve med flere risici. Få selvrespekten tilbage, anbefaler de. Spørg dig selv: Bruger du din tid på noget væsentligt? Bruger dine ansatte deres tid på noget væsentligt?
Personligt håber jeg, at vores samfund fremover vil genoptage anerkendelsen af godt håndværk, vil skelne mellem gavnlige (ægte) og ikke-gavnlige opgaver (pseudoopgaver).
At det vil frasortere de meningsløse opgaver, og droppe udgifterne til al den smukke varme luft, der ikke har hold i virkeligheden, Samt at det vil afskaffe al det irrelevante skriveri, og således både give patienterne en bedre sygepleje – og give mig og mine engagerede og dygtige kolleger vores glæde og faglige stolthed tilbage.

– 11.3.2019

Indslag fra os på NRK-nyheder før Helse Midt-norge skal beslutte it-leverandør 14/3-2019.

IMG_0636

https://www.nrk.no/mr/kritisk-til-innforing-av-nytt-datasystem-1.14466882

– 4.3.2019 Læserbrev i Politiken

Husk løftet, Blixt
Flemming Rasmussen,
Wiemosen 37, Roskilde:
Sundhedsplatformen på de sjællandske sygehuse har nu været igennem en længe ventet opgradering. Med min bedste vilje kan jeg, og med mig mange andre sundhedsansatte, ikke se, at det har ført til forbedringer.
Ændringer og småjusteringer (nogle til det dårligere, nogle til noget andet og enkelte til det bedre) er, hvad det har kunnet blive til. 3. juli sidste år blev formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Liselott Blixt, citeret flere steder i pressen for at sige:
»Jeg giver Region Sjælland og Region Hovedstaden et halvt år, så skal Sundhedsplatformen fungere, ellers skal den skrottes. Om nødvendigt vil jeg samle flertal i Folketinget«.
Derfor er vi mange, der krydser fingre for, at dette løfte huskes nu, hvor der forhandles om sundhedsvæsnet fremover på Christiansborg.
Tænk, hvis det igen kunne blive sådan, at sygehuspersonalet kunne få mere overskud til patienterne, fordi den mængde ’personale-ram’, der skal bruges til at håndtere en elektronisk patientjournal, kunne blive mindre. Og det vil ske med en skrotning af Sundhedsplatformen.

– 2.3.2019 Berlingske Tidende

– 1.3.2019 Flemming Sylvest Pedersen

Nu har jeg opdaget en artikel, som underbygger rygtet om at Vibeke Storm Rasmussen, tidligere regionsformand i Region Hovedstaden, blev fornærmet på Region Midtjylland, og derfor absolut ikke ville have et østjysk system til at blive Sundhedsplatformen:

Kristian Lund
Partikelkanon debuterer – men projektet udstiller regionerne
Skrevet af Kristian Lund d. 04. februar 2019

Så skete det. Den første patient er behandlet med på Dansk Center for Partikelterapi. Danmark er i gang og det er en kolossal gevinst.

Fantastisk.

Selve centeret har kostet 800 mio. kr., som blev finansieret af staten og regionen, mens A. P. Møller Fonden har betalt broderparten af selve protonacceleratoren.

Nu er det planen at blive fortrolig med teknikken, så man fra april kan begynde at behandle børn og unge med kræft. Derefter er det forventningen at centeret kan behandle alle danskere som har behov for partikelterapi – og så skal danske patienter ikke længere sendes til udlandet for at få så avanceret terapi.

Den fortælling er fantastisk – det er lige før, man glemmer forhistorien, og den er da også så pinlig, at den velsagtens er det bedste eksempel på, hvorfor regionerne nu er truet på livet.

Tilbage i 2013, da beslutningen om at lokalisere centeret skulle træffes, udbrød der krig mellem Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Sundhedsstyrelsen, som har det sidste ord i sådanne beslutninger, valgte at invitere en ekspertgruppe til at hjælpe sig, og de to regioner, som var kandidater til at blive hjemsted for projektet, blev involveret i udpegningen af eksperterne og i den metode de skulle anvende.

I den fase fungerede regionerne og det danske sundhedsvæsen perfekt – parterne var enige om fremgangsmåden.

Den enighed sluttede brat, da Rigshospitalet blev forbigået og eksperterne pegede på en placering i Aarhus, og den afgørelse lagde Sundhedsstyrelsen sig op ad.

Men Region Hovedstaden lagde sig ikke fladt ned. Her var ingen dybfølte lykønskninger til konkurrenten. Nej, regionens daværende formand Vibeke Storm Rasmussen (S) kæmpede først for at få beslutningen omgjort – og senere fulgte hendes efterfølger Sophie Hæstorp-Andersen (S) trop. Sundhedsstyrelsens afgørelse var useriøs. Siden påstod regionen, at tiden var løbet fra den valgte teknologi. Hovedstadsregionens topfolk såede også tvivl om finansieringen, som først faldt på plads, da lokaliseringen var besluttet.

Alt blev gjort for at skade projektet, og da alt håb var ude for at få beslutningen omgjort, så ville Region Hovedstaden etablere et konkurrerende center på Rigshospitalet – og så ville økonomien i projektet i Aarhus simpelt hen falde fra hinanden.

Forløbet afslørede ubønhørligt, at regionerne aldrig kunne enes om større tiltag, og det blev siden bekræftet, da Region Hovedstaden valgte at satse på sundhedsplatformen og lokkede Region Sjælland med på projektet, eller da Region Hovedstaden gik enegang med sin akuttjeneste 1813.

Efter den ubehagelige rivalisering, er det svært at tro på, at regionerne nogensinde skal kunne finde effektive og omkostningsbevidste løsninger i fællesskab. Hvis den tillid forsvinder, bliver det nærliggende at satse på et nationalt sundhedsvæsen, som jo netop er kernen i regeringens sundhedsreform.

Sagen om Dansk Center for Partikelterapi kan derfor – hvor lykkeligt den end ender – vise sig at blive et søm i regionernes ligkiste.


Systemer, som SP skulle afløse, er ikke udfaset endnu

Skrevet af Flemming Sylvest Pedersen d. 27. Februar 2019 i kategorien Nyheder

Debat

Af Flemming Sylvest Pedersen

Pensioneret programmør og systemudvikler

KRONIK: Det forlyder tit, at Sundhedsplatformen afløste 30 forældede systemer, men det er ikke korrekt. Noget var faktisk af ædelt guld, og de sidste 21 af de 30 systemer er stadig under udfasing, skriver pensioneret programmør og systemudvikler Flemming Sylvest Pedersen i denne kronik.
“Midt om natten kl. 02.57 den 21. maj 2016 blev der endegyldigt lukket ned for 30 forældede it-systemer på hospitalerne i Herlev og Gentofte.”

Denne bombastiske udmelding er begyndelsen af en artikel i IT-Branchens netmedie itb.dk den 29. august 2018, med titlen ‘Historien, der aldrig blev fortalt’.

Dvs. ud med det gamle skidt, som ikke virker ordentligt, og ind med Sundhedsplatformen, som kan det samme, blot meget bedre.

Erfaringerne viser desværre at denne fortolkning ikke er helt retvisende.

For noget af det gamle skidt, som blev smidt på lossepladsen, var faktisk af ædelt guld.

Artiklen er en glødende hyldest til det imponerende stykke arbejde, som blev udført, da Sundhedsplatformen blev implementeret til tiden, og til den aftalte pris. Implementeringer omtales ofte som ‘go live’.

Da jeg læste artiklen første gang, troede jeg at det var et bestillingsarbejde fra NNIT. NNIT er det firma, som arbejdede sammen med leverandøren Epic med implementeringen af Sundhedsplatformen. Der var ikke anført nogen forfatter til artiklen, hvilket virkede ejendommeligt, da den havde karakter af en leder, skrevet af chefredaktøren. Men ved at læse kommentarerne til artiklen, hvor en kommentator efterspurgte navnet på forfatteren, blev det afsløret, at forfatteren var Rune Fick Hansen, kommunikationschef i IT-Branchen.

Efterfølgende kontaktede jeg Rune for at høre, hvem der havde opfordret ham til at skrive artiklen. Det var der ingen der havde, han havde forfattet den af egen drift.

Jeg tvivler dog stadig på at dette er helt korrekt.

Det er i hvert fald påfaldende, hvor glad firmaet NNIT, som stod for den tekniske implementering af Sundhedsplatformen, er for artiklen.

Jan Kold, vicedirektør i NNIT, citerede historien på LinkedIn, og det samme gjorde en anden person, som Jan Kold likede, og som også tilføjede: “Historien om Sundhedsplatformen fortalt af en anonym kilde, der nok ikke er en utilfreds overlæge.”

Denne indstilling, at kritikere af Sundhedsplatformen er mavesure overlæger og andre ansatte, som ikke kan se hvor vidunderligt systemet er, er udbredt.

Denne holdning er meget typisk for ledere og andre ansvarlige for Sundhedsplatformen, og i det hele taget ledere i sundhedsvæsenet. F.eks. har vicedirektøren for Slagelse Sygehus, Trine Holgersen, udtalt, at de mange kritiske historier om Sundhedsplatformen fjerner fokus fra de positive ting ved det nye it-system. Og blandt de mere kuriøse udtalelser holder jeg meget af denne fra direktøren i Danske Patienter, Morten Freil: “Sundhedsplatformen er et godt, fremtidssikret system, som bare lige skal fikses”.

Men jeg ville gerne have at vide, hvad det var for 30 systemer som var blevet lukket ned, så jeg spurgte Rune Fick Hansen om, hvad det var for systemer. Men det vidste han desværre ikke, han vidste det kun fra de personer, som havde været med til implementeringen, og som han havde interviewet. Så bad jeg om at få at vide, hvem han havde talt med, men det ville han ikke fortælle, da de var bange for at blive hængt ud, da det var deres opfattelse, at det var meget upopulært at udtale sig positivt om Sundhedsplatformen.

Jeg spurgte også direktøren for It-Branchen, om hun kunne give mig disse oplysninger, som jeg ikke kunne få lokket ud af Rune, men hun afviste med samme begrundelse. Men hun vidste måske heller ikke, at den indledende sætning i artiklen var forkert.

Senere opdagede jeg en henvisning til artiklen fra Facebook-gruppen “Sundhedsplatformen Ja Tak”. Dette opslag var skrevet af Julie-Marie Riis Broxgaard, som er ansat i NNIT.

Jeg var nu blevet mere interesseret i at høre om de skrottede 30 systemer, så jeg spurgte hende, om hun kunne fortælle mig hvad det var for systemer, men det nægtede hun at fortælle. Måske vidste hu det ikke.

Så kontaktede jeg firmaet NNIT – jeg fandt mailadressen på pressemedarbejderen – og mailede til hende. Men hun ville ikke fortælle hvad de 30 nedlagte systemer var for nogen, det måtte jeg spørge CIMT om. CIMT er den tekniske afdeling i Region Hovedstaden, Center for It, Medico og Telefoni. Da jeg bad om e-mailadressen til hendes chef, fik jeg at vide, at uanset hvem jeg spurgte i NNIT, ville jeg få det samme svar.

Så langt om længe kontaktede jeg CIMT og fik tilsendt en fin liste med de 30 systemer. Men så var jeg ved at tabe underkæben: Efter omkring 2 1/2 år efter implementeringen af Sundhedsplatformen, er der udfaset 9 (ni) systemer! Hvilken bedrift! De sidste 21 systemer er stadig under udfasning. Så den bombastiske udmelding om at 30 systemer blev lukket ned den mindeværdige nat, var faktuelt forkert. Mon It-Branchen var klar over den viderebragte misinformation? Jeg afventer spændt en reaktion.

Implementeringen var ubestrideligt en stor bedrift, nok den største implementering af et it-system i Danmark, men desværre var det det forkerte system, som blev implementeret. Det var nemlig et system, designet i 1960-erne til amerikanske betalingshospitaler, hvor det primære formål er at få et system, som kan opkræve betaling for patienternes behandling hos patienternes forsikringsselskaber.

Problemerne ved dette system viste sig også snart efter implementeringen, og i dag, 2 1/2 år efter den første igangsætning i Region Hovedstaden, slås man stadig med nedsat kapacitet og mange fejl, især med medicineringen.

Måske den største fejltagelse var at kassere CIS-systemet til hospitalernes intensiv-afdelinger. Læger på intensivafdelingen på Rigshospitalet har udtalt: Indførsel af Sundhedsplatformen har betydet, at afdelingen er banket mere end ti år tilbage mht. overblik og registrering. Men det er naturligvis bare klynk fra nogle sure overlæger.

Jeg synes at jeg vil slutte med en kommentar, som er skrevet af en bruger af Sundhedsplatformen, som en kommentar til artiklen ‘Historien, der aldrig blev fortalt’:

Hun fortæller:

“Min version af samme go live:

I glemmer, at der allerede var indført OneSign, som huskede koderne, og at flere af systemerne var hægtet op på den kode, som man loggede på netværket med.

Jeg husker tydeligt de samme dage, hvor amerikanerne var med på hospitalet og prøvede sig frem for at få møget til at virke, og ingenting gjorde.

Hvordan patienterne ikke kunne indlægges, operationer ikke kunne bestilles, og patienterne blev sendt hjem igen fra ambulatoriet, fordi det ikke virkede.

Hvordan systemet blev ændret uge for uge, så det, der virkede den ene dag, virkede ikke den næste…

Og frustrationerne efter at have ventet i timevis på Helpdesk bare for at få at vide, at de oprettede en sag. Sager, som først er ved at blive lukket nu 2,5 år senere…

Hvordan vi fik at vide, at hvis det forsvandt fra skærmen, så havde vi nok gjort det rigtigt, men ingen var sikre. Frustrationen, når kolleger gik grædende hjem eller ned med stress samtidig med, at ledelsen blev ved med at understrege, at systemet virkede, men at medarbejderne ikke var omstillingsparate…”

Det er, som med alt andet ved Sundhedsplatformen, et meget selektivt udvalg af virkeligheden…

Ja, afhængigt af hvor ens placering er i hierarkiet, er udsigten forskellig.

—–

– Weekendavisen uge 35 2018

Vi har lavet en opdatering, som med kirurgisk præcision beskriver SP 2 1/2 år efter:

Katastrofe. Vi ønsker en afviklingsplan for Sundhedsplatformen. Vi er bekymrede for patienterne, vi er bekymrede for personalet, og vi er bekymrede for økonomien. Det kan være nødvendigt, at Folketinget tager et nationalt ansvar.

Den dræbende platform

ELSEBETH SIIM
NIELS BENTZON
JACOB ROSENBERG

Det lignede et rødt kort fra Rigsrevisionen, da den i juni gennemgik forløbet op til Region Hovedstadens indførelse af Sundhedsplatformen (SP). Efter denne fodbold-VM-med-VAR-sommer er der god grund til at gennemse forløbet fra alle vinkler og granske, om den store investering har været klog og hensigtsmæssig. Eller om Sundhedsplatformen er som Titanic på vej ned og næppe kan reddes, uanset hvor mange gode penge, man bliver ved med at kaste efter dårlige.

Hvorfor vedkommer det os, tænker De måske? Fordi 44.000 personer er ansat i det østdanske syge­husvæsen, og 1.647.000 borgere i Region Hovedstaden/Sjælland er eller bliver patienter en dag. Så enhver skatteborger har interesse i, om beslutningstagerne forvalter ressourcerne til sygehusdriften optimalt. Sundhedsplatformen kostede 2,8 milliarder kroner – i »startgebyr«, for det koster fortsat dyrt til løbende drifts- og lønudgifter. SP-organisationen knopskyder sig som en Hydra med flere og flere IT-konsulenter, byggere og superbrugere, som anvender tusindvis af timer på at rette fejl og fadæser.

SP-systemet »dræber«. Sundhedsplatformen er ­dræbende omstændelig, ulogisk og så opmærksomhedskrævende, at det går ud over behandlingskvaliteten. God kvalitet i en patientkontakt er mange ting – og delvis svær at måle. Man kan måle, om udredning foretages hurtigt, og om behandlingen teknisk set er korrekt og komplikationsfrit udført. Eller rettere – kunne, for med Sundhedsplatformen er det blevet svært at få data ud og opgøre selv de mest elementære ting, for eksempel antallet af indgreb eller komplikationer.

Danmark er i front med vor unikke registerforskning. Vi har haft folketællinger, fødselsregister og sessionsregister i over 100 år, Folkeregisteret siden 1923, Cancerregisteret siden 1944 og CPR-numre siden 1968. Vi er verdensledende. Eller var. For Sundhedsplatformen har meget svært ved at ­kom­munikere med de 86 landsdækkende kvalitets­databaser. Så den virker dræbende på dansk forskning. Hvad var Regionsdirektørens svar til dét faktum? Et kælderkoldt og lakonisk: »Vi må acceptere nogle huller i data«.

»Sundhedsplatformen er ­dræbende omstændelig, ulogisk og så opmærksomhedskrævende, at det går ud over behandlingskvaliteten.« ILLUSTRATION: CHARLOTTE PARDI
»Sundhedsplatformen er ­dræbende omstændelig, ulogisk og så opmærksomhedskrævende, at det går ud over behandlingskvaliteten.« ILLUSTRATION: CHARLOTTE PARDI
God behandlingskvalitet består i høj grad også ­i noget, der ikke let kan tælles eller måles: God ­kommunikation, god omsorg og pleje, medmenneskelighed og nærvær. Før Sundhedsplatformen havde man for eksempel tre kvarter til at tale med en kvinde med nyopdaget brystkræft om diagnosen, behandlingen og den psykiske krise, en kræftdiagnose oftest medfører. Hvem frygter ikke kemoterapi, hårtab, brystamputation og ikke mindst at dø af kræft? Så grundig information og dialog om tilrette­læggelse af den bedste behandling er essentiel. Men med Sundhedsplatformen har lægen fået dobbeltjob: Der må nu kun bruges halvt så meget tid til samtale med den skrækslagne patient om dødsangst, den omfattende behandling og dens mange fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. For Regionen mener, at lægerne skal og let kan overtage sekretærjobbet med at skrive journal, kode, registrere og indberette snesevis af oplysninger. Det kan lægerne måske nok lære, men der er nok en grund til, at det tager et par år at uddanne sig til sekretær, og nu flytter man dyrebar lægetid væk fra patientkontakten over til at være amatørsekretær.

At finansiere driften af Sundhedsplatformen gennem fyring af lægesekretærerne er udtryk for en udtalt mangel på forståelse for sekretærernes arbejde, som ­ er en livsnerve i sygehusvæsenet. Et velfungerende sekretariat er altafgørende for driften af afdelingerne – og dermed også god og effektiv patientbehandling.

Sundhedsplatformen er dræbende for den gode patientkontakt og den gode patientoplevelse af at blive mødt af personale med høj faglig kompetence. Regionen begrundede sekretær-fyringerne med, at dermed »sættes patienten i centrum, det øger patientsikkerheden og det giver bedre behandling i mere effektive forløb«. Tre standard- og universal­argumenter, som politikere og administratorer ofte (mis-)bruger som begrundelse for hvad som helst. Da regionspolitikerne så sidste år måtte se realiteterne i øjnene og sørge for, at (nogle få) sekretærer blev genansat, undrede mange sig over, at Regionsadministratorerne ikke skyndte sig at advare imod dette – når de nu havde fremturet med, at sekretærer angiveligt skulle være årsagen til dårligere behandlingskvalitet, ringere patientsikkerhed, og at patienterne ikke er i centrum. Vor mangeårige erfaring med cancerpatienter er, at de ikke har behov for at »sidde sammen med lægen og indtaste journaloplysninger på en skærm«, som Regionen mener. Patientens behov og rimelige krav er, at vi møder patienten i øjenhøjde, informerer, støtter, vejleder og lægger en god behandlingsplan. Og så journalfører vi, når patienten er gået.

Sundhedsplatformen sætter ikke patienten i ­centrum, men tværtimod ud på sidelinjen, når lægens opmærksomhed flyttes over til en PC-skærm. Den sinker processen i stedet for at optimere. Man når at se færre patienter i ambulatorierne, og patientsikkerheden er ringere, fordi overskueligheden er elendig, og risikoen for fejlmedicinering er stor. Eksempelvis har Foreningen af Danske Anaesthesi- og Intensivlæger (DASAIM) meldt ud, at de er bombet mere end ti år tilbage i tiden, de stoler ikke på Sundhedsplatformen, medicinpumper kan ikke dosere korrekt, og man er gået tilbage til papir og blyant for at kunne registrere rigtigt.

Se også video med de tre overlæger bag advarslen:

Videoen er tilrettelagt af Birgit Pedersen

Er vi nu ikke bare som Statler & Waldorf i Muppet show de sure, gamle mænd, der sidder i logen og rakker ned på alt nyt? Er det så slemt? JA! Det er slemt. Sommeren 2016 var særligt rædselsfuld, fordi intet virkede. Røntgen- og scannerafsnittene havde også lige fået nyt IT-system – fra belgiske Agfa. Som heller ikke duede, og alt var i sort. Så regionens påstande om, at vi med Sundhedsplatformen samler 30 systemer i ét, er fake news. Mange afdelinger anvendte tidligere 6-7 systemer, og nu har de fleste 3-4. Ikke ét!

Efter tre ugers introduktion i 2016 skulle alt køre på fuld kraft igen, sagde direktionen. Det var indlysende uladsig­gørligt, men blev sagt »for at holde et pres på organisationen«, forklarede en koncerndirektør to år senere. Dét med presset lykkedes fint: Pligttro og ­samvittighedsfulde sygehusansatte gik i hobetal ­grædende og fortvivlede hjem efter et fuldt dags­program med uafviselige patienter og derefter at have tæsket løs på et tastatur hele aftenen.

Sundhedsplatformen indebærer et sisy­fotisk tastearbejde i et system blottet for logik og fornuft. Sundhedsplatformen-sproget er stadig en kaudervælsk blanding af volapyk-amerikansk og dansk. Ordblindt dansk desuden, for Sundhedsplatformen staver skidt, og søgefunktionen er en katastrofe. Absurde dialogbokse med vrøvl og nonsens vælter ud af skærmen. Man kæmper in absurdum mod »hard-stop«-bokse såsom: »Ingen af de valgte mangler kan lukkes administrativt af følgende årsager: Nogle af manglerne kan ikke lukkes administrativt«. IT-helpdesk/hotline er ofte ikke til hjælp: ventetiderne er uoverkommelige, og trods god vilje får man sjældent løst sit problem. Sager kan ligge to år uden at blive håndteret, hvilket siger noget om, hvor uendeligt mange sager, der indberettes. Plus de tusindvis af sager, man ikke når eller orker at indberette.

At skrive journal i Sundhedsplatformen er som at kæmpe sig igennem en militær forhindringsbane eller køre på ski ned over en pukkelpist. Svært, og mange styrter undervejs eller opgiver at gennemføre. Men enkelte kommer igennem, så man kan møde enkelte kolleger, der synes, at Sundhedsplatformen er lidt sjov. At overvinde den sorte pukkelpist eller løse den svære Sudoku giver jo en vis sejrsrus og selvsikkerhed. Hvorefter man kan blive udtaget til at være SP-superbruger, hvilket fører til produktionsnedgang, når disse læger, sygeplejersker og sekretærer, som kan noget særligt med Sundhedsplatformen, flyttes fra kerneydelsen – det kliniske arbejde med at udrede og behandle patienter – over til at guide, vejlede og undervise andre fortvivlede medarbejdere i at kæmpe sig igennem Sundhedsplatformen-menuerne.

»Jamen, I har jo fået en F35-jager«, sagde Regionsdirektøren engang stolt. Nå. Men det er nok mere realistisk at få 44.000 ansatte til at køre Honda Civic end til at styre en rumraket eller blive jagerpiloter på en F35. Som Regionen i øvrigt syntes, man sagtens kan bygge om på, mens den er i luften, hvilket var en af flere grunde til, at Sundhedsplatformen startede »til tiden« den 20.05.16. Ellers havde SP-direktøren jo heller ikke fået sin bonus. At den så startede i svært defekt og ufærdig tilstand var mindre vigtigt, men det var årsagen til, at Rigsrevisionen påpegede, at ibrugtagningen af Sundhedsplatformen var elendigt forberedt, de ­økonomiske beregninger var amatøragtigt udført, undervisningen var værdiløs, og systemet var slet ikke klar.

Et kinesisk ordsprog siger, at »uanset, hvor langt du er ude ad en forkert vej, så vend om«.

Prioriteringen med at starte Sundhedsplatformen i ufærdig tilstand har været potentielt dræbende, idet kræftsyge børn har fået forkerte doser kemoterapi, og karkirurgiske patienter er døde på grund af de stigende ventelister, som har ramt flere afdelinger, hvilket også kan være en delkonsekvens af opsigelser og rekrutteringsproblemer begrundet i Sundhedsplatformen. Sundhedsdatastyrelsens direktør nøjes diplomatisk med at kalde det »bekymrende«, at monitorering af ventetider, kræftpakker, udredningsret samt opgørelser af aktivitet og kommunal medfinansiering er lagt død på grund af de manglende indberetninger. Så Sundhedsplatformen virker dræbende på udredningsgarantier, behandlingsgarantier og kræftpakker, ligesom det dræber uddannelse og forskning. Burde dette ikke være nok til, at Folketinget og sundheds­ministeren tog sagen op?

Sundhedsplatformen er også dræbende i forholdet mellem personale og ledere. Hvem vil ikke helst dyrke den gode korpsånd og være stolt af sin arbejdsplads? Løbe DHL-stafet med hospitalets logo på trøjen eller reklamere på kongresser i ind- og udland for sin gode arbejdsplads? Spørg blot i Novo, Ikea eller Apple. Men hvordan reagerede regionslederne på al kritikken? Svar: Med »benægt, benægt, benægt«. Alle de flittige og samvittighedsfulde ansattes tilkendegivelser var utidig brok og »klinikerstøj«, alt bøvlet var de lidt dumme og dovne medarbejderes skyld, de brugte Sundhedsplatformen forkert, og de skulle bare lære det!

Men hvad gør det ved medarbejderne at blive irettesat og hånet af deres ledelse? Når administratorer udlægger snubletråde for deres medarbejdere i stedet for at støtte dem, og når professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen kunne konkludere, at »direktionens magtarrogance medfører en konfrontationspræget samarbejdskultur«? For eksempel når Sundhedsplatformens programchef med arrogance og slet skjult fryd udtaler, at »nu tager vi privilegier fra lægerne! Nu skal de selv registrere, og vi kan se alt, hvad de laver«. Det signalerer ikke just korpsånd, men snarere begejstring over at have fået et kontrolapparat. Hvilket jo er hjælpsomt, hvis man ser det som en særlig opgave at give advarsler til SP-kritikere blandt de ansatte.

Svaret er, at det er dræbende for medarbejdernes arbejdsglæde, entusiasme og virkelyst. Mistillid til ledelsen medfører stress, udbrændthed, håbløshed og sygdom. Så markant at mange dygtige fagfolk med lang erfaring sagde »Farvel til SP-ismen« og har søgt job uden for sygehusene eller er gået på tidlig pension. Det er også surt at være kompetent og veluddannet som læge, men at føle sig tvunget væk, fordi man er ordblind eller udlænding og ikke kan udfylde den ny sekretærrolle. Interessant nok har ingen registreret, hvor mange medarbejdere, der er søgt væk på grund af Sundhedsplatformen, er gået ned med stress eller har fået højere dosis af mavesårs- eller blodtrykspiller.

Professor i Sundhedsøkonomi Jes Søgaard har udtalt, at Regionen går bankerot om få år, hvis man fortsætter kursen mod den økonomiske afgrund, som Sundhedsplatformen leder til på grund af nedsat produktivitet. Søgaard udtalte også om Regionens valg af Sundhedsplatformen, at »det er ikke bare dårlig forvaltning; det er manipulerende forvaltning på patienternes, sundhedspersonalets og skatteborgernes bekostning«. Regionens beregninger om »gevinstrealisering« (management-konsulent-new-speak for fyringer) blev da også skudt totalt ned i Rigsrevisionens beretning, hvor man konkluderede, at der manglede både startdata og relevante beregninger for gevinstestimaterne, samt at aktivitetsnedgangen ikke var indregnet.

Når mange medarbejdere tages ud af produktionen for at understøtte Sundhedsplatformen som såkaldte byggere og superbrugere er det både hæmmende ­for kerneopgaven (at hjælpe syge med­borgere) og dyrt. De manglende ­registreringer og store udgifter til driften af Sundhedsplatformen medfører nu en sparerunde på 400 millioner kroner. Så Sundhedsplatformen er dræbende for Regionens økonomi og dermed for skatteborgernes pengepung, ligesom kæmpesparerunden sandsynligvis får negativ indvirkning på både behandlings­kvalitet og effektivitet på sygehusene.

Sundhedsplatformen er bygget til enkeltstående amerikanske privat­hospitaler, så man kan afregne alt (medicin, sengetøj, vattamponer – alt!) med forsikrings­selskaberne. Syge amerikanere ligner nok syge danskere med galdesten, slidgigt og kræft, men dermed ophører al lighed med det danske hospitalsvæsen. Sundhedsplatformen er ikke bygget til de offentlige, danske sygehuse og kan aldrig ombygges til det, idet dens programmeringssystem, »Mumps«, fra 1966 (!) aldrig vil muliggøre disse tilpasninger.

Mange tror på det ideligt gentagne udsagn om, at »Sundhedsplatformen er kommet for at blive«, og at skrotning af Sundhedsplatformen er »… for stort, så det må vi lade ligge«. Det er almen psykologisk lærdom, at man tilpasser og indretter sig under svære forhold. »Menneskets infame tilpasningsevne«, som PH kaldte det i krigsårene i 1940rne. I en nylig tilfredshedsundersøgelse svarede dog kun én procent, at Sundhedsplatformen var fin. Regionens mål var 80 procent.

Et kinesisk ordsprog siger, at »uanset, hvor langt du er ude ad en forkert vej, så vend om«. Den ansvarlige politiske beslutning er at erkende, at Sundhedsplatformen var et fejlkøb, og at de amerikanske sælgere og jurister var meget dygtige. Det er fristende at se paralleller til kontrakterne, der blev tegnet vedr. IC4-togene, EFI, Polsag, Amanda, PROASK, DeMars et cetera. Hvilket er den sandsynligste årsag til, at regionspolitikerne føler sig bundet på hænder og fødder juridisk og ikke kan slide sig ud af rævesaksen. Derfor var regionsrådsformand Sofie Hæstorp Andersens undvigende svar på Rigsrevisionens sønderlemmende kritik da også blot, at »der kommer en rigtig god løsning i morgen«, nærmere bestemt i februar 2019, hvor der kommer nogle justeringer. Den besværgelse lyder bekendt, så hvor mange tror lige på det?

De østdanske sygehuse har nu i over to år forgæves kæmpet med at tilrette Sundhedsplatformen. Selv om det er smerteligt at erkende en dyr fejl, må vi for både patienters og behandleres skyld appellere til, at ansvarlige politikere tager den nødvendige beslutning at skrotte det dræbende SP-system og erstatte det med noget, der virker. Det findes. Det er kuleskørt, at vi ikke kan enes i lille Danmark om at have samme system i hele landet. »Uha, da! Monopol!«, siger regionsrådsformanden straks – men tænk, hvis Politiet, Skat eller DSB skulle have fem forskellige systemer, hvor man ikke kan kommunikere på tværs i landet. Fem forskellige rejsekort? Nej, vel?

Vi ønsker en afviklingsplan for Sundhedsplatformen. Vi er bekymrede for patienterne, vi er bekymrede for personalet, og vi er bekymrede for økonomien. Det kan være nødvendigt, at Folketinget tager et nationalt ansvar, for vi bør både som behandlere og borgere kunne kræve, at vi får genetableret betingelserne for god undervisning og forskning, og at vi kan behandle/blive behandlet hurtigt, effektivt og omsorgsfuldt i et hospitalsvæsen, der virker. »Don’t cling to a mistake just because you spent a lot of time making it«.

Elsebeth Siim er overlæge i plastikkirurgi. Niels Bentzon er overlæge i brystkirurgi og formand for Dansk Brystkirurgisk Selskab. Jacob Rosenberg er professor, dr.med. og overlæge i mave-tarmkirurgi samt medlem af Regionsrådet i Reg. H. (LA).

https://www.weekendavisen.dk/2018-35/samfund/den-draebende-platformhttps://www.weekendavisen.dk/2018-35/samfund/den-draebende-platform

 

– KRONIK Berlingske Tidende

17 maj 2017. Stadig aktuel 2 år efter!!

Niels Bentzon

Julie, 41 år, har lige taget plads. Hun har to mindre børn, godt job, rar mand og livet smiler. Men i dag vælter hendes verden. Hun har fået brystkræft, og det ændrer hendes liv. Julie skal opereres, have kemoterapi og mere til. I ambulatoriet på brystkirurgisk afdeling bruger vi en times tid på at tale om diagnosen, om bedste behandlingsplan, om operationsforløbet, om hendes skræk for at dø, om situationen i forhold til job, børn, mand, etc. – og vi er ganske gode til det efter mange år i faget.

Meget er dog forandret efter indførelsen af Sundhedsplatformen, SP. Nu skal vi »sidde sammen« med Julie foran en pc-skærm og sætte 117 krydser og flueben i alverdens rubrikker, skabeloner og bokse samt afstemme, signere, acceptere og godkende, at Julie skal have fjernet bryst og lymfeknuder og have panodil bagefter.

Regionens filosofi er, at det vil »engagere og inddrage borgeren aktivt i hendes behandling«. I omtalen af SP-systemet (Berl. 19.04.17) gengives regionsdirektørernes påstand, at »det er en stor gevinst for dialogen mellem patient og læge, at de sidder sammen ved computeren«. Antagelsen er fejlagtig. Det »inddrager« ikke patienten at sidde foran en pc-skærm og være med til at indtaste og afkrydse: Angst for at dø: ja/nej; rædsel for at børnene bliver uden deres mor: ja/nej; bange for hårtab: ja/nej. Fortsæt selv.

Denne tanke er tværtimod dræbende for god kommunikation. Inddragelse handler om tillid og tryghed. Patienten skal føle, at personalet har faglig og personlig kompetence og gør sig umage med at yde den bedste pleje og behandling. God kommunikation er en dialog, der skal skabe tryghed og motivation, også så patienten føler et medansvar for sin behandling. Inddragelse er ikke at afkrydse skemaer og bokse på en pc-skærm sammen.

Men det er en af flere propagandafloskler, som amerikanske EPIC har brugt til at oversælge danmarkshistoriens dyreste IT-system til 2,8 mia. kroner til Region Hovedstaden.

Efter en noget uigennemskuelig anskaffelsesproces, hvor man kunne tvivle på, om valgmulighederne blev sagligt og uvildigt fremlagt, om det nu var det bedste og til den rigtige pris, om man havde sikret sig juridisk i forhold til kontraktbrud og om starten var optimalt forberedt. Og hvorfor kneb det med pressens mulighed for at få aktindsigt i beslutningsprocessen?

Implementeringen af SP var problematisk. Og soleklart alt for tidligt, så man igangsatte en bil, der endnu ikke havde hjul, rat eller spejle. Dertil var undervisningen af brugerne svært mangelfuld. Hvilket regionsadministratorerne forholdt sig til med »benægt-benægt-benægt«. Efter fire ugers introduktion skulle produktionen være tilbage på 100 procent, mente regionen. Efter et år er vi der langtfra endnu, og produktionstabet det første år er 430 mio. kr. Det medførte en ret traumatisk polarisering mellem de sygehus-ansatte og administratorerne, når ledelsen undertrykte og bagatelliserede beretninger om medarbejdernes frustrationer som »klinikerstøj« eller uvilje mod at tage nyt til sig. Brugerne er problemet – ikke systemet, lød det! Det tillidsknæk er meget kontraproduktivt, og det ville vi gerne have undværet.

Ikke for ingenting kaldes Sundhedsportalen for »Sundhedsvæsenets IC4-tog«. Ansaldo Bredas og EPIC’s sælgere må have gået på samme handelsskole, for meget tyder på, at de begge oversolgte deres produkter til godtroende købere, der i alt for høj grad troede på sælgernes lovprisninger og købte noget andet, end de troede.

Bannere, skilte og indlæg på sygehusenes hjemmesider fremstiller SP som gavnlig for patientsikkerheden. Et indlysende godt argument. Men er det rigtigt, og hvor ved vi det fra? Brugernes erfaring efter et år med SP er, at det forringer overblikket, ordinationer forsvinder, medicinafstemning fungerer dårligt, henvisninger bliver væk, udskrivningsbreve til praksis er volapyk, og journalernes sproglige og faglige kvalitet er ringere end før.

Læger som sekretærer

Anskaffelsessummen på 2,8 mia. kr. skulle finansieres over ti år via driftsgevinster, fordi SP er så smart, og alle sekretærer kan fyres. Sekretærernes arbejde kan lægerne jo bare lave. Så nu skal læger også udføre sekretærarbejdet med kodninger, registreringer og journalskrivning, hvor sidstnævnte ikke længere er en tekst, men en tour-de-force gennem en kringlet og ulogisk række af sære begreber og intuitivt uforståelige dialogbokse, som minder om et BRIO labyrintspil, hvor en kugle skal dribles gennem forhindringsbanen uden at ryge i hul. Vrøvlet vælter ud af skærmen på et sprog, der er et kaudervælsk miskmask af amerikansk og dansk, som får The Julekalender til at fremstå som Shakespeares sonetter og Villy Søvndals engelsk til at lyde som Churchill. F.eks. kunne man i starten afkrydse, om det var det rigtige eller det forladte bryst, der skulle fjernes. Google-oversættelse af right breast or left breast.

SP er teknisk set en database bygget (langsomt og med knopskydning) af teknokrater og økonomer til enkeltstående, amerikanske privathospitaler. SP kan ikke finde ud af, at der ikke skal kodes, registreres, signeres, godkendes og betales for hver enkelt ydelse i en patients indlæggelsesforløb. Kommunikation med andre IT-systemer er svær, for SP er ikke bygget til et land med landsdækkende registre og databaser. Det medfører et væsentligt kvalitetstab, at vedligeholdelsen af disse kvalitetsdatabaser forringes, fordi der ikke kan trækkes valide data ud fra 2016-17.

Snesevis af oplysninger dobbeltregistreres og bogføres sære steder, hvor de kan forsvinde. Vi kan stadig ikke få medicinafstemning ved udskrivelse til at fungere: I marts var 16 procent korrekt og i april var den nul. Selvom alle speciallæger viser stor læringsvilje og har trænet i snesevis af timer i et år. Systemets manglende brugervenlighed gør det potentielt livsfarligt, bl.a. når kommunikationen om medicinering til praksissektoren forringes.

Fem IT-systemer

Sygehusene trængte i den grad til ny IT. Og regionsadministratorerne argumenterer med rette, at de gamle systemer var dårlige og langsomme. Og SP er bedre, siger man. Ja, da, en ny bil skulle gerne være bedre end en Fiat fra 1966. Men den kan stadig være fuld af fejl. Og mange vil nok spørge sig, hvorfor de fem danske regioner pinedød skal have hver sit IT-system. Burde man ikke nøjes med ét IT-system i hele det danske hospitalsvæsen? Hvem går ind for, at Politiet eller Skattevæsenet skal have fem forskellige IT-systemer i de fem regioner? De har det vist svært nok med ét. Hvem vil drømme om at anbefale fem forskellige rejsekort i Danmark? Eller ville det være smart med fem forskellige skinnebredder til jernbanenettet?

SP dræber forhåbentlig ikke patienter, selvom forringet overblik, dårligere journalkvalitet og systemfejl indebærer en vis risiko. Men det har en dræbende virkning på kommunikationen, på arbejdsmiljøet og på arbejdsglæden, når tusindvis af sygehusansatte føler, at de nu slås med et ulogisk, tidskrævende og frustrationsfremkaldende IT-system. Hos mange skaber det forbitrelse på systemet, på hinanden og på en IT-hotline, der ofte ikke magter at hjælpe.

Flere gode kolleger er gået tidligt på pension, nogle har fået musearm og overbelastningsskader, og stressniveauet er steget pga. SP. De ansatte – og borgerne – blev lovet besparelser, effektivisering, øget sikkerhed og brugertilfredshed. Det lever SP ikke op til. Patienterne må ikke lide overlast, men vi må bede dem bære over med, at læger nu har dobbelt arbejdsfunktion og mindre tid til at yde god patientkontakt.

Et tidskrævende og dysfunktionelt IT-system giver dårligere patientkommunikation og større risiko for fejl pga. øget stress- og frustrationsniveau. Det er rigtigt ærgerligt, for regionens intention med IT-anskaffelsen har givetvis været den bedste, og administratorernes frustration over, at sælgernes løfter var urealistiske, og at systemimplementeringen gik skævt, har ramt hårdt. Og medført beklagelige kløfter i samarbejdsforholdet.

Vi må derfor stadig bede om stor tålmodighed, mens systemet tilpasses, rettes og korrigeres, så det forhåbentlig kan bruges sikkert på danske sygehuse.

Niels Bentzon er overlæge og formand for Dansk Brystkirurgisk Selskab.

– 19.2.2019

Per Boye Hansen, overlæge, speciallæge i hæmatologi og intern medicin,
Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Den såkaldte opgradering af SP d. 2.2.19 har absolut ikke løst problemerne med SP. Tværtimod er vi blevet sat yderligere tilbage med talrige nye problemer som medfører kaos på afdelingerne. Røntgenbeskrivelser når ikke længere frem til tiden. Dette har medført, at vi skal ringe til de pågældende røntgenafdelinger, og få dem til at sende beskrivelserne per mail. Yderst tidskrævende i et ambulatorium med max 20 min til hver kræftpatient, hvor mange netop kommer for at få svar på billeddiagnostiske undersøgelser.
Udskrivelser er yderligere besværliggjort af et meget indviklet medicinmodul (hvor man ellers oppefra har lovet, at det skulle gøre hverdagen nemmere for os!!). I dag forsøgte jeg endnu engang ”medicinafstemning” på patient, som skulle udskrives. Det var med ”side-side-visning og det hele”. Da det ikke lykkedes efter flere forsøg, og der var mange røde farver som lyste faretruende op på skærmen, kontaktede jeg efter ca. ½ time en af vores superbrugere. Der kom oven i købet to, som heller ikke forstod hvor problemet lå. Efter en masse klik og omveje blev skæmbilledet mere fredeligt at se på, og vi blev enige om, at arbejdet nu vist var gjort, uden at vi forstod hvorfor. Ca. 45 minutter af stuegangen var spildt.
Efterfølgende var der besked i min ”in-basket” om at, afstemningen var fejlet – men da var patienten sendt af sted med betydelig forsinkelse.

Sådan er vores hverdag blevet, med utålelige arbejdsvilkår og et markant nedsat tempo så man korser sig, når man kører hjem. Hvilket spild af kostbar tid. Jeg tror, håndværkere ville have nedlagt arbejdet efter få timer med så dårligt værktøj….

– 26.1.2019 Politiken Læserbrev

Patienten i centrum

Flemming Rasmussen, Wiemosen 37, Roskilde;

Vi kunne nok have klaret os nogle halve årtier endnu, hvis ikke den fatale fejlinvestering i Sundhedsplatformen var blevet foretaget på Sjælland. Nu er det desværre sket, og så skal der rykkes på at etablere den landsdækkende, elektroniske patientjournal, EPJ.
Så kan patienterne komme i centrum i stedet for it. Og personalet kan få tid til at behandle patienter og løbende udvikle og optimere patientbehandlingen i stedet for at bruge tiden på it.
Jeg foreslår, at politikerne på tværs af Folketinget sætter sig sammen og beslutter at gennemføre en landsdækkende EPJ – og skulle nogle være i tvivl, så skal det ikke være sundhedsplatformen.

– 24.1.2019 Ekstra Bladet Lederen

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/de-har-faaet-en-god-ide/7487291

– 19.12.2018 Dagens Medicin Sundhedsvæsenets julesang

https://cdn.dagensmedicin.dk/wp-content/uploads/2018/11/07160439/Sundhedsvaesenets-julesang.pdf

– 18.12.2018 Sjællandske Tidende, Så lyt dog til personalet tæt patienterne!

– 17.12.2017 Ugeskrift for læger Historien om EPJ

http://ugeskriftet.dk/debat/historien-om-epj

– 14.12.2018  Dagens Medicin

– 10.12.2018. En landsdækkende epj er ikke et monopolproblem.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/1608-en-landsdaekkende-epj-er-ikke-et-monopolproblem.html

– 14.11.2018 Henrik Strubes satiriske Facebook- novelle

HVAD VAR DET NU LIGE JEG SKULLE HA AMPUTERET?

Jeg sku ha amputeret et eller andet. Det har sikkert været knæet. Eller osse var det armen, hvad ved jeg.

Nej, nu ved jeg, hvad det var. Jeg sku ha skiftet hjertet. Der havde været så meget med det. Overbelastning. Skilsmisse, skuffelser, ulykkelige forelskelser, elskede mennesker, der er døde fra mig. Alt det.
Hjertet var simpelthen blevet tungt og slidt.

“Du er slidt, hjerte mit,” som Cliff Richard synger.

Nå, men hvad helvede, man rendte til nogle undersøgelser.
Eet sted kom jeg ind til en af de her hjertespecialister, og i den forbindelse skal jeg altså indskyde – der blev sagt indskyde – at sådan en kammerat altså har en rædi, rædi lang uddannelse bag sig.
Jeg tror guddødemig, at det tar mindst ti år at blive speciallæge.

Nåmen øh, jeg sætter mig på gangen udenfor hendes konsultation. På et tidspunkt går døren op, og ud træder en mand, irgrøn i hovedet og med vidt opspilede øjne.
Han bøjer sig ned til mig og råber så spyttet står ud fra ham: “HVOR ER TOILETTET!”

Så blir man jo sur og råber tilbage “STÅR DER KRAK I
HO´DET PÅ MIG?”

Men så kommer jeg i tanke om, at han måske har det der angina piktoris, og sikkert går og får ordineret nitroglycerin, og jeg skal kraftedemig ikke ha, at han eksploderer lige op i hodet på mig. Så jeg sir bare. “Derhenne. Ha en fortsat go dag.”

Så kan han fandme gå hen og detonere et andet sted.

Nå, men jeg banker på døren til hendes kontor, og træder ind i hendes konsultation.

Hun sidder ved skrivebordet og glor ind i skærmen. Uden at fjerne blikket fra den, pegede hun på en stol.

Jeg sætter mig. Hun fortsætter med at stirre på et eller andet skærmbillede.
Der er stille.
Engang imellem høres hendes velplejede fingernegle, raspe hen over tastaturet. Det lyder lissom kakelakker, der kratter hen over et flisegulv.

Jeg tror, der gik et kvarters tid. Jeg sad og kiggede på mågerne, der fløj udenfor vinduet. Så løber tankerne jo. Det er ef flot fugl, og så rimer den på Åge. Om jeg forstår ham Frank Jæger med “Åh, at være en Høne.” Larsen har endda skrevet melodi til den og indsunget pragtværket. EN HØNE.

Hvis man endelig sku være fjerkræ, så ville man sgu da være een eller anden elegant fugl, som fløj frit højt over jordens overflade. Sådan een har jeg tatoveret på indersiden af min arm.
Sgu da ikke en høne! Sådan en, der går hele dagen med røven i vejret og leder efter noget. Og finder det!
Hvorfor har politiet egentlig ikke ansat høns? Arhmen, seriøst! Sporhøner?

“HVAD ER DIT PERSONNUMMER?” Lyder det så. Hun havde åbenbart afsluttet journalhalløjet med ham den omvandrende håndgranat med det grønne ansigt.

Jeg har lyst til at sige et eller andet fuldstændig åndet tal, bare for at se hvad der sker.
Men det gør man jo ikke. Man kigger sig hurtigt omkring for at se, om der skulle gemme sig en russisk hacker et eller andet sted bag møblern. Så et hurtigt tjek rund i loftshjørnerne efter overvågningskameraer. Så læner man sig frem og hvisker sit cprnummer.

Så kører eenfingerballetten på tastaturet.

“Er du Mads-Henrik Strube?” spørger hun så. Altså, hun spørger skærmen. Hun er ikke vendt mod mig.
Så rejser jeg mig og går hen til knagerækken, hvor hendes overtøj hænger, og svarer: “Ja.”

Jeg mener, hvis hun kan spørge sin computerskærm hvem jeg er, så kan jeg sgu da lissågodt svare hendes frakke.
Gir det mening?

Det der udtryk med “Gir det mening?” skal jeg tale med Beatrice om. Jeg er sikker på, at det gir anledning til en gang frisk hestegødning i knæstrømpen, og så skal folk eddermanemig få “mening” rundt omkring.

Nå, doktoren er åbenbart vant til lidt af hvert, for hun har ikke fjernet blikket fra skærmen endnu.

Jeg får så en masse spørgsmål, som jeg svarer på. Så godt jeg nu kan. Det ka så godt være, at der har været en smutter nu og da, men mon ikke programmet selv gå ind og retter det.
Så det gir mening. Tænker jeg. (Jeg skal ha pudset Beatrive på “tænker jeg” – snart.)

Så for helvede. Nu sagde hun noget. “Sundhedsplatform!”
“Vi kommer til at starte helt forfra,” sagde hun. “Personnummer?”
Jeg rejste mig og gik hen og sagde det ind i frakken.
“Hvorfor i alverden står du og taler ind i min frakke?” spurgte hun.
“Det gir mening,” svarede jeg.

Hun rejste sig og gav mig hånd.

“Du hører fra os,” sagde hun.

Det gjorde jeg. En måneds tid efter kom en tyk kuvert med nogle skemaer, hvor man skulle krydse af:

HVORDAN HAR DIN OPLEVELSE VÆRET?

Og gu skal jeg ej medvirke til at skabe beskæftigelse for yderligere et antal regnedrenge og exelpiger, som kan sidde og udforme rapporter, som ledelsen, bestyrelsen, CEO érne, direktionen og politikerne kan lade som om de læser.

De skal omskoles, hele holdet.

Der er brug for dem ude på gangene, inde ved sengene og ude i foyeren.
Gir det mening?

Årh, så knap dog ægget med det udtryk. Jeg ringer til Beatrice.

PS. Må gerne deles. Hvor tit skal det siges?

– 30.11.2018. Sundhedspolitisk tidsskrift, Festskrift

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/1573-sundhedsplatformen-har-fodselsdag-festen-er-aflyst.html

– 28.11.2018. DRdk Ekspertråd med mundkurv………. alibiråd?

Eksternt ekspertråd må ikke fraråde Sundhedsplatformen
Region Hovedstaden har nedsat et ekspertråd, som skal følge Sundhedsplatformen. Men eksperterne må ikke fraråde systemet. Politiker kalder det for en mundkurv.

Medarbejdere på Region Hovedstadens hospitaler har løbende påpeget problemer med Sundhedsplatformen.
Efter skarp kritik fra Rigsrevisionen har Region Hovedstaden valgt at nedsætte et hold af seks eksterne eksperter, der skal kigge it-systemet Sundhedsplatformen efter i sømmene.
Men nu viser det sig, at ekspertpanelet ikke får helt frie hænder.
Af panelets kommissorium, som P4 København har fået adgang til, fremgår det nemlig, at panelet ikke må anbefale en tilbagerulning af it-systemet.
Og den præmis møder kritik fra Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet, Henrik Thorup:
– Hvad i alverden er det, de skal sidde og lave? De skal sidde og arbejde fuldstændigt positivt for Sundhedsplatformen, siger han og fortsætter:
– Det, synes jeg, er højst usædvanligt for at sige det mildt. Jeg har aldrig hørt noget lignende.
Med vores investeringer signalerer vi til vores medarbejdere og til omverdenen, at vi ønsker at beholde Sundhedsplatformen. Det er således også en grundlæggende præmis for Ekspertrådets arbejde.
REGION HOVEDSTADEN
Men ifølge Jens Gordon Clausen, som er koncerndirektør i Region Hovedstaden, så giver det god mening, at de eksterne eksperter skal arbejde med præmissen om at beholde Sundhedsplatformen.
– Det er en klar grundlæggende politisk forudsætning for vores arbejde, at vi ønsker at bevare Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. Det er en del af budgetaftalen, som blev indgået for 2019, og det er det, som vi arbejder inden for, siger Jens Gordon Clausen.
Nyt system kan være dyrt
Det er politikerne i forretningsudvalget, der har efterspurgt de eksterne eksperter. Eksperterne skal blandt andet hjælpe med regionens forberedelser til den kommende opgradering af Sundhedsplatformen i februar 2019.
– Det er jo fuldstændig en mundkurv. Hvad skal man bruge ekspertpanelet til?
REGIONSRÅDSPOLITIKER HENRIK THORUP (DF)
Ifølge Bent Greve, som er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, er det meget normalt, at der bliver opsat rammer for eksperternes arbejde:
– Her har man formentlig valgt det af to grunde. Man vil have nogle relativt hurtige råd, og man vil ikke risikere at skulle ud i et nyt system, som måske kan være meget dyrt at få, siger Bent Greve.
Men eksperterne burde få helt frie hænder, mener Jacob Rosenberg, der er overlæge på Herlev Hospital og regionsrådsmedlem for Liberal Alliance.
– Hvis eksperterne er så gode, som vi håber, så kan det jo godt være, at de finder ud af, at det er smartere ikke at have Sundhedsplatformen, og så må de selvfølgelig gerne fortælle det, siger Jacob Rosenberg.
Afviser mundkurv
Og det bakkes op af Henrik Thorup.
– Det (præmissen, red.) er jo fuldstændig en mundkurv. Hvad skal man bruge ekspertpanelet til? Hvis der skulle gøres noget effektivt, så må det være, at man gav eksperterne frie hænder til at gennemgå det, som man burde have gjort for 2,5 år siden, inden man startede med Sundhedsplatformen, siger Henrik Thorup.
Jens Gordon Clausen afviser, at ekspertrådet skulle have fået mundkurv på.
– Jeg synes på alle måder, at vi har givet ekspertrådet en klar og meningsfuld opgave, og det er inden for de rammer, at de så skal rådgive os, siger han.
Ekspertrådet skal rapportere til Region Hovedstaden frem til 1. juli 2019.

– 26.11.2018. TVØST ,Få hele overblikket: Her var udfordringerne med Sundhedsplatformen 

https://www.tveast.dk/artikel/faa-hele-overblikket-her-var-udfordringerne-med-sundhedsplatformen

– 25.11.2018. TVØST Hård kritik af Sundhedsplatformen

https://youtu.be/Xj6VXE7uzBo

======================================================================

– 8.11.2017

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/378-martin-geertsen-et-fejl-at-skrotte-ti-system-pa-intensivafdeling.html

 

– 23.8 + 3.10.2018

Sundhedsministeriets svar i dag er reaktion på fremsendelse af Lasse Larsens papir Sundheds IT ved en korsvej.

2018-08-23 sundheds it ved en korsvej

2018-10-03 sundhedsministeriets svar

– 8.10.2018 Susanne Kledal

Mandag morgen med stuvende fuld intensiv afd.. CIMT melder om 20 min ventetid, men nu har jeg gloet på dette skærmbillede i 45 min..

😴 Det er SÅ godt at vide, at SP er så driftsikkert

 
 
– 8.10.2018  Birgitte Abdel, sygeplejerske

JEG ER SÅ TRÆT LANGT IND I SJÆLEN … af at befinde mig i et miljø, hvor der tales mere om, hvordan alting skal registreres og dokumenteres og krydses af i de rigtige, snorlige rubrikker … end om de mennesker, vi har ansvar for at drage omsorg for…

“Har du udfyldt dit og dat og alverdens mærkværdighedder?”
“Har du registreret påkrævet dokumentation?”- (dvs. udfyldt 14-18 punkter om pt. åndelige og seksuelle orientering og hvad der ellers står)
“Har du taget et billede af patienten, således at det stttraaks kan ses i SP? og hvis ikke har du husket at registrere, at pt. ikke ønsker det?”

Samlet set: har du gort, hvad du kunne, for at holde ryggen og luftvejene fri i nævnte rækkefølge? Så enhver der finder på at foretage audit vil rødme af stolthed.

Tænk, det ved jeg ikke, om jeg har. Men jeg ved, at jeg har mødt pt., – været der og lyttet. Og forsøgt at gøre besøget/indlæggelsen i AKA så god som muligt for pt.
At jeg har fokuseret på det enkelte menneske, jeg har mødt.
OG selvfølgelig dokumenteret, det jeg mener er relevant for optimal pleje og behandling.

Det var jo det, jeg troede jeg skulle – jeg er jo sygeplejerske, er jeg ikke?

– 8.10.2018 Tina Kolbech Hansted Skovgaard.

Jeg var involveret i endnu en medicinfejl i dag.En hjemmesygeplejerske ringer til min afdeling i dag. Hendes borger, vores patient har fornyeligt været indlagt hos os og på kirurgisk afdeling.
Da hjemmesygeplejersken kommer hjem til patienten for at dosere medicin, oplyser patienten at der mangler et præparat, nemlig
Solu-medrol. Patienten mener at han skal have det livslangt, og han har da også gået 8 stk med hjem fra indlæggelse. Præparatet findes ingen steder i fmk. Hverken st ham har fået det før, at der er sat slut-dato på, eller skal det tages livslangt? Der står simpelthen intet i fmk. Hjemmesygeplejersken siger, at hendes borger husker ret godt og plejer at have nogen lunde styr på sin medicin.

Så er det jeg tænker… HVAD SÅ MED DE PATIENTER, DER IKKE HUSKER SÅ GODT😱😱😱😱😱

Har vi noget overblik over, hvor mange patienter hvis medicin forsvinder i fmk?

Jeg kam simpelthen ikke forstå at nogen tør lægge navn til så alvorlig en fejl.”

– 12.10.2018

Vi kan først slippe af med SP ved udgangen af 2024,
hvis Region Hovedstadens beslutning står ved magt.
Slide vil blive vist på Dsr generalforsamling i Hovedstaden og Sjælland i slutningen af måneden.

Tids faktorer i forbindelse med et nyt udbud efter Region Hovedstaden vedtog budget 2019 • Ophør med Epic ult. 2024. • Implementering af nyt system 4.kvartal 2024 • Kontrakt med ny leverandør 2023. • Udbud af EPJ til Region Sjælland og Region Hovedstaden 1.1.2023 • Kravspek udarbejdes 1.1.2022 • Beslutning om udbud senest december 2021 • Epic kontrakt ophører 31.12.2021, men må forlænges til ult.2024 • Regionsvalg november 2021? • Evaluering 2021 (Region Hovedstadens beslutning sep 2018)

– 15.10.2018 Susanne Kledal

“Nederen SP.. I dag ville jeg tage en blodprøve, som er sjælden i intensiv-kontekst, men velkendt hos neurologerne. Man ved, at prøven eksisterer, men ingen hits går igennem bestillingssystemet “best/ord”. En neurolog blev forstyrret med spørgsmål, om den hed noget andet? Men nej nej, den var god nok..Den kunne bare ikke gennemføres i intensiv-sammenhæng.
En laborant blev forstyrret x 2. Hun var i gang med andet, men henviste til ledende laborant, som skulle ringe tilbage. Vente vente vente
Sekretærerne blev involveret i denne vanskelige opgave, og først, da den ledende laborant fik dirigeret sekretæren sindrigt via et særligt nummer, kom der hul igennem.
Processen tog ca 2 timer, krævede 5 menneskers engagement og alle kunne vrides efterfølgende. Sådan kan det meste af en formiddag gå..med det rene nonsens. SP skal nok bestemme, hvilke undersøgelser og prøver, vi i vores “kontekst” må bestille. Endnu en arbejdsdag forsuret af dette åndssvage IT-system.. “I dag ville jeg tage en blodprøve, som er sjælden i intensiv-kontekst, men velkendt hos neurologerne. Man ved, at prøven eksisterer, men ingen hits går igennem bestillingssystemet “best/ord”. En neurolog blev forstyrret med spørgsmål, om den hed noget andet? Men nej nej, den var god nok..Den kunne bare ikke gennemføres i intensiv-sammenhæng.
En laborant blev forstyrret x 2. Hun var i gang med andet, men henviste til ledende laborant, som skulle ringe tilbage. Vente vente vente
Sekretærerne blev involveret i denne vanskelige opgave, og først, da den ledende laborant fik dirigeret sekretæren sindrigt via et særligt nummer, kom der hul igennem.
Processen tog ca 2 timer, krævede 5 menneskers engagement og alle kunne vrides efterfølgende. Sådan kan det meste af en formiddag gå..med det rene nonsens. SP skal nok bestemme, hvilke undersøgelser og prøver, vi i vores “kontekst” må bestille. Endnu en arbejdsdag forsuret af dette åndssvage IT-system.. “

– 15.10.2018

Sammen med kolleger har jeg skrevet en kronik i Berlingske i dag. Vi har alle tre været læger i 20-30 år. I takt med at politikere har insisteret på, at hospitaler skal drives som produktionsvirksomheder med alt hvad dertil hører af rationalisering, ensretning og kontrol er der på hospitalerne blevet stadig dårligere forhold for patienter og personale. På Sjælland har et katastrofalt dårligt og enormt tidskrævende IT=system yderligere forværret situationen. Ledende politikere og embedsfolk synes at have en opfattelse af at det bare gælder om at indsamle en masse patientdata, sætte dem ind i en database og så få en diagnose. Ligeværdig og respektfuld samtale, omsorg og pleje er der mindre og mindre tid til. Som læger demoraliseres vi af at skulle fungere i et system, hvor mennesker reduceres til at være summen af deres data og diagnoser. Det er alt det kronikken handler om.

https://www.e-pages.dk/berlingske/3941/article/792785/24/2/render/?token=b891a00e18fd66cae7eef391a33c74f9

Ellen Holm er overlæge ved medicinsk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus, Hanne Pedersen er overlæge ved medicinsk afdeling på Rigshospitalet, Glostrup, og Per Dyhr Hansen er overlæge ved medicinsk afdeling, Rigshospitalet, Glostrup. Alle tre er speciallæger i geriatri (ældres sygdomme)

– 15.10.2018 Thomas Emil Christensen

“ Optimering og effektivisering af arbejdsgange med EPIC:

1) Man har en prøve fra en patient (pleuravæske). 2) Man har en læge, der har brugt 7 år på universitet for at lære, hvad sådan en prøve skal analyseres for. 3) Man har EPIC, der siger ”Denne best./ord. er ikke tilgængelig på denne lokation. Vælg venligst fra en anden præferenceliste.” uanset hvilken analyse, lægen vil bestille. 4) Man har en læge, der opgiver efter 30 minutters forgæves forsøg. 5) Man har en behjertet sygeplejerske, der forsøger at hjælpe. 6) Man har efter yderligere 30 minutters arbejdstid omsider bestilt de pågældende undersøgelser, men kun fordi man accepterer EPICs påstand om, at pleuravæsken er udhentet ved coloskopi. 7) Man har en læge og en sygeplejerske, der overvejer at overleve arbejdsdagen vha. pillemisbrug.“

– 16.10.2018

Sådan kan en bestilling af en analyse foregå i Sundhedsplatformen:

https://www.facebook.com/groups/217879532080844/

– 17.10.2018 Susanne Kledal, læge

Videre i føljetonen om den fantastiske sundhedsplatform..
I dag var en af de intensive pt. kommet så langt, at jeg ville genindsætte hans sædvanlige antihypertensiva.. (Blodtryksnedsættende medicin).. Han havde haft en tumultuarisk indgang til hospitalet to mrd forinden, da han havde været omkring først traumecenteret og siden neurokirurgerne for at få evacueret SDH (blødning under skalpen) og anlagt trykskrue pga forhøjet intrakranielt tryk..
Der havde ikke været tid til detaljerapport om hans medicin inden.. man havde prioriteret at redde hans liv og førlighed..
Men nu havde vi så tid -og behov- for at starte vanlig behandling på denne pt, som i øvrigt tillige er svært hjertesyg.
Inde på specialafd havde de noteret hvilke antihypertensiva, der var tale om, men ikke doseringerne.. og kunne jeg så komme ind på FMK??
Nej da.. det skal jo ikke være nemt, vel? Jeg havde en kollega inde over, for det måtte bestemt være MIN SP-begrænsning? Han kunne dog HELLER ikke finde FMK (fælles medicinkort) og dermed se, hvilke doseringer af Metoprolol og Ramipril, der var vanlig behandling hos pt.
Jeg måtte ekstemporere, og det kan jeg da også, men når man nu VED, at FMK ligger derinde et sted, hvorfor H….. kan man så ikke finde det frem i SP??
Det system er så tungt og trægt .. Vi hænger i bremsen hver eneste dag på en eller anden måde.. Rutineting bliver uoverstigelige.. Der popper hele tiden gærder op, man skal finde ud af at komme over😡😡

– 19.10.2018 Kevin Lohmann Eienstrand, Dagens Medicin

Sundhedsplatformen bedømmer læger med gule stjerner

https://dagensmedicin.dk/sundhedsplatformen-bedoemmer-laeger-med-gule-stjerner/

– 20.10.2018 Berlingske Tidende, læserbrev

– 20.10.2018

Så har bestyrelsen fået 50.000 flyers. De er SÅ flotte og vi er MEGET tilfredse med resultatet. En kæmpe tak til Merete Brenø og mand for deres flotte donation til os. 👏👏👏👏👏👏👏 Vi starter uddelingens første bølge på mandag kl. 11.00, hvor vi vil følge i fodsporene for den vanvittigt dårlige implementering af Sundhedsplatformen. Vi starter på Herlev/Gentofte, hvor vi ‘overfalder’ alle sagesløse stakler/personaler/patienter/biler/cykler vi møder på vores vej og tvangsfodrer dem med vores fantastiske flyer. Vi mødes centralt hos Alice Bergstein kl. 11.00, og så fordeler vi os afhængig af hvor mange vi bliver. Gudenåvej 10, st. th 2720 Vanløse. Indtil videre er vi 3, nemlig Marianne Mac Manus, Alice Bergstein og mig. Det kunne være så fedt hvis nogle flere ville være med, selv om det er med så kort varsel. Det bliver starten på et eventyr, hvor vores flyers bølge efter bølge som en god tsunami skyller ud over Sjællands regioner og selvfølgelig til sidst kvæler og drukner Sundhedsplatformen. 🌊🌊🌊🌊🌊🌊🌊 Og det ender selvfølgeligt som et godt H.C.Andersen eventyr: Og Sjælland levede lykkeligt for altid befriet for Sundhedsplatformen. Hip Hip HURRA! 🎉🎊🎇🎆🎯⛔🌈🎂🥧🍾🍻🍹

– 21.10.2018  Jyllands Posten

Nye vinduer i et saneringsmodent hus?
Igen har Sundhedsplatformen vist sig at være så kompliceret, at ingen kan overskue, hvad der sker. Mere end 3.000 patienter er blevet udskrevet fra hospitalet med medicin, som lægen har ordineret det – men på en måde, som har gjort, at flere har misforstået ordinationen og har taget dobbelt dosis – og har skullet behandles efterfølgende for at modvirke leverskade.
En eller anden havde sat flueben i, at medicin altid skal udskrives på færrest mulige piller. Men når patienterne er vant til at tage to piller ad gangen, og der nu er dobbeltdosis i den enkelte pille – ja, så har vi balladen. Faktisk var det Giftlinien, der så et mønster i flere henvendelser om forgiftning og rettede henvendelse til regionerne på Sjælland. Er det ikke sådan nogle fejl, vi må acceptere, når vi nu har et nyt system? Måske – hvis vi troede på, at der var tale om indkøringsvanskeligheder. Men nu efter tre år?
Så nej, systemet er bygget til USA og det amerikanske system. Også derovre er mange kede af det. Men her til lands er det en katastrofe. Den ene fejl efter den anden dukker op. Og lægerne kan nå at se færre patienter.
Noget skyldes en katastrofal implementering, som også Rigsrevisionen har skrevet: »uprofessionelt og på grænsen til det amatøragtige«. Men også fordi systemet er tungt at bruge, og i forsøget på at mindske fejl stiger fejlantallet. Og pengene fosser ud af regionernes kasser – i et forsøg på at rette op på et system, der ikke kan rettes op. Som jeg har sagt: »Hvorfor sætte nye vinduer i et saneringsmodent hus?«
Flemming Rasmussen
psykolog, ansat i Region Sjælland
Roskilde

– 21.10.2018 Erik Michael Andersen, læge

Kompasset i sundhedsvæsenet øst for Storebælt er i uorden. Hvis nogen ikke skulle vide det.

Slutbrugerne af Sundhedsplatformen skal tænke sig godt om. Man kan nemt blive hjernevasket af løgn på løgn og til sidst tro, at dette system alligevel kan anvendes.

Det ved især os, der tidligere arbejdede med den velfungerende EPJ, kaldet Opus, i Region Sjælland, at det IKKE kan. Vi blev fuldstændig væltet omkuld af SP i november 2017. Jeg har talt med flere, der nu desværre synes, at SP godt kan anvendes trods de store skavanker. Vil de acceptere situationen efterhånden? Håber det ikke.

Selv sagde jeg op. Ville simpelthen ikke finde mig i det.

Her er et citat fra Berlingske Tidende, forfattet i går af Kathrine Lilleør, sognepræst og ph.d.. Citatet er fra en artikel vedrørende den mistænkte svindler fra Socialstyrelsen – de 111 milioner:

”Lyver man længe nok, bliver løgnen til sidst om ikke sandhed, så mindre forkert. Det ødelæggende ved at lyve er ikke den enkeltstående løgn. Den kan såre. Bestemt. Men det er ikke den ene løgn, der korrumperer os. Det er den gentagne løgn. Ikke bare engang imellem. Men stort set hele tiden over længere tid, så man til sidst lever på en løgn. Uden at man selv erkender det. Da smadres det indre kompas, og de allernærmeste kan slet ikke undgå at slå sig for livet.”

Og det gør slutbrugerne så (Sundhedsplatformen? NEJ TAK). Og tak for det Sten Oyre.

Kompasset i sundhedsvæsenet øst for Storebælt er i uorden. Hvis nogen ikke skulle vide det.

Slutbrugerne af Sundhedsplatformen skal tænke sig godt om. Man kan nemt blive hjernevasket af løgn på løgn og til sidst tro, at dette system alligevel kan anvendes.

Det ved især os, der tidligere arbejdede med den velfungerende EPJ, kaldet Opus, i Region Sjælland, at det IKKE kan. Vi blev fuldstændig væltet omkuld af SP i november 2017. Jeg har talt med flere, der nu desværre synes, at SP godt kan anvendes trods de store skavanker. Vil de acceptere situationen efterhånden? Håber det ikke.

Selv sagde jeg op. Ville simpelthen ikke finde mig i det.

Her er et citat fra Berlingske Tidende, forfattet i går af Kathrine Lilleør, sognepræst og ph.d.. Citatet er fra en artikel vedrørende den mistænkte svindler fra Socialstyrelsen – de 111 milioner:

”Lyver man længe nok, bvliver løgnen til sidst om ikke sandhed, så mindre forkert. Det ødelæggende ved at lyve er ikke den enkeltstående løgn. Den kan såre. Bestemt. Men det er ikke den ene løgn, der korrumperer os. Det er den gentagne løgn. Ikke bare engang imellem. Men stort set hele tiden over længere tid, så man til sidst lever på en løgn. Uden at man selv erkender det. Da smadres det indre kompas, og de allernærmeste kan slet ikke undgå at slå sig for livet.”

Og det gør slutbrugerne så (Sundhedsplatformen? NEJ TAK). Og tak for det Sten Oyre.

– 26.10.18. Dagens Medicin

Sundhedsplatformen BRYDER IT ARBEJDSMILJØLOVEN – BIG TIME!

Sten Oyre 26/10/2018 kl. 20:05
Citatet her er meget afslørende:
“Det er mest alvorligt i forhold til, at det giver en mistillid til, hvorvidt systemet fungerer eller ej. Vi må bare erkende, at en medicineringsproces er ekstremt kompliceret og indeholder så mange delelementer, og vi forventer, at man har styr på dem alle sammen”

Jeg er overbevist om Sundhedsplatformen bryder it arbejdsmiljøloven. Faktisk alle 3 punkter (se bilag) Jeg har selv arbejdet i begge systemer, som Danmark ender med at have om kort tid. Sundhedsplatformen i Østdanmark og MidtEPJ i Region Midtjylland, snart udbredt til hele Vestdanmark.

Sundhedsplatformen vil jeg give Svend Hartling helt ret i er ekstremt kompliceret. Så kompliceret, at jeg mener den bryder it arbejdsmiljø loven (Programmerne skal være lette at bruge) og er decideret farlig, idet det er endog meget svært, at undgå at lave fejl. Der er kun en ‘læge’ som kan betjene Sundhedsplatformen helt korrekt, nemlig Dr. Whatson Sundhedsplatformen! Alle andre laver før eller siden fejl, idet det netop er ekstremt kompliceret.
Og det er tåbeligt og fuldstændig urealistisk at forvente, at man har styr på de mange komplicerede delelementer.
Sundhedsplatformen, DET FUNGERER IKKE!

MidtEPJ’s medicinmodul derimod er nærmest fejlfrit. Det er lynhurtigt at lære og de fleste behøver ingen undervisning. Jeg fik 0 timer. Medicinmodulet og samarbejdet med FMK fungerer og man er meget tryg ved de ordinationer man laver i MidtEPJ. Og det er en utrolig lettelse efter at have arbejdet i den ekstremt kompliceret og utrygge Sundhedsplatform.
MidtEPJ, DET FUNGERER!

Sten Oyre
Formand for foreningen ‘Sundhedsplatformen? Nej tak!’
Overlæge, speciallæge i psykiatri.

PS. Vil lige tilføje at jeg ikke har nogle økonomiske interesse og/eller tilknytning til Systematic, firmaet som har lavet MidtEPJ.

Bilag. Arbejdstilsynets skærmbekendtgørelse slår fast, at arbejdsgiveren skal tage hensyn til følgende faktorer når der udvælges programmer (software) og når arbejdet planlægges:

1) Programmerne skal passe til det arbejde, der skal udføres.
2) Programmerne skal være lette at bruge og om nødvendigt kunne tilpasses den enkelte medarbejders niveau.
3) Der skal tages hensyn til god ergonomi ved skærmarbejdspladsen.

– 26.10.2018. DR.dk

TEMA SUNDHEDSPLATFORMEN 76 ARTIKLER
KØBENHAVN
Ingen opdagede fejl i 2,5 år: Udskældt sundhedsplatform har sat forkerte doser på pilleglas
Patienter kan have taget forkerte doser medicin på grund af Sundhedsplatformen.

Cirka 300-350 patienter alene i Region Hovedstaden kan nu forvente at få et opkald fra et hospital, hvor man vil sikre sig, at patienterne har fulgt anvisningeln fra lægen og ikke det, der står på medicinæsken. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig © Scanpix)
AF LINE GUDNITZ BAUN OG MARCEL MIRZAEI-FARD

KL. 11.04
MAIL TWITTER FACEBOOK
På grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen kan en lang række patienter have fået forkert medicin eller forkerte doser af medicin.

Det gælder både patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Fejlen har medført, at der står forkerte doser medicin på mærkatet på de pilleglas og pilleæsker, som patienter har fået på apoteket. Alene de sidste seks måneder drejer det sig om 3.829 recepter eller ordinationer på medicin.

Det oplyser Region Hovedstaden og Region Sjælland.

LÆS OGSÅ:
Patient døde efter medicineringsfejl: Kan skyldes fejl i udskældt it-system

Hvis patienten har fulgt mærkatet – og ikke lægens anvisninger – så kan der være risiko for fejlmedicinering. Og det er selvfølgelig ikke godt nok, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Når der er en ny fejl i den her uge, så kommer der måske en ny fejl i næste uge. Det er simpelthen ikke til at leve med.
JACOB ROSENBERG, REGIONSRÅDSMEDLEM I REGION HOVEDSTADEN (LA) OG OVERLÆGE PÅ HERLEV HOSPITAL
– Det er også derfor, at vi tager det alvorligt og kontakter de patienter, hvor vi mener, at der kunne være en risiko, siger han.

SUNDHEDSPLATFORMEN
Sundhedsplatformen er et system med elektroniske patientjournaler, som skal samle al information om hver enkelt patient.
Hospitalerne i Region Hovedstaden har løbende indført Sundhedsplatformen siden maj 2016.
I efteråret kom turen til sygehusene i Region Sjælland.
Sundhedsplatformen har voldt store problemer og medført en nedgang i antallet af behandlinger af patienter, da man indførte det i Region Hovedstaden.
Landets tre øvrige regioner – Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland – bruger ikke Sundhedsplatformen.
Fejlen har stået på siden Sundhedsplatformen blev lanceret på Herlev-Gentofte Hospital i marts 2016. Fejlen blev rettet torsdag den 25. oktober, efter at en læge indberettede problemet.

Men det giver ingen mening, at fejlen ikke er fundet før, mener Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.

– Vi har siden maj 2016 fortalt om, at vi var dybt bekymrede for de ting, der skete omkring medicineringen, og at det var dybt problematisk i forhold til patientsikkerheden. Derfor er det selvfølgelig smadder ærgerligt, at fejlen ikke er fundet noget tidligere, siger hun.

At fejlen først er blevet opdaget efter 2,5 år, kommer bag på Leif Panduro Jensen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

– Det er måske en indikation af, at det ikke har medført så mange konsekvenser for patienterne, men det ved vi ikke endnu, før vi har undersøgt det lidt dybere, siger Leif Panduro Jensen.

Ifølge Jacob Rosenberg, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Liberal Alliance og overlæge på Herlev Hospital, er sagen dybt rystende.

– Tilliden er væk hos det kliniske personale. Når der er en ny fejl i den her uge, så kommer der måske en ny fejl i næste uge. Det er simpelthen ikke til at leve med, siger han.

LÆS OGSÅ:
Sundhedsplatformen bærer en del af skylden for millionbesparelser

Derfor bør det også få konsekvenser, mener Jacob Rosenberg. Han har tidligere advokeret for at få afskaffet Sundhedsplatformen, og den nye fejl er blot brænde på bålet, mener han.

– I min optik bør man straks få afviklet Sundhedsplatformen og få indført et andet system. Det kan ikke gøres fra en dag til anden, men man bør arbejde med en afviklingsplan, siger han.

Cirka 300-350 patienter alene i Region Hovedstaden kan nu forvente at få et opkald fra et ambulatorium, hvor man vil sikre sig, at patienterne har fulgt anvisningen fra lægen og ikke det, der står på medicinæsken.

Efter den første gennemgang af recepter vil Region Hovedstaden og Region Sjælland vurdere, om der skal tjekkes op på recepter op til et helt år bagud.

Hverken regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp-Andersen (S) eller regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) har ønsket at stille op til interview.

– 26.10.2018. Sundhedsplatformen skaber mystiske diagnoser!

https://www.facebook.com/groups/217879532080844/permalink/410279149507547/

– 26.10.2018. BT

Patienter kan have taget forkerte doser medicin på grund af Sundhedsplatformen.

På grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen kan en lang række patienter have fået forkert medicin eller forkerte doser af medicin.

Det gælder både patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden, skriver DR P4 København.

Fejlen har medført, at der står forkerte doser medicin på mærkatet på de pilleglas og pilleæsker, som patienter har fået på apoteket. Alene de sidste seks måneder drejer det sig om 3.829 recepter eller ordinationer på medicin.

Det oplyser Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Hvis patienten har fulgt mærkatet – og ikke lægens anvisninger – så kan der være risiko for fejlmedicinering. Og det er selvfølgelig ikke godt nok, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, til DR P4 København.

– Det er også derfor, at vi tager det alvorligt og kontakter de patienter, hvor vi mener, at der kunne være en risiko, siger han til DR P4 København.

Fejlen har stået på siden Sundhedsplatformen blev lanceret på Herlev-Gentofte Hospital i marts 2016. Fejlen blev rettet torsdag den 25. oktober, efter at en læge indberettede problemet.

Men det giver ingen mening, at fejlen ikke er fundet før, mener Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.

– Vi har siden maj 2016 fortalt om, at vi var dybt bekymrede for de ting, der skete omkring medicineringen, og at det var dybt problematisk i forhold til patientsikkerheden. Derfor er det selvfølgelig smadder ærgerligt, at fejlen ikke er fundet noget tidligere, siger hun til DR P4 København.

At fejlen først er blevet opdaget efter 2,5 år, kommer bag på Leif Panduro Jensen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

– Det er måske en indikation af, at det ikke har medført så mange konsekvenser for patienterne, men det ved vi ikke endnu, før vi har undersøgt det lidt dybere, siger Leif Panduro Jensen til DR P4 København.

Ifølge Jacob Rosenberg, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Liberal Alliance og overlæge på Herlev Hospital, er sagen dybt rystende.

– Tilliden er væk hos det kliniske personale. Når der er en ny fejl i den her uge, så kommer der måske en ny fejl i næste uge. Det er simpelthen ikke til at leve med, siger han til DR P4 København.

Derfor bør det også få konsekvenser, mener Jacob Rosenberg. Han har tidligere advokeret for at få afskaffet Sundhedsplatformen, og den nye fejl er blot brænde på bålet, mener han.

– I min optik bør man straks få afviklet Sundhedsplatformen og få indført et andet system. Det kan ikke gøres fra en dag til anden, men man bør arbejde med en afviklingsplan, siger han til DR P4 København.

Cirka 300-350 patienter alene i Region Hovedstaden kan nu forvente at få et opkald fra et ambulatorium, hvor man vil sikre sig, at patienterne har fulgt anvisningen fra lægen og ikke det, der står på medicinæsken.

Efter den første gennemgang af recepter vil Region Hovedstaden og Region Sjælland vurdere, om der skal tjekkes op på recepter op til et helt år bagud.

Hverken regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp-Andersen (S) eller regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) har ønsket at stille op til interview til DR P4 København.

– 26.10.2018 TV2 news 13.31

Fejl i Sundhedsplatformen – Forkert dosering på medicin fra apoteket

https://youtu.be/SVuL340Ys5o

– 27.10.2018 Politiken

Minister truer regioner: Få styr på it-system
Sundhedsplatformen har ændret lægernes recepter for flere tusinde patienter.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil indføre sanktioner mod regioner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er klar til at indføre sanktioner over for Region Hovedstaden og Region Sjælland for at sikre, at Sundhedsplatformen ikke fortsat skal udsætte patienterne for fare. Det meddeler ministeren, efter at de to regioner for anden gang i denne måned har måttet erkende, at Sundhedsplatformen ændrer på de recepter, som lægerne skriver ud, med risiko for, at patienterne bliver fejlmedicineret. Første gang havde Sundhedsplatformen ændret lægernes recepter for flere end 3.000 patienter, der havde fået ordineret paracetamol. 4 patienter blev indlagt til afgiftning.
Denne gang har regionerne oplyst, at Sundhedsplatformen i to et halvt år har udskrevet forkerte doser, når en læge har ændret ordinationen til en patient. I det seneste halve år har det haft betydning for 3.829 recepter.
»Det er selvsagt helt uholdbart«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en skriftlig udtalelse til Politiken. Hun mener, at de to regioner har svigtet deres ansvar over for patienterne. »Derfor har jeg nu bedt styrelsen om at se på, hvilke håndtag der kan skrues på i forhold til sanktioner, der klart og tydeligt kan markere over for regionerne, at de skal løfte deres ansvar og få styr på deres kontrol«.
Koncerndirektør Svend Hartling forklarede fredag, at af de 3.829 ordinationer er der 300-400, hvor der kan være tale om en risiko for patienterne. De sager vil nu blive gennemgået for at få afklaret, om der er patienter, der har taget skade.
Regionerne skal informere Styrelsen for Patientsikkerhed, når Sundhedsplatformen udløser fejl, som kan skabe risiko for patienternes sundhed og sikkerhed. Det er i de seneste to år sket i et omfang, som Styrelsen for Patientsikkerhed aldrig har oplevet før, har styrelsen oplyst. Overlæge Anette Lykke Petri, der er enhedschef i styrelsen, siger, at styrelsen venter på en redegørelse for, hvor mange af de fejlagtige ordinationer der kan betragtes som alvorlige.
»Før vi har den, kan vi ikke sige, hvor alvorligt det er. Men når vi ser på det samlede antal patienter, der er berørt, så er det alvorligt«, siger Anette Lykke Petri.
De to regioner har hver gang, der er opstået fejl på grund af Sundhedsplatformen, oplyst, at fejlen var blevet rettet. Dermed er sagen stoppet. Men det store antal fejl får nu styrelsen til at konkludere, at der er tale om en generel fejl.
»Der er en kvalitetskontrol, der svigter. Det kan være, fordi der ikke er nogen kvalitetskontrol, eller det kan være, fordi kvalitetskontrollen ikke er tilstrækkelig dækkende«. Hun sammenligner det med, at et flyselskab foretager en omfattende sikkerhedskontrol, før et fly sendes i luften.
»I dette tilfælde har regionerne ansvar for at behandle en masse patienter, men der har helt åbenlyst ikke være den kvalitetskontrol, der er helt almindelig i andre sammenhænge, hvor man har et ansvar for andre menneskers liv«, siger Petri.
Jacob Rosenberg, der er overlæge på Herlev Hospital og regionsrådsmedlem for Liberal Alliance, siger, at han og mange kolleger »fuldstændig har mistet tilliden til Sundhedsplatformen.
»Fejl på fejl vælter frem, og nye fejl afløser de gamle. Det er, som om det aldrig stopper«.
hans.drachmann@pol.dk

– 27.10.2018. Sjællandske

2018-10-27 debatindlæg sjællandske.pdf

– 27.10.2018 TV2 news

– 27.10.2018 TV2 news

– 1.11.2018  Sundhedspolitisk tidskrift

Pilen peger mod dårlig ledelse i Region Hovedstaden
Skrevet af Henrik Thorup d. 1. november 2018 i kategorien Kommentarer

Gruppeformand for DF og 1. næstformand i Region Hovedstaden

DEBAT: Analyser viser i dag, at Region Hovedstaden er den region, hvor det går dårligst på en række parametre. Gruppeformand for DF i regionsrådet, Henrik Thorup, efterlyser handling fra ministeren og forklaringer fra regionsrådsformanden.
I en artikel i dag den 1. november afslører en analyse, som Berlingske-analyse har foretaget, at patienter i Region Hovedstaden behandles i et sundhedsvæsen, der på en lang række områder præsterer dårligere end sygehusene i de fire andre regioner.

Det er trist læsning, og sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet, Jens Søgaard, fremhæver nogle af de problemsager, som Region Hovedstaden har ”bakset” med, hvoraf Akuttelefonen 1813 og Sundhedsplatformen nævnes. Begge har nu i flere år haft problemer med rekruttering af personale samt ventetider, og det har været et fortsat politisk ønske fra flere partier om at få praktiserende læger i front. Herunder mit eget parti, Dansk Folkeparti. Sundhedsplatformen har været stærkt belastende for det store antal patienter, som ikke er blevet tilset/behandlet som forventet, og som fortsat skaber/har it-problemer efter starten for flere år siden.

Sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby (V) retter gang på gang verbal kritik imod regionen, men hvor bliver handlingen fra ministeren af? Tilsvarende har regionsformand Sophie Hæstorp Andersen ”glimret” ved at undlade at svare på kritikken i pressen! Det er helt uhørt og usædvanligt, at den øverste ansvarlige politiker går i flyverskjul i stedet for at stå frem og give personale og patienter en fornuftig forklaring på problemerne. Pilen peger således mod dårlig ledelse.

– 2.11.2018 Jacob Rosenberg, Facebook.

UDLANDSREJSER MED SUNDHEDSPLATFORMEN

Alle har nok efterhånden hørt om Sundhedsplatformen og dens konsekvenser for patienter, personale og ikke mindst økonomien. Der er dog endnu en konsekvens af at have indkøbt et amerikansk udviklet system i stedet for et system fra Danmark, og det er omkostninger til udlandsrejser både før og efter ibrugtagning af systemet.

Der ser ud til at have været nærmest en luftbro mellem Danmark og USA i årene 2014-2018. Flere hundrede personer fra Region Hovedstaden har været på besøg i USA hos leverandøren af Sundhedsplatformen og på besøg på hospitaler i både USA og Europa.

Den største enkeltsending af personer fra Region Hovedstaden til USA var 117 personer på besøg i Madison i maj 2014.

Den samlede udgift til rejser i forbindelse med Sundhedsplatformen er opgivet af administrationen til at være 4.680.466 kroner i årene 2014-2018 – og det er kun for Region Hovedstaden. Detaljerne kan ses i det vedhæftede dokument samt i en særskilt udmelding om udgifterne til rejse til USA i august 2018 på knap 1 million kroner.

Topscorerne for udgifter er Programdirektør Gitte Fangel (221.571 kr.), Business Change Manager Torben Stentoft (134.860 kr.) og Koncerndirektør Svend Hartling (95.414 kr.)

Jeg anfægter ikke, at der har været positivt udbytte af de mange rejser, men det er tankevækkende, at en af konsekvenserne af at vælge et Amerikansk system er, at det åbenbart er nødvendigt at bruge så mange af skatteborgernes penge på denne meget store rejse-aktivitet.

Hvad tænker du?

– 3.11.2018 Læserbrev, Berlingske Tidende

Vi venter spændt
Regionernes sygehuse performer ikke lige godt. Det kan man læse i en analyse i Berlingske (1/11 2018). Dårligst går det i Region Hovedstaden og Region Sjælland – bedst går det i Region Midtjylland. I regionerne på Sjælland har man Sundhedsplatformen, medens den elektroniske patientjournal i Midtjylland er et dansk udviklet system. Man kan ikke lade være med at tænke, at der er en sammenhæng mellem performance og type patientjournal.
Udover at skælde ud på de dårlige regioner bør sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) igangsætte en uafhængig sammenlignende analyse af de to journalsystemer: det jyske og det sjællandske. Det behøver ikke at resultere i en meget stor og detaljeret rapport, som vil tagje flere år at udarbejde – dertil har vi ikke tid. Et halvt års intensivt arbejde vil være tilstrækkeligt til at give håndfaste indikationer på fordele og ulemper ved de to systemer.
God fornøjelse med arbejdet. Vi er mange, der venter i spænding på resultatet. Det skulle have været sat i værk for længe siden.

Søren Thostrup, Snekkersten

– 4.11.2018  “Tæt på sandheden”, DR.DK.

https://www.dr.dk/tv/se/taet-pa-sandheden/taet-pa-sandheden-med-jonatan-spang-3/taet-pa-sandheden-med-jonatan-spang-23#!/10:2

– 5.11.2018  Jannie Sauer, Facebook.

Fyringer i Region Sjælland

Kære politikere
I knap 40 år har jeg arbejdet i det danske sundhedsvæsen og altid været glad for at gå på arbejde.
I perioden med regionerne er sundhedssystemet efter min opfattelse blevet forringet.
Nu har politikere i Region Sjælland besluttet at der igen skal spares. Det medfører fyringer i stor skala på SUH Køge/ Roskilde.
Politikere i Region Hovedstaden- og Sjælland indførte Sundheds Platformen, som efter at have været i brug i 2 år, stadig ikke fungerer optimalt.
Sundheds Platformen har bevirket at mange operationer ikke har kunnet udføres rettidigt, hvilket har givet store ventelister for patienterne. Patienterne har så haft mulighed for at blive opereret i det private, hvor regningen efterfølgende blev sendt til regionshospitalet. Operationer i det private er dyrere, hvorfor der klart kommer et underskud.
Er det nødvendig med sygehusledelser? Kan den administrative overlæge- og oversygeplejerske på hver afd. ikke selv udtale sig til presse m.m. hvis det er aktuelt?
Hvorfor sparer man på det personale, der passer patienterne?
Region Sjælland- og Hovedstaden kæmper mod stædige personer, der har indført et fuldstændig tidsrøvende system.
Forslag til politikerne:
Nedlæg regionerne, skrot Sundheds Platformen og ansæt en økonom på hvert hospital til at holde styr på økonomien. Alle offentlige hospitaler i Danmark bør kunne behandle danske patienter i samme landsdækkende IT- system.

Venlig hilsen
Jannie Sauer

– 11.11.2018 Berlingske Tidende, læserbrev

Pinlige Region Sjælland
Nu har Region Sjælland forsøgt at løse problemet med sin elendige økonomi ved at afskedige 198 læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Og som et særligt raffinement, vil personalet modtage deres opsigelse i e-boks! Hvor usselt! Er det fordi ledelsen ikke tør se folk i øjnene, når beskeden skal afleveres? Personalet reduceres i en tid, hvor stadigt flere syge skal behandles på hospitalerne. Denne situation harmonerer ikke særlig godt med Lars Løkkes tidligere ønske om, at Danmark skulle have verdens bedste sundhedsvæsen. For at opnå dette, opfandt han Regionerne. Mon Lars Løkke er stolt over, hvor godt Region Sjælland performer? Mon han ved, at regionens elendige økonomi skyldes, at den har smidt en masse penge ud ad vinduet, da den anskaffede det amerikanske system, Sundhedsplatformen? Hvornår overtager han og sundhedsministeren ansvaret for at rette op på sundhedsvæsenet i Region Sjælland?Flemming Sylvest Pedersen, Greve

– 11.11.2018  Video af og med Jacob Rosenberg, overlæge. OBS, se den før din nabo!!

IMG_0498

– 13.11.2018. SP foredrag til Folketingets Sundhedsudvalg

SP foredrag til Folketingets Sundhedsudvalg 131118 Endelig version$

– 13.11.2018. P4Sjælland kl 16.30

– 16.11.2018 Sundhedsplatformen -jeg har fået En gave!!

https://youtu.be/9sV2PHPpaI4

– 16.11.2018  DR1 tv-avisen kl 21, prime-time, Pilleskandale

https://youtu.be/VsCs17HF9

– 21.11.2018 TV2 news,  Ny pilleskandale

https://youtu.be/XXHqeOqsP4Y

– 23.11.2018  DR P4 Sjælland, Sundhedsplatformen 1 år i Region Sjælland

https://youtu.be/GMeGxi6BDt4

– 25.11.2018 TVØST, Et år med SP i region Sjælland , Peter Marckmann, overlæge

https://www.tveast.dk/artikel/et-aar-med-sundhedsplatformen-flere-end-1000-uheldige-haendelser-de-foerste-maaneder

NYE INDLÆG VIL FREMOVER VISES ØVERST PÅ SIDEN